Under opløsningens måne M ødet mellem Carl T h . Dreyer og Sigurd Hoel af Gunnar Iversen
A n d e n V erdenskrigs slutfase fan d t et m æ rkeligt m ød e sted i Stockholm . To store k u n stn e re på flugt fra nazism en m ødtes, og de to bestem te sig for at skrive et film m anuskript sammen. K u n stn ern e var C arl T h . D reyer og d en norske forfatter Sigurd Hoel. S am m en skrev disse m eget uens personligheder m an u sk rip tet til en film, som desværre aldrig blev indspillet. Dårfor draper jag, som filmen skulle hedde, k u n n e im id lertid være blevet e n lille gotisk skræk filmperle, en sp æ n d en d e skildring af en k v in deskæ b ne u n d e r opløsningens m åne. O p h o ld e t i S tockh olm u n d e r krigen blev en frustrerende tid for Dreyer, og h an s b itterh ed var stor i forbindelse m ed p rod u cen ten s indgreb i h an s spille film Två månniskor (1945). Dreyers for ho ld til p roduktionsselskabet Svensk F ilm industri blev anstrengt, og h a n h en vend te sig til et an d e t selskab. A f d i rektør Sven N ygren i Lux Film A B fik D reyer klarsignal til en film på grundlag af d en irske forfatter M ax C a tto s skue spil ’T h ey Walk A lo n e ’ (opført i E ng lan d i 1939 og i U S A 1941). S om m ed forfatter til m a n u sk rip tet havd e h a n Si gurd Hoel. Sigurd H oel (1890-1960) var også flygt n ing i Sverige i 1943-45, m e n h a n havde en m in dre frustrerende og lykkeligere tid en d Dreyer. I k am p en m o d nazism en fan d t h a n et fællesskab og sam m en hold, som h a n tidligere havde savnet. H oel h ø rer til de store nav n e i nyere norsk k ultu rliv og litteraturhistorie. Forfatteren og kultu rradik aleren H oel var e n af m ellem krigstidens radikale op rørere, og h a n var b la n d t de første, der introd ucered e psykoanalysens idéver d e n i N orge. H a n debuterede som for fatter i 1924 m ed d e n ekspressionistiske anti-krigsrom an ’S yvstjernen’, og fik sit g en n e m b ru d tre år senere m ed 'Syndere i som m ersol’. D e n n e anti-p uritansk e og sanselige hyldest til u n g d o m m en og d en frigjorte seksualitet blev e n sensation, og b og en blev ivrigt ko m m en teret i hele S k an dinav ien . H oels erfaring m ed film m ediet var b egræ nset før m ø d et m ed Dreyer, m en i 1934 havde h a n skrevet m a n u sk rip t til E inar Sisseners filmatise ring af Syndere i sommersol.
I
Forfatteren Sigurd Hoel. S. 34: Lisbeth M ovin i Vredens Dag.
I S to ck ho lm i slutn in gen af 1943 hav de b åd e D reyer og H oel k o n ta k t m ed produ ktio nsselskab et Svensk F ilm ind u stri, og muligvis fan d t d et første m øde mellem de to sted dér. D reyer arbejdede på Två månniskor, og H oel solgte rettig h ed e rn e til en filmatisering af ro m an e n 'E n dag i o k to b e r’. A re t efter begynder så sam arbejdet på m an u sk rip tet Dårfor draper jag, og d en 18. m arts 1945 sender D reyer en tidsplan for filmens indspil nin g til direktør N ygren i Lux Film AB. E n arkitek t er allerede b e g y n d t at lave interiørskitser, V iveca Lindfors er u d valgt til hovedrollen, og alt synes parat til optagelserne. H v o rd a n ser så m a n u sk rip tet ud? Fil m ens h ov edperson skulle være en ung kvinde, Emmy, der kom m er fra byen for at tjene på en præstegård i en lille svensk landsby. P ræ sten er enk em an d og h a r tre voksne b ø rn . Em m y m o d ta ges godt af alle b o rtset fra p ræ stens æ ld ste d atter Brit, som allerede fra b egyn delsen h a r E m m y m istæ n k t for at have noget at gøre m ed de underlige h æ n d e l ser der ryster landsbyen. M e d jæ v n e m ellem rum tager Emmy livet af tre unge m æ n d , som begæ rer hende. H u n drives m o d dem , m e n sam tidig drives h u n til at kvæle sine elskere. H æ n d e lsern e synes stadig at n æ rm e sig
selve præ stegården, og Em m y sæ tter ild til præ stegårdens lade for at forsøge at skjule sit sidste offer. H an d lin g en for tæ ttes, d a p ræ sten er kaldt b o r t for at sidde hos en d ø en d e ven. Em m y forfø rer præ stens unge søn R un e og dræ ber også ham . L an dsb yb oerne jagter h ende, m e n da præ sten kom m er tilbage, finder h a n h e n d e på præ stegården. På sam m e n b ru d d e ts ran d tilstår h u n alt, m en stikker af og søger tilflugt i kirken. H u n opdages ved kirkeorgelet, hvor h u n spil ler e n m æ rkelig dissonatisk melodi, som tryllebinder m æ n g d en , m en pludselig falder h u n d ø d om. A fslutningsvis h o l der p ræ sten en lille m oralpræ diken om, at ingen m ennesker k a n d ø m m e d en ulykkelige kvinde, som var d et mest hjæ lpeløse af alle ofrene. Til slut beder de alle for hen des sjæl. Dårfor dråper jag skulle være e n genre film, en skrækfilm. M a n u sk rip tet h ar en m elodram atisk handling, m e n historien er fyldt m ed skrækfilm klicheer som ska ber en glidende uhygge. E m m y reagerer på orgelm usik og spiller selv orgel i kir ken om n atten . 'Ikke nogen rigtig M elo di m e n snarere en u sam m en h ån g en d e Råkke af klagende U d b ru d , som af en Sjal i V aande’. Film en er også fuld af tr u end e skygger, fuldm åner, m ån eskin og månesyge, en hylende h u n d som g en tagne gange kalder på sin d øde herre, dram atiske klapjagter og ildpåsættelser. Emmys personlighed er splittet, ski zofren, h u n veksler mellem barnlig uskyld og erotisk tøjlesløshed, n å r h u n forfører landsbyens unge m æ n d . På d en ene side leger h u n m ed dukker på sit værelse og fortæ ller m o d strid en d e og let gennem skuelige løgne, på d e n a n d e n si de drives h u n af m anisk begæ r efter at d ræ b e sine elskere. Dårfor dråper jag n æ rm e r sig Stevensons ro m an ’T h e S trange C ase o f Dr. Jekyll an d Mr. H y d e’ (1886), og måske især M am o ulian s filmversion fra 1931. Em m y lever ligesom d e n berøm te Jekyll et forræ derisk dobbeltliv, og d en unge kvindes d o b b e lth e d forstærkes af for tæ llingens form. Film ens begyndelse skulle have v æ ret en krydsklipning m el lem to parallelle handlinger^ da Emmy ank om m er til landsbyen. A bningsscen e n er også do bbelt, splittet, h vor præ 35