H
O
P
E
A
N
D
G
L
O
R
Y
Sikken herlig krig John Boormanns formidable erindringsbilleder fra barndommen under krigen Også før TV og TV-avisen blev nyheder serveret i levende billeder, dengang i biografernes filmjournaler. Boormans Hope and Glory åbner med en stump en gelsk Pathé Gazette fra 1939, lige før krigsudbruddet. Vi i biografen er dens publikum (den fylder hele lærredet) indtil der klippes til en biografsal, set fra lærredet, og publikums larm og ballade kobles på og overdøver filmjournalens speak. I næste billede ses nyhederne fra salen - som et element i biografturens sociale samvær. Hvorefter de helt for trænges til fordel for næste program, en Hopalong Cassidy film, set helt skævt fra børnenes synsvinkel yderst på kobojd erræ kk ern e m ed h o ved er foran og un gernes begejstrede hujen. Fra Hopalong hoppes videre til kong Arthurs riddere som tinsoldater i højt 16
a f K aare Schmidt
græs (de blev til Excalibur 40 år senere), hvor hovedpersonen, drengen Bill, le ger til lyden fra kvarterets græsslåmaski ner. Pludselig hører lyden op, det var krigen, der brød ind, erindrer den voks ne Bills fortællerstemme. Det er unægteligt sjældent, man ser en helt ny måde at begynde film på. Den lille billed- og ikke mindst lydmontage er Hope and Glory i en nødde skal. Foruden tid og sted etableres points of view: fra den store, ydre ver den til den lille, nære verden; fra me diernes nyheder og fiktion til bevidsthe dens fantasi og erindring; fra fiktionens fortrængning af fakta til virkelighedens
afbrydelse af fantasien. Hvorefter erin dringen om fantasiens senere udnyttelse af virkeligheden (krigen) bliver emnet for resten af filmen.
Glemmer du, så husker jeg Anden verdenskrigs udbrud og bomb ningen af London blev til historie, og i det historiske tilbageblik er det den sto re, fjerne verdens begivenheder, der tæl ler. Den nære verden er overladt til erin dringen, og det vil sige til glemslen. Med mindre fiktionen samler den op. Hvor nyhederne og historien i det nære dagligliv blot fungerer som historier med det præg af uvirkelighed, der ofte tilskrives fik tion en , så fun gerer fik tio nen som det levede livs kommentator og historieskriver. Ikke distanceret og objektivt, men indfølt og subjektivt: så-