De halvnøgne og de døde Norm an M ailer har filmatiseret sin egen kriminalroman
N
orman Mailer har gennem det meste af sin lange karriere kæmpet en hidsig og aggressiv - men i det store og hele også sejrrig - kamp med litteraturen, selv om en ikke ringe portion kræfter er blevet spildt på rollen som provokatorisk kulturel vildbasse. Men han har også gennem alle disse år på en no get mere behersket måde bejlet til filmkun sten. Som ganske ung student deltog han i 1941 i en MGM-konkurrence om en fremtid som manuskriptforfatter, men han vandt heldig vis ikke. I stedet gik han i hæren og gjorde Stillehavskrigen med. Efter det sensationelle gennembrud med debutromanen ”De nøg ne og de døde” blev han i 1949 inviteret til Hollywood, hvor han deltog i selskabslivet som nyt forfattergeni. Men hverken planer ne om en filmatisering af bogen med Burt Lancaster eller manuskriptskrivning til Montgomery Clift blev til noget. Mailer var ikke typen, der kunne stille sit talent til rå12
a f Peter Schepelem dighed for en industriel virksomhed, og des uden var han at finde på kulturlivets ven strefløj, hvilket jo i disse år fik filmmoguler ne til at bæve. Men selv om han ikke kom til at gøre noget for Hollywood, fik opholdet betydning for ham. I de følgende år skrev han en Hollywoodroman, ”The Deer Park” (1955), der er blandt de bedste af de bitre hævnbøger, filmbyen har inspireret frustre rede forfattere til. Nogle år senere kom omsi der en ideologisk vandkæmmet filmatise ring af De nøgne og de døde. Uden Mailers an alytiske grumhed indgik den i rækken af Korea-relaterede selvbekræftelser. I 60erne var Mailer inde i sin mest urolige og eksplosive periode og figurerede på avis forsiderne i skiftende roller som hustrumis handler, politisk demonstrant, kønsrollede battør og borgmesterkandidat. Typisk nok
forlod han den konventionelle romanform til fordel for journalistik og reportage. 1 den almindelige forvirring hægtede han sig også på det avantgardistiske filmmiljø i New York City omkring skikkelser som Jonas Mekas, Bob Downey og Andy Warhol og lavede, med D. A. Pennebaker som professionelt hol depunkt, tre selvfinansierede underground film, Wild 90, Beyond the Law (begge 1968) og den mere ambitiøse Maidstone (optaget 1968, udsendt 1970, bogudgave 1971), histo rien om en præsidentkandidat (spillet af Mailer selv), der efterstræbes af en halvbro der (spillet af Rip Torn). Det var et forsøg på at bruge improvisation og cinéma véritémetoder med Mailer som ekscentrisk cen trum og udartede til et amatørisk kaos af di mensioner. I 70erne kom den mere personli ge end kildekritiske biografi om Marilyn Monroe (som Mailer aldrig havde truffet - ef ter sigende skal hun have udtalt: ”One writer is enough for me”). Hans mesterlige