U
S
A
Hvor gik Nora hen -
da hun ville se film?
Aktuelle tendenser i amerikansk film og publikums veje til filmene
a f K aare Schmidt
N
uttede småbørn, søde hjemmegående mødre og bekymrede familiefædre har erstattet Darth Vader, Indiana Jones og Kæmpetorsken i de aktuelle amerikanske succesfilm. Det er blevet tolket som den hel lige kernefamilies genopstandelse i ledtog med det gamle (Reagan) og det nye (yuppier ne) højres fremmarch. Og det er måske ikke helt i skoven. Men nemme forklaringer fri ster til modsigelse. Da katastrofe- og fantasifilmene (Dødens gab, Stjernekrigen m.fl.) slog igennem i 70erne blev de også set som udtryk for en højredrej ning. Faktisk er næsten enhver drejning in den for populærkulturen blevet tolket som en højredrejning. Så der kan ikke have været meget plads tilbage derude til højre. Anklagen for højredrejning kommer selv følgelig fra dem, der selv står til venstre. Det gælder i Europa, hvor den amerikanske film dominans siden 20erne har manet til mod stand. Og det gælder i USA, hvor kritikken af kulturindustrien ligeledes fostrer teorier om folkelighedens forbandelse. Kølhalning af aktuelle tendenser i filmenes indhold kan tjene til bekræftelse af en generel kulturpes simisme. Til gengæld findes især i USA den samme tendens også med modsat fortegn, kritikken af Hollywood som venstrefløjens førerbun ker, fieks. hos Hays Office (filmindustriens gamle selvcensur), Komiteen for Uameri kansk Virksomhed (kommunistjagten i 4050erne), Moral Majority og lignende aktuel le protestbevægelser m.fl. I bogen ”The View from Sunset Boulevard” (1979) plæde rer Ben Stein for synspunktet og "beviser” statistisk, at Hollywood - endda dets TV-serier - ligger langt til venstre for den gennem snitlige amerikaner. I Danmark føjede Er hard Jacobsen alen til sit image med påstan-
den om, at Dallas var anti-amerikansk pro paganda. Er alt så bare relativt? Næh, alt er snarere ved det gamle. Familiens ve og vel har ligget filmen stærkt på sinde siden de første fortæl lende strimler, og de sidste par hundrede års teater og litteratur har delt interessen. Vel ik ke mindst fordi familien nu engang i vort samfund er ramme for de forhold, som kun sten - i bred forstand - deler sit publikums forkærlighed for, de intime relationer mel lem mennesker, de nære værdier, som i sid ste ende vinder kampen over universets er obring, når livets mening skal gøres op. Det har inden for kvindeforskningen af født teorier om fiktionen som primært et kvindeligt univers, idet kvinderne traditio nelt prioriterer og varetager de nære relatio ner. Melodrama og lystspil med fokus på parforholdets trængsler og finurligheder har været filmens mest populære genrer, hvor melodramaet endda - nedladende - er blevet kaldt "damefilm”. Men melodramaet har væ ret nede i en bølgedal de seneste 20-25 år, mens kønsrollerne har været til debat og kvinderne har vundet stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet. De sociale forandringer har påvirket familien og må også påvirke film om familien. Så alt er altså ikke bare ved det gamle. Det kan være nærliggende at se melodramaets nedtur og actionfilmens opgang i 70erne som udtryk for ændringer i familien og ar bejdsmarkedet: universets erobring, det ud advendte mandlige univers blev opprioriteret, også af kvinderne. Hænger de aktuelle familiefilms succes da ikke også sammen med sociale ændringer, hvor kvinderne igen skal være hjemmegående? Måske. Men måske er det slet ikke pointen i filmene. Tolkningen går ud fra at der er tale
om noget nyt, en ændring. Men hvor ligger ændringen? Far-mor-børn er jo ikke noget nyt, blot er familien bundet til hjemmet, mens biografbesøg de sidste 20-30 år er kom met til at ligge stadigt fjernere fra hjemmet. Når melodramaet takkede af i stedet for at tage ændringerne i kønsrollerne op, så var det ikke fordi genren var forbenet og ikke kunne rumme det nye. Faktisk havde den netop i vid udstrækning drejet sig om kvin dens ligestilling og alt det der i 40erne og 50erne. Dengang havde den også et voksent kvindepublikum. Men det publikum for svandt - blev hjemme - mens universets erobring blev overladt til teenagere. Nu har filmpublikummet igen ændret sig, og det er noget filmene og deres finansielle og kunst neriske bagmænd tager sig meget nær. Så de aktuelle temaer har i hvert fald også - og må ske mest - baggrund i ændringer i publikums sammensætning.
Publikum og video Hvor gik Nora hen, da hun gik ud? Da me lodramaet forsvandt fra biografernes lærre der, gik det til TV, for dets publikum var gå et samme vej. Det var netop familien, bio grafernes hidtidige familiepublikum, der blev hjemme, så familiefilmen gjorde det og så, både den om familien og den rettet til fa milien. Familiefilmen har på den måde slet ikke været fraværende, den skiftede blot ka nal og blev til TV-film og serier. 7