E
T
R
A
B
O n H
H
M H
B H
F
R
I
H
E
D
i
Bless my homeland forever a f Palle Schantz Lauridsen er er kun én ægte Attenborough. Da vid Attenborough. Den engelske TVnaturhistoriker. Uanset at naturvidenskab hverken er mit fag eller min hobby, er jeg en sikker gæst i hjemmebiografen, når han fø rer os rundt i den ganske verden med en na turlighed, som var det hans egen baghave, han viste frem: i én indstilling fortæller han fra en jungle et sted i Sydamerika. Så forla der han billedet - klip - og kommer lettere forpustet ind igen. Denne gang dog i Austra lien. Det ser grangiveligt ud, som om han har tilbagelagt hele turen over det sydlige Stillehav til fods. Ubetaleligt. David Atten borough er prototypen på den empiriske vi denskabsmand, der sætter en ære i at have været der selv.
D
Syd-Afrika i dag
Et råb om frihed (Cry Freedom), England 1987,1: Ri chard Attenborough, M: Joh n Briley efter Donald Woods bøger ”Biko” og ”Asking for Trouble”, F: Ronnie Taylor, Mu: George Fenton, Jonas Gwanga, Medv: Ke vin Kline, Penelope W ilton, Denzel Washington.
40
Hans adlede navnebroder, Sir Richard, er også empiriker. Han kan som David godt li de at have været der selv. Vi har sidst set ham i Gandhis Indien og på Broadways skrå brædder (A Chorus Line). I Et råb om frihed fører han sig hjemmevant frem i Sydafrika. Filmen er godt nok i alt væsentligt optaget i Zimbabwe, men den lader som om den foregår i Sydafrika. Den gør tilmed meget ud af at foreslå sig selv som en sandfærdig beret ning fra det virkelige liv. Normalt står der med små bogstaver på filmstrimlens sidste par meter (de meter, kun fanatikere bliver tilbage for at se), at alt det, man netop har set, er det rene og skære op spind - og at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er ”purely coincidental” - helt tilfældig. Omvendt i Et råb om fri hed. Den indleder med, hvad jeg vil kalde en af-fiktionaliseringsmarkør. Skriften på lærre det meddeler, at filmens fortælling har fun det sted, at dens personer er virkelige. For at gøre virkeligheds-indtrykket endnu stærke re undlader den korte tekst ikke at nævne, at nogle af personerne i filmen har måttet ændres - af hensyn til deres sikkerhed. Så: Et råb om frihed forstår sig selv ikke blot som realistisk, men også som aktuel og farlig. Efter i fortællingens løb at have insisteret på datoer og tidspunkter slutter Et råb om fri hed med endnu en af-fiktionaliseringsmarkør: lakonisk ruller navnene på de personer, der i årenes løb er døde i det sydafrikanske politis varetægt, op over lærredet. Med