B
R
O
A
D
C
A
S
T
N
E
W
S
Det haUucinogerende bombardements dilemma eller hjemme i gården kaldte vi det narre...
or ikke så længe siden udtalte en dansk TV-nyhedsredaktør, at hun ik ke siden sin hjemkomst fra de Forenede Sta ter havde set meget dansk fjernsyn. Hun havde, forklarede hun, ikke villet forstyrre den særlige amerikanske T V rytme, som hun stadig havde i... om det var blodet, ho vedet eller et andet organ, stod ikke klart, men det er underordnet. Rytmen er det cen trale. Og om rytmen handler den amerikan ske Broadcast News. Rytmen. Eller livsfor men i de amerikanske medier. En nyhedsredaktion i Washington i vore dage, men vel at mærke ikke en kedsomme lig avisredaktion, men selve TV-nyhedernes tilblivelsescentrum, hvor det udadvendte produkt og den indadvendte forberedelse til produktet ikke uden videre kan adskilles. Da den ene af de mandlige hovedpersoner,
F
a f Georg
Metz
den dumme, men i skærmmæssig, ameri kansk forstand effektive, Tom Grunick (Wil liam Hurt), har afleveret sin første store TVAvis med heltindeproduceren Jane Craig (Holly Hunter) i øresneglen formidlende den anden mandlige hovedperson, den in tellektuelle supermand Aaron Altmans (Al bert Brooks) viden og indsigt om den sprængfarlige aktuelle udenrigspolitiske si tuation, stønner denne enhver dum ameri kansk svigermors drøm om en svigersøn ”Det var som et samleje!”. Dét betager pro duceren ikke så lidt. Og resten af den lange film, må hun drifte frem og tilbage i sin split telse mellem de to moderne mediemænd:
den etiske fordring og medløberen; eller mel lem forpligtelsen og betagelsen. Hvad hun vælger skal jeg ikke røbe, skønt man skal væ re mere end almindelig snosket for ikke at gætte det før slutteksterne. Broadcast News er ikke nogen ligegyldig film. Lad det være fastslået med det samme. Dén cementerede problemstilling, den rej ser, står og stønner os i nakken, og magtful de personer med rytmesans skal nok sørge for, at den inden længe også bliver et natio nalt klenodie: Det elektroniske stormedie, hvor budskab og budbringer ikke er til at holde ude fra hinanden, og hvor den til en hver tid netop afsluttede seerrating afgør de mere musikalske overvejelser. ”Bør man holde kameraet igang under en henrettelse?” spørger de i en rent ud urimelig scene i redaktionsgangen. "Naturligvis”.