B
A
G
K
R
I
G
E
N
Vietnam Syndromet Francis Coppolas nye Vietnam.'film drejer sig ikke om krigen men om traumet, og den modsiger Kubricks Full Metal Jacket m ener krigen er en fejltagelse. Jeg
A f Kaare Schmidt
som komplet dehumaniserende. D et er paci
hington Post journalisten Sam (Sam antha)
sam men gennem et, tø r m an nok sige, dri
Davis og karakteriserer derm ed to typiske
stigt fokuspunkt for en kritisk film om krigs
Æ rens vej om 1. verdenskrigs meningsløse massakrer og Dr. Strangelove om kernevå
grunde til at være imod U S A s Vietnam -krig i 1968-69, hvor Bag krigen udspiller sig. Clell
engagem entet, nemlig hæren set som en fa milie med alt, hvad der ligger i dette for en
benberedskabets indbyggede Endlosung, sæ tter sig ud over tid og sted: så længe der
er sergent i den afdeling af h æ ren, der tager
am erikaner næ rm est hellige begreb.
er militær vil der også være krige, fordi mili
v ^ /m e n e r den er folkemord.” Siger Was
fistens nødvendige budskab, der ligesom i
D a Bag krigen og Full M etal Jacket er fær
sig af det ceremonielle hjem m e i Washington D.C., bl.a. heltebegravelse af faldne med fuld
diggjort nogenlunde samtidigt, kan
Ku
tastrofer, fordi m ilitæret selv skaber den idi
tæ ret er skabt til krig, og krigene vil blive ka
militær paradehonnør. ”H un er civil”, siger
bricks film ikke direkte have udfordret C op-
oti, som får krigen til at eskalere ud i det to
Clell om Sam , ”og kan ikke vide, at dem der
pola. Eller om vendt. M en b ortset fra den
talt absurde, den både indre og ydre mas
udkæm per krigen, hader den mere end n o
kritiske holdning er de to film nærm est dia
seudslettelse af m ennesker/m ennesket.
gen anden.” Francis C oppolas anden film om V ietnam
metrale modsætninger. D e virker som en di alog, som om de var lavet for at kom mentere
D ette altid aktuelle budskab kunne have ram t noget specifikt for V ietnam krigen, og
drejer sig ikke som den første, Dommedag nu,
hinanden. På den måde illustrerer de tilsam
når m an kan have sine forbehold overfor en
om krigen selv. D en går bag krigen, ikke kun ved at foregå på hjem m efronten m en også ved at give et sindbillede på ”et hus i splid
m en udviklingen i de senere års forsøg på at løse op for det traum e, som V ietn am fortsat er.
så fremragende film som Full M etal Jacket, er det nok især fordi den holder sig tilbage fra det specifikke. V ietnam -krigen er stadig så
med sig selv”, som L in coln udtrykte det i sin G ettysburg-tale 100 år tidligere. H uset er na tion en, befolkningen, den enkelte familie og
Selvopgøret Kubricks film gør det forventelige i sin kom
- hvor vigtige de end er - ikke er nok. Krigs tilhængernes stemm e fra dengang er for
endda - som i Clells tilfælde - det enkelte menneske. Disse forskellige niveauer væves
promisløse og i første dels militære træning uhyggeligt konsekvente skildring af hæren
stum m et i dag, m en de var faktisk et flertal, ikke kun i U S A m en f.eks. også i D anm ark.
24
tæ t på og så uafklaret, at alm ene sandheder