regler, the C hicago Way: ”hvis m odstande
get forløber, mens barnevognen ruller ned.
►
ren kom mer med kniv, kom mer du med re
E n risikabel gimmick, der går hjem for fuld
volver; hvis han sender en af dine folk på
musik i et sandt festfyrværkeri af kontraste
hospitalet, sender du en af hans til lighuset”.
rende klip, som måske i sidste ende viser, at
D a en tilfangetagen C ap on e-m an d nægter
Eisensteins m ontage - i modsætning til hans
at samarbejde, går M alone udenfor, samler
teorier - snarere end en socialistisk film
en død gangster op, truer ham på livet, og da
kunst blev bidrag til den amerikanske ac
han ikke får noget svar, skyder han fyrens
tionfilms repertoire.
Charles M artin Smith, Kevin Costner, Sean Connery og A ndy Garcia som de finansminister rielle (ikke FBI) gangbusters, døbt "the U ntouchables” a f en Chicago-avis, og tidligere genop levet i en populær TV-serie. Eliot Ness’ selvbi ografi dannede forlæg for et semidokumentaristisk TV-spil (april 1959), fulgt op med den hid til mest voldelige serie på amerikansk TV , The Untouchables (1959-63), med Robert Stack som Ness. D a Capone blev klaret i TV-spillet (der dækkede samme begivenheder som den nye film), måtte gruppen nedkæm pe alle mulige an dre kendte gangstere for at skaffe friskt blod til serien, selv om Ness faktisk havde opløst the Untouchables efter Capone-sagen og ikke havde noget med de øvrige gangbusts at gøre.
hoved i småstykker for øjnene af den ræ d selsslagne fange, der pludselig får tungen på
De uovervindelige
gled.
T h e U n to u c h a b le s . U S A 1987. In str: B ria n D e P alm a.
O g så er der de mere elegante virkemidler. Som præ sentationen (umiddelbart efter for-
M a n u s : D a v id M a m e t. F o to : S t e p h e n H . B u ru m . K lip: J e rr y G r e e n b e rg , Bill P an k o w . M u s ik : E n n io M o rr ic o n e . P -d e sig n : W illia m A . E llio tt. P ro d : A r t L in s o n - Para-
teksterne og M orricon es fanfare) af C ap on e,
m o u n t. M e d v : K e v in C o s t n e r (E lio t N ess), S e a n C o n n e -
set lodret oppefra liggende i en barberstol,
r y (Jim M a lo n e ), C h a r le s M a r t in S m ith ( O s c a r W allace),
hvor han med den drevne politikers effek
A n d y G a r c ia (G e o rg e S to n e ), R o b e r t D e N ir o (A l C a p o
tive om skrivninger af realiteterne underhol
n e ), R ic h a rd B ra d fo rd (M ik e), J a c k K e h o e (P ay n e), B ra d S u lliv a n (G e o rg e), B illy D ra g o ( F ra n k ”T h e E n f o rc e r ”
der pressen. Show et gentages flere gange, og
N e tti) , P a tric ia C l a r k s o n (N e s s ’ h u s tr u ) .
legenden C ap on e fremstår tydeligt nok som
U d i: UIP. 120 m in . P re m : 30.10.1987.
resultatet af popularitet hos pressen, den m and kan citeres. K ontrasten mellem the U ntouchab les og C ap on e visualiseres efter deres første sejr, hvor vennerne sidder ved et lille bord, mens kameraet kører i cirkel om kring dem, knytter dem sam m en; klip til en festsal, hvor C ap on e holder middag for sine topfolk, omkring et rundt bord, som C ap o ne cirkler om kring, mens han jovialt snak ker om teamwork - for pludselig at slå en (le
Besat af Hitchcock? Brian De Palmas karriere af Peter Risby Hansen
deren af den sprutcentral, Ness netop har storm et) ihjel med et baseballbat: forskellen
rat af 60 ernes strøm ninger. Til alt uheld for Brian De Palma blev det Dennis Hoppers
Easy Rider der ved sin premiere, syv m åneder ”Hvis m an har en egen stil og individualis
senere, gik af med titlen som "genrens” h o
me, kan m an tage gode ting fra andre og gøre
vedværk, og den høstede derfor også hoved
dem bedre. Store kunstnere har gjort det, og
parten af den pekuniære succes der kunne
mensioner, da M alone myrdes, krydsklippet
det skræm mer ihvertfald ikke mig”.
vrides ud af hippie-kulturen.
med C ap on e i operaen, hvor han græder til
Brian De Palma.
på de to teams er indbygget i fortællem åden. C apones psykopati gives k ontant operadi-
italiensk skønsang, indtil lejemorderen hvi
D en næste film Dionysus in ’69 var et om muligt endnu mere usælgeligt produkt - en
sker i hans øre og gråden halvt bobler over
B ria n De Palma, født 1944, hører til blandt
i grin, veloplagt afbalanceret i De Niros ef
de unge amerikanske filmtalenter der brød
hvilken D e Palma rendyrkede brugen af
fektfulde krukkeri. D et er simpelthen koste
frem og igennem i de sene 6 0 ’ere og tidlige
split-screen for på en gang at kunne vise
ligt og o nd t på en gang, ganske som hans tea
7 0 ’ere, en eksklusiv klike der tæller navne
skuespillerne og publikums reaktioner på
teritalienske accen t, der m inder om Rod
som: M artin Scorsese, Steven Spielberg,
det som fandt sted på scenen. Woodstock fil
Steigers helt store ture: ”Yo gåt nåting on
G eorge Lukas, Paul S chrader m. fl. M en i
men lavet mere end et år senere fik ry for at
m i!”
m odsæ tning til mange af disse m åtte De Pal
have etableret denne teknik. A d uransageli
affilming af et off-Broadway teaterstykke, i
D en ovennæ vnte sammenligning med SiZ-
ma møjsommeligt arbejde sig igennem 9-10
ge veje kom De Palma dog til H ollywood, og
verado har måske også foresvævet De Palma
spillefilm, før han med film som Besættelse
hans første film her, Get to Know Your Rab-
(Kevin C ostner, der spiller Ness, brød igen
og Carrie (begge 1976) blev andet og mere
bit, blev en mildt sagt problematisk oplevel
nem som skydebror i Silverado). Ihvertfald
end et kult-navn. M en starten som uafhæn
tager han en uortodoks og flot konstrasterende tur væk fra de regnvåde storbygaders
gig, New York baseret instruktør af prim æ rt satiriske komedier havde sandt for dyden
se. Indspillet i 1970 blev filmen først frigivet i 1972, efter at W arner Bros. omhyggeligt
skrigende bildæk, da Ness <Sc C o ude i et we
også været ukommerciel.
havde æ ndret og derm ed svækket D e Palmas oprindeligt kontroversielle slutning. M en
sternlandskab til hest fanger en spruttrans
Allerede mens han studerede medicin på
den havde dog givet ham mulighed for at ar
p ort med assistance fra det canadiske bered ne politi! O g så har han endda et helt femte
C olom bia U niversity begyndte De Palma at
bejde sam men med et af sine forbilleder, O r-
lave kort-film, og efter et år skiftede han stu
son Welles, som sagde noget De Palma åben
es i æ rm et hen m od slutningen, hvor C ap o
dium og begyndte istedet at studere teater på
bart bed mærke i og som har været at finde
nes bogholder arresteres i en gevaldig skud
Sarah Lawrence. H er blev han mag.art. samt
i mange af de senere film: ”D et er et spørgs
duel på C hicagos arkitektonisk im poneren de banegård, hvis en orm e trappe giver an
instruerede sin første spillefilm The Wedding Party med de på det tidspunkt (1968) totalt
mål om at skabe illusioner, m an m å kon stant overraske dem (publikum)”.
ledning til en parafrase over filmhistoriens
ukendte Jill Clayburgh og Robert De N iro i hovedrollerne. D et var imidlertid først hans tredie film U.S. Greetings, også med D e Niro, som kom i biografdistribution. Filmen var li
1973. D et var igen en uafhængig produktion men det var samtidig D e Palmas indtil videre
berøm teste sekvens, zarens gardes nedskyd ning af folkemængden på O dessa-trappen i Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (U SS R 1926). M ens han venter, distraheres Ness af en mor, der forsøger at få sin barnevogn op ad trapperne. D a han har hjulpet hende n æ sten helt op, bryder skyderiet løs, og hele sla
10
geså løst struktureret som de foregående, m en da den behandlede em ner som indkal delse (til V ietnam -krigen), sex og m odkulturen, som den udm øntede sig i Greenwich Village, blev filmen i høj grad et konglome-
Chock-effekter findes i rigt mål i Sisters fra
mest strukturerede film, og den første hvor han via mere eller mindre åbenlyse parafra ser og referencer bekender sin gæld til Alfred H itchcock. E n kvindelig journalist (Jennifer Salt) mener, fra sit vindue, at have overværet et mord udført af den ene af et par siamesi-