F
E
L
L
I
N
I
M K K B X S S W ia M M M M M ta m
Fantasi og frelse Fellini — m ed en produktion på over 2 0 film gennem de sidste fyrre år — er blevet en klassiker i levende live. I år har vi set hans nyeste film G inger og Fred, genset hans berømte Det søde liv, og i Husets video'festival kunne m an se hans to tv'reklamefilm. H an har, som italiensk film overhovedet, følt sig trængt a f tv's frem m arch, m en i Berlin, hvor han var gæst ved festival'en i februar, udtalte han sin tro på biograffilmen — for, som han sagde, »der er stadig et publikum, der har lyst til at deltage i en drøm«. 1 9 8 6 har været lidt a f et Fellini'år ... a f Steen Salomonsen løb, samt den tiltagende grad af introspektion
et lader sig ikke gøre at anskue en film af
indhold« udtalte han allerede i 1959, hvilket
Fellini som andet end en fellinifilm. Jo
han i stigende grad (nogen vil sige til overmål)
har godt kunnet få det hele til at tage sig ud
længere man kom m er hen i hans værk, des
har dem onstreret med så godt som hele den
som narcissistisk tomgang. O rson Welles’ be
mere slående bliver dette, men allerede med de første af hans film trænger instruktørnav-
del af hans produktion, der indledtes med Det
mærkning om Fellini, at han »shows danger-
søde liv. Selvbiografiske aspekter, der subjek
ous signs o f being a superlative artist with little
net sig ubønhørligt på. Ikke blot fordi Fellini
tivt
to say« har i så henseende haft sin beretti
har udviklet en stilistisk og ikonografisk sær
bevidsthedens fantasier og manifesteret som
egenhed, der gør hans film så umiddelbart
drømmelignende, undertiden ideosynkratisk
Imidlertid er det også vigtigt at forstå, at
genkendelige fra andre instruktørers, men og så fordi denne særegenhed udspringer af et
fikserende billedsyner har været karakteristi ske træk ved mange af hans film. Den umiddel
Fellini som andre af filmhistoriens enere er en kunstner for hvem liv og værk ikke blot reflek
efterhånden indlysende forhold: Fellini er en instruktør, som i sjælden grad formår at give sig selv med sit værk — nærmest fuldstændigt og u n d ertid en h elt ud i d e t in tim este private. »Jeg kan ikke fjerne mig selv fra mine films
bare styrke ved disse billeder ligger i Fellinis ubestridelige evne til at besætte sin visuelle eufori med en forførende intensitet, men hans værks retning m o d en m ere og m ere narrativ sammenhængsløshed, et løst struktureret for
terer hinanden, men udgør en dynamisk en hed. Fellini laver film drevet af det, der unægteligt lidt patetisk, men alligevel ganske præ cist kaldes for d e n indre n ød ven d igh ed . F ilm mediet bruges som et instrument for erkend-
D
farvet
er
blandet
op
med
under
gelse.
37