Mel Brooks lever og har det godt Poul Malmkjær For mange, mange år siden, nærmere bestemt i 1966, sendte vi i TV en serie, »Get Smart«, som vi kaldte »Smart skal det være«. Det var en agentparodi med lille Don Adams som superagenten, der hjulpet af agent 99 (Bar bara Feldon - og det første ni-tal blev aldrig nogensinde vendt om, men muligheden forelå), skulle bekæmpe en skurkeorganisation, KAOS, ledet af Mr. Big (Michael Dunn). Serien var karakteriseret ved en pågående, grov og vel nok i manges øjne smagløs form for parodi og humor. Den blev i hvert fald aldrig den store succes hos TV-anmeldernes helhjertede gennemsnitsdanskere, og in gen græd, da serien standsede. Vi, de programansvarlige, sukkede lidt; vi havde moret os meget godt med den, og vi så den først og fremmest som et forsøg på at forny en
228
vanskelig genre, V2-hour comedy’en, der var værd at støtte og værd at vise frem. Bag serien stod Buck Henry og Mel Brooks. Og gik det ikke så godt for serien herhjemme, så blev den dog en anselig succes i sit hjemland, og den betød for Mel Brooks den endelige etablering som selvstændigt ska bende humorist, og ikke blot endnu en kvik fabrikant af »Jewish vun-liners«. I disse katastrofe-tider er det bemærkelsesværdigt at se, med hvilken iver Hollywood - og industrien som hel hed - søger at fylde det hul i produktionen, der hedder komedier. Jerry Lewis er nærmest gået i stå af frustration efter de ambitiøse fiaskoer, der har indtil for nylig været stille om Blake Edwards, Tashlin er næsten glemt, Milos Forman har næppe nok ladet høre fra sig siden samar bejdet med Buck Henry, Anthony Newley nåede ikke ud over vennekredsen, og Richard Lesters vej tilbage kender man endnu ikke. Til gengæld bakkes de leveringsdygtige komikere op, først og fremmest Woody Allen og Mel Brooks (»The screen needs one outrageously funny Mel Brooks film each year...«, sagde Variety i anmeldelsen af »Young Frankenstein«), men også Carl Reiner, Elaine May og minor ta lents som Mel Stuart og Gene Saks, der i højere grad må støtte sig til manuskript forfatteres humoristiske talent. Men det er Allen og Brooks der har fået