Favorit film
Da strip-tease blev opfundet/ Erik Hvidt D et lyder som en letkøbt vittighed, historien om prædi kantdatteren, der blev den første strip-tease-danserinde, men ikke desto mindre er den sand. Det påstår j al fald W illiam Friedkin i »The N ight They Raided Minsky’s«, der er bygget over Rowland Barbers letbenede roman af sam me navn. Filmen er befriende og ukom pliceret i sin fo r tæ llestil. Problematikken, der er overkommelig og særde les jordnær, løses af en resolut handlemåde. Forløbet tå ler ingen grundig analyse men retfæ rdiggør sig selv i si tuationsøjeblikket af en kortsynet og drilsk logik, der får tem poet til at accellerere fo r samtidig at yde den væsent ligste næring til komikken. Men morskaben har varierende rækkevidde, tager man tilskuerens moralkodeks i betragt ning. Den amerikanske burlesque, hvis vovede gebet Friedkin har bevæget sig ind på, er af et noget diskuta belt omdømme, fordi publikums opfattelser af, hvad man kan og ikke kan, er så forskellige. Filmen fortæ ller om en af forlystelseslivets lettere gen rer, der fra flere sider er blevet angrebet fo r at være ob skøn eller vulgær. Det har filmen dog et meget afslappet forhold til, men ikke desto mindre har genren aldrig fået den plads indenfor underholdningsfilm en, den fortjener. Showfilm har altid skullet bestå af storslåede konditoragtige masseopbud, der med krav om gennemgribende akkuratesse forplantede sig i geom etriske opstillinger - et imponerende skue, der samtidig kvalte spontaneiteten og kontakten mellem de optrædende og publikum. Filmen gør ikke op med udstyrsoptrinene, fordi den erkender, at den trods alt står i gæld til dem, men den peger på en anden side af underholdningslivet, der - med dets fo r skellige svagheder taget i betragtning - lever på en egen udstråling og charme, der også har sin berettigelse. Her 372