blive endnu større gennem sammenlægninger ikke alene i produktionsleddet men også på distributions- og forevis ningssiden. Producenten Erik Crone, som gennem flere år har søgt at skabe et kom m ercielt alternativ til den eksisterende branche, er ikke rolig ved situationen, som den har udviklet sig, og han er ikke i tvivl om, at der i løbet af det næste års tid eller mere, vil være en produk tionskrise i dansk film - netop fordi der er få, men store producenter, der sidder inde med alt fo r megen magt - først og frem m est i forhold til film instituttet. På et spørgsmål om, hvilke selskaber han konkret tæ nker på i forbindelse med magtkoncentrationen, svarer han: »Det er Palladium, Saga, Rialto og Nordisk. Nordisk har selv studier, selv biograf, selv udlejning og begge eksiste rende danske laboratorier. Rialto har udlejning, studier og ca. 30 biografer *. Saga har studie sammen med Rialto, udlejning via Teatrenes Film kontor men kun én biograf, hvorimod Palladium har en 6-7 stykker foruden eget ud lejningsselskab.« Det er klart, at disse selskaber således effektivt kon trollere r det eller de led, hvor igennem pengene strøm mer. Det er vel stadig således, at størsteparten af de danske biografer er »frie« i den forstand, at der er et gensidigt afhæ ngighedsforhold mellem dem og de, der leverer filmene, altså udlejerne. Men selv om situationen er den, at størsteparten af biograferne er frie, så påpeger Erik Crone, at det skal tilfø jes fo r at gøre b illedet klart, at pengene kommer ind på ca. 80 af de ca. 350 biografer, som findes her i landet og af de 80 nøglebiografer, anslår han at omkring 50 er e ffe ktivt kontrolleret af udlejnings selskaberne. Film instituttets stilling i denne situation er vanskelig. Bevillingerne er fo r små, til at instituttet vil kunne etablere sig som en partner på lige vilkår med den private branche og derudover er der slet ikke idag p oli tisk opbakning bag tanken om en stærk statslig film pro duktion fu lg t op af en statslig distribution til stats- og/eller kommunale biografer. Konsekvensen, som instituttets be styrelse har ta ge t af de vanskeligheder og de m ulig heder, som findes, synes at være en prioritering, som sæ tter produktionen i spidsen og hvor de andre områder (f. eks. distribution og biograf-spørgsm ål) foreløbig synes at mangle en egentlig målsætning. Hvad produktionen angår, så har bestyrelsen i prin cippet lagt sig fast på at ville støtte film med ca. 70 % af produktionsom kostningerne, ud fra den idé, at der i dag i det danske samfund findes en risikovillig privat ka pital, som kan kaldes frem, hvis den får tilstræ kkelig gode arbejdsm uligheder. De arbejdsm uligheder, som instituttet idag tilbyd er den private kapital, er en samlet fortjeneste på 35 % - d et vil sige, at før film in stituttet begynder at få sine penge tilbage fra en film, så træ kker den private kapital sin 35 % ’s fortjenste ud og af hver krone instituttet d erefter får tilbage m odtager producenten yderligere 10 øre. Skulle situationen opstå, at film en spiller et overskud hjem, så tilfa ld e r dette overskud ubeskåret producenten, og det eneste film in stituttet - i gunstigste fald - få r ud af en kom m ercielt vellykket film er at få sine udlæg ind igen. Princippet om den maximale støtte på 70 % af en film s produktionsom kostninger adm inistreres dog ikke mere rigoristisk, end at der er blevet støttet med op til
Filmloven efter 10 år:
Sam talen Esben Hø . ______________________ _________________________
8 7 % — o g i t ilf æ ld e t » 19 R ø d e R o s e r« b le v d e n m a k s im a le
støtte slet ikke anvendt. Budgettet var på ca. 1,4 m illioner og støttebeløbet ca. 840.000 kr. - altså svarende til 60 %. * I den filmavis, som Filminstituttet for nylig udgav (i forbindelse med den danske filmfestival) oplyses det, at Preben Philipsen vil være tilfreds med at kontrollere 20 biografer, og at han foreløbig råder over 11. Siden er dog Alexandra biografen kommet til. Red.
Esben Højlund Carlsen.
298
!