Skip to main content

kosmorama069_123_artikel14

Page 1

Fra Ole Roos’ „Michel Simon“ .

En kunstner MICHEL SIMON, Danmark 1964. P rod.: Laterna Film og Ole Roos. Instr. og m anus.: Ole Roos. Foto: Peter Roos. Tone: Nils Ishøy. M edv.: Michel Simon. Dansk distrib.: Statens Filmcentral. Dansk prem .: 19.12 1964, W orld Cinema (som for­ film til ,,Toget“). Længde: 400 m (15 min.).

På mange måder minder Ole Roos’ film om Michel Simon om Ole Gammeltofts „Midt i og udenfor" og meget af det, som i „Kosmorama 61“ blev sagt om Gammeltofts film, kan også gælde for Ole Roos’ film, der er et fint føl­ somt portræt af „en særling", et mærkeligt men­ neske og en forbløffende skuespiller, en indi­ vidualist, som ikke har haft det nemt med til­ værelsen. Filmen er præget af samme melan­ kolske grundstemming uden at man dog kan beskylde filmen for at forelske sig i håbløshe­ den, som omgiver hovedpersonen. Som et stykke candid filmbeskrivelse er Roos’ film præcis og sensitiv, i egentligste forstand fair mod Simon, fascineret af hans personlighed uden forsøg på at uddrage filosofiske symboler af hans skæbne, og uden på noget tidspunkt at overskride græn­

sen til det pinagtigt private. I rene og klare billeder fastholdes Michel Simons utroligt le­ vende og knudrede ansigt for os, samtidigt med at kun hans egne ord lyder til os. Det er netop rigtigt, at de ikke sættes i kommenterende per­ spektiv af en speaker, og filmen fremstår som et forløb, et portræt i filmisk form, konkret og nøgternt uden moraliserende undertoner. Man mærker i filmen Ole Roos’ optagethed af personen, og ligesom over for Gammeltoft kan man kun prise Roos’, fordi han har taget initiativet og den personlige risiko for at lave en film helt efter sit eget hovede. I sin tid an­ befalede vi, at Gammeltoft skulle have 50.000 kr. for „Midt i og udenfor". At Roos har fået det for sin film kan vi derfor kun finde abso­ lut rimeligt. Måske er det af de hidtil uddelte penge de bedst anbragte, og det er godt, at noget sådant nu kan lade sig gøre. Efter den meget skematiske „Fritiden er alle­ rede begyndt" synes Ole Roos med sin „PHlys" og „Michel Simon" at være på vej til at finde sin personlige form i en stil, der er ren­ set for smartness, følsomt indforstået med en absolut fairness over for sit emne. Ib Monty.

123


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
kosmorama069_123_artikel14 by Kosmorama - Issuu