7446845_Kolonihaven_4_2025 enkelt_web (1)

Kolonihaven

Velkommen til Kathrines

Hosta Del Sol

beboelse

Lær at lave en

KONTAKT

HOVEDKONTOR OG REDAKTION

Smedeholm 13 C, 2. th. 2730 Herlev

Tlf. 38 28 87 50 info@kolonihave.dk www.kolonihaveforbundet.dk

Forbundskontoret, tlf.: 38288750 kl. 10-12. Jura, for kreds- og bestyrelsesmedlemmer: Se telefontider under ’kontakt’ på hjemmesiden. Din Forsikringsmægler, tlf.: 41303000 kl. 09-16. Fredag: forbundstelefon lukket. Personlige henvendelser sker efter aftale.

ANNONCEEKSPEDITION

Front Media

Tlf. 22 76 70 81 jan@frontmedia.dk www.frontmedia.dk

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

facebook.com/kolonihaveforbundet @kolonihaveforbundet linkedin.com/company/kolonihaveforbundet

ANSVAR

Hvor intet andet er nævnt, er illustrationer af artiklens forfatter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indhold, der indsendes uopfordret til Kolonihaven © Alt materiale i dette blad er beskyttet af lov om ophavsret og administreres af Kolonihaveforbundet.

FORSIDEFOTO

Mathias Emil, @mathias.emil

LAYOUT

Novagraf A/S

Eftertryk er ikke tilladt

TRYK

Stibo Complete

OPLAG

Ca. 38.500

ISSN 2794-5847

på en halv kvadratmeter

end bare et medlemskab:

sommerens flor nyt liv som pressede

og omtanke går hånd i hånd i

Et tilbageblik på årets kolonihavesæson

Sæsonen har budt på markante skridt inden for kolonihavepolitik, nye grønne tiltag og stærke fællesskaber. Jeg ser tilbage på et år, hvor kolonihavebevægelsen er blevet endnu stærkere.

AF KARSTEN KEHLET, FORBUNDSFORMAND

Så er det igen den tid på året, hvor endnu en kolonihavesæson takker af, og hvor jeg ser tilbage og reflekterer over året, der er gået. Og jeg må sige, at det har været en sæson fuld af både spændende og givende oplevelser.

Særligt vil jeg fremhæve mine mange besøg i haveforeninger rundt omkring i landet. Overalt er jeg blevet mødt med stor venlighed, og jeg har mærket jeres begejstring, haveglæde og idérigdom. Det er inspirerende at opleve, hvordan kolonihavelivet lever og udvikler sig – båret af jeres frivillige kræfter.

NYT REGERINGSUDSPIL OM KOLONIHAVER

Lad os begynde med årets største nyhed inden for kolonihavepolitikken: regeringens udspil, der skal komme ulovligheder i kolonihaverne til livs.

I november præsenterede regeringen – med Morten Dahlin, minister for by- og landdistrikter, og justitsminister Peter Hummelgaard i spidsen – en række nye tiltag, der skal ramme både helårsbeboere og organiseret kriminalitet i kolonihaverne.

Udspillet giver kommunerne stærkere redskaber til at føre tilsyn og håndtere ulovligheder, så kolonihaverne kan bevares til deres oprindelige formål: at være rekreative åndehuller for alle – også for borgere med færre økonomiske ressourcer. Du kan læse flere detaljer om udspillet i dette blad.

MØDE MED RESSORTMINISTEREN

Regeringens udspil kommer i kølvandet på Kolonihaveforbundets møde med ressortminister Morten Dahlin i september. Her fremlagde jeg sammen med vores direktør, Dan Frimark, forbundets forslag til konkrete ændringer i kolonihaveloven, der skal imødegå udfordringerne med helårsbeboelse.

Derfor er vi både glade og stolte over, at vores arbejde – efter en længere periode med politisk tøven, har været med til at få kolonihaverne tilbage på den politiske dagsorden.

Vi ser nu frem til, at udspillet bliver konkretiseret i det kommende lovændringsforslag.

GENNEMSIGTIGHED

Årets sidste blad står også i gennemsigtighedens tegn. Vi vil nemlig gerne benytte lejligheden til at præsentere nogle af de mennesker, der hver dag arbejder for at værne om kolonihaverne – fra hovedbestyrelsens medlemmer til medarbejderne på forbundskontoret.

Derudover beskriver vi, hvordan organisationen er opbygget, og hvordan du som medlem har indflydelse på, hvilket forbund vi skal være i fremtiden.

BÆREDYGTIGHED SPIRER FREM

På mine besøg i år har jeg tydeligt kunnet se, at de bæredygtige initiativer for alvor har taget fart. Støttet af lokale, engagerede ildsjæle er der i mange haveforeninger kommet et stærkt fokus på grønne løsninger.

Nogle steder handler det om små tiltag i den enkelte have, mens det andre steder er mere omfattende projekter som for eksempel genbrug af kvas i hegn og krat til gavn for insekter og smådyr. Og som noget helt særligt fik jeg lov til at klippe snoren og indvie en ny miljøsti rundt om en haveforening i Horsens – et initiativ, der både samler mennesker og styrker biodiversiteten.

FÆLLESSKABET VOKSER OG STYRKES

Jeg har også bemærket, hvordan mange foreninger arbejder målrettet for at styrke fællesskabet. Det sker blandt andet gennem renovering eller opførelse af nye fælleshuse, der skaber bedre rammer for socialt samvær.

Andre steder har man oprettet velkomstgrupper, der hjælper nye medlemmer godt ind i fællesskabet og samtidig holder øje med, at ingen bliver glemt eller efterladt alene. Det er netop denne omsorg og fællesskabsånd, der gør kolonihavelivet til noget helt særligt.

TAK FOR I ÅR – OG PÅ GENSYN I 2026

Til slut vil jeg sige en stor tak til jer alle for jeres indsats, engagement og utrættelige arbejde for kolonihaverne i året, der er gået.

Jeg ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i det nye år – til endnu en spændende sæson fyldt med fællesskab, grønne projekter og kolonihaveglæde.

Karsten

Kehlet

Formanden inviterer indenfor i sin egen kolonihave, hvor han ser tilbage på året, der gik.

Adventskrans med grønt fra haven

TEKST

OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST OG HAVESKRIBENT

Når juletiden nærmer sig, og vi skal til at binde en adventskrans, bliver man glad for at have forskellige stedsegrønne planter i sin have. Dels er der noget smukt og friskt grønt at kigge på i den ellers bare vinterhave, og dels er der noget at hente ind og bruge til vinterens kranse og dekorationer.

Her har vi bundet en krans med blød enebær, buksbom og cypres. Kransen er desuden pyntet med agern fra haven. På kransen er bundet sløjfer klippet af sækkelærred. Har man hang til de julerøde farver, findes måske bær eller røde paradisæbler i haven, og disse kan være smukke at bruge op mod jul.

Sådan binder du en krans:

Adventskransen er bundet med materialer fra haven og har et rustikt udtryk.

Her er brugt en lille halmkrans, ståltråd, jutesnor, sækkelærred, lysholdere og en holder til kransen samt grønne materialer fra haven.

1. Start med at klippe de grønne materialer i mindre stykker, og fæstn ståltråden til kransen.

2. Bind de grønne materialer fast ved at vikle ståltråden omkring dem og kransen.

3. Flere materialer lægges på kransen og ståltråden vikles omkring.

4. Kransen fyldes op, og når du er hele vejen rundt, løftes de første materialer op og enderne fra det grønne stikkes herunder – fæstn med ståltråden.

5. Lysholderne fastgøres til kransen, og der bindes fire sløjfer.

6. Kransen kan hænges på et lille stativ som vist. Her er brugt jutesnor.

7. Der kan pyntes med agern eller andre fine fund fra haven.

8. Placer lysene, tænd dem, og nyd den dejlige lyskrans.

Lysglassene er fundet på loppemarked, de hvide ser næsten ud som har de fået frost.

Kransens sløjfer er lavet med sækkelærred, rustikt men alligevel fint.

Ægte juleroser lyser op som nyfalden sne.

Fundament og kloakering er ikke inkluderet i prisen. Billede i annoncen er ikke en del af kampagnen. Byg

AN Fritidshuse

Få kvalitet, frihed og personlighed i ét – tilpasset helt efter dine ønsker.

• Design selv online

• Hurtig prisoversigt

• Skræddersyet størrelse, tag og stil

Vi gør drømmen nem – du drømmer, vi bygger.

Skriv til os på info@anfritidshuse.dk og kom i gang i dag!

Kæmpe kampagnetilbud – nøglefærdigt kolonihavehus!

Lige nu tilbyder vi et helt unikt kolonihavehus til en exceptionel kampagnepris

– uden at gå på kompromis med kvaliteten.

40 m² nøglefærdigt hus: kun

50 m² nøglefærdigt hus:

Designet er særligt udviklet for at holde prisen helt i bund – og vi har ikke gået på kompromis med håndværket! Bemærk:

• Huset kan spejlvendes men der kan ikke ændres i designet, mål osv.

• Tilbuddet kan ikke sammenlignes med vores øvrige modeller

• Et perfekt valg for dig, der ønsker et prisvenligt kvalitets-hus – hurtigt og enkelt.

www.anfritidshuse.dk

KONFLIKTMÆGLEREN FORTÆLLER:

Den naturligste ting i verden

AF BIRGITTE RAVN OLESEN, KONFLIKTMÆGLER, CENTER FOR KONFLIKTLØSNING

Inogle kolonihaver er der regler for, at man skal hilse på hinanden, eller at hækken skal klippes to gange om året.

I andre kolonihaver er der uskrevne regler for, hvor meget man involverer sig med sine naboer, hvor højt man kan tillade sig at tale i egen have, eller hvor mange timer børn må hoppe på trampolin.

Og så er der de haver, som holder mange fester med god adgang til øl og andre berusende drikke, mens andre har havevandring og vild-med-vilje-kurser for foreningens medlemmer.

Jeg gætter på, at du kan genkende nogle af reglerne, både de skrevne og de uskrevne, fra din egen kolonihave. Jeg gætter også på, at der er nogen, som du er helt enig i og andre, som du synes er for strikse eller for slappe.

Vi er forskellige, og det giver både bøvl og mulighed for at opdage nyt.

Faktisk begynder alle konflikter med, at vi er uenige om noget, som betyder noget for os; den ene mener, at hække skal klippes to gange om året for at se ordentlige ud, den anden synes, at det kan klares med en gang i efteråret, da det jo handler om at slappe af i sin have. Begge synes, at det, de står for, er vigtigt.

Så længe de kan mødes og tale om det, er der håb for at finde en løsning. Det kunne være, at man havde pligt til at klippe to gange i lige årstal, og kan nøjes med en gang i ulige. Det kunne også være, at man kunne aftale en prøveperiode, hvor der kun skal klippes en gang, og så sammen vurdere, hvilken betydning det har for hækkens trivsel.

Svære konflikter opstår, når man ikke synes, at det, den anden siger, giver mening, og måske ovenikøbet føler, at vedkommende siger eller gør noget for at genere mig, og i hvert fald ikke ønsker at tage hensyn til mig.

I så fald er der brug for hjælp udefra. Ring og tag en snak med mig, når havesæsonen åbner: Måske kan vi sammen finde en vej?

GODE RÅD

NÅR DER ER KONFLIKT

◗ Vær nysgerrig på, hvorfor den anden mener, som hun/han gør. Hvorfor er det vigtigt?

◗ Snak sammen om et muligt kompromis.

◗ Søg hjælp, hvis I er kørt fast og bare ikke kan tale sammen.

FÅ KONFLIKTFAGLIG VEJLEDNING GENNEM KOLONIHAVEFORBUNDET

◗ I hele den åbne havesæson kan alle medlemmer af Kolonihaveforbundet få telefonisk konfliktvejledning hos Birgitte Ravn Olesen, som er forbundets tilknyttede konfliktmægler. Skriv til hendes mail på bro@konfliktloesning.dk, og hør mere.

◗ Haveforeningsbestyrelser samt kredse kan tilmelde sig Kolonihaveforbundets konflikthåndteringskurser og blive bedre rustet til at tackle konflikter i dagligdagen ude i foreningerne. Læs mere om vores kurser på kolonihaveforbundet.dk.

– et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen

ET

UDPLUK AF DE SENESTE PODCASTAFSNIT

Hvad er problemet med helårsbeboelse?

Hvad sker der, når kolonihaver bruges til helårsbeboelse – eller bygges for store?

Forbundsformand Karsten Kehlet og

journalist Michael Olsen tager temperaturen på kolonihavelandskabet og diskuterer konsekvenserne for bevægelsen.

Kan man luge sig til lykken?

Hvad gør havearbejde ved krop og sind – og hvorfor trives vi, når vi luger ukrudt? Psykolog Anne Kirketerp fortæller om de mentale gevinster ved at dyrke sin have og forklarer, hvorfor det vækker noget helt urinstinktivt i os.

Pas godt på naboskabet

Hvordan dyrker man det gode naboskab – også når uenigheder vokser op over hækken?

Konfliktmægler Birgitte Ravn Olesen deler sine bedste råd til at forebygge og løse konflikter og fortæller om egne erfaringer fra kolonihavelivet.

En

podcast til kolonihavefolket

Kolonihaven tager dig med ind i det levende foreningsliv: Vi taler om fællesskab og frivillighed, fokuserer på konflikthåndtering og deler inspiration til bæredygtig havedyrkning, biodiversitet og ro og fordybelse i det grønne.

På sydsiden af skuret har jeg lavet et insekthotel for at udnytte pladsen under det lille tagudhæng og forhåbentlig skabe bedre betingelser for livet i min køkkenhave.

Haveglæde på en halv kvadratmeter

Et miniskur i køkkenhaven gør havelivet nemmere og mere stemningsfuldt.

På knap en halv kvadratmeter har jeg alt, hvad jeg skal bruge i køkkenhaven, godt beskyttet under tag.

OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)

Jeg er stor tilhænger af at opbevare ting, hvor de skal bruges. Derfor var et hjemmelavet minihaveskur øverst på min ønskeseddel, da jeg blev 46. Min datter og mand tog fat og lavede det fineste lille skur, der huser de vigtigste redskaber (rive, kultivator, snor, håndskovl, pæle til opbinding osv.), og i kortere perioder giver det også ly til mit kamera og frøposer, så de tåler at blive glemt i haven uden at blive fugtige. Jeg kan også selv lige præcis søge i dækning der, hvis jeg overraskes af en sommerlig regnbyge. Så kan jeg kortvarigt føle mig som verdens heldigste garder i sit skilderhus kun bevæbnet med lugejern og frøposer mod den trods alt overkommelige ukrudtsfjende.

BÆREDYGTIGE MATERIALER

Når man bygger selv har det den enestående fordel, at man selv bestemmer dimensioner og materialer. Mit haveskur er beklædt med lærketræsbrædder på et skelet af douglasgran. Disse træarter er langtidsholdbare og skal ikke behandles, så når skuret en gang om forhåbentlig rigtig lang tid er udtjent, kan brædderne ryge lige i kvashegnet.

Taget er lavet af krydsfinérplader med en rest tagpap på. Skuret står direkte ovenpå 4 stk. 40 x 40 fliser, og bagsiden er skruet fast til en solid robiniepæl, der er banket godt i jorden, så skuret ikke vælter i kraftig blæst.

Siderne er 180 cm høje, og midten af huset er 2 m højt for at sikre et passende fald på taget. Siderne er 57 cm brede, og forog bagside er 77 cm brede. Det giver et areal på lidt under en halv kvadratmeter, som er rigeligt til de slanke haveredskaber, en hylde til skilte og diverse kroge til opbindingssnor m.m.

Som alle andre skure har miniskuret også en bagside, hvor man kan opbevare pæle eller andet, der skal gemmes af vejen, men som ikke behøver overdække. Skurets bagside er skruet fast til en robiniepæl.

Et forklæde med lommer på bagvæggen og en lille trækasse holder styr på planteskilte, frø og mindre redskaber.

Kolonihavenyt

Møde med ministeren

I efteråret mødtes forbundsledelsen med vores ressortminister, Morten Dahlin, for at drøfte mulige tiltag mod ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Her præsenterede de Kolonihaveforbundets trepunktsmodel som forslag til ændringer i kolonihaveloven:

1. Tilsynspligten skal entydigt placeres hos kommunerne.

2. Lokalbestemte opholdsregler bør indføres for at skabe større klarhed og gennemsigtighed for både myndigheder og medlemmer.

3. En sanktionstrappe bør etableres, så kommunerne får de nødvendige redskaber til at reagere over for lovovertrædelser.

Ministeren var meget lydhør over for vores forslag og har sidenhen initieret et større regeringsudspil, hvor flere af vores forslag er blevet inddraget.

Vi ser frem til det videre arbejde med udspillet og bistår med vores viden frem mod det kommende lovændringsforslag

Ris eller ros til medlemsbladet

For at skabe det bedst mulige medlemsblad til dig vil vi meget gerne høre dine konstruktive idéer, ris eller ros om Kolonihaven

Send dine input til kommunikation@kolonihave.dk – husk at skrive "Ris eller ros" i emnefeltet.

Vi ses til generalforsamlingen – HUSK

DEN GODE TONE!

Haverne er lukket ned for sæsonen, og næste gang vi mødes med alle vores kolonihavefæller, bliver til forårets generalforsamlinger. Brug vinteren på at overveje, om du kan gøre en forskel i din forening – måske har du et forslag, du vil stille til forsamlingen? Eller måske har du lyst til at engagere dig som frivilligt bestyrelsesmedlem? Uanset hvad bliver det godt at samles igen i de demokratiske rum, hvor foreningerne udvikler sig. Og husk den gode tone – som Clement Kjersgaard så rammende siger: “Jo mere uenig man er med nogen, jo pænere skal man tale til dem.”

NY LOV KAN FÅ BETYDNING FOR KOLONIHAVERNES EJENDOMSSKAT

Regeringen har fremlagt et lovforslag, der blandt andet handler om beskatningen af kolonihaver. Formålet er at sikre en mere retfærdig vurdering af kolonihavegrunde, så beskatningen bedre afspejler den måde, haverne reelt bruges på.

I lovforslaget lægges der op til, at grundværdien for grunde i kolonihaveområder fremover skal fastsættes til to femtedele af grundværdien for en almindelig parcelhusgrund. Det betyder, at vurderingen – og dermed ejendomsskatten – i højere grad vil tage udgangspunkt i kolonihavens faktiske karakter og anvendelse, ikke i en sammenligning med helårsboliger.

Kilde: Regeringens lovprogram 2025-26, lovforslag ‘Ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Fremadrettet beskatning af naturejendomme og beskatningsgrundlag for kolonihaver) (Feb II)’

AARHUS VIL SKABE PLADS

TIL FLERE KOLONIHAVER

Aarhus Kommune arbejder på en strategi, der skal gøre det lettere at etablere nye kolonihaveområder, i takt med at byen vokser. Målet er at skabe flere haver, som er økonomisk tilgængelige for almindelige aarhusianere.

Som begrundelse for projektet beskrives det i rapporten blandt andet sådan: "Mange aarhusianere efterspørger en kolonihave, hvor de kan dyrke grøntsager, nyde roen og indgå i fællesskaber. Efterspørgslen tydeliggøres af foreningernes lange ventelister."

Strategien blev offentliggjort sidste år, og hvis planerne realiseres, kan aarhusianerne se frem til flere hundrede nye kolonihaver.

Kilde: Aarhus Kommune, Strategioplæg for Nye Kolonihaver

NYHED NY MEDLEMSPORTAL

TIL KOLONIHAVEFORBUNDETS MEDLEMMER

Fra 1. december 2025 lancerer Kolonihaveforbundet en ny, moderne medlemsportal, der både er mere brugervenlig, intuitiv og informationsrig. Her kan du som medlem – uanset om du er almindeligt medlem, bestyrelsesmedlem eller kredsrepræsentant – nemt finde og administrere de oplysninger, du har brug for.

Samtidig siger vi farvel til den gamle Foreningsportal.

DET

KAN DU SOM MEDLEM

Den nye medlemsportal giver dig flere muligheder end tidligere. Du kan blandt andet:

• opdatere dine egne adresse- og kontaktoplysninger (uden at skulle gå gennem bestyrelsen)

• til- eller framelde dig det trykte medlemsblad

• finde kontaktoplysninger på din bestyrelse og kreds – og se, hvem der sidder der

• læse de seneste nyheder fra Kolonihaveforbundet og finde vores SoMe-kanaler.

Sådan logger du ind

1. Når du logger ind første gang, bliver du bedt om at aktivere din konto. Indtast den mailadresse, du har registreret hos Kolonihaveforbundet.

2. Herefter modtager du en mail med et link, hvor du kan vælge en adgangskode. Den skal du bruge til at logge ind med fremover.

3. Hvis du ikke kan huske din mail, eller endnu ikke er oprettet med en mail, kan du kontakte din lokale bestyrelse, som vil hjælpe dig videre.

DET

KAN DU SOM BESTYRELSESMEDLEM

Også for bestyrelsesmedlemmer bliver det nemmere at løse opgaver. Nu kan alle formænd og bestyrelsesmedlemmer med administratorrolle:

• tilmelde sig kurser og se medlems- og kredsoversigter

• bytte og flytte havelodder

• nemt eksportere lister på medlemmer, roller og havelodder

• oprette og administrere medlemmer på intern venteliste.

EN PORTAL, DER GIVER OVERBLIK OG KONTROL

Formålet med den nye medlemsportal er at gøre det nemmere og mere overskueligt for dig som medlem at finde de informationer, du har brug for, og komme i kontakt med de lokale organer i dit område.

Samtidig får du større selvbetjeningsmuligheder, hvor du kan registrere og opdatere dine egne oplysninger og tilgå de vigtigste nyheder og oversigter – hurtigt og enkelt.

Hosta del Sol – opkaldt efter Kathrines yndlingsplante, som der selvfølgelig er masser af i den nordjyske kolonihave.

Hosta del Sol:

KATHRINES ANTI-STRESS-ZONE

GENBRUGSFUND,

OG MASSER AF HOSTAER

I en travl hverdag præget af stress, diagnoser og forventninger fandt 28-årige Kathrine sin redning bag en havelåge i en lille kolonihaveforening i Aalborgs sydlige udkant.

Kolonihaven Hosta del Sol er blevet hendes fundament for mental sundhed, selvomsorg og fællesskab – og et levende bevis på, at havearbejde kan være ren terapi.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR

Når Kathrine træder ind gennem den lille havelåge til sin kolonihave i H/F Engen, er det som at træde ind i en anden verden. Her forsvinder hverdagens støj, to-do-lister og krav. Her er der ingen planer og ingen deadlines – kun fuglefløjt, jord under neglene og tid til at mærke sig selv.

For tre år siden så hendes liv helt anderledes ud. En stresssygemelding og en efterfølgende ADHD-diagnose satte hverdagen på pause. Kathrine søgte efter et projekt, der kunne give hende struktur og ro – og fandt det helt tilfældigt, da hun en aften opdagede et dengang falmet kolonihavehus med et æbletræ og en hvid bænk i forhaven. Hun blev straks forelsket – og kort tid senere var det hendes.

“Kolonihaven har givet mig et formål igen. Det blev mit arbejde at cykle herud, spise min morgenmad og ordne haven – og så tage hjem, når man normalt ville have fyraften. Det gav ny mening til mit liv,” fortæller den unge nordjyde.

ADHD’EN FÅR FRIT SPIL

del af Kathrinesliv

Hostap

ipSol–enkreativminiatureudgave af Kathrineskolonihavehustilfugl

I kolonihaven må projekterne gerne være halvfærdige, og hun tillader sig selv at tage hjem, selvom der roder. Det er en vigtig kontrast til hendes liv i byen, hvor pligterne fylder – og en måde at lære at acceptere de begrænsninger, diagnosen giver hende i hverdagen. Havearbejdet er samtidig en træning i tålmodighed, som Kathrine ærligt indrømmer, hun ikke har meget af.

TERAPI I JORDHØJDE

Ukrudtslugning er blevet en af Kathrines yndlingsaktiviteter. Det lyder måske banalt, men for hende er det dybt meningsfuldt; hun kan se resultaterne med det samme, og det giver hende en følelse af kontrol og tilfredshed.

For Kathrine blev kolonihaven langt mere end et fritidsprojekt. Den blev terapi og ro. Den blev et frirum, hvor hun kunne være sig selv og give plads til både de udfordringer og de styrker, hendes ADHD fører med sig.

“Jeg bruger sjældent havehandsker. Jeg vil gerne mærke jorden med hænderne. Det er terapeutisk – og så kan man se, at man har udrettet noget med det samme,” fortæller hun.

Midt i interviewet afbryder hun sig selv for at hente en walkie-talkie i det lille kolonihavehus. Hun sender en besked til sin søster, der også har have i foreningen, om at hente Osvald – hendes legesyge hund, som er lidt for ivrig til, at samtalen kan fortsætte uforstyrret.

“Roger, over and out,” slutter hun og slipper grebet om walkie-talkie-knappen. Kathrine har nemlig sjældent sin mobiltelefon på sig i kolonihaven, så walkie-talkien er blevet det foretrukne kommunikationsmiddel, når søstrene skal have fat i hinanden eller invitere til kaffe.

En flot og kreativ løsning på vandforsyning.

Haven er et frirum, hvor Kathrine kan dyrke sin ADHD’s styrker uden pres. Hun giver sig selv lov til at tage hjem, selvom der stadig roder.

Ingen el eller rindende vand – det primitive setup er bevidst valgt for at undgå bekymringer.

GENBRUGSKÆRLIGHED OG PRIMITIVE RAMMER

I Hosta del Sol – opkaldt efter Kathrines yndlingsplante – har den nordjyske kolonist skabt en hverdag i sit eget tempo og sin egen stil: Et 12 kvadratmeter stort, svenskrødt kolonihavehus i ægte ”mormors kolonihavehus”-stemning, uden el og rindende vand, et loungeområde bygget af genbrugsmaterialer, en lille dam med frøer og et væld af planter, der folder sig ud gennem årstiderne.

Næsten alt i haven har haft et tidligere liv. Møbler, maling, træ, sten og plantekasser er fundet, arvet eller bygget om. For den aalborgensiske kolonist handler det ikke kun om bæredygtighed, men også om sjæl og mening. “For mig har ting bare mere værdi, når de er brugte,” siger hun.

FÆLLESSKAB MELLEM HÆKKENE

Selvom kolonihaven først og fremmest er Kathrines personlige frirum, er fællesskabet omkring den en lige så vigtig del af tilværelsen. Hun betegner sine naboer som venner, hvor der er plads til at rumme hinandens forskelligheder.

Her låner man værktøj, deler planter og drikker kaffe sammen. Og så har foreningen en uskreven regel: Er havelågen lukket, råber man lige ind over hækken først. Er den åben, står det enhver frit for at kigge ind.

For Kathrine er kolonihaven blevet nøglen til at finde tilbage til sig selv og et livsvigtigt fundament for hendes trivsel. Derfor ved hun, at hun aldrig vil skille sig af med sin have. For hende er kolonihaven en livslang følelsesmæssig investering, ikke en økonomisk.

Følg Kathrines kololiv på -kontoen: den_lille_kolo

Kolonihaven som mentalt frirum

Kathrines historie er langt fra enestående. Rundt om i hele landet oplever kolonihaveejere, hvordan det lille stykke jord bag havelågen styrker mental trivsel og livskvalitet:

• 18 % af vores medlemmer oplever, at tid i haven lindrer mentale lidelser som angst, depression, stress og ensomhed.

• 78 % af vores medlemmer bruger haven som et åndehul, de kan slappe af i.

• 30 % af vores medlemmer har kolonihave for fællesskabets skyld.

Kilde: Kolonihaveforbundets medlemsundersøgelse, 2025.

Kom på en visuel rundtur i Kathrines have.

Haven er en prydhave med stauder, men også med områder for dyr og et enkelt mislykket køkkenhaveforsøg.

Del dit bedste kolonihavebillede – og vind en præmie!

Vi vil gerne inspirere hinanden med alt det, der gør kolonihavelivet helt særligt. Derfor inviterer vi dig til at sende os dit bedste kolonihavebillede – og samtidig deltage i konkurrencen om en SnailFighter, der effektivt og giftfrit kan gøre din have sneglefri.

Motivet bestemmer du selv: Det kan være et smukt billede af dit kolonihavehus, et kreativt gør-det-selv-projekt eller et særligt øjeblik i haven, der indfanger kolonihaveånden.

SÅDAN DELTAGER DU

Send dit foto sammen med en kort beskrivelse til kommunikation@kolonihave.dk. Vi udvælger vinderen i forbindelse med næste bladudgivelse – og det heldige vinderfoto bliver offentliggjort i medlemsbladet.*

*Billedet skal være i høj opløsning, og der lægges vægt på både kvalitet og æstetik.

Medlemsfordele til dig

Som medlem af Kolonihaveforbundet får du adgang til en række eksklusive medlemsfordele og rabatter.

Du skal blot scanne QR-koden nedenfor og logge ind med dit medlemslogin. Vi udvider løbende fordelene, så hold øje med siden for de nyeste tilbud.

Det får du for dit kontingent

Når du er medlem af Kolonihaveforbundet, er du en aktiv støtte i bevarelsen af kolonihaver i Danmark. Derudover dækker dit årlige medlemskab på 365,65 kr. en række ydelser:

✔ Juridisk vejledning – Daglig juridisk vejledning til lokale bestyrelses- og kredsmedlemmer, som hjælper foreningerne med at navigere i komplekse regler og sikre deres medlemmer de bedste vilkår.

✔ Uddannelse – Gratis kurser i hele landet, der klæder bestyrelsesmedlemmer på til at drive haveforeningerne professionelt og ansvarligt.

✔ Sekretariatsbetjening – Et lille sekretariat understøtter hovedbestyrelsens og formandskabets arbejde med økonomi, jura, kommunikation og politisk interessevaretagelse, så kolonihavernes stemme bliver hørt – både i medierne og på Christiansborg.

✔ Forhandlinger – Forbundets jurister bistår i forhandlinger med kommunerne om lejekontrakter, så kolonihaveejernes interesser bliver varetaget bedst muligt.

✔ Medlemsbladet – Fire gange årligt producerer, udgiver og distribuerer forbundet et fysisk medlemsblad, der samler inspiration, historier og viden fra kolonihavelivet i hele landet.

✔ Podcast – Kolonihaveforbundet udgiver sin egen podcast, Kolonihaven, der hver måned tager lytterne med ind bag havelågen og taler om alt det, der gør kolonihavelivet til noget særligt.

✔ Konfliktrådgivning – I den åbne havesæson tilbydes alle medlemmer gratis telefonisk konfliktrådgivning til de konflikter, der er så fastlåste, at det påvirker hverdagen i foreningen.

✔ Medlemsfordele og -rabatter – Når du er medlem af Kolonihaveforbundet får du attraktive medlemsfordele og kontante rabatter. De kan findes på vores hjemmeside under 'Medlemsfordele.'

✔ Billige forsikringer – Med en samlet medlemsskare på 40.000 medlemmer kan vi opnå skarpe priser på kollektive forsikringer, som din haveforening kan tilkøbe.

✔ Adgang til en prisvenlig kolonihave – Kolonihaveforbundets vigtigste tilbud har du allerede sikret dig, den dag du købte din kolonihave: muligheden for at erhverve en kolonihave til en pris langt under markedsniveau.

Læs mere om dit medlemskab på www.kolonihaveforbundet.dk

Bliv en del af Kolonihaveforbundets visuelle univers, og følg os på Instagram-kontoen: @kolonihaveforbundet

Deltag i fællesskabet, og del dine egne kolonihavebilleder med os via hashtagget #voreskolonihaver.

Stier er eventyr

En simpel sti af traller er hurtigt at lægge igennem et eksisterende bed. Her vil planterne også kunne vokse op i mellemrummene.

En sti igennem havens bede fører dig rundt i haven og ind mellem planterne. Det giver en mere intens og sanselig oplevelse, end hvis du blot betragter beplantningen udefra.

AF FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT

Der er to slags stier i haven. Den praktiske sti og oplevelsesstien. Den praktiske sti skal blot få dig fra A til B så nemt og bekvemt som muligt. Oplevelsesstien er helt anderledes. Det er selve turen, der er målet. Her lokker stien dig til at udforske haven, fører dig forbi smukke detaljer og gennem de mest stemningsfulde partier. Undervejs bør der være noget at dvæle ved og gerne små glimt af det, der venter længere fremme, fx en havebænk eller et lille springvand.

Ved at vælge den rette belægning og en stiføring med knæk, kurver og trædesten kan du lave ”hastighedsdæmpende foranstaltninger” og naturlige stop undervejs. Stier kan på den måde bruges til at lave en slags ”have-nudging”, altså få os til at gå i bestemte retninger, forbi de smukke detaljer, stoppe de rigtige steder og føre os frem til målet. Ikke kun til fysiske steder, men også henføre os i forskellige stemninger ved hjælp af oplevelser, der aktiverer vores hukommelse eller fantasi.

Et fokuspunkt, hvor stien slår et knæk, skaber opmærksomhed og viser retningen.

STIEN LOKKER DIG VIDERE

I modsætning til plæner og åbne flader, hvor du kan gå i alle retninger, leder stien dig ét bestemt sted hen. Den pirrer nysgerrigheden, fordi den antyder, at der er noget at opdage for enden. Selvom det er begrænset, hvad der kan laves af hemmelighedsfulde stiføringer i små kolonihaver, så kan du faktisk godt skabe fornemmelsen af eventyr. Med tætte beplantninger langs skellet og en rute, der ikke er fuldt synlig fra start, får du følelsen af at gå ind i noget skjult. Når stien bugter sig og forsvinder bag et hjørne, opstår der små overraskelser og nye kig, som gør turen spændende.

STIEN SÆTTER TEMPOET

Stiføring og belægning har stor indflydelse på, hvordan du bevæger dig på stien. Lige linjer og glatte belægningssten, der ligger langs med stiens retning, giver mere ”flow” til stien, og får dig til at gå rask afsted. Et bugtet stiforløb og en mere

Her snor stien af barkflis sig gennem beplantningen, så man kan skimte havestolen for enden, men ikke hele vejen derhen.

grov tværgående og ujævn belægning – og især trædesten – får dig til ubevidst at sætte farten ned for ikke at træde forkert. Måske stopper du op. Sanser. Og får øje på biller, blomster og bladformer, som du ellers let overser i farten. Det er også en af tankerne bag mange kinesiske haver, med bugtede stier og broer, der tvinger dig til at være opmærksom på, hvor du går og dermed til at være i nuet i en slags opmærksomhedsvandring. Samtidig sænkes tempoet, så der bliver tid til at bemærke de forskellige kig og haveelementer. I de kinesiske haver er der dog også et fjernt fokuspunkt, der dukker op indimellem, så der er noget at stræbe hen imod.

FLERE OPLEVELSER LANGS STIEN

Oplevelsesstien må gerne lokke med glimt af noget af det, der kan ses længere fremme i haven. Det kan gøres diskret og med nye udsyn, der dukker op undervejs, så turen indeholder en lille fortælling, så der både er små, fine detaljer at nyde tæt på, men også noget længere væk, der driver dig fremad. Det pirrer altid nysgerrigheden, når hele haven ikke åbenbares på én gang, men i stedet viser nye oplevelser og syn undervejs, efterhånden som du bevæger dig rundt. De små oplevelsesstier i haven handler ikke om at komme frem, men om alt det, du oplever undervejs. De gør selv den mindste have til en rejse – et lille eventyr, hvor hvert skridt åbner for nye stemninger og indtryk.

Stierne letter lugningen

De små stier mellem beplantningen har den sidegevinst, at du kan komme ind mellem planterne uden at træde på dem, og det er en stor fordel, når du skal luge og plukke blomster i brede bede, hvor du ellers ikke kan nå ind fra plænen.

Stien af gamle terrassebrædder er en lige og praktisk passage, men den tætte, indrammende beplantning og den let ujævne belægning dæmper tempoet, så du får bedre øje på planterne undervejs.

På de små uformelle stier kan du lege med belægningen og bruge genbrugsmaterialer.

Nu må byens største bluffnummer få en ende

Det er på tide, at vi får retfærdighed ind i havedebatten. En kolonihave er ikke en genvej til billig bolig i en dyr by – og det solidariske ideal bør bevares, ikke udnyttes.

DEBATINDLÆG

AF KAREN HOFFMEYER, KOLONIST OG FØRTIDSPENSIONIST

“Der er stadig en stor begrundelse for at have kolonihaver, som de oprindeligt var tænkt,” mener kolonist og førtidspensionist Karen Hoffmeyer.

Den tid, der går godt, kommer ikke dårligt tilbage, siger man. Men med kolonihaverne i København tages det gamle ordsprog endnu længere: Fordi vi har boet her, uden nogen sagde noget, må vi godt fortsætte. Bare fordi en ting ikke bliver italesat, er det ikke det samme, som at den er lovlig og bare skal fortsætte. Ellers laver man jo en Christiania. Der må retfærdighed til i hele kolonihavebranchen.

Der er stadig en stor begrundelse for at have kolonihaver, som de oprindeligt var tænkt. Altså, man bor i sin almennyttige bolig, og man køber sin kolonihave af kolonihaveforeningen, som ligger tæt på dette almennyttige kvarter.

Godt nok dyrkes der ikke nær så mange grøntsager og frugt som før, men man sidder stadig og drikker kaffe, kigger på sin have og er i gang med den som før. Og det smarte er, at haven ligger så tæt på den almennyttige bolig, at man kan flintre derover in no time

Der, hvor kolonihaven gør en kæmpe forskel for folk fra almennyttige boliger, er for det første, at de ikke er ret dyre, da det jo kun er en kolonihave. Havelejeren betaler et mindre beløb hver måned til foreningen, er med til fællesarbejde der og holder sit græs og sin hæk.

Når den almennyttige lejlighedsbeboer og kolonist ikke længere har brug for haven, sælger hun haven videre til en ny som hende.

Ovenstående kan lyde lidt banalt for udenforstående, men det er en virkelig vigtig ting for borgeren, da modellen kan give borgeren et fantastisk liv i sus og dus uden at skulle gøre noget økonomisk for det.

Rent ud sagt er det kun det, haven koster, og et årligt kontingent på ca. 3.500 kr. plus at betale for den almennyttige lejlighed.

Det er det solidariske og smukke i kolonihavefilosofien, og beklageligvis synes jeg ikke, den er belyst i havedebatten.

At

de siger, de ikke kan undvære det, er som at høre et femårigt barn tigge om en slikkepind. Hvis nogen skulle være i tvivl, betaler vi for, hvor og hvad vi bor i, i dette land.

–

Karen Hoffmeyer

Hvis de inde i København skal tage den nemme løsning og gøre haverne lovlige, er det vigtigt, der bliver betalt rigtigt.

De mennesker har levet i mere end fem både somre og vintre i en by, der bliver mere og mere eksklusiv og dyr, næsten fuldstændig gratis. Det vil klæde affæren kraftigt, at de også kom til at rent faktisk betale for det.

At de siger, de ikke kan undvære det, er som at høre et femårigt barn tigge om en slikkepind. Hvis nogen skulle være i tvivl, betaler vi for, hvor og hvad vi bor i, i dette land.

Det bedste ville være at bruge muligheden af de haver til at bygge efterhånden det allermest efterspurgte i København: almennyttige boliger ved siden af haverne. Bevar kolonihavefilosofien, og få nogle af disse sagnomspundne almennyttige boliger bygget.

Men så skal millionvillaerne i haverne jo rives ned. Det bliver nok, som det har været i kære København i lang tid: Pengene vinder over det, der kunne give folk, der ikke kan spare op, en god bolig i København.

Kilde: Debatindlæg bragt i Politiken, 7. august 2025.

Giv sommerens flor nyt liv som pressede blomster på årets julekort

I disse elektroniske tider er det særligt dejligt at modtage et personligt kort med pressede blomster fra haven. Det er også en hyggelig syssel, hvis man har lidt tålmodighed – og resultatet er smukt og unikt.

Blomster kan blive papirstynde, når de ligger længe nok i en blomsterpresse eller i tykke, tunge bøger.

Selvom blomsterne falmer en smule, får de bare et nyt og smukt udtryk på kartonen.

Når vintertiden nærmer sig, og havesæsonen er ved at være slut, er det hyggeligt at gemme og bruge havens sidste farver til en kærlig julehilsen. En god måde at bevare sæsonens blomster på er at presse dem og bruge dem på hjemmelavede julekort eller til- og fra-kort.

TÅLMODIGHED, TÅLMODIGHED

Man må væbne sig med en vis portion tålmodighed, når blomsterne skal presses og limes på kort. De pressede blomster er uhyrligt skrøbelige og skal håndteres med forsigtighed. Alle blomster kan presses, men jo mere væske, de indeholder, jo længere tid tager det at presse dem. Regn med, at de skal ligge i pres i én til seks uger, før de er helt tørre og klar til at bruge til dekoration.

PLUK GENNEM HELE ÅRET

Man kan starte sin “produktion” af pressede blomster i årets første måneder, hvor erantisser og vintergækker titter frem. De første lysegrønne bøgeblade og en nyudsprunget anemone er også gode minder i presset form på en mørk vinterdag. Pluk gerne gennem hele sæsonen. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan presse. Det er bedst at plukke blomster til pres om morgenen, når de lige har åbnet sig og stadig er friske af dug.

ET KONSTANT PRES

De plukkede blade eller blomster skal ligge så fladt som muligt mellem to stykker papir, der kan absorbere fugten. Det kan være akvarel-, avis- eller bagepapir. Læg dem i en blomsterpresse eller i nogle tykke, tunge bøger. Begge dele fungerer fint, så længe de har et konstant

pres. Kig eventuelt til dem undervejs, men fjern dem endelig ikke, før de er helt tørre. Blomsterne bevarer deres farve bedst, jo kortere tid de er under pres.

SKRØBELIGE, PAPIRSTYNDE BLOMSTER

Når blomsterne er presset færdige, kan de være falmet en smule. Måske har de fået en anden facon i deres nu endimensionelle form. De er meget skrøbelige. Derfor er det en god idé at bruge en pincet, når man skal arbejde med dem – ligesom det kræver stor forsigtighed, når de limes på kartonen.

DE SJOVE VALG

Når blomsterne er ude af pressen, kan man begynde at lege med, hvilke blomster man vil bruge sammen, og hvilke farver karton, der klæder dem bedst. De orange japanske lygter tager sig godt ud med et blad spansk kørvel. Men skal det være på grøn eller sort baggrund? Hver blomst får sit eget særpræg i presset form. Nogle blomster bevarer en vis struktur, så man kan fornemme lagene i kronbladene. De er alle unikke – og hvem vil ikke værdsætte at få en så særlig og kærlig julehilsen med minder om sommerens flor i sin postkasse?

Lim de tørrede blomster på kortet med en fin pensel og decoupagelim, der ikke kan ses, når det er tørt.

Æstetik og omtanke

GÅR HÅND I HÅND I LISBETS KOLONIHAVE

Oppe på en forhøjning i Helsingør finder du H/F Solbakken, hvor en af de 216 havelodder tilhører Lisbet med det skarpe, æstetiske blik. Her forenes ryddelighed og ro med æstetik og omtanke for miljøet.

AF DAMLA ERDÖLEK, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

Lisbet nåede knap at pakke flyttekasserne ud i sin lejlighed i Helsingør, før hun i 2017 stod med nøglerne til en kolonihave i H/F Solbakken.

På en lille forhøjning i haveforeningen ligger hendes 280 kvm store havelod – uden flagstang, uden navn, men med en gennemtænkt struktur af frugttræer og slyngplanter. Da Lisbet først så haven, var hun skeptisk. Den var mindre, end hun havde drømt om. Men ved andet besøg fik hun et aha-øjeblik. Haven var fuld af naturlige rum, lidt som en køkkenhave – præcis den slags organisering, der passer til hendes temperament.

RUM UDEN ROD

Fra dag ét handlede det for Lisbet om at skabe orden og harmoni. Første skridt var at flytte indgangen fra havens midte til hjørnet, hvor den i dag byder gæster velkommen. Derefter gik hun i gang med at opdele haven i rum – et nøgleord, der præger hele hendes tilgang til haveindretning. Rum giver læ, skaber dybde og gør haven større, men vigtigst af alt giver det den stramme, elegante æstetik, Lisbet elsker.

"Jeg er ikke til vilde staudebede med et væld af farver – det roder i mine øjne," fortæller hun. I stedet er hun optaget af former og strukturer. Espalierede vægge giver plads til slyngplanter, mens nøje udvalgte træer og buske danner grønne rum.

Et kolonihavehus skal være sort med hvide vinduer – sådan er det bare.

– Lisbet

Velkommen til Lisbets kolonihave. Indgangen og havelågen var det første, Lisbet ordnede, da hun overtog sin have.

Lisbet arbejdede som blomsterbinder i 10 år, indtil hun blev folkepensionist.

athunelskeratlæggefliser–

I 2019 købte den nordsjællandske kolonist et drivhus på 7,4 kvm – beskedent i størrelse, men med sine to meters højde fremstår det større. Omkring det har Lisbet skabt et visuelt samspil mellem stramme linjer og bløde, runde former, bl.a. med buksbomme, der understreger havens gennemførte stil.

FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

Interessen for havearbejde har fulgt Lisbet siden 80’erne, hvor hun læste på Designskolen i Kolding og delte en kolonihave med en veninde. Siden flyttede hun til Odense, hvor hendes lille have tændte drømmen om mere plads, udsigt og et frirum i naturen.

I 1998 blev drømmen til virkelighed. Hun flyttede til Nødebo, hvor hun på 2500 kvm have skabte en stor skovhave – længe før begrebet blev moderne. Det samme kreative blik for struktur

og funktionalitet præger hendes kolonihave i dag, hvor 19 nøje udvalgte træer skaber en gennemført helhed. Rundt omkring afslører pileflet og håndbundne kranse, at her bor en person med et kreativt sind.

ÆSTETIK OG OMTANKE GÅR HÅND I HÅND

For Lisbet handler kolonihavelivet ikke kun om skønhed, men også om omtanke. "Et kolonihavehus skal være sort med hvide vinduer – sådan er det bare," siger hun med et smil. Men der er andre uskrevne regler, hun vægter højt: Hun samler regnvand, selvom foreningen har en fælles vandafgift, fordi det giver mening.

Genbrug og biodiversitet er også vigtige elementer i hendes have. Ved bjergfyret har hun anlagt en brændestak – ikke til brug, men som et visuelt og funktionelt element, der giver ly og husly til insekter. Kompostbunken bugner af næring, så hun sjældent behøver at fylde på i fælleskomposten.

DEN PERFEKTE KOMBINATION

Fra lejligheden i Helsingør tager det kun 5-7 minutter på cykel, før Lisbet træder ind i sit grønne frirum. Uanset vejret er det et sted, hvor hun finder ro – enten i drivhuset med en kop kaffe eller i haven, hvor hænderne altid har noget at tage fat på.

Der er ingen fjernsyn i kolonihaven. Roen finder hun i bevægelserne. Fx ved at lave kvædesnaps, opstamme træer eller et af de andre kreative projekter, der altid er undervejs. ”At have et frirum, hvor man kan nyde morgenkaffen i haven – det er fantastisk,” siger Lisbet, mens hun kigger ud på haven.

Kom på en visuel rundtur i Lisbets have.

H/F Solbakken ligger i et fredet område, så kommunen kan ikke fra den ene dag til den anden beslutte, at der skal ske forandringer. Det giver Lisbet tryghed at vide, at hendes 80 år gamle kolonihave vil bestå.

Da Lisbet overtog huset, satte hun nye vinduer i og tilføjede et ekstra vindue i gavlen for at få mere lys.

I starten af efteråret bliver tomatplanterne taget ud af drivhuset og sat i et overvintringstelt sammen med andre planter fra haven.

At have et frirum, hvor man kan nyde morgenkaffen i haven – det er fantastisk.

Lisbet har haft sin kolonihave i otte år, men det var først for halvandet år siden, at hun begyndte at fokusere mere på beskæring, vedligeholdelse og opstamning af træer. Indtil da havde hun sideløbende gang i større projekter.

– Lisbet

Kvæderne på træerne bruger Lisbet til at lave marmelade og snaps. Begge dele – samt hendes juledekorationer – sælger hun på et julemarked i november.

I dag laver Lisbet ikke meget pileflet, men alle de store kurve rundt omkring i hendes kolonihave har hun selv flettet.

Kolonihavekulturen under pres

– “MEN VI HOLDER FAST I RØDDERNE”

I Haveforeningen Aldersro på Østerbro er kolonihavelivet stadig tro mod sine rødder. Her er der hverken ulovlige helårsbeboelser, kæmpevillaer eller sorte handler – og det bør der heller aldrig være, siger formand Ditte Ehrenreich.

AF

NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR

Midt i København, på en stille plet bag Lersøstien, ligger Haveforeningen Aldersro – en af hovedstadens ældste kolonihaveforeninger. Man kan se ind over hækkene, flagene vajer, og fællesskabet er lige så stærkt som for 100 år siden.

Men idyllen bliver udfordret af et voksende problem, som hele kolonihavebevægelsen kæmper med: historier om kriminalitet, overbebyggelse og ulovlig helårsbeboelse.

“Vi kan læse i medierne, at vi er kriminelle, at vi snyder og bygger ulovligt. Det billede kan vi slet ikke genkende,” siger formand Ditte Ehrenreich, der siden 2020 har stået i spidsen for Aldersro.

NÅR FÅ ØDELÆGGER DET FOR MANGE

Kolonihaver blev skabt som billige grønne åndehuller for byboere. Alligevel dukker der jævnligt historier op om huse på 200 eller 300 kvadratmeter, der bliver brugt som skattefrie helårsboliger. Det er netop den slags sager, der undrer hos kolonisterne i Aldersro.

“Vi bliver slået i hartkorn med dem, der bryder reglerne, selvom vi gør, hvad vi kan for at leve op til dem. Det er dybt frustrerende,” siger Ditte Ehrenreich. “Når vi fortæller folk, at vi har en kolonihave, bliver vi nærmest mødt med mistro. Derfor har jeg næsten en fast forsvarstale klar,” fortæller hun.

Foreningen reagerede tidligere i år ved at invitere både københavnerne, presse og politikere til en åben havedag. Formålet var at vise, hvordan et velfungerende kolonihaveliv med fælles regler faktisk ser ud. “Det negative billede i medierne skader vores sag. Derfor ville vi vise, hvad kolonihaver også kan være,” fortæller formanden.

Vi bliver slået i hartkorn med dem, der bryder reglerne, selvom vi gør, hvad vi kan for at leve op til dem.

– Ditte Ehrenreich

SÅDAN FORHINDRER DE SNYD

I Aldersro forebygger man ulovlig helårsbeboelse og overbebyggelse allerede inden et nyt medlem flytter ind. Når en have bliver solgt, bliver de kommende ejere orienteret om reglerne til fremvisningen. Der afholdes også et introduktionsmøde, hvor bestyrelsen fortæller om byggereglerne og tilbyder nye medlemmer en mentor, de kan sparre med.

“Vi gør meget ud af at forklare, at man bliver en del af et forpligtende fællesskab. Når man overtager en have, er man mest optaget af huset og haven og sætter sig sjældent ned og læser ordensregler, vedtægter og byggeregler,” fortæller Ditte Ehrenreich.

”Det er medlemmets ansvar at følge reglerne, men vi hjælper gerne medlemmerne ved at gøre opmærksom på reglerne. Hækkene må maksimalt være 140 cm høje, og det gør det let at opdage, hvis der er gang i et byggeri, som vi ikke har modtaget byggetilladelse til,” fortæller formanden og fortsætter: ”Hvis nogen bygger uden tilladelse, bliver de kontaktet med det samme. De fleste er slet ikke opmærksomme på, at de skal have byggetilladelse, hvis de fx vil isolere taget, og når de får det at vide, så går de i gang med at søge byggetilladelse. Kun i enkelte tilfælde har det været nødvendigt for bestyrelsen at give påbud om, at ulovlige bygninger skulle fjernes.”

Helårsbeboelse bliver også effektivt forhindret: Om vinteren lukker foreningen for vandet og stopper affaldsindsamlingen. De fleste huse er små, uisolerede og fra 60’erne eller 70’erne, så de egner sig slet ikke til helårsbeboelse. Og alle har i forvejen en lejlighed i byen, så der er ikke mange, der har lyst til at blive boende i kulden,” siger Ehrenreich.

BILLIGE HAVER OG STÆRKT FÆLLESSKAB

Mens nogle kolonihaver handles for millioner, koster en have i Aldersro typisk mellem 100.000 og 200.000 kroner. Alle vurderinger bliver udført af et særligt hold, der følger Kolonihaveforbundets vurderingsregler.

Foreningen håndhæver også Kolonihaveforbundets regler for udlejning og overdragelse. Haverne kan ikke fremlejes, og hvis nogen skal passe haven i sommerferien, kræver det bestyrelsens godkendelse.

Det er en tilgang, der sikrer, at kolonihaverne fortsat er tilgængelige for almindelige mennesker.

“Hvis kolonihaver bliver omdannet til helårsbeboelse, stiger priserne, og så bliver det pludselig et luksusprojekt for de rigeste københavnere. Så mister vi hele idéen med kolonihavelivet,” fortæller Ditte Ehrenreich.

Jeg har aldrig hørt et eneste medlem ytre ønske om at bryde med traditionerne for at tjene penge.

– Ditte Ehrenreich

EN LANDSBY MIDT I STORBYEN

For Ditte Ehrenreich handler kolonihavelivet ikke kun om jord under neglene og blomstrende haver. “Man køber ikke bare et lille hus og en have. Man bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi. Vi plejer at sige, at Aldersro er en landsby midt i storbyen,” siger hun og smiler.

Det fællesskab vil foreningen bevare, også når nye generationer flytter ind. Og selvom interessen for haverne er enorm, står Aldersros medlemmer fast. “Jeg har aldrig hørt et eneste medlem ytre ønske om at bryde med traditionerne for at tjene penge. Vi holder fast i vores rødder herude,” siger Ditte Ehrenreich.

KOLONIHAVERNES FREMTID AFHÆNGER AF OS

Kolonihavebevægelsen står ved en skillevej. Hvis ulovligheder og gråzoneadfærd fortsætter, risikerer hele bevægelsen at miste sin legitimitet.

I Aldersro er budskabet klart: Den klassiske kolonihaveånd skal bevares, og det kræver, at alle tager ansvar. “Vi skal værne om de fælles rammer, som muliggør kolonihavekulturen – og kolonihaver må aldrig blive til villakvarterer,” mener formanden og tilføjer: ”Ellers mister vi det, der gør kolonihaverne så unikke: fællesskabet, mangfoldigheden og muligheden for at skabe en grøn oase midt i byen – også for borgere med lavere indtægter.”

“Vi skal værne om de fælles rammer, som muliggør kolonihavekulturen – og kolonihaver må aldrig blive til villakvarterer,” fortæller Ditte Ehrenreich, der har været formand for H/F Aldersro siden 2020.

I 2025 kørerKolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.

Et lille drivhus med flere funktioner

Trapperne drager én mod det forsænkede drivhus, som giver en særlig huleagtig og tryg stemning. Bygningen består af mange fine gennemtænkte løsninger, som Brian og Gitte er bevidste om og udnytter til fulde.

Brian og Gitte byder velkommen i den dobbelte svingdør, som er en hel særlig del af deres skønne drivhus.

Værktøjet til havearbejde samles på plantebordet, når det ikke er i brug i kolonihaven. Det bidrager også til en hyggelig stemning i drivhuset.

Gitte har været tilknyttet Frydenlund Haveforening i 21 år og har allerede ejet flere kolonihavehuse. Og for fem år siden, da Brian og Gitte købte deres nuværende kolonihavehus, var et af de største ønsker, at et drivhus var en del af pakken. I denne kolonihave var der så mange ting, som blev opfyldt fra ønskelisten, at de slet ikke behøvede at bygge selv, som de ellers havde haft i tankerne.

Brian og Gitte fortæller om glæden ved at dyrke deres egne afgrøder i vækstsæsonen som en kontrast til at købe grøntsager i et supermarked. Og det er ikke kun en glæde, men smagsoplevelserne er også helt ubeskrivelige. Med bopæl i den indre by i Aarhus er Brian og Gitte også bevidste om at give læren om, hvor maden kommer fra, videre til den næste generation. Sigurd og Sally inddrages i dyrkning af afgrøder i kolonihaven og lærer fx om, hvordan et lille tomatfrø kan blive til flere kilo tomater gennem en vækstsæson og indgå som en del af aftensmaden eller madpakken. I drivhuset kan man som barn virkelig følge plantevæksten, hvor familien blandt andet dyrker tomater, agurker og vindruer.

DRIVHUSETS DETALJER OG UDFORDRINGER

Drivhuset er gennemgående bygget af genbrugsmaterialer. Vinduerne er fx hærdet glas, som er meget praktisk, når

der spilles bold i haven, fortæller Brian. Glassets bredde har defineret drivhusets fag, men når man netop arbejder med genbrugstræ, er det blot at tilpasse efter glasset. En fin detalje er den lille tilbygning hen over indgangspartiet, som beskytter den fantastiske dobbelte svingdør mod slagregn. Under tagudhæng og i endegavl er der åbne partier, som giver et godt indeklima. Brian og Gitte har netop derfor aldrig udfordringer med svampeangreb, som ofte kommer ved stillestående luft.

Hvem:

Brian og Gitte og børnene Sigurd og Sally

Hvor:

Frydenlund Haveforening i Aarhus med 84 haver

Hvad:

Glashus til dyrkning, ro og samværd

Hvornår:

Kolonihaven er besøgt i august 2025

Familien sidder ofte i drivhusets hyggelige hjørne og drikker kaffe og vender dagens gang i kolonihaven.

Trapperne og forsænkningen kan synes upraktisk, men vinder på alle måder, når man oplever den huleagtige stemning i drivhuset. Brian fortæller, at nedsænkningen i de senere år dog har givet udfordringer gennem vinteren, idet drivhuset af og til bliver fyldt med vand. Hvad det helt skyldes ved Brian endnu ikke, men mere nedbør, højere grundvandsstand eller et sammenfaldet drænrør er alle i spil.

LILLE DRIVHUS MED MEGET RUM

Selvom drivhuset kun måler 9 kvm, rummer det mange funktioner. Der er både et højbed med plads til dyrkning af enårige afgrøder og en vindrueplante, som producerer en masse vindruer. Den anden ende er indrettet til ophold med flere siddepladser. Her har man mulighed for at trække sig tilbage med en bog og suge lidt varme. Hele familien benytter også siddepladserne til kaffedrikning, og enkelte gange er aftensmaden også blevet indtaget her.

Brian og Gitte har haft øje for at indrette drivhuset med dekorationer, som skaber en rigtig god stemning. Også plantebordet i hjørnet giver atmosfære og samler haveværktøjet, når de ikke er i brug i kolonihaven. Til vinter bliver de fleste dekorationer pakket ned, hvor drivhuset overgår fra brug til opbevaring af fx havens møbler, som skal i tørvejr.

I den ene ende dyrkes drivhusplanter, og under taget hænger vindruerne klase efter klase.

KSÅDAN ER VI OPBYGGET

Er du i tvivl om, hvem der sætter den politiske retning i Kolonihaveforbundet – og hvordan beslutningerne bliver taget og ført ud i livet? Her får du et kort overblik over vores organisationsstruktur og beslutningsgange.

Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse fra møde i april 2025. Hovedbestyrelsen mødes to gange om året.

olonihaveforbundet er en demokratisk opbygget medlemsorganisation, der i høj grad drives af frivillige kræfter – fra bestyrelserne i de enkelte haveforeninger til kredse, udvalg, hovedbestyrelse og kongres.

VORES ORGANISATION

Kongressen: Kolonihaveforbundets øverste beslutningsorgan består af 125 repræsentanter fra haveforeninger og kredse fra hele landet. Her fastlægges de overordnede rammer – fx vurderingsregler, vedtægter, standardlejevilkår og valg af formandskab. Alle foreninger og kredse kan indsende forslag til afstemning. Kongressen mødes hvert tredje år, og beslutninger, der træffes her, er bindende for hele kongresperioden.

Hovedbestyrelse: Består af formand og næstformand samt 35 repræsentanter fra

landets kredse og varetager ledelsen af Kolonihaveforbundet mellem kongresserne. Bestyrelsen godkender blandt andet budget og regnskab, fastsætter kontingenter og honorarer og indstiller forslag til kongressen. Derudover drøfter de Kolonihaveforbundets udviklingsperspektiver.

Forretningsudvalg: Udpeges blandt hovedbestyrelsens medlemmer og træffer beslutninger mellem hovedbestyrelsesmøderne for at sikre effektivitet og hurtig beslutningstagning i dagligdagen.

Forbundskontoret: Et sekretariat, som består af 13 fagligt uddannede medarbejdere, der arbejder efter hovedbestyrelsens retningslinjer. Det varetager den daglige drift, understøtter det politiske arbejde og håndterer opgaver inden for økonomi, kommunikation, jura, IT m.m. Sekretariatet ledes af direktøren, som sammen med formanden har ansvaret

KONGRESSEN

Øverste beslutningsorgan

HOVEDBESTYRELSEN

FORBUNDSKONTORET (sekretariatet)

Formand, næstformand og 35 medlemmer fra 21 kredse

FORRETNINGSUDVALGET

Formand, næstformand og 7 medlemmer fra hovedbestyrelsen

ARBEJDSUDVALGENE

Udvalg nedsat af hovedbestyrelsen

for at implementere den strategi, hovedbestyrelsen fastlægger.

Kredse: Forbundets ca. 400 haveforeninger er organiseret i 21 kredse. Kredsene støtter foreningerne i deres daglige arbejde, hjælper med at implementere beslutninger og løse konflikter og fungerer som bindeled mellem foreninger og forbund.

Haveforeninger: Forbundets 400 haveforeninger råder over ca. 40.000 kolonihaver på landsplan. Hver haveforening har en bestyrelse, som er blevet valgt af haveforeningens medlemmer på en generalforsamling.

Læs mere om vores opbygning på Kolonihaveforbundet.dk

Karsten Kehlet, forbundsformand

Peter Rønning-Bæk, næstformand

Formandskab: Består af en formand og næstformand, som begge er medlemmer. De vælges ved afstemning på kongressen hvert tredje år og har ansvaret for at repræsentere forbundet udadtil og sikre den politiske linje.

MEDLEMMERNE

Operation ‘mere lys i haven’

Vi sommerbeskar frugttræerne for at få mere lys ind i haven – og hvilken solrig sensommer det blev! Læg dertil synet af en flot

Filippa-æblekrone og et fornyet kvashegn, der er en dejlig rumdeler i haven.

TEKST AF PETER NORDHOLM ANDERSEN. FOTO AF EMILIE HJORTH & PETER NORDHOLM ANDERSEN

Før beskæring

(20. august 2025)

På billedet kan man se, hvordan æbletræet er skudt i vejret efter 2-3 år uden beskæring. De himmelstræbende topgrene snupper sin del af lyset, der strømmer ind i haven.

Zakkk!”

Ørnenæbbets knivskarpe klinger bider sammen om endnu en gren, der skyder opad mod den solrige augusthimmel. Jeg klemmer til og skærer navlestrengen over i et lige snit helt nede ved grenkraven. Lidt efter kaster jeg grenen ned på jorden til bunken.

Snart lyder endnu et ”Zakkk!”

Jeg balancerer mindst tre meter over græsplænen med hver fod på en stor gren i blommekronen. Lidt usikkert arbejdssted – men jeg er langt mere sikker på benene, når det angår beskæring, end da jeg for 15 år siden købte haven med tre velvoksne frugttræer.

Da jeg første gang så have 137 i H/F Marienlyst i den nordlige udkant af Aarhus, faldt jeg for oplevelsen af at blive suget ind i et dragende rum mellem et Filippa-æbletræ og en Reine Claude-blomme, jeg lige nu står i toppen af.

Gennem årene har jeg samlet nogle råd om beskæring op:

• Fjern altid syge, døde og skadede grene samt vanris.

• Fjern grene, der vokser indad mod midten af kronen eller krydser hinanden.

• Fjern maks. 1/3 af bladmassen for at reducere vanris.

• Beskær kun i tørvejr med rent og skarpslebent værktøj.

Under beskæring

(26. august 2025)

En stor gren fra blommetræet er netop styrtet til jorden. Den var i skygge og gav næsten ingen frugt. Så hvorfor beholde den? For at skåne træet har jeg forinden undersavet grenen med et snit på 3-4 cm, så barken under grenen ikke rives op, når jeg saver ovenfra og grenen falder ned.

Jeg arbejder mig fra toppen og ned på jorden, når jeg beskærer mine frugttræer.

Den lillablomstrende honningurt er blandt de biblomster, jeg har spredt frø af i haven.

Morgendug i græsset. Jeg har plukket æbler i det lys, vi har skabt mere af i haven ved at beskære frugttræerne.

Efter

beskæring

(9. oktober 2025)

Naboens kat kom på nussevisit hos Emilie, der nyder frugterne af vores arbejde med havesakse og ørnenæb. Nogle timers beskærerarbejde gav mere lys i haven.

Jeg topper op på kvashegnet med nye grene. Forinden har jeg forstærket siderne med de største og mest lige grene fra beskæringen, som jeg har spidset enden på med ørnenæbbet og banket i jorden med siden af øksen.

Dengang vidste jeg meget lidt om at beskære frugttræer, og i en stor stak fagbøger om beskæring blev jeg mest af alt forvirret. Det eneste råd, jeg husker, er, at kronen skal være lys og luftig nok til, at du kan kaste din gamle stråhat op gennem kronen, når træet er beskåret.

I slut august har jeg og min kæreste Emilie indledt vores egen ”Operation mere lys i haven”. Efter 2-3 år uden beskæring og en solrig sommer er træernes solglade kroner skudt i vejret og skygger efterhånden meget. Især for aftensolen mod vest. Vi sover i haven, så ofte vi kan, og vi vil gerne nyde sensommerlyset til det sidste. Nu gør vi, hvad vi kan for at strække sommerlivet.

HVORDAN SER DIN DRØM OM ET TRÆ UD?

Der er mange meninger om, hvornår det er bedst at beskære frugttræer. Flere eksperter peger på, at en sommerbeskæring gør, at træets sår heler hurtigere og bedre. Den skulle også reducere dannelsen af vanris – altså de hurtigt- og lodretvoksende skud, som er træets panikreaktion på at miste en gren.

Hvad angår Filippa-træet, er det om sommeren også nemt at spotte grene, der er gået ud, med kræftknuder eller som er bevokset med mos. Omvendt var jeg nervøs for, hvordan Filippa’erne ville tage en beskæring sidst i august. Det gik nu godt – kun få æbler faldt ned.

Jeg er vild med synet af en harmonisk, lidt halvvild krone. For at nå det ønskede udtryk, har jeg udviklet en tretrinsraket. Jeg starter klatrende fra toppen af træet, hvor jeg klipper lodrette skud væk. I næste omgang arbejder jeg fra en stige, og i tredje omgang på jorden, hvor jeg arbejder i detaljer i en lille zone.

Et særligt forhold til Filippa

Jeg kendte ikke Filippa-æblet, da jeg købte min kolonihave i 2010. Allerede første sommer opdagede jeg, at det er et helt vidunderligt spiseæble.

Siden er jeg også blevet gift med mine børns mor under et af havens to Filippa’er, og træerne har givet navn til vores datter. Filippa er nu 13 år.

Efter nogle minutter går jeg 10-15 skridt væk fra træet og kigger efter grene, der stikker ud. Så tilbage i samme zone for at klippe lidt mere. Eller næste zone. Sådan bølger arbejdet frem og tilbage, indtil jeg har en god mavefornemmelse.

KVASHEGN BLOMSTRER OP

Jeg har været meget ’vild med vilje’. I flere år har græsset i to store felter under træerne fået lov til at vokse sig højt, mens en masse små blommetræer havde dannet krat, før vores træbeskæring.

Emilie syntes, at det var blevet lige lovligt uordentligt at se på, og at vildnisset var med til at tage lys og luft fra haven. Derfor beskar vi også ’græsplænen’.

For nogle betyder træbeskæring ture til genbrugspladsen med traileren. I Have 137 bliver de største grenstykker til bålfadsbrænde, resten af grenene ender på kvashegnet og bladene i komposten.

En dag først i oktober klipper jeg de sidste grene af træerne, og ved kvashegnet river eller klipper jeg kviste af de større grene, så kvashegnet får et lidt mere strømlinet look. Det tager tid, men for mig giver det god mening, når jeg ser det færdige hegn. Det er en dejlig rumdeler foran min kompostbunke. Det gør mig glad at arbejde med kredsløb på den måde.

Både jeg og Emilie er også taknemmelige over de mange solskinstimer, septembers blå himmel bød på. Vi fik mere lys ind i haven. Operationen blev vellykket.

DER GIK I kolonihavepolitik

2025 blev et år, hvor kolonihavelandskabet igen fyldte i både den politiske debat og mediernes spalter: et dugfriskt regeringsudspil, en principiel afgørelse om overbebyggelse, sociale slagsider ved kloakeringsprojekter – og en bekymrende udvikling med hård kriminalitet i enkelte kolonihaveområder.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR

For en måned siden fremlagde regeringen et nyt udspil, der skal gøre op med ulovligheder i kolonihaverne. Med Morten Dahlin (V), minister for by- og landdistrikter, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen får kommunerne nu mere effektive værktøjer til at føre tilsyn og sanktionere ved misbrug af kolonihaver:

• Kommuner kan påbyde borgere, der har registreret kolonihaven som bopæl, at flytte inden 14 dage – ellers kan der udstedes bøder.

• Kolonihaveforeningerne får pligt til at udlevere oplysninger om ejere, så myndighederne kan føre kontrol og gribe ind, når reglerne brydes.

• Myndighederne får mulighed for at fratage kolonihaver, der anvendes i forbindelse med grov kriminalitet.

“Det her skal stoppe. Vi taler om folk, der bevidst bryder reglerne. Og det er altså ikke en undskyldning, at andre gør det samme, eller at man har boet i kolonihaven i mange år, uden at kommunen har grebet ind,” sagde Morten Dahlin til Politiken i november.

Tydeligere regler, kommunale tilsyn og bedre sanktionsmuligheder er noget, Kolonihaveforbundet længe har efterspurgt. I september fik vi lejlighed til at fremlægge vores forslag til en lovændring direkte for ministeren. Derfor hilser Kolonihaveforbundet det nye udspil velkomment og glæder sig over, at kolonihaverne igen er på den politiske dagsorden. Kun sådan kan vi sikre, at de små, prisvenlige åndehuller også eksisterer for fremtidens generationer.

“Det, vi særligt hæfter os ved, er, at udspillet grundlæggende beskytter de tusindvis af lovlydige kolonihaveejere. Regeringen kunne have skåret alle over én kam efter den stigmatisering, som medierne har bidraget til de senere år. I stedet retter man indsatsen mod dem, der reelt bryder loven – hvad enten det handler om helårsbeboelse eller kriminalitet,” siger Kolonihaveforbundets formand, Karsten Kehlet.

KAN IKKE STÅ ALENE

Regeringens udspil er et markant skridt i den rigtige retning, men det kan ikke stå alene, understreger Karsten Kehlet. Hvis man udelukkende ser på folkeregisteradresser, overser man dem, der anvender dækadresser.

Derfor efterlyser Kolonihaveforbundet, at kommunale tilsyn også tager højde for den faktiske brug af kolonihaven – ikke kun adressen på papiret. Vi ser frem til at se, om dette præciseres i det endelige lovændringsforslag.

Samtidig er det afgørende, at der i de kommunale tilsyn er plads til en konkret og menneskelig vurdering i sager, hvor sociale eller helbredsmæssige forhold kræver særlige hensyn.

Det, vi særligt hæfter os ved, er, at udspillet grundlæggende beskytter de tusindvis af lovlydige kolonihaveejere.

– Karsten Kehlet, forbundsformand

KRIMINALITET I KOLONIHAVERNE

Odense Kommune markerede sig desværre igen i år med sager om alvorlig kriminalitet i enkelte kolonihaveforeninger. Skudepisoder, narkosager samt fund af våben og tyvekoster har gennem flere år været i fokus for politiets indsats.

Regeringens udspil åbner nu muligheden for, at kolonihaver kan konfiskeres, hvis de har været anvendt til grov kriminalitet – på linje med reglerne om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel.

“Vi er glade for, at denne målrettede indsats ikke rammer de mange helt almindelige kolonihaveejere, men i stedet beskytter de naboer i og omkring foreningerne, der i dag føler sig utrygge,” siger Karsten Kehlet.

PRINCIPIEL AFGØRELSE

OM OVERBEBYGGELSE

I efteråret faldt en principiel afgørelse i Vejle Kommune i en sag om kommunalt påbud om nedskalering af overbebyggede kolonihavehuse. Planklagenævnet gav kommunen medhold i, at ulovligt store huse kan kræves reduceret til det tilladte niveau.

Afgørelsen ses af kommunen som retningsgivende for lignende sager, hvor kolonihavehuse overstiger den tilladte bygningsmasse. Sagen har vakt stærke følelser blandt de berørte kolonister, der varsler retssag mod kommunen med henvisning til ugyldige lokalplaner.

Planklagenævnet fastslog dog, at mange års kommunal passivitet ikke kan sidestilles med stiltiende accept af ulovligt byggeri. Dermed er der sat det første punktum i en mangeårig gråzone i kolonihavejuraen – foreløbigt til kommunens fordel.

I Odense har en tilsvarende sag udviklet sig, hvor kommunen har givet påbud om nedrivning af flere overbebyggede kolonihavehuse; det mest fremtrædende eksempel er en formand med et kolonihavehus på hele 369 kvm. Kolonihaveforeningen har nu stævnet kommunen med henvisning til, at denne passivt har accepteret forholdene gennem årtier. Odense Kommune vurderer dog, at principafgørelsen fra Vejle Kommune styrker andre kommuners håndhævelse i lignende sager.

HOVEDSTADEN: LOVLIGGØRELSE OG JURIDISK TOVTRÆKKERI

Københavns Kommune, landets største kolonihavekommune, meldte tidligere på året ud, at stort set alle kolonihavehuse i kommunen mangler de nødvendige byggetilladelser, der kræves, når der ikke foreligger lokalplaner eller deklarationer. Kommunen peger på brandsikkerhedsproblemer i de tætte bebyggelser og på behovet for opmåling og registrering af tusindvis af havelodder.

Kolonihaveforbundet har længe været i dialog med kommunen om den dispensation, der siden 1992 har fritaget ældre byggeri for byggetilladelse – en aftale, som kommunen selv har administreret efter i årevis og senest bekræftet i 2015 i en underskrevet aftale mellem Kolonihaveforbundet og kommunen.

Nu nægter kommunen at anerkende aftalen, hvilket peger mod et retsligt opgør. Hvis retten fastslår, at dispensationen fortsat er gældende, kan tusindvis af københavnske kolonihaver ikke uden videre betegnes som ulovlige. Kolonihaveforbundet vil selvsagt følge sagen til dørs.

KLOAKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE

Sideløbende har Københavns Kommune fremlagt et økonomisk grundlag for kloakering i 13 af kommunens kolonihaveforeninger, hvilket indebærer en fordobling af den nuværende haveleje. Kolonihaveforbundet advarer kraftigt mod, at regningen vil ramme socialt skævt og presse pensionister og lavindkomstgrupper ud af haverne.

Kommunens nylige forslag om en trappemodel med gradvis indfasning over 70 år ændrer ikke på det samlede økonomiske

pres, set i lyset af effekten af renters rente.

Kolonihaveforbundet peger på undersøgelser fra Realdania, Ældre Sagen og egne medlemsdata, som dokumenterer, at adgang til natur, havedyrkning og fællesskab har stor betydning for trivsel og folkesundhed – især blandt ældre.

Derfor opfordrer Kolonihaveforbundet og Hovedstaden Syd Kreds til, at kommunen anerkender kolonihaverne som en del af velfærdsinfrastrukturen og bidrager økonomisk til kloakeringen i stedet for at sende hele regningen videre til havelejerne.

KOLONIHAVER PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN I VALGÅRET 2026

Med et folketingsvalg i sigte i 2026 vil Kolonihaveforbundet fortsat arbejde for at fremme vores budskaber og bruge valgåret til at skabe politisk momentum. Som landsdækkende forbund står vi fast på vores udgangspunkt: Vi ønsker klare og gennemskuelige regler, retfærdig håndhævelse og socialt bæredygtige løsninger.

Det nye regeringsudspil lægger op til, at det ikke bliver et stille år for Kolonihaveforbundet.

HVORFOR HELÅRSBEBOELSE STRIDER MOD KOLONIHAVERNES SOCIALE FORMÅL

• Kolonihaven mister sin status Når et kolonihaveområde anvendes til helårsbeboelse, ophører det med at være et kolonihaveområde i lovens forstand. Kolonihaveloven fastslår klart, at kolonihaver ikke må benyttes til helårsbeboelse.

• Øgede skatter og afgifter Ved omdannelse til helårsbolig vil ejendommen blive beskattet på linje med almindelige parcelhuse.

• Markedsleje i stedet for lav haveleje

I dag kan jordejeren kun udleje arealet til en leje, der ligger under det normale markedslejeniveau, fordi det er kategoriseret som kolonihave. Hvis arealet derimod omdannes til et boligområde, bortfalder denne undtagelse, og så skal lejen stige til almindelige markedslejepriser.

Alle disse merudgifter vil medføre, at ældre, pensionister, studerende eller andre lavindkomstgrupper ikke længere vil have økonomisk adgang til kolonihaven.

Kolonihaverne risikerer dermed at miste deres folkelige forankring og blive en boligform for de få frem for et fristed for de mange.

VORES HJEMMESIDE ER TIL FOR DIG:

Kolonihaveforbundet.dk

På vores hjemmeside kan du finde seneste nyt fra forbundet, læse inspirerende artikler, finde unikke medlemsfordele, se tidligere udgaver af medlemsbladet og meget mere.

MEDLEMSPORTALEN

På hjemmesiden kan du tilgå den nye medlemsportal ved at logge ind med

Kryds Tværs

Hvilken krydderurt bruges til en traditionel grøn pesto og puttes også oven på en pizza Margherita?

din mail og adgangskode. Her kan du ændre dine personlige oplysninger, finde kontaktoplysninger på din bestyrelse og kreds, læse vigtige nyheder fra forbundet m.m.

Første gang, du logger ind, skal du aktivere din profil via den mail, du har registreret hos Kolonihaveforbundet. Dernæst får du tilsendt en

adgangskode. Har du ikke nogen mail registreret hos os, eller kan du ikke huske den, bedes du kontakte din bestyrelse, som kan hjælpe dig.

SÅDAN KONTAKTES FORBUNDETS

JURIDISKE AFDELING

Forbundets juraafdeling tilbyder juridisk vejledning pr. telefon og mail til alle kreds- og bestyrelsesmedlemmer.

Hvis du som almindeligt medlem har brug for hjælp, anbefales du derfor at gå til din lokale bestyrelse eller kreds, som efterfølgende kan sende din henvendelse videre til juraafdelingen.

Juraafdelingens primære funktion er at vejlede om regler på kolonihaveområdet. Du finder kontaktoplysninger og telefontider på juraafdelingen på vores hjemmeside under fanen ”Kontakt”.

Vi glæder os til at se dig på Kolonihaveforbundet.dk

DANSK BY 4

Find kodeordet ud fra de nummererede felter, og deltag i konkurrencen om et gavekort til Plantorama på 350 kr.

Indsend kodeordet til: info@kolonihave.dk senest d. 17.12.25 Skriv “kryds og tværs” i emnefeltet.

Vinderen bliver offentliggjort i næste blad.

Marehalmens aks vejrer i vinden og giver en stemning af strand og hav.

Lille drivhus – storslået udsigt

I en fantastisk naturhave på østfyn ligger et enestående fint, selvbygget drivhus med den mest storslåede udsigt over Storebælt.

Selvom huset måske er lille, er der højt til himlen og plads til naturoplevelser hele året – selv på en vinterdag hvor blæst og havgus slår mod ruderne er her rart og godt at være, og naturens sceneri kan opleves på tætteste hold bag det beskyttende glas.

TEKST OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST OG HAVESKRIBENT

Hvor den naturlige staudehave smelter trådløst sammen med den omgivende strandeng, står et mageløst fint drivhus beklædt med det smukkeste kobber og indrettet som en hyggelig oase. Huset er skabt af to mennesker, hvis hjerter banker for genbrug og gode byggematerialer, to entusiastiske tingfindere med sans for æstetik og naturens farver. Her er skabt et rum til at dyrke det grønne og til at betragte naturens sceneri – og samtidig nyde en hyggestund i drivhusets hyggeligt knitrende kurvestole eller sofa. Lidt magelighed må der til.

GENBRUG, DER HOLDER

Drivhusets og havens ejerinde Anja Sohne fortæller stolt, at hun og hendes mand har bygget drivhuset af materialer, som

de reddede fra at blive smidt ud. Anja er passioneret for genbrug og for smukke, patinerede materialer, som hun oplever ofte er i langt bedre kvalitet end dem, man kan købe i byggemarkedet. For eksempel stammer mange vinduer i drivhuset fra renoveringen af parrets hus, og de er lavet af kernetræ, som man slet ikke kan købe mere – med kærlig vedligehold kan de holde hundrede år endnu.

Det er Anjas mand, som har lavet de smukke kobberinddækninger på huset, der gør stedet til noget helt særligt. De naturlige farver i kobberets irring giver huset en harmonisk samklang med havet og naturens farver.

Se fleredetaljer fra den smukke have -kontoen:på @strandhavehuset

Drivhuset er hyggeligt indrettet med planter i potter og fine fund – prøv at lægge mærke til den gamle værkstedslampe.

Man taler så godt sammen, når man er omgivet af planter.

DrivhusetsejerindeAnja

Sohne

PASSION FOR LOPPEFUND OG PLANTER

Anja fortæller, at hun er en ivrig tingfinder, og at hun ikke kan lade være med at lave små udstillinger af pynt og pift i drivhuset. De fine sager gør huset personligt og særdeles hyggeligt at opholde sig i, og de fleste ting har en sjov historie. Anja øver sig i at blive en rigtig plantedame med viden om havens og drivhusets planter. I år er det gået over al forventning med tomaterne, som slynger sig på hjemmelavede stativer. Mindre godt er det gået med agurker og chili, men al læring har en begyndelse, og så kan der blot prøves igen til næste år. Drivhusets mange frodige planter vokser i kapilærkasser, som er skjult af siden fra en gammel robåd. En fantasifuld og praktisk løsning.

PLADS TIL MENNESKER

I drivhuset er der først og fremmest plads til mennesker og til hyggeligt samvær. Man taler så godt sammen, når man er omgivet af planter. Foruden levende planter bliver der tørret blomster og dekorative frøstande fra haven og stranden. Af dem binder Anja kranse og laver buketter, som udsmykker have og drivhus. De håndlavede ting bidrager i den grad til stedets charme. Her er virkelig skabt et sted til nytte og nydelse, og et sted hvor naturen på alle årstider kan betragtes og tages helt ind – det giver nemlig sjælero, afslutter Anja.

De fine hanebånd er genbrug – det massive træ sikrer, at drivhuset står solidt i den til tider kraftige blæst fra Storebælt.

Fra drivhuset har man en fantastisk udsigt over Storebælt. Her kan livet på havet betragtes fra første række.

her og er sidst på

De dygtigt udførte kobberinddækninger er irret af luftens salt. Kobberet har en smuk glød og er et levende naturmateriale.

Kolonihaveforbundets jurafunktion

Kolonihaveforbundets sekretariat rummer et mindre jurateam, der yder daglig juridisk vejledning til hovedbestyrelsen, forbundskontoret samt bestyrelser i alle landets lokale haveforeninger og kredse.

Derudover bistår jurateamet i forhandlinger om nye lejekontrakter med kommunerne. Målet er at sikre foreningernes interesser, holde lejeniveauet nede og skabe de bedst mulige rammevilkår for foreningerne og deres medlemmer.

Juristerne stiller sig desuden til rådighed som bisiddere eller dirigenter ved ekstraordinære generalforsamlinger, når kapaciteten rækker til det, og så underviser de i jurakurser til haveforeningsbestyrelser rundt omkring i hele landet.

Derudover tilbyder jurateamet – som en tilkøbsydelse – at gennemgå foreningernes vedtægter. Det kan være en hjælp, hvis de er blevet forældede, eller hvis foreningen har brug for juridisk sparring i forbindelse med implementering af nye regler.

Sådan kontaktes juraafdelingen

Juraafdelingen behandler kun henvendelser fra bestyrelsesog kredsmedlemmer. Som almindeligt medlem bedes du rette henvendelse til din lokale bestyrelse eller kreds.

KONTAKT

Mail: jura@kolonihave.dk Tlf.: 38288750 (tryk 1)

ÅBNINGSTIDER

Telefontider for juridisk afdeling: Man: kl. 16-18 / Tir-tor: kl. 10-12

BESTYRELSESVEJLEDNING

I vores bestyrelsesvejledning finder du svar på de mest almindelige problemstillinger af juridisk karakter, som bestyrelser støder på i deres daglige arbejde.

Vejledningen fungerer som et opslagsværk, hvor du kan søge efter et specifikt emne via søgefunktionen i dokumentet.

Patrick Jepsen

JURIDISK CHEF

Patrick er uddannet cand.merc. jur. og er afdelingschef for den juridiske afdeling. Han specialiserer sig inden for juridisk governance, forhandlinger med myndigheder og juridisk undervisning.

Ahmed Abbas Khan

JURIDISK

KONSULENT

Ahmed er uddannet jurist (cand.jur.) fra Københavns Universitet og yder juridisk vejledning til bestyrelser og kredse samt forhandler løbende lejekontrakter, efterhånden som de skal genforhandles.

Emilie Thomsen

STUDENTERMEDHJÆLPER I

DEN JURIDISKE AFDELING

Emilie er studentermedhjælper i Kolonihaveforbundets juridiske afdeling, hvor hun besvarer henvendelser fra foreninger og kredse både på mail og telefon. Hun studerer ved siden af på HA(jur.)-uddannelsen på CBS.

problemer med mus og rotter?

RYD OP PÅ DIN GRUND

Affald og ting, som er placeret tæt ved huset, giver rigtig gode gemmesteder til mus og rotter. Her kan de opholde sig trygt fra fjender og bygge rede. Især gammel isolering eller madrasser er godt redemateriale. Sørg derfor for at holde din grund ryddet for affald.

UNDGÅ AT LOKKE DEM TIL

Mus og rotter spiser stort set alt. Vil du gerne undgå mus og rotter, skal du derfor sørge for at fjerne nedfaldsæbler, hænge fuglekugler i de yderste tynde grene og lukke affaldsspande godt til. Det er desuden vigtigt at holde huset (og området omkring) rent og frit for spiseligt affald eller foder, så det ikke tiltrækker mus og rotter.

LUK HULLER OG SPRÆKKER

Har du fået mus og rotter på besøg? Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvor de er kommet ind henne. Når du har fundet deres indgangsvej, samt andre indgange de også kunne benytte, er det vigtigt, at du får lukket huller og sprækker. Ellers kommer de bare igen.

SKRÆM VÆK MED ULTRALYD

Den bedste måde, at blive fri for mus og rotter på, er ved at sørge for, at de ikke kommer ind i første omgang. Sæt en ECOstyle Ultralydsskræmmer op. Den holder mus og rotter på afstandinden de når at etablere sig - ved at skræmme dem væk med frekvenser, de finder ubehagelige.

BEKÆMP MED FÆLDER

Er der allerede flyttet mus og rotter ind? Så skal du have fat i nogle mus- og rottefælder.

Hos ECOstyle finder du et stort sortiment af 100% giftfri fælder; lige fra slagkraftige smækfælder, elektroniske fælder og fælder, der fanger musene levende, så de kan sættes fri et sted, hvor de gerne må være.

ANSKAF EN KAT

Alternativt kan du også få dig en kat til biologisk bekæmpelse. Katte er gode til at fange både mus og rotter - og så er det nemt og effektivt. Husk altid at overveje grundigt, om det er det rigtige valg, inden du anskaffer dig et kæledyr.

Olena Tarasenko og hendes barnebarn, otteårige Max.

Olena Ahakiskyieva høster squash og rødbeder, som hun tilbereder på centeret.

Ukrainske kvinder i nyttehaven på Amager

Over 1.000 km hjemmefra og på flugt fra krig kan to ukrainske kvinder for en stund parkere deres mørke tanker i et fredeligt, grønt hjørne af Amager. De har hver et højbed i en nyttehave, hvor de dyrker blomster og grøntsager, ligesom de gjorde i hjemlandet.

AF BETTINA GRAM OG METTE ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER

Jeg elsker blomster – tulipaner, stokroser, narcisser og solsikker,” fortæller Olena Tarasenko, mens hun på en solrig sensommerdag stolt viser sit frodige højbed frem og et lille jordstykke bagved, hvor solsikkerne knejser rankt.

Olena er 58 år og kom til Danmark i marts 2022 sammen med barnebarnet Max – eller Maksim – kort efter krigens udbrud. Hun har stadig familie i hjembyen Rivne, ca. 300 km nordvest fra hovedstaden Kyiv.

NABOER TIL NYTTEHAVEN

Olena og hendes navnesøster, 70-årige Olena Ahakiskyieva, bor i en pavillonby med omkring 300 ukrainske flygtninge ved siden af nyttehaven N/F Sundvænget tæt på Amager Strand. Nyttehaven bød dem velkommen og tilbød dem hvert et højbed. Her dyrker de samme slags afgrøder som i Ukraine – bl.a. kartofler, salat, tomater, squash, agurk, basilikum, dild og aubergine.

”Vi bor begge alene på centeret. Jeg har også min familie i Ukraine,” fortæller Olena Ahakiskyieva og siger, at hun kommer fra Kyiv.

SELVFORSYNENDE I UKRAINE

Kvinderne får meget ud af deres bede, som er små i forhold til deres haver i Ukraine, hvor de begge har en datsja – en ukrainsk køkkenhave. Sammen med deres familier levede de selvforsynende.

”Min svigermor har lært mig at dyrke have. Vi har en stor mark og dyrker frugt og grøntsager,” siger Olena Tarasenko, mens veninden tilføjer, at hun lærte at dyrke have som 6-7-årig, da hun som familiens ældste datter skulle vande afgrøderne: ”Det var hårdt, for der var langt og tungt at gå med vandet, så dengang var jeg ikke så glad for havearbejde som i dag.”

ET ÅNDEHUL OG PUSTERUM

De to kvinder er synligt berørte, når snakken falder på krigen. De længes efter den dag, hvor de kan rejse hjem til deres familier. I ventetiden har højbedene og timerne i nyttehaven stor værdi for dem: ”Herude slapper man godt af. Det er dejligt at være her og arbejde med jorden og urterne – og folk er meget venlige,” siger Olena Tarasenko og tilføjer, at de begge har fået danske venner i nyttehaven.

Kvinderne nyder at lave mad af deres grøntsager på centeret eller at forære squash, tomater eller andre afgrøder til deres ukrainske naboer. Deres yndlingsret er den populære syrlige suppe, grøn borsjtj

Ukrainsk grøn borsjtj

TIL 4 PERSONER

2 hakkede løg

300 g kartofler i tern

2 gulerødder i tern

100 g havesyre

200 g babyspinat

1 l grøntsagsbouillon

2 laurbærblade olivenolie salt og peber

Til servering 4 spsk. cremefraiche 2 kogte æg et drys dild eller persille

Flygtningeboligerne og nyttehaven er naboer.

Svits løgene i olien, indtil de er klare.

Tilsæt kartofler, og steg i 5 min.

Tilsæt bouillon, gulerødder og laurbærblade.

Lad suppen simre i 20 min.

Tilsæt spinat og havesyre.

Lad suppen simre i 5-10 min.

Smag til med salt og peber.

Servér med krydderurter, blødkogte æg og cremefraiche.

Kolonihaveforbundets nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via QR-koden eller vores hjemmeside, og få de seneste nyheder, inspirerende historier og eksklusive konkurrencer og tilbud sendt direkte til din mailindbakke.

Kolonihaven

Bryllup

Alle tilmeldte e-mails frem til næste bladudgivelse deltager i konkurrencen om et Felco sæt bestående af beskærersaks/grensaks og foldesav til en værdi af 639 kr.

De prisvindende beskæresakse fra Felco er i gedigen kvalitet. Saksene er kendte for deres behagelige, lette og robuste håndtag samt klinger lavet af hærdet stål af høj kvalitet.

Om dit medlemsblad

Som medlem af Kolonihaveforbundet modtager du medlemsbladet Kolonihaven fire gange om året.

På Kolonihaveforbundets hjemmeside kan du nemt finde kommende udgivelsesuger, få hjælp, hvis bladet udebliver, afmelde bladet eller kontakte redaktionen.

Du har desuden adgang til et digitalt arkiv med tidligere udgaver af Kolonihaven – det kræver blot, at du logger ind med dit medlemslogin.

Scan mig med din telefon 639 KR.

Åbn dit telefonkamera, og scan mig

Scan QR-koden herover, og find alle de oplysninger, du har brug for, om dit medlemsblad.

Kontakt os

KOLONIHAVEFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE OG KREDSE

Alle kredsformænd er medlemmer af Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse. Hver kreds består af en mindre kredsbestyrelse, der repræsenterer jer medlemmer fra hvert kredsområde. De har til opgave at implementere politiske beslutninger, løse konflikter mellem bestyrelse og medlem, tage sig af byggesager, vurderinger, ankesager (vurderinger) og havepræmieringer samt at viderebringe problemstillinger, som skal løses på landsplan i hovedbestyrelsen.

KREDS 1 · Hovedstaden Syd (København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby), mail: kolonihave-kreds1@mail.dk, tlf.: 30310043, 30310794, 30315590

Kredsformand: Lars Pihl

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 2 · Hovedstaden Vest (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje Tåstrup), kirsten@khhc.nu

Kredsformand: Kirsten Holm

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 3 · Hovedstaden Sydvest (Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Greve, Solrød), mail: hovedstaden.sydvest.kreds@gmail.com

Kredsformand: Sarah Just Larsen

Kredsens havekonsulent: Ole Stattau, mail: olestattau@gmail.com, tlf.: 50331144

KREDS 4 · Hovedstaden Midt (Gladsaxe, Herlev), mail: bestyrelsen@khf-kreds4.dk, tlf.: 42948926 kl. 18.30-19.30 hver anden torsdag i ulige uger. Kredsformand: Anne Cameron

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.; 20166391

KREDS 5 · Nordøstsjælland (Rudersdal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Allerød, Furesø), mail: post@nok-kolonihave.dk, tlf.: 31130328

Kredsformand: Carsten Christiansen

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.: 20166391

KREDS 6 · Nordsjælland (Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Egedal), mail: formandkreds6@gmail.com

Kredsformand: Dorthe Brorly

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 7 · Midtsjælland (Roskilde), mail: selina.keiniche@gmail.com, Kredsformand: Selina Keiniche Ullergaard Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 8 · Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Odsherred), mail: jan_labusz@hotmail.com, tlf.: 40561577

Kredsformand: Jan Labusz

Kredsens havekonsulent: Keld Kristensen, mail: kek@rts.dk. tlf.: 28265088

VUU: vurdering@kolonihave.dk

KREDS 9 · Vestsjælland (Slagelse, Sorø), mail: Svend0841@gmail.com, tlf.: 23378309

Kredsformand: Svend Pedersen

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 10 · Midt- og Østsjælland (Ringsted, Køge, Lejre, Faxe, Stevns, Lolland, Vordingborg, Næstved), tlf.: 42339516 mail: kredsostformand@gmail.com

Kredsformand: Sanne Kure Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 12 · Odense (Odense, Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde), mail: Ohs1893@gmail.com, tlf.: 20181893

Kredsformand: Tina Lilleriis

Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 13 · Sydøstfyn (Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø), mail: Solvejgnielsen@yahoo.dk, tlf.: 28502291 mandag og onsdag kl. 15-18. Kredsformand: Solvejg Nielsen Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 14 · Sønderjylland (Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Tønder), mail: marian.vnissen@mail.com, tlf.: 40714405

Kredsformand: Marian Nissen

Kredsens havekonsulent: Ole Aaby Daugaard, mail: oadaugaard@gmail.com, tlf.: 23398659

KREDS 15 · Sydvestjylland (Esbjerg, Varde, Vejen, Kolding, Fanø), mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com

Kredsformand: Helle Vogelius Hertz

Kredsens havekonsulent: Mogens Lorendsen, mail: mmlorendsen@mail.dk, tlf.: 22366887

KREDS 16 · Sydøstjylland

(Vejle, Horsens, Skanderborg, Odder, Billund, Samsø, Hedensted, Fredericia), mail: annikyed@gmail.com, tlf.: 61665544 kl. 17-19 mandag-torsdag.

Kredsformand: Anni Kyed

Kredsens havekonsulent: Michael Bejlegaard Sørensen, mail: etlivmedstauder@gmail.com, tlf: 20739565

KREDS 17 · Vestjylland

(Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer), mail: mail@vestjyllandkreds.dk, tlf.: 27571020

Kredsformand: Solveig Andersen

Kredsens havekonsulent: Erling Mikkelsen, mail: esmikkelsen51@gmail.com, tlf.: 97143939

KREDS 18 · Østjylland

(Randers, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs), mail: Koloniranders@mail.dk

Kredsformand: Per Sørensen

Kredsens havekonsulenter: Henning Nygaard, mail: havekonsulenten@gmail.com, tlf.: 22810570

KREDS 19 · Aarhus

mail: kontakt@aarhuskredsen.dk, tlf. 25758380 tirsdage kl. 16-18.30

Kredsformand: Randi Østergaard

Kredsens havekonsulent: Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

KREDS 20 · Midtjylland

(Viborg, Silkeborg, Skive, Morsø, Vesthimmerland, Thisted, Norddjurs), mail: midtjyllandskreds@gmail.com, tlf. 60787261 mandage kl. 15-18

Kredsformand: Leif Mikkelsen

Kredsens havekonsulenter: Mads Ransborg, mail: egebjergplanteskole@pc.dk, tlf.: 974464644

Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

Anette Gubi Frederiksen, mail: gubifred@gmail.com, tlf.: 26817565

KREDS 21 · Vendsyssel

(Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev), mail: sorenfrandsen@live.dk, tlf.: 20889808

Kredsformand: Søren Frandsen

Kredsens havekonsulent: Just Jensen, mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf.: 29486000

KREDS 22 · Nordjysk (Aalborg, Rebild), mail: formand@nordjyskkreds.dk

Kredsformand: Ditte Silberbauer

Kredsens havekonsulent: Just Jensen mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf: 29486000

Kreds 1-4: Susan Mai Andresen, mail: sma@kolonihave.dk og Michael Meyer, mail: mm@kolonihave.dk

Kreds 5-10: Carsten Christiansen, mail: cc@kolonihave.dk og Annia Brogaard, mail: ab@kolonihave.dk

Kreds 12-13: Michael Kapper Hansen, mail: mkh@kolonihave.dk og Tina Lilleris, mail: tl@kolonihave.dk

Kreds 14-22: Solveig Andersen, soa@kolonihave.dk og Leif Mikkelsen, mail: lm@kolonihave.dk

Vi anlægger selvfølgelig også din have.

Vi i Ganløse Fritidshuse glæder os til at realisere flere fritidshuse, annekser, skure og terrasser sammen med jer - alt skræddersyet efter Jeres ønsker, krav og behov. Byggeprojekter hvor kvalitet og kundetilfredshed som altid er i centrum.

Kontakt os i dag på info@gf-huse.dk og lad os bygge din drøm sammen