Tibetansk Spaniel
Racerepræsentant:
Helle S. Rosenlund tlf.: 53 64 13 46
hellerosenlund@gmail.com
Kære alle
Allerførst er jeg rigtig glad for, at Kristine har tilbudt at være suppleant. Hun har erfaring, er opdrætter samt har udstillet. Derfor kan hun supplere mig med alt det, jeg ikke ved. Jeg er selv kun hygge-hundeejer.
Jeg er allerførst rigtig ked af, at der ikke er kommet materiale fra jer og jeres tibber. Bladet bliver kun, hvad I selv ønsker, det skal være. Jeg tænker ikke, at nogen ønsker hvide blanke sider. Jeg håber derfor, at der til næste blad vil være masser af input fra jer med jeres sommeroplevelser og andre aspekter af tibbernes liv lige fra avl, hvalpe, oplevelser til bekymringer mm.
Jeg vil gerne have gang i mange aktiviteter, men jeg ved ikke, hvilke aktiviteter I ønsker. Kan I ikke skrive eller ringe med forslag eller
tanker? Foreningen får kun det liv, vi selv giver den, og da vi er meget få medlemmer, må vi alle være aktive.
Der er på det seneste kommet mange nye ting om sundhed og lidt om rejser med hunde. Dette er behandlet andre steder og derfor vil jeg ikke komme yderligere ind på det. Men jeg synes til gengæld, at det kunne være givtigt at modtage input til bladet om konsekvenser for de af jer, som er opdrættere, eller indlæg om sundhed og bekymringer for tibberne. Jeg tror også, at mange gerne vil høre om hvalpemotivation eller om en tibbe kan leve et liv som andet end kramme-hyggehund.
Jeg tænker, vi alle har en kæmpe interesse i en sund race. Vil I ikke nok kontakte mig med, hvad I tænker om for eksempel de aktuelle sundhedsemner. Jeg vil så prøve at tage fat på at få indlæg fra diverse fagpersoner. Men uden jeres ønsker og input er det svært for mig at vide, hvad der er relevant for jer. Derfor meld ind eller allerhelst kom med indlæg, da et indlæg ikke behøver at være fint flot og forkromet. Vi andre vil elske at læse det.
Jeg så DKK har sendt information ud om kriseparathed for vores hunde. Det er trist, at
det er nødvendigt. Det var et godt praktisk initiativ, for hvad skal vi have på lager ved for eksempel strømsvigt gennem flere dage. Vi skal virkelig tænke vores hunde ind i en krise, selvom vi aldrig ønsker den kommer. Hundemad, masser af vand, medicin, nød-/ førstehjælpskasse til hundene samt kontanter. Men også alle de ting, der gør, at krisen trods alt kan være ”hyggelig” uden stress for vores hunde. Svigter strømmen, så kan varer ikke komme fra højlagrene, ellastbiler kan ikke lades, diesellastbilerne får svært ved at tanke, der kommer lynhurtigt mangel på almindelige produkter, og hvis vi ingen strøm har, virker vores betalingssystemer heller ikke. Jeg vil ønske jer, jeres familier og jeres elskede tibber glædelig og fredelig sommer. I mangel på tilsendte fotos må I nøjes med fotos af mine hunde. Jeg har 3 tibbehanner Anubis 15 år, Yeti 2 år og Raji 2 år. Herudover en lille chihuahua Panda på 2 år født samme sted og samme time som Raji.

Glædelig sommer med tanker om alle de dejlige indlæg, der kommer i næste blad fra jer. Helle
Japanese
Racerepræsentant:○
Mette Mortensen
tlf. 2066 4262 - mette@japanell.dk 04 -
Ny racerepræsentant og suppleant
I slutningen af februar trådte jeg, Mette Mortensen, til som racerepræsentant (RR) og Viveca Møller som suppleant (RRS), fordi posterne havde været ubesatte i en længere periode.
Vi har begge tidligere været RRS og har haft japanese chin i en årrække.
Herunder har jeg samlet lidt op på informationer, der vedrører vores race:
BOAS-status
Som bekendt offentliggjorde forskere fra Universitetet i Cambridge i februar resultatet af deres BOAS-studie af yderligere 14 brachy-
cephale racer, heriblandt japanese chin. Formålet er at opnå større viden om risikoen for BOAS i de respektive racer. Forskerne fandt ud af, at de undersøgte racer ikke påvirkes på samme måde. Undersøgelsen af de i alt 46 japanese viste følgende fordeling:
17% grad 0
35% grad 1
46% grad 2
2% grad 3
Det vil sige, at cirka halvdelen af de undersøgte hunde viste betydelige kliniske tegn på BOAS (grad 2 og 3).
Dermed var udbredelsen af BOAS i de undersøgte japanese chin sammenlignelig med, hvad man fandt hos engelsk bulldog, fransk bulldog og mops i et tidligere studie.
Desuden var dét at have næsefold marginalt forbundet med en forhøjet risiko for BOAS. For en antalsmæssigt lille race som japanese
”Fladnæsede hunde kan da ikke tåle at ligge i solen?!”. Jo da. Og de elsker det! Arkivfoto: Mette Mortensen
tydeliggør resultatet vigtige overvejelser for racen, og at der fortsat skal være fokus på kropsbygning og sund vejrtrækning fremadrettet.
(Kilde: facebook-siden “Cambridge Brachy Breed Study”)
Hvornår og hvordan en eventuel BOAS-graduering af japanese chin kommer til at foregå her i landet, er endnu uklart i skrivende stund.
Japanese-kassen
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at japanese-gruppen har en ”japanese-kasse” - en konto, der i sin tid blev oprettet, så vi har lidt midler at gøre godt med, hvis vi f.eks. ønsker at holde et japanese-træf, donere til japanese i nød, mødes til kaffe og kage på en udstilling eller noget helt fjerde.
Kontoens saldo er 1.200 kroner (pr. 08.05.).
Ønsker du at give et bidrag til vores fælles kasse, så er kontonummeret 7754 1754923.
Gruppemøde
Ifølge KSS’ ”Regler for Racerepræsentantskabet” skal racerepræsentanten indkalde gruppens medlemmer til møde 1, evt. 2 gange årligt. Vi afholder derfor et online gruppemøde tirsdag den 7. juli kl. 19. Vi vil gerne have besked senest den 1. juli, hvis du ønsker at deltage. Skriv til mette@japanell.dk Hvis ingen tilmelder sig, aflyses mødet.
Dagsorden:
1. Velkomst
2. Valg af referent
3. Lidt statistik om racen
4. En snak om racens sundhed (herunder BOAS)
5. Regnskab/japanese-kassen
6. Dommerønsker
7. Artikler til Lille Hund
8. Eventuelt
Raceparade i Tivoli
Der er Hundens Dag i Tivoli København søndag den 16. august med raceparade gennem
haven og efterfølgende underholdning på scenen. Viveca påtænker at være vores officielle racerepræsentant, men har du også lyst til at gå med i paraden med din japanese chin, er du meget velkommen. Yderligere oplysninger findes på DKK’s hjemmeside.
Opfordring fra sundhedsudvalget
KSS’ sundhedsudvalg opfordrer racerepræsentanterne til at henvende sig, hvis der er områder, emner eller konkrete artikler, som kunne være interessante – eller behov for – i vores respektive racer. Det kan både være racespecifikke og generelle emner med interesse for flere racer.
Derfor: går du med en idé eller et konkret emne, så kontakt mig endelig med dit forslag. Til slut vil jeg ønske jer og jeres ”jappere” en solrig og skøn sommer! Varme hilsener Mette
05 -
Pekingeser
Racerepræsentant:
Edel Birthe Mathiesen
tlf.:2553 2702 - edel2009@rocketmail.com
Suppl.: Marianne Brøner
tlf.: 5189 3643 - dyrenessted@gmail.com
KÆRE ALLE
KSS har meddelt os alle, at diverse indlæg til LILLE HUND skal sendes til jeres racerepræsentant.
Desværre modtager jeg ikke ret meget og kommer nærmest med forslag til vores udstillinger, så vi har lidt at skrive om.
Jeg håber derfor, at I fremover bare finder lidt frem, der kan være gavnligt.
Det kan for eksempel være lidt godt info om jeres kennel evtuelt med de nye ”skud” i reden, eller faglige såvel andre sjove input med enkelte billeder.
Pekingeserhilsen
Edel Birthe Mathiesen
KSS-udstilling i Nørager januar 2026
Jasmin Palace Charles Henry blev BIS 3 veteran i Nørager d. 25.1. 2026, hvor han nød sit comeback, næsten 9 år gammel og med en dejlig energi.
KSS UDSTILLING 15. Marts 2026
Bedste Baby: KICHI - ved dommer Arne Schwarz
KICHI den 15/3 - foto med sin mor, Amanda
KSS udstilling i Vissingbjerg 15/3-2026
KISCI BONUS STAR - BIR v Arne Schwartz
07 -
Russkaya Tsvetnaya Bolonka
Racerepræsentant: Heidi Vestergaard
tlf. 2679 5169 - ci-chib@live.dk
Suppl. Dorthe Delendorff Eriksen
tlf. 2062 8594 - bolonkabeauty@gmail.com
Nordisk bolonka-dag
I skrivende stund er der ikke længe til vores nordiske bolonka-dag, som vi ser meget frem til.
Håbet er, at vi bliver mange - og der bliver mulighed for at hilse på nogle nye bolonkaer og deres mennesker, denne gang på Sjælland.
Men det må i høre om i næste blad.
Jeg tager stadigvæk rigtig gerne imod indlæg, billeder og gode ideer til bladet.
I ønskes alle en rigtig god sommer.
Heidi Vestergaard, racerepræsentant
09 -
Bichon Frise
Racerepræsentant: Tina Hamann Dam tlf. 6084 3738 - bichonstars@hotmail.dk
Suppl.: Kolla Ævarsdottir
tlf.: 3053 3236 kollaslillekennel@gmail.com
Referat fra racemøde – Bichon Frisé
Lørdag d. 14. marts 2026 i Vissenbjerg
Til stede: Kolla, Malika, Inge, Sara og Mia
Punkter fra mødet
Dommerønsker 2027 Ønsker til dommere for 2027 skal fremsendes snarest.
Hvor mange penge er der i Bichon Frisé-kassen: 1.152,41 kr.
Inge efterspørger regnskab. (Regnskabet er efter mødet offentliggjort i Bichon Frisé-Facebookgruppen).
Der er brugt midler på rosetter og indgraveringer til Årets Hund-pokalen.
Der er lagt opslag op om pels-/plejekursus.
Der er aktuelt ca. 6 deltagere, svarende til ca. 3.000 kr. pr. person.
Sidste tilmelding skal tilføjes opslaget: 1. maj.
Indlæg til Lille Hund
Deadline er 15. maj.
Malika udarbejder dette indlæg.
Næste indlæg skrives af Sara.
Eventuelt
Der køres en prøveperiode på 2 år med guld, sølv og bronze til årets Baby/Hvalp, slået sammen.
Veteran. Samme regler gælder som ved den nuværende konkurrence.
Opdatering af KSS-hjemmesiden
Under Bichon Frisé
• Opdrætterliste
• Championliste
• Billedvæg
Vi opfordres alle til at blive bedre til at sende oplysninger ind.
Medlemmer kan sende input/ønsker til andre dele af hjemmesiden til mailadressen: kss-kommunikation@hotmail.com.
Opfordring i Facebook-gruppen til at betale 100,- kr til Bichon Frisé-kassen (navn på boks: 4871HX), eller hvad man lyster, 1 gang årligt. Altid på samme tid af året. Aftalt 1. oktober hvert år.
Vi flytter Lotteriet, som vi plejer at have til specialudstillingen i Ringsted, til Vejen KSS i 2026, da der som regel er større fremmøde.
Næste racemøde sidst på sæsonen enten i Ringsted 12.–13. september eller i Brørup 21.–22. november.
Forslag til KSS
• Altid racedommere til juniorhandling, gerne nogen med juniorhandler-erfaring. Der stilles spørgsmål, så det ikke kun er fremvisning hunden, ligesom de gør på DKK-udstillinger.
• Juniorhandling-træning til KSS-udstillingerne, gerne kl. 9 om morgenen inden dagens bedømmelser starter. Enten af tidligere juniorhandler eller nogen med erfaring inden for juniorhandling.
“Tina gør det rigtig godt som racerepræsentant.”
Bichon box 4871HX
Saldo d.d. er kr. 1.152,41,-
Juniorhandler med hjertet på rette sted Af Malika Thygesen
Jeg hedder Malika Thygesen, er 14 år gammel, og sammen med min hund, en Bichon Frisé ved navn Wilma, deltager jeg på hundeudstillinger.
Jeg har haft Wilma, siden hun var 4 måneder gammel, og hun er i dag 2,5 år. Jeg har selv trænet hende op til det, hun har opnået i dag, ved at gå til hundetræning og med hjælp fra en masse
nye hundevenner, som jeg har lært at kende gennem de 4 år, jeg har gået på hundeudstillinger.
Hun er bare den bedste og elsker at vise sig frem – nogle gange med lidt for meget energi, men hellere for meget energi end for lidt. Hun er meget lærenem og elsker, når vi øver en masse tricks.
Den 10/5 var vi på KSS-udstilling i Ringsted, hvor jeg deltog i juniorhandling med Wilma. Vi havde Heidi Jenter Ravn som dommer, og jeg synes, hun var rigtig god og stillede gode spørgsmål om racen, som er vigtige at kunne som juniorhandler. Samtidig skulle vi vise samspillet mellem Wilma og mig, hvilket vi gjorde ved at skulle vise et “L”. Jeg elsker, når jeg bliver udfordret – både med spørgsmål og fremvisning.
De endte med en 1. plads denne gang. Men sådan går det ikke hver gang – der kan være mange faktorer, der spiller ind: Jeg kan have en dårlig dag, Wilma kan have en dårlig dag,
eller mine konkurrenter kan bare være bedre den dag. Men jeg arbejder alt, hvad jeg kan, for at vi kan få det bedste samspil.
Billeder af Malika og Wilma
10 -
Bichon Havanais
Racerepræsentant: Camilla Kleding tlf. 2964 2363 - ck.aymilu@gmail.com
Suppl.: Pia Sølvstrand Sørensen
Tlf.: 5136 4136 pia@hundehotel-detfrieliv.dk
✨ Nye Champions ✨
Et stort og hjerteligt tillykke til følgende hunde og ejere med deres flotte nye titler og imponerende resultater:
Ny titel: DKCH
Øvrige titler: KLBJCH, DKJUCH, VIJV25, CIB-J, DEFRÜJJSG25, DEDORTMJSG25, ALPJSG(DE)25, DEVDHJCH
Stamtavlenavn: Aymilu’s Go Global Mombasa
DKK-nr.: DK02043/2024 - Kaldenavn: Momba, Mombi, Moms, Gulddrengen
Født: 22.01.2024
Opdrætter: Camilla Kleding / Kennel Aymilu
Ejer: Camilla Kleding
Ny titel: BEJCH
Øvrige titler: DKJUCH, NORDJV25, KLBJTW25, LFJV25, BEJW25
Stamtavlenavn: Ispärlans Diamond Heart
DKK-nr.: DK02087/2025
Kaldenavn: Pippi
Født: 07.11.2024
Opdrætter: Lollo Jönsson
Ejer: Pia Sølvstrand
�� Foto: Steffi Kuhn, Fredericia IDS 2026
Ny titel: SKCH
Øvrige titler: CIB-J, DKJUCH, KLBJCH, SKNIJSW24, SKNIW25, SKNIJW24, OSLOJV25, SKJCH, FJORDJV25. - Stamtavlenavn: Wilbestar’s Vega Do It Again Stormy Nora DKK-nr.: DK03840/2024
Kaldenavn: Nora Født: 22.02.2024
Opdrætter og ejer: Sara Tarp
Ny titel: DKHLTELCH
Øvrige titler: DKHLTCH, RBM, HTMF, RØM, LP1, HLT-B, HLT-S, LP1B, LP1S, HLT-G, LP1G,
LP2, HLT-E, TKP(US), TKN(US), TKI(US), TKA(US), SIRLB, SIRLØ, SITCB, SISLCB, LP1V-KR4-23, SISHOWB, SILFHB, SIOKSNC-G24, SIFP1, SILLPB, SIFEBNWS-G
Stamtavlenavn: Small Opals That’s Amore
DKK-nr.: DK20473/2018
Kaldenavn: Tesla
Født: 28.11.2018
Opdrætter: Helle Bekker
Ejer: Jo-Ann Nielsen
Nye titler: DKJUCH, KLBJCH
Øvrige titler:
CHRMJW25, NEWYEARJW26
Stamtavlenavn: Zillja’s Ace of Hearts
DKK-nr.: DK01493/2025
Kaldenavn: Balou
Født: 28.01.2025
Opdrætter/ejer: Belinda Dich
Endnu engang et kæmpe tillykke med de flotte resultater og titler ����
Nye Champions til næste nummer af Lillehund skal være indsendt senest 10 August til Joyabella@outlook.dk
En frygtelig uge – og en påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget
Af Camilla Kleding
Vi har alle vores hunde på forskellige måder. Nogle af os har én elsket hund, andre et par stykker, og nogle en hel flok. Vi dyrker udstillinger, LP, rally, nosework, lange strandtu-
re, parkour eller sofahygge. Nogle gør lidt af det hele, andre noget helt andet. Flere af os får hvalpekuld og elsker at føre racen videre på bedste vis.
Indimellem tager konkurrenceånden over. Vi jagter rosetter, titler og bekræftelse – og som opdrættere lever vi også højt på at lave gode hvalpe, få glade hvalpekøbere og den anerkendelse, det giver.
Men uanset hvad vi laver med vores hunde, så findes der den her helt særlige og ubrydelige kærlighed mellem os og dem. En kærlighed, vi nogle gange mærker ekstra stærkt. Når rosetter, lydighedspinde og certifikater pludselig bliver fuldstændig ligegyldige, fordi vi bliver mindet om, at det i sidste ende handler om vores hund. Ikke titlen – men hunden.
I sidste uge drog jeg og to andre hundetosser til Dortmund, fulde af forventninger. Jeg var ærligt talt ret overbevist om, at jeg ville komme hjem med en tysk champion. Alt er jo næsten gået så snorlige med den her dreng –hvorfor skulle det ikke også lykkes nu?
Som Gulddrengen sang under EM i 2021: “Danmark vinder EM, det er jeg helt sikker
på”, tog jeg afsted med samme følelse af: “Her kommer vi.”
Nu vandt Danmark som bekendt ikke EM, og vi kom heller ikke hjem med en tysk champion. Men det skulle vise sig at være det allermindst vigtige.
Min elskede hund blev nemlig syg i Dortmund. Sådan rigtigt syg.
Det startede som det, vi troede var en grim maveinfektion. Noget der bølgede lidt frem og tilbage – så blev det bedre, så værre igen. Og til sidst (da vi heldigvis var hjemme hos vores egen dyrlæge igen), udviklede det sig til begyndende sepsis og en pludseligt livstruende tilstand.
Jeg får stadig tårer i øjnene og hjertebanken, når jeg tænker tilbage på de dage. Og mærker samtidig en kæmpe taknemmelighed over de dyrlæger, der reddede hans liv.
Vi ved stadig ikke præcis, hvad der skete, men vi mistænker nogle tyggeben købt på udstillingen og muligvis en salmonellainfektion. Vi nåede ikke at få taget de prøver, der kunne have givet svar, fordi behandlingen uden tøven måtte sættes i gang med det samme.
Det eneste, jeg ved, er, hvor hurtigt det hele ændrede sig. Fra en rask hund på to år til pludselig at stå et sted, hvor jeg var tæt på at miste ham.
Heldigvis gik det den rigtige vej. Og måske fordi han er så ung, er hans rekonvalescens gået overraskende hurtigt, og han er næsten helt sig selv igen. Så jeg kan næsten ånde lettet op igen.
Men mine tanker, mit ondt i hjertet og min værste frygt … alt det er ikke helt væk endnu. Der er et nervesystem, der fortsat er i aktivt beredskab, og der er en masse følelser, der stadig skal føles - og det er måske også ok. For lige dér i sådanne situationer bliver vi mindet om, hvad det hele egentlig handler om. I de dage var der ikke én eneste titel, roset eller placering, der betød noget som helst, og jeg ville have givet det hele væk uden at blinke, bare for at få min glade, frække og livlige hund hjem igen.
Situationer som disse minder os om at sætte pris på det, der virkelig betyder noget i vores liv med vores hunde. Ikke resultaterne og præstationerne, men relationen og livet sammen med dem, vores samhørighed og særlige kontakt … alt det, der gør livet med en hund til noget helt specielt.
Jeg elsker stadig konkurrencer, udstillinger, ambitioner og de mål, vi sætter os, og vi skal nok vende tilbage, når vi lige har sundet os. Vi skal lige trække vejret, og vi skal også lige have pels igen på de ben, der var nødt til at blive barberet.
Men jeg ser også denne oplevelse som en vigtig påmindelse om, at vores hunde er alt andet og meget mere end blot resultater og titler. De er vores familie og vores hjerteblod.
Så nej — vi kom ikke hjem med en tysk champion. Til gengæld har vi stadig hinanden.
Så husk at kysse jeres hunde, hinanden, livet –og nyd det fuldt ud. Og hold jer for Guds skyld fra tyggeben fra fabrikanter, I ikke er sikre på. Rigtig god sommer til jer alle, potedask og knus fra Mombasa og hans taknemmelige ejer.
Kiggetur til CRUFTS 2026
Af Heidi Bohn Jespersen, Sønder Omme
Når man som ny udstiller har nogle ambitioner og mål, men også ved, at det der udstillings-noget kan være lidt svært at navigere i, så må man jo gøre sig sine erfaringer og forberedelser.
Et mål der, selvfølgelig uden årstal på, står meget højt på ønskelisten, er at deltage i CRUFTS.
Så den 6. marts 2026 drog min datter og jeg afsted til Birmingham i England for at se den i vores verden ”storslåede” udstilling.
Da vi ankom, var tanken: ”Hvordan kommer vi mon til NEC (messecenteret, hvor CRUFTS afholdes)?” Vores hotel lå nemlig lige ved siden af. Tja, det var så easy-peasy, for lufthavnen ligger nærmest sammen med NEC , så efter 10 minutter var vi på hotellet.
Så til CRUFTS!! Vi havde ikke billetter til d. 6., men vi sneg os alligevel derover (5 minutters gang fra hotellet) og spurgte, om vi ikke måtte gå ind, selvom vi kun havde billetter til dagen efter – og jo, det måtte vi da. Hold nu op – ringene var ved at være slut, men standene var åbne, og der var flere shows i gang. Jeg må bare sige… og sige det igen og igen: ”Findes det – findes det på CRUFTS.” Jeg har aldrig set så mange stande – de havde ALT, og der var fire halve haller fyldt med alt, hvad der var muligt at købe. Resten af hallerne var indrettet til udstillingsringe og øvrige showringe, diverse konkurrencer, herunder klipning, grooming, shows fra mindre til større børn – bare ALT.
Lørdag den 7. var min store dag, hvor jeg skulle se havaneserne. Og til de danske udstillere: ”Ja, vi kan godt være med.” Dommeren (Mr. R. Dunlop) var superkompetent, og vi var helt enige i, at det var de rigtige vindere, han valgte.
Det endte med, at vi også købte billet til søndag inden flyafgang, da vi fik øje på, at 400+ goldens skulle i ringen. Arh, men sikke et syn!!
CRUFTS er supervelorganiseret – og JA, på et tidspunkt står jeg, min mand og vores hava’er der – men inden skal der vist lige spares sammen. Flybilletter/hotel, indgang, anmeldelsesgebyr og merchandise mv. Jeg tænker, at 3-4 dage med det hele vil løbe op i 15-20K. Ja, man kan bo længere væk end nabo til NEC, men det ville også betyde, at jeg skulle køre i venstrekørsel, og det kommer ikke til at ske :-D
En tur, der i den grad kan anbefales!
Bolognese
Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen
tlf: 2720 2622 - kat_katrine@yahoo.dk
Suppl. Bettina Mentz
tlf. 2281 7048 - bettinamentz@hotmail.dk
Coton de Tulear
Racerepræsentant: Pia Kragh Buffoon tlf.: 5069 2580 - pia.buffoon@gmail.com
Suppl.: Bettina Martens tlf.: 2242 4002 bettinamartens@hotmail.com 12 -
NYE AVLSANBEFALINGER PR 20. APRIL 2026
Avlsanbefalinger for Coton de Tulear
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover de generelle avlskrav, være opfyldt: Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK-anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
1. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
2. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK-godkendt øjendyrlæge og fundet fri for tegn på PRA. Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
3. Begge forældre skal før parring have en officiel status for prcd-PRA registreret i DKK. Påvist må ikke bruges, bærere må parres med fri. Hvis begge forældre er kendt fri for prcd-PRA bortfalder testkrav for afkommet.
4. Begge forældre skal før parring være ryg-røntgenfotograferet for forkalkninger; det skal ske mellem 24 og 48 måneder af DKK-godkendt dyrlæge.
5. Status for røntgenfotografering bruges som følger:
K0, K1, K2, K3 og K4 må frit bruges i avl
• K5 må bruges sammen med K0, K1, K2, hvis opdrætteren vurderer, at kombinationen samlet set vil bidrage positivt i racen. DKK kan bede om forklaring på valget af kombinationen.
•
DNA-test for IVDD er nu en frivillig undersøgelse.
Avlshunde over 4 år
Jeg har fået flere henvendelser med spørgsmål om avlshunde, som er mere end 4 år gamle vedr. Ryg-røntgenfotografering. “Må en hund, der er mere end 4 år og ikke røntgenfotograferet, bruges i avl?”
• “Kan hvalpe efter en hund, der er mere end 4 år og ikke røntgenfotograferet, få stamtavle?”
• JA - til begge spørgsmål. Du må gerne bruge din hund over 4 år og uden røntgenfotografering i avl, fordi:
For at få stamtavle på hvalpene er der kun KRAV om, at hanhunden, altså far, har attest på, at han har begge testikler.
Denne attest opnås ved at
Hunden bliver undersøgt hos egen dyrlæge med attest, som sendes ind til DKK - https://www.dkk.dk/om-dkk/love-instrukser-og-blanketter/blanketter
ELLER♥
Hunden bliver udstillet med opnåelse af very good eller excellent fra junior klassen (9-18 mdr) - resultatet kommer automatisk ind til DKK
ELLER
Hunden bliver vurderet ved en eksteriørbedømmelse af en dommer, hvor hunden vurderes ud fra standarden og godkendes til avl, resultatet sendes ind til DKK.
Hvalpene får BASIS -stamtavle fra DKK.
Avlsanbefalinger er som ordet siger KUN anbefalinger, det er derfor op til hver enkelt opdrætter, om man ønsker at opfylde alle eller kun nogle af vores anbefalinger, MEN alle avlsanbefalinger SKAL være op -
fyldt for at få Basis+ stamtavle på kommende hvalpe. Alle avlsanbefalingerne skal ligeledes være registreret på hundeweb FØR parringen finder sted. HUSK at købe rekvisition til alle avlsanbefalingerne, inden du tager til dyrlægen.
HUSK
at du med et medlemskab af Klubben for Små Selskabshunde kan søge om medlemskab af vores facebook gruppe “Cotoner i KSS”, hvor vi løbende holder medlemmerne orienteret om, hvad der sker i vores gruppe. Husk blot at opgive dit medlemsnummer, når du ansøger gruppen.
I løbet af juni måned vil jeg gennemgå gruppens medlemsliste og tjekke op på, om alle stadig er medlem af KSS. Har du valgt at melde dig ud af KSS, kan du ikke længere være medlem af vores facebookgruppe, og jeg vil derfor slette medlemmer af gruppen, som ikke længere har medlemskab af KSS. Jeg har desværre ikke mulighed for at melde nye medlemmer ind i gruppen, da dette fordrer, at vi er private venner på facebook, så er du medlem af KSS, er du meget velkommen til at søge optagelse i vores facebookgruppe “Cotoner i KSS”.
Slået hjem til start…
Der har her i foråret været meget debat og disnussion i vores facebookgruppe om de nye avlsanbefalinger, som i første omgang trådte i kraft fra 1. april indeholdende DNA-test for IVDD, men DKK’s formulering gav anledning til usikkerhed og forskellige fortolkninger af hensigten med DNA-testen med deraf debatter og diskussioner i vores gruppe.[Linjeskift til tekstombrydning]
Efter at et fåtal af medlemmerne indsendte en klage til DKK, og på trods af indsigelser fra RR-teamet, valgte DKK pr. 20. april at flytte DNA-testen væk fra avlsanbefalinger og gøre den frivillig.
Tilbage stod vores gruppe splittet i atomer
med to stejle fronter for og imod DNA-test som en del af avlsanbefalingerne.
Da det nu er lagt bag os med de nye avlsanbefalinger pr. 20. april er det derfor mit håb, at vi nu kan starte forfra og finde hinanden igen i glæden ved arbejdet med vores skønne race, så vi sammen kan finde den gode stemning frem igen, hygge når vi ses og glæde os over vores skønne race.
Der vil fra min side ikke blive arbejdet mere i DNA-testen for IVDD foreløbig, da jeg mener, at vi lige nu skal lande i de nye avlsanbefalinger. DNA-testen kan vi alle tage og få lagt på Hundeweb, uagtet at den ikke er en del af avlsanbefalingerne. Og så må vi se, om det om et år eller to giver mening at ansøge DKK om at få den implementeret i vores avlsanbefalinger.
Billeder af Champions
Der er i dette nummer ikke nogen billeder af nye champions. Jeg må erkende, at jeg ikke altid har tiden til at følge med i, hvem der opnår et nyt championat - det være sig junior, dansk, klub eller veteran - så hvis du ønsker at få bragt et billede af din nye champion i Lille Hund og i vores facebookgruppe, skal du sende mig et billede af din hund enten på mail pia.buffoon@gmail.com eller på Messenger, hvor du samtidig oplyser hundens stambogsnavn og stambogsnummer og hvilket championat, den har opnået.
Udstillings resultater i Danmark
Hvis du har opnået resultater som BIR/BIM (race, junior og veteran), bedste baby, bedste hvalp og BIS-konkurrencerne, så send mig gerne billeder til vores faceboo gruppe. Husk stambogsnavn, stambogsnummer og hvilken udstilling, du har vundet på.
Hvor skal vi hen, du…
Mandag den 17. august 2026 kl. 19.00 vil jeg gerne invitere til onlinemøde på teams, hvor vi sammen kan drøfte, hvor vil vi gerne hen…. Ikke kun med vores race, men også med nye
aktiviteter for alle medlemmer, så vi får flere med i vores fællesskab, så det ikke kun er os “udstillingstosser”, der mødes IRL.
Jeg spurgte i starten af min periode, om der var nogen, som kunne tænke sig at være tovholder for eks. gåture i eget område. Det er aldrig kommet videre, men jeg tænker, at tiden nu er inde til, at vi i fællesskab bør kunne få det skubbet i gang til glæde for flere af vores medlemmer.
Så tænk over, hvad I kunne ønske, vi arbejdede med det næste års tid af nye spændende tiltag for os alle…
Jeg sender mail ud til alle med link til mødet et par dage før
Hundes dag i Tivoli
Søndag den 16. august 2026 er der hundes dag i Tivoli og vi bliver flot repræsenteret af Laila Munkstrup Pedersen og Helle Rønnow med deres skønne hunde. Har du tid og lyst til også at overvære eller være med, så tøv ikke med at møde op i Tivoli og deltage. KSS vil have en stand i Tivoli og der er med garanti mange, der gerne vil høre om lige præcis vores race. Jeg ønsker jer alle en herlig, varm og glædelig sommer …. samt knæk og bræk til alle, der i sommerlandet tager rundt på udstillinger i hele Europa.
Pia Kragh Buffoon
Racerepræsentant
Griffon Bruxellois/Belge/ Petit
Brabancon
Racerepræsentant: Nina Wæhrens Axelsen
tlf.: 2622 4377
roedovre.hundesalon@gmail.com
Suppleant: Gitte Willumsen Berg
Griffoner på udstilling
Kennel Wiberg har sendt deres stemningsbilleder ind fra KSS-udstillingerne afholdt lørdag d 9. maj og søndag d 10. maj på DKK’s arealer i Ringsted.
Årets første udstillinger var to dages udstillinger i Nørager med mulighed for at vinde 2x CAC-certifikater. Og der blev uddelt gratis særrosetter til henholdsvis Veteran, Baby og Hvalpe New Year Winner 2026 med tilhørende diplomer. Søn
Om søndagen, lige inden finalerne i Store Ring gik i gang, blev racevinderne fra 2025 fejret. Her modtog årets mest vindende BIRog BIM-hunde en gave, et diplom og en roset.
Til KSS-udstillingen lørdag den 9. maj 2026 i Ringsted var der tilmeldt i alt 13 griffoner. De fordelte sig på tværs af de tre varianter i Ring 4 under bedømmelse af den danske dommer
Lone Wandel:
Griffon Belge: Der var tilmeldt 4 hunde til lørdagens bedømmelser.
Griffon Bruxellois: Der var ligeledes 4 hunde tilmeldt i denne racevariant.
Petit Brabançon: Denne variant havde det højeste antal tilmeldinger om lørdagen med 5 hunde i ringen.
Til KSS-udstillingen om søndagen den 10. maj 2026 i Ringsted (bedømt af den svenske dommer Markus Gisslén i Ring 4) fordelte resultaterne og tilmeldingerne for de tre faste varianter af griffon-racerne sig således:
Griffon Belge: Der var tilmeldt 3 hunde til bedømmelse. Titlen som Bedst i Racen (BIR) gik til hannen Tronborg Storm (Black and tan, født i 2024), ejet og opdrættet af Bettina Tronborg. Titlen som Bedste Hvalp gik til den sorte og tanfarvede tæve Wiberg My Life Is Better With You by Else, opdrættet og ejet
af Pia og Gitte Willumsen Berg.
Griffon Bruxellois: Der var tilmeldt 2 hunde til søndagens udstilling.
Petit Brabançon: Der var tilmeldt 3 hunde til søndagens udstilling.
Da de specifikke, individuelle præmieringer (såsom certifikater, BIR, BIM og junior-titler) udelukkende registreres live i det elektroniske system, skal du logge ind på DKK’s officielle resultatdatabase for at se kritikkerne på de enkelte hunde.
Du finder de fulde og endelige klasseresultater på Hundeweb under resultater.
Indlæg skrevet af RR Nina Wæhrens Billeder fra Kennel Wiberg, Pia Willumsen Berg.
16 -
Boston Terrier
Racerepræsentant: Tue Drachmann tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com
Suppl.: Jesper Bech Østerlev Sambleben tlf. 6763 0211 - mail@bostonterrier.dk
Kære alle medlemmer af racegruppen for Boston terrier
Jeg håber, at I alle har det godt. Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er meget fokus på de brachycephale racer fra forskellige kanter pt. Vi har som race nok altid haft en fornemmelse af, at vores race er noget sundere end mange andre kortnæsede racer, men dette kan og må ikke være en sovepude, hvor vi glemmer fokus på at sikre fysisk og psykisk sunde hunde. Derfor må vi som medlemmer af racegruppen for Boston terrier, uanset om vi er opdrættere eller ej, sørge for at sprede viden om sundhed for racen til andre, der måtte have en interesse for eller sågar opdrætte racen, således at vi kan sikre racens sundhed og beståen generelt. Det er ikke nogen hemmelighed, at der opdrættes mange Boston terrier-hvalpe af folk, der ikke er medlem af racegruppen, og som nok i mange tilfælde ikke sætter sig helt lige så meget ind i tingene, som de fleste af medlemmerne af racegruppen gør, før de vælger at sætte et kuld hvalpe i verden. Men for den almene dansker og omverdenen, der ikke er inde i hundeverden, så skæres vi alle over en kam. Så jeg vil opfordre til, at alle medlemmer af racegruppen griber enhver mulighed for at påvirke andre Boston terrier-folk og opdrættere i en positiv retning. Der blæser som nævnt en del vinde i hundeverden og på den politiske scene pt. om de brachycephale racer, og som skrevet på mail til jer alle i anledning af den information, der er udsendt til racerepræsentanter fra KSS Sundhedsudvalg, så er KSS indbudt til møde med DKK Sundhedsudvalg om blandt andet BOAS. Jeg vil opfordre jer alle til at melde ind til Jesper eller undertegnede med viden, relevant information eller forslag, hvis I har noget på hjerte.
En anden ting er, at hvis I har billeder (i høj opløsning) af jeres Boston terriere i diverse situationer, som I kunne ønske blev bragt her i racespalterne i Lille Hund, så må I meget sende disse til undertegnede, så vi kan vise vores dejlige race frem på bedst mulige vis.
Med venlig hilsen
Tue Drachmann
Kromfohrländer
Racerepræsentant: Henriette Kjærsgaard hoolahops@ymail.com
Suppleant: Bent Lindhardt Jensen bli@aol-dk 17 -
Invitation til Årsmøde
Kromfohrländer i KSS
Sted: Gudme Kohavevej 13, 5884 Gudme.
Tidspunkt: 5. juni kl 12.30 - 14.30
Dagsorden: VELKOMMEN
1. Valg af ordstyrer
2. Valg af referent.
3. Opsamling fra racerepræsentanten, siden indsættelsen 12. marts.
4. Hvad skal der ske i klubben for at man synes, “der sker noget.” - Hvordan får vi flere medlemmer/medlemmer til at blive i klubben. - Hvordan kan vi hver især bidrage. Idé om Nyhedsbrev-stafet.
5. Sundhed. Hvordan arbejder vi videre med avlskrav og anbefalinger.
6. Eventuelt.
7. Punkter til næste møde.
8. Du er velkommen til at medbringe hund, men du skal have mulighed for at holde den separat fra andre (bur), da vi ikke lige ved, om de kan enes.
Man kan komme før eller blive lidt længere og gå en tur sammen, men jeg vil ikke kunne deltage, da jeg er nødt til at overholde tidsrammen, da jeg skal hjem til et kuld hvalpe på min bopæl.
Der vil blive mulighed for et møde senere på året, hvor vi kan afstemme tid og sted lidt mere efter de personer, som ikke kan komme 5. juni. Jeg tænker, at dette møde er en form for, at komme igang igen, og først senere kan vi arbejde lidt mere grundigt og arrangere et større møde, end det vil blive nu. Mødet har været adviseret på fb siden Kromi Ejer i KSS, med opfordring til at indsende ønsker til dagsorden. Ingen har indsendt noget og derfor er dagsordenen foreløbig og alle punkter er skrevet på af mig.
Tilmelding senest 1. juni. Det er også muligt at komme med supplerende ønsker til dagsorden. Send til: hoolahops@ymail.com.
Mange hilsner fra Helene Kjærsgård racerepræsentant Kromfohrländer
Hej alle kromi-medlemmer
Da jeg har valgt at stille mig til rådighed som suppleant for racerepræsentant Helene Kjærsgaard, vil jeg gerne præsentere mig selv.
Mit navn er Bent Lindhardt Jensen, og jeg bor i Nykøbing Sjælland sammen med min kone Gitte og vores to skønne kromier – begge hanner. Freddy på 6 år og Ditmar på 2 år.
Gitte går til sportræning med Freddy og jeg udstiller Ditmar. Jeg synes, udstillinger er en fantastisk oplevelse for hunden (og for mig). Han er virkelig godt brugt og træt efter en dag med masser af indtryk, mennesker og oplevelser. Samtidig møder man ofte folk, der er nysgerrige på racen, og det er en rigtig god måde at vise Kromfohrländeren frem på. Vi faldt faktisk selv for racen, da vi så den på en udstilling.
Vi har haft hunde i mange år af forskellige racer. Springer spaniel, Shar pei og labrador. Da vi måtte tage afsked med vores sidste labrador, som blev 15 år, blev vi enige om, at vi denne gang ville have en lidt mindre race. Valget var ikke svært:
Det skulle naturligvis være en Kromfohrländer
Jeg håber på et godt samarbejde i klubben og ser frem til en masse gode idéer til arrangementer, aktiviteter og fællesskab.
Med venlig hilsen BentLindhartJensen
19 -
Tibetansk Terrier
Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk
Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com
In Memoriam
Charlotte Englund 1968 - 2026
Den 9. april tabte Charlotte mange års kamp med brystkræft. Til det sidste kæmpede hun for bedre og tidligere diagnosticering af brystkræft, fordi hun selv kom i behandling for sent, til trods for at hun selv i tre år insisterede på, at noget var galt. En af Charlottes passioner var hunde. I 1987 fik Charlotte og hendes forældre den første TT, Cheerio Sugar Plum, og senere fulgte Alatiita Capirossi Coopex, Taragiri Monza og Wang-Wang Bowmore. Charlotte var en ivrig udstiller og arbejdede energisk for Tibetanerklubben i mange år. De fleste som formand.
De senere år skiftede hun race til Lhasa Apso. Æret være Charlottes minde
TTWC
Der har netop været afholdt kongres i USA, nærmere bestemt New York. Der var lagt et stort arbejde i et omfattende program, men desværre var deltagelsen fra de europæiske lande meget begrænset. Formodentlig på grund af den politiske situation i USA. Programmet var ellers interessant. Tre timers foredrag om genetik af Dr Bell. Jeg fulgte med så godt som muligt på Skype med elendig lyd. Jeg har fået lovning på en lydoptagelse og de slides, der blev vist. Det sender jeg gerne videre til dem, som måtte ønske at høre det. Et andet punkt var en rapport fra Mike Tempest. Den blev fremlagt af Philippa Devon, fordi Mike ikke kunne deltage, da han ikke kunne få en sygeforsikring.
Rapporten er lagt på DKK-tt.dk under nyheder.
Konklusionen fra kongressen er - med anbefaling fra genetiker Liz Hansen - at vi fortsat samler DNA-resultater. Alle opfordres til at sende dem til Mike Tempest, UK, Maria Brunell, Norge eller undertegnede.
Tibbedag i Odense
Ikke siden vi havde Tibetanerklubben, har vi været samlet så mange TT. 27 tibber og deres tobenede mødtes i Odense. Først en gåtur til Willeruplund, et indhegnet område hvor hundene fik hundene lov at løbe frit. De unge ‘spunsede’ og de ældre luntede, og der var ingen sure miner.
Yvonne Bang Andersen fortæller om adfærd og læring
27 glade TT og deres ejere
Hjem til Landbrugsrådgivningens lokaler for at spise frokost og høre om opdragelse og adfærd, servicehunde, pelspleje, nyt fra KSS og endelig en snak om, hvorvidt vi eventuelt kan gøre noget ved, at registreringstallet er faldende.
Der blev afholdt Lotteri til fordel for Tibet Charity. Tak for flot opbakning med at donere flotte præmier og købe lodder.
Tak til alle som bidrog til dette arrangement – og til alle som deltog. Det giver mod til at fortsætte arbejdet som racerepræsentant, men jeg ville ønske, at nogen kommer ud af starthullerne og hjælper med at tage initiativ til samvær og at promovere vores skønne race.
God sommer!
Hanne Mathiasen
Er der noget som fri leg?
20 -
Prazsky Krysarik
Racerepræsentant:
Kamilla Mosegaard Jensen
Tlf.: 2247 6693 (træffes først på SMS) rottehund@hotmail.com
Hvordan fik jeg Ida ��
Af: Hanne Rasmusen – Kennel Dangerous
Love
Når tålmodighed lønner sig.
I slutningen af januar fortæller Vibeke, at I-kuldet nu er blevet 9 uger. Det er kuldet med de to tæver efter Angel og Gufero od Majky (Angel er mor til min Ditte). De to tæver udvikler sig helt fortrinligt, og Vibeke skal inden for en uge bestemme sig for, hvilken hun selv vil beholde, og så ville hun høre, om jeg kunne være interesseret i den anden? Hvilken tillid, er så beæret.
Jeg måtte lige tænke mig om et par gange, da vores søn og hans lille familie, højgravid kone og godt to-årige datter, midlertidigt bor hos os, fordi de er mellem to huse, så der er tryk
på pladsen i vores hus, der ikke er kæmpestort.
Desuden skulle det lille puds jo også rabiesvaccineres, da Danmark jo har strammet reglerne, så man ikke kan rejse med lille hvalp uden rabiesvaccination på tro og love-erklæring mere.
Da Vibeke og Rino gerne ville passe lille Ida lidt længere tid, blev Lars og jeg enige om, at vi gerne ville købe hende.
Vibeke og jeg blev enige om, at vi skulle hente hende i weekenden d. 26.-28.marts i Stavanger, da der var udstilling i Varhaug Rogaland, og hvalpene var tilmeldt der.
26. marts kørte vi ombord på færgen til Stavanger, nåede at nyde deres buffet, inden bølgerne tog til, og vi fik en gevaldig vippe-gyngetur. Jeg priser mig lykkelig for søsygeplaster og en god kahyt. Vi ankom trods alt udhvilet til Stavanger kl. 7 fredag morgen og tog så ud for at se os lidt omkring i Stavanger og omegn. Blandt andet var vi på gensyn til Månafossen; stadig et flot syn. Kl. 15 kunne vi komme ind på Hotel Skagen i Stavanger,


som Vibeke havde booket for os. Vibeke og Rino kom med alle hundene lige før spisetid, så efter aftensmaden blev vi inviteret med op på deres værelse for præsentation af Ida. Man skulle næsten tro, at hun vidste, at hun skulle være vores, for efter at vi havde haft hende i favnen, var hun klar til at komme op fra hvalpefolden, når vi kom hen til den. Lørdag skulle vi tidligt op, da vi jo skulle på udstilling i Varhaug. Jeg skulle selv fremvise lille Ida, men det var hun ikke helt med på. Alt selv handler var jo nyt, men hun fik en meget flot kritik dog uden hæderspris, da hun ikke havde lyst til at gå rundt i ringen alene. Lars og jeg fik derfor Ida og den røde dreng med hjem til hygge på hotellet. Vi fik hygget rigtig meget samt lavet lidt linetræning med masser af godbidder.
Søndag var vi atter på udstilling, og da gik det hele meget bedre. Ida var nu klar på, hvem der havde godbidderne, og hun blev BIR hvalp, men var gået kold, da BIG hvalp løb af stablen, og satte rumpen grundigt i gulvet. Kl 19. skulle vi med færgen hjem. Vi havde booket kahyt med hund, og da vejrudsigten atter sagde maaange bølger, var vi hurtige til at få fodret Ida oppe i kahytten og herefter puttet i transportkassen, og så gik vi ned for at få noget aftensmad, inden turen gik til havs. Skyndte mig at få spist, for lillepigen
skulle ikke være alene alt for lang tid, og det var godt, for hold da magle hun kan tude højt!
Jeg kunne høre hende på lang afstand ude på gangen, og hvor blev hun dejligt glad, da jeg kom ned til hende. Hun fik herefter lov at sove sammen med mig hele natten.
Vel hjemme mandag middag gik præsentationen af Ida til Ditte supergodt, de er hurtigt blevet gode venner, dog tror jeg, at Ida på sigt bliver dronningen på godset.
Hun har et vidunderligt temperament; ingen af alle de fluer som Ditte har i hovedet, og det har faktisk også smittet lidt af på Ditte, at Ida har en naturlig ro og balance. Hun er dejligt nem at træne med og fungerer super i hverdagen. Selv om hendes kælenavn for tiden er
Hamster, da alle former for legetøj, tøj, sutter, gylpebleer, tæpper og hvad ellers, hun synes, er lækkert, bliver trukket ind i hendes hundehule.
Jeg er så lykkelig, beæret og taknemmelig over, at Vikebe Eide-Johansen valgte os til at overtage Ida.
En stor TAK til Hanne for den skønne beretning til Lille Hund om kærligheden til racen og et lille nyt familiemedlem. Hvis du ligesom Hanne har en historie at dele, så skriv endelig til racerepræsentanten.
25 -
Biewer
Racerepræsentant
Pia Højberg
Tlf.: 2124 5459 pia@hoibergs.com
Suppl.: Stina Lykkegaard
Tlf.: 2696 0306 mail@nobleyork.dk
Holly - når hjerte og opdræt går hånd i pote Af Betina Christensen
Holly er ikke bare en hund. Hun er en drøm, der fik fire ben og pels. En skøn og dejlig biewer terrier på 2 år, som hver dag minder mig om, hvorfor passionen for opdræt er noget helt særligt. Hun er mit eget opdræt, og det gør hende bare lidt ekstra speciel. Når man står med resultatet af sit eget arbejde, sine valg, sine håb og sin kærlighed, så føles det ganske enkelt anderledes. Jeg er en meget stolt opdrætter af min søde, dejlige Holly.
Holly er født med navnet ARitualsHollyGirl og er efter min polske multichampion-tæve
Berta Klan-Biewier Rott og min russiske han Nevskaya Otrada Zhordan II, der ligeledes er multichampion. Berta, som er Hollys mor, var min allerførste biewer terrier, som jeg købte
for seks år siden - og det var her, jeg for alvor faldt pladask for racen. Biewer terrieren er en hund med et mildt og venligt sind, et smukt ydre og en helt særlig charme, kombineret med vagtsomhed, stor kærlighed og en ud-
præget glæde ved træning. Allerede fra fødslen stod det klart, at Holly var noget ganske særligt. Det blev for alvor bekræftet på hendes første dag som junior. Kun ni måneder gammel trådte hun ind i ringen på DKK’s nordiske udstilling på Bornholm - og gik ud igen som bedste tæve med hele fire certifikater og BIM.


Dommerens ord står stadig klart: Holly er en helt speciel tæve, og jeg kunne roligt forvente mig mange sejre i fremtiden med hende. Og ja - det viste sig hurtigt, at dommeren fik helt ret. Siden da har Holly haft travlt. Hun er juniorchampion i Danmark, Ungarn, Luxembourg, Norge og Holland - titler, der er kommet i hus efter mange kilometer på landevejene, tidlige morgener og lange dage ved ringen. Men hver eneste køretur har været det hele værd. Som junior blev hun desuden BIR i Holland, gik hele vejen ind i gruppe 11 og vandt gruppen… Et øjeblik, der stadig giver gåsehud. Hun blev Luxembourg champion som blot 18 måneder gammel og skrev endnu et lille stykke historie, da hun kun to år og fire dage gammel blev champion i både Danmark, Norge og Sverige. I 2025 har hun alene vundet hele 10 titler og kan desuden kalde sig både DKK racevinder (Årets Biewer Terrier) samt racevinder i KSS 2025. Siden juniortiden har Holly vundet 18 BIR i ind- og udland samt tre BIM - oveni en lang række andre flotte placeringer internationalt. Men når rosetterne er pakket væk, og udstil-
lingslinen hænger på knagen, er Holly først og fremmest det, hun også er allerbedst til: en skøn, kærlig og nærværende familiehund. Hun er lige så hjemmevant i sofaen som i ringen - og måske er det netop den balance, der gør hende så helt særlig. For os er det mindst lige så vigtigt, at Holly også får lov til bare at være hund, når hun er hjemme. Hun graver huller, leger med andre hunde, løber rundt i haven og er ude i al slags vejr. Hun lever et rigtigt hundeliv med snavs på poterne og glæde i øjnene. Pelsplejen kræver mange timer, tålmodighed og engagement - men det er det hele værd, når man ser hende trives, både i ringen og derhjemme. Hun elsker ligeledes at træne, og hun er ekstremt arbejdsvillig. Hun stråler i ringen, og hun ved, når hun er på arbejde - og hun elsker det. Hun er en ægte showhund, der nyder at vise sig frem, tage rummet og give sit allerbedste hver eneste gang. Det er tydeligt, at ringen er et sted, hvor hun føler sig hjemme. Holly er beviset på, at når passion, kærlighed og hårdt arbejde går hånd i pote, kan der opstå noget ganske unikt. Fremtiden byder på nye eventyr. Planerne inkluderer udstillinger i både Tyskland og Holland – og i 2026 skal Holly også deltage på European Dog Show (EDS) i Sverige. Men uanset hvilke rosetter og titler, fremtiden måtte bringe, er det vigtigste allerede på plads: et helt særligt bånd mellem menneske og hund - og en lille biewer terrier, der har sat uudslettelige poteaftryk i mit hjerte.

