Tibetansk Spaniel
Racerepræsentant:
Helle S. Rosenlund tlf.: 53 64 13 46
hellerosenlund@gmail.com
Lidt om de første 20 år af tibbernes historie i Danmark
Af Ragnhild Primdal, kennel sommerlyst.dk
Efter sigende kom den først Tibetanske Spaniel til Danmark omkring 1972, men jeg må erkende, at jeg ikke har kunnet finde fakta om dette. Det kan dog godt passe, da der skulle være født mindst to kuld TS i Danmark, inden Bente Rytter Jørgensen, kennel Tenzing, star-
Det sort/hvide foto er fra Jyllandsposten artikkel om det første kuld TS-hvalpe født i Jylland, - her er S. Assam Tes-La midt i flokken (med en hvid pote), moderen er Tenzing Me-Ri, faderen Braeduke Gon-Po. Og så er der et billede af Bente Rytter og hendes mand Kurt.
tede sit opdræt. Det første kuld, vi kan finde på DKK’s Hundeweb, blev født den 22.6.80, - men Hundeweb går ikke længere tilbage, så der KAN være tidligere kuld.
Bente købte først tre hunde fra kennel Jo-GyaKang i Tyskland, de to tæver, Hara og Dana (født i 1975 og 1976), fik ingen betydning, da deres hvalpe ikke gik videre i avl, - de havde samme far som Uwong, så jeg tænker Bente tænkte risiko for PRA? Hun fik som racerepræsentant indført, at avlshunde skulle undersøges for PRA, og at undersøgelsen kun gjaldt i 6 mdr. Det blev senere ændret til 12 mdr.
Det var kun Uwong Of Jo-Gya-Kang (født 1975), der fik betydning for avlen fremover. Det viste sig desværre, at hans far var genbærer for PRA3, men han fik syv kuld med tilsammen 24 hvalpe, en af dem var min første avlstæve, Tenzing Me-Ri (født 1983). Hun havde et fantastisk væsen, var velbygget, men var noget langsnudet. Hendes mor var Braeduke Mingmar Choden (født 1979), som var den første tæve, der fik kæmpestor betydning for avlen, hun fik hele otte kuld med i alt 31 hvalpe. Mange af kuldene blev dog med Braeduke Gon-Po (født 1978), en meget smuk hund, som også i dag kunne gøre sig i ringen! Han fik i alt 12 kuld med tilsammen 31 hvalpe. Disse tre, Uwong, Gonpo og Mingmar, blev grundstammen af tibetansk spaniel her i Danmark.
Selvfølgelig først og fremmest for kennel Tenzing, som fik ca. 200 TS hvalpe med navnet Tenzing. Men også undertegnede og mange
andre nyere kenneler fik glæde af disse tre dejlige hunde.
Gon-Po blev da også far til mit første kuld, født i 1985, hvor den for os mest betydningsfulde blev Sommerlyst’s Assam Tes-La, som i øvrigt senere lagde navn til kennel Tes-La’s.
Jeg fik min første tibbe i 1983, men da havde jeg allerede haft pyreneerhunde siden sidste halvdel af 1970’erne, - fik dog først mit første kuld Pyr-hvalpe i første halvdel af 1983. Jeg havde de to racer sammen i mange år, de ligner hinanden af væsen, men jo ikke just af størrelse. Desværre blev ryggen så dårlig, at jeg måtte slutte med de store, men de små har jeg heldigvis endnu, 43 år efter de flyttede ind.
Jeg må sige, at vi havde en del ikke dødelige genetiske problemer de første år, rigtig mange med manglende testikler, kirsebærøjne, dårlig pels, store underbid og store overbid, ligesom tandmangel var ret almindeligt. Få med læbespalte og ganespalte. Alt dette er vist væsentlig sjældnere i dag, - jeg har ikke hørt så meget om det i alle fald, men ikke alle proklamerer jo deres «uheld».
PRA var kendt på racen, men ingen diagnosticerede i Danmark, før de fandt PRA3 genet, katarakt var sjældent, men distichiasis mere
almindeligt (også i dag). Navnebrok var også
delige. Der har også været enkelte tilfælde af vandhoved og ”svømmehvalpe”. Samt enkelte tilfælde med åben bug, haledefekter, lidt flere med patella luksation (jeg har altid fået mine tjekket for PL, også før det blev reg. i DKK), HD findes på racen, dengang som nu, men giver meget sjældent problemer pga.. tibbens størrelse.
Jeg har sikkert glemt noget, - men jeg må sige, at det er utrolig sjældent, at vores tibber bliver syge. Vi har mistet en pga. dyrlægesjusk (ville ikke lave kejsersnit) som 6-årig, en af kræft som 8-årig og ellers er de blevet fra 12 til 19 år. Vi har igennem årene haft rigtig mange tibber, oftest 12-14 ad gangen, så vi har været utroligt heldige! Det er til dato blevet til 548 TS-hvalpe gennem årene.
Jeg tror, vi har været utroligt heldige med de første importer, for tibberne har - med meget få undtagelser - særdeles søde temperamenter. Personligt har temperament altid været det vigtigste for mig, selvfølgelig tæt fulgt af fysisk sundhed. Og jeg har ikke været alene om dette, så tibberne har beholdt det skønne væsen og sundheden, - der er endda flere uønskede gener vi har fået avlet – om ikke bort, så sjældne.
Indtil medio 2019’erne kom hele 15 nye kenneler til, i dag er der dog kun et par af dem aktive. Bortset fra Sommerlyst, så er det vist kun kennel De Sade, som dog nu hedder Afair’s, der stadig er aktiv? Der er dog få andre, som måske kommer tilbage?
I disse ca. 20 år importerede vi ca. 20 avlshunde, hovedparten fra Norge, men også fra Storbritannien, Sverige og endda CSFR. Men det var besværligt at finde avlshunde i udlandet, det var næsten kun hvis man fik kontakt med udenlandske opdrættere, man kunne have tillid til, og som kunne hjælpe en med f.eks. køb af champion bøger og oplysning om mulige hvalpe, der kunne være egnede.
Personligt var jeg så heldig at få god kontakt
med kennel Sakya i Norge, derfra fik jeg utrolig meget hjælp, Karin var førende, når det gjaldt registrering af sygdomme i racen, så også derfor var hun nyttig på den tid. Hun henviste mig til kennel Shangri-La, hvorfra vi var flere, der fik hvalpe, bl.a. Sakya’s Dhabu-Tsang og Sangri-La’s Gambo Songtsen, de og andre har stadig betydning i vores linjer. Jeg var på flere udstillinger i Norge og Sverige for at se på deres hunde – og få kontakt med flere opdrættere, så vi kunne finde flere egnede avlshunde, vi kunne få til DK. Flere andre burde sikkert nævnes, for der var mange meget hjælpsomme opdrættere rundt omkring, som har haft større eller mindre betydning.
I dag er det utrolig nemt og billigt at finde nye avlspartnere i udlandet, - ikke mindst via Facebook. Men den mulighed havde vi ikke i den første tid. Desuden var tibberne jo ikke en populær race, der var ikke mange af dem.
Jeg er taknemlig for, at det aldrig har været nogen populær race, for det er desværre utrolig hurtigt at ødelægge en race, der bliver det – og det i løbet af uhyggelig kort tid! For pludselig dukker der masser af opdrættere op, som ikke interesserer sig noget særligt for racen, men mere for de penge, den kan give en. Den slags er ikke interessant i en race, som kan være lidt vanskelig at sælge!
Mon ikke der er andre der kan fortælle lidt om de næste ca. 20 år?
Lille hund – stor betydning
Når man taler om servicehunde, tænker de fleste på en stor hund. En, der fylder i rummet og er let at få øje på. Men servicehunde findes ikke i én størrelse – og de behøver heller ikke være store for at gøre en stor forskel. Andy er en lille tibetansk spaniel på 5,4 kilo. Hun har stor manke, et lille underbid og et meget roligt temperament. Hun fylder ikke meget fysisk, men hun har stor betydning i min hverdag som servicehund.
For mig handler en servicehund ikke om styrke eller størrelse, men om regulering. Om at
kunne færdes i verden uden at blive overvældet. Jeg lever med svær social angst og har i mange år haft svært ved at bevæge mig ud alene. Helt almindelige ting som handleture, offentlig transport og lægebesøg krævede ofte, at jeg havde et andet menneske med.
-Og det er her Andy gør en forskel.
Hun fungerer som min ledsager – men på en måde, som et menneske ikke kan. Hun aflæser mig konstant og reagerer ikke på omgivelserne, men på mit stressniveau. Når jeg bliver presset, markerer hun tydeligt: hun napper mig let i anklen, hiver i snoren, og hvis jeg fortsætter med ikke at reagere, stopper hun helt op. Det er ikke voldsomt eller dramatisk –men det virker. Det giver mig mulighed for at stoppe op, før situationen bliver for meget. Og det er ikke nødvendigvis noget, andre mennesker lægger mærke til.
Noget af det, man sjældent taler om ved servicehunde, er, at brugeren også skal lære noget. Man skal lære at se og tage hundens signaler alvorligt. En servicehund kan godt gøre sit arbejde korrekt – uden at blive lyttet til. Ansvar og samarbejde går begge veje, og det har overrasket mig under vores træning. Andy blev ikke valgt, fordi hun var lille. Vi faldt tilfældigt over racen, da vi i første omgang kiggede på genbrugshunde. Da vi begyndte at læse om tibetansk spaniel, viste det sig hurtigt, at racen passede perfekt til både min kæreste og mig.
At det blev netop Andy, handlede om temperament. Sundhed og stabilitet var afgørende, og allerede tidligt var hun rolig, observerende og meget lidt påvirkelig. Det gav et godt udgangspunkt at bygge videre på.
Træningen har udelukkende været baseret på positiv forstærkning. Andy er aldrig blevet presset igennem situationer, der blev for svære. I stedet er udfordringerne blevet øget langsomt og i takt med, at hun var klar. Pauser og ro har været lige så vigtige som selve opgaverne.
Vi er blevet trænet af Lotte Overgaard fra Harmonisk Hundecenter, hvor fokus har væ-
ret på relationen, på Andys selvtillid og på, at arbejdet også skulle være sjovt for hende.
Træningen har ikke kun handlet om, hvad
Andy skulle kunne, men også om hvordan jeg passer på hende i arbejdet, tager hensyn til hendes udfordringer og støtter hende, når noget bliver svært.
Samtidig har jeg skullet lære at læse, hvornår hendes adfærd faktisk har været de første tegn på, at jeg selv var ved at få det skidt.
Andy er en lille servicehund. Hun er nem at have med, hun tager ikke plads, og hun tiltrækker sjældent opmærksomhed i offentligheden. Netop dét gør hende velegnet til sit arbejde. Hun er et eksempel på, at en servicehund ikke behøver at være stor for at fungere. Det handler ikke om størrelse, men om samarbejde, timing og tillid.
Andy er ikke en servicehund, der gør opmærksom på sig selv. Hun udfører ikke store, synlige kommandoer, og hun fylder sjældent i rummet. Hendes arbejde ligger i timingen, i de små signaler og i de justeringer, vi laver undervejs. For udefrakommende kan det let se ud som ingenting – men for os gør det hele forskellen.
Det meste af arbejdet foregår i stilhed, mellem to, der har lært at lytte.
Fakta: Servicehunde i Danmark
• Servicehunde skal ignoreres, når de er på arbejde. Selvom de er godt trænet, er de også kun hunde, og henvendelser, øjenkontakt eller berøring kan forstyrre dem og sætte træningen tilbage.
• Servicehunde kan være alle racer og størrelser. Det afgørende er hundens temperament, træning og funktion – ikke race.
• En servicehund behøver ikke være bevilget af kommunen.
Man kan selv betale for hund og træning, hvis man har en varig funktionsnedsættelse, der giver ret til at benytte servicehund.
• Servicehunde må ikke afvises.
Ifølge loven om forskelsbehandling på baggrund af handicap må man ikke nægte adgang til en servicehund i fx butikker, offentlig transport eller steder med offentlige adgang.
Foto: Photos by Grevy
Pekingeser
Racerepræsentant:
Edel Birthe Mathiesen
tlf.:2553 2702 - edel2009@rocketmail.com
Suppl.: Marianne Brøner
tlf.: 5189 3643 - dyrenessted@gmail.com
RACEVINDER 2025
Pekingeser: KISCI BONUS STAR vandt igen racevinder titlen i 2025. Det er 3. år i en alder af kun 4 år.
Jeg er en SUPER stolt mor til min Bonus.
Hilsen: EDEL & BONUS
07 -
Russkaya Tsvetnaya Bolonka
Racerepræsentant: Heidi Vestergaard
tlf. 2679 5169 - ci-chib@live.dk
Suppl. Dorthe Delendorff Eriksen
tlf. 2062 8594 - bolonkabeauty@gmail.com
Avlsanbefalinger fra 1. januar 2026
Af Heidi Vestergaard
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt: Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
Patella: Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK.
PL-status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
DNA-prcd-PRA: Begge forældre skal før par-
ring have en officiel status for prcd-PRA registreret i DKK. Påvist må ikke bruges, bærere må parres med fri. Hvis begge forældre er kendt fri for prcd-PRA bortfalder testkrav for afkommet.
Den nye avlsanbefaling for vores race er gentest for Progressive retinal atrophy (prcd-PRA)
Hvad er prcd-PRA?
Det er en arvelig, fremadskridende øjensygdom hos hunde, der fører til blindhed. Sygdommen nedbryder nethindens tappe og stave. De første tegn er ofte natteblindhed, hvor hunden er utryg i mørke eller dårlig belysning. Senere mister hunden også synet i dagslys, og sygdommen ender med total blindhed. Sygdommen er autosomal recessiv, hvilket betyder, at hunden skal arve genet fra begge forældre for at blive syg. Derfor kan sygdommen undgås, hvis vi tester vores avlshunde inden brug i avl.
DNA-test: En DNA-test kan påvise, om en
Min lille Nellie blev Årets BIS Hvalp 4. Det er første gang at en bolonka er blevet placeret i årets BIS konkurrencer, så det er jeg meget stolt af.
hund er ”fri”, ”bærer” eller ”afficeret” (syg).
Dette er et essentielt værktøj for opdrættere til at undgå parring af to bærere, hvilket ville resultere i syge hvalpe.
Hvis begge forældre er testet fri, er hvalpene det automatisk også. DKK registrerer så automatisk hvalpene fri.
Hvis den ene forælder bærer genet for PRA, kan nogle af hvalpene også bære genet videre til sine hvalpe.
HUSK der kommer ikke syge hvalpe, fordi man bruger en bærer, så længe den er parret med én der er fri for genet. Hvalpene har så en ukendt status og skal testes før brug i avl. Vil du have lavet en gentest og have registreret resultatet, skal du gøre følgende:
Firmaer der laver gentesten, som står opført på dkk hundeweb Optigen, Laboklin (Labogen) og Biofocus.
Personligt bruger jeg Labogen. Der er det nemt at bestille og oprette en profil. Når du har betalt, bliver testkit og dokumenter sendt til dig. Det skal du have med til din dyrlæge, når din hund skal testes. Du skal også have en rekvisition med, som du køber på hundeweb.
Dyrlægen skal underskrive rekvisitionen som dokumentation for, det er pågældende hund, han laver testen på.
Hvad koster det cirka at få gentestet min hund?
Registrering af resultatet koster:
61 kr for guld medlemmer
122 kr for sølvmedlemmer
222 kr hvis du ikke er medlem af DKK.
Prisen for at få lavet testen, må du forhøre dig om ved dyrlægen. Pris hos Labogen er 62 €.
Jeg mener der er noget rabat til dkk medlemmer.
Hvis du gerne vil have din hund testet, og du synes det virker uoverskueligt, hjælper jeg gerne.
Officiel Bolonka-dag
Husk at sætte kryds i kalenderen d.31.05.2026
I år afholdes Bolonka-dagen i Regstrup på Sjælland hos Helle Sydendal.
Håber I er mange, der kan og har lyst til at komme til en fantastisk dag. Det kræver ikke medlemskab af KSS for at deltage. Nærmere info vil komme senere på mail, og det vil også blive slået op i bolonkagruppen på facebook.
09 -
Bichon Frise
Racerepræsentant: Tina Hamann Dam
tlf. 6084 3738 - bichonstars@hotmail.dk
Suppl.: Kolla Ævarsdottir
tlf.: 3053 3236 kollaslillekennel@gmail.com
Er KSS’ hjemmeside kun for os selv – eller vil vi have den ud over rampen ?
Af Tina Hamann
Jeg håber, I alle er kommet godt og sikkert ind i 2026.
Indimellem hører man, at ingen ser vores klubhjemmeside – ud over os medlemmer selv. Men måske ligger nøglen netop dér. En hjemmeside bliver jo ikke kendt af sig selv. Den bliver kendt, når den bliver brugt, delt og henvist til. Og det er noget, vi alle kan bidrage til. KSS har i dag en flot og funktionel hjemmeside med gode muligheder for blandt andet:
• Annoncer for hvalpekuld i vente
• Hvalpelister
• Præsentation af nye champions
• Racevindere
Hjemmesiden er et stærkt udstillingsvindue for både klubben, racen og os som opdrættere – men kun hvis den bliver brugt, og ja selvfølgelig kun hvis den bliver opdateret og vedligeholdt af KSS.
Når vi selv er aktive på siden og deler links i relevante grupper og på sociale medier, er vi med til at udbrede kendskabet til vores klub KSS og det arbejde, der bliver lagt i klubben. Det er et fælles ansvar – men også en fælles mulighed.
Har du brug for hjælp til at oprette annoncer eller finde rundt på siden, er du altid velkommen til at spørge bestyrelsen eller Kolla og mig. Vi hjælper gerne.
Lad os sammen gøre KSS synlig, kendt og respekteret – på den gode måde.
Husk også, at vi holder racemøde den 14. marts i Vissenbjerg.
Kolla og jeg håber at se mange af jer.
Reminder:
KSS Generalforsamling den 12. april 2026 i Korsør.
PS. Har du lyst til at lave et indlæg eller komme med input til LILLE HUND er du meget velkommen til at sende noget til mig. :)
Årets status for 2025
Racevinder 2025
Lotus / Soline / Wilma
• Guldhund 2025
Petit Ami’s Soline
Ejer: Tina Hamann Dam
• Sølvhund 2025
Kolla’s Lille I Have A Dream
Ejer: Kolla Ævars
• Bronzehund 2025
Kolla’s Lille Thank You For The Music
Ejer: Malika Thygesen
10 -
Bichon Havanais
Racerepræsentant: Camilla Kleding tlf. 2964 2363 - ck.aymilu@gmail.com
Suppl.: Pia Sølvstrand Sørensen
Tlf.: 5136 4136 pia@hundehotel-detfrieliv.dk
Fem skøre hundetosser på tur til Westminster
Af racerepræsentant Camilla Kleding og racesuppleant Pia Sølvstrand
I de sidste isnende dage af januar pakkede fem lettere hundebesatte kvinder kufferterne og satte kurs mod New York City. Målet var klart: Vi skulle opleve det ikoniske Westminster Kennel Club Dog Show på tætteste hold
– se, lytte, sammenligne og lade os inspirere. Vi er alle ejere af mindst én Bichon Havanais. Vi er opdrættere, udstillere – og helt ærligt: vi kan godt lide at nørde igennem.
Nogle af os kendte hinanden godt, andre primært fra ringene. Men turen? Den skulle vi på sammen.
Planen var nøje lagt hjemmefra. En hel dag ved racens bedømmelse samt to aftener til gruppefinaler og Best In Show. Derudover havde vi afsat et par dage til klassisk storbyturisme, nu vi var af sted.
Minus 21 grader og én eneste hundelort
Vi lettede fra Billund og stod – føltes det som – fem minutter senere i New York. Og hold nu op, hvor var der koldt. Ikke “det-er-lidt-
friskt”-koldt. Mere minus 21 grader med vind oveni-koldt.
Hvad Trump vil med Grønland, forstår vi ikke – de har helt deres eget is landskab.
Hverken polarkulde eller verdenspolitik stopper dog hundefolk fra vikingelandet. Iført alt det tøj, vi ejede, kastede vi os ud i sightseeing, shopping, gospel, Central Park, cafébesøg og strategisk placerede varme-stop på små barer og restauranter.
New York lever – også i kulde, og hundene skal jo ud uanset hvad.
Overalt så vi hunde. Små, store, midt imellem. Klædt på til vejret og velopdragne i byens mange parker og indhegnede legepladser.
I løbet af hele turen så vi i øvrigt kun én eneste efterladt hundelort på fortovet. Én. Det siger måske noget om kultur og ansvar – og giver stof til eftertanke.
Når man endelig kan tale hund uden filter Samtalerne kredsede – overraskende nok –om hund. Konstant. Og hvor var det befriende at kunne nørde fuldstændig igennem uden at skulle forklare sig over for ikke-hundefolk.
På hotelværelset fulgte vi de første dage agility fra showet på tv, hvilket kun øgede forventningerne. Niveauet var højt, præsentationen professionel, og hundene blev hyldet som de stjerner, de er.
Westminster er ikke bare konkurrence eller udstilling – det er et show.
Racen i fokus – genkendelig og dog lidt anderledes
Da dagen for havanesen endelig kom, sad vi klar på første række i konferencecenteret Jarvis.
Sommerfuglene flaksede i maven - hvordan ville den amerikanske havanese egentlig fremstå?
Vi var jo klar over, at lige præcis Westminster er toppen af poppen og den absolutte creme de la creme. Kun de mest vindende champions i hele landet … gad vide, hvordan det amerikanske topniveau så var?
Første indtryk: En bemærkelsesværdig ensartethed.
Overvejende sort/hvide, medium i størrelse – måske en anelse til den mindre side – med robust, kompakt krop, moderat hals, korrekte 3:4-proportioner og masser af pels. Generelt
rigtig gode, brede ansigter og underkæber og smukke, store mandelformede øjne.
På billeder kan de amerikanske hunde virke kortere i snudepartiet, men live var forskellen langt mindre, end vi havde forventet. Måske farverne med de hvide partier snyder lidt?
Vi så én cordet variant –en dreadlocket hava à la puli. Fascinerende? Ja. Pænt? Nej, vi var ikke imponerede, og vi talte en del om, hvordan hunden mon har det med den tætte uldpels, det giver. Umiddelbart ser det ikke behageligt ud.
”Hava-pulien” blev i øvrigt højt placeret, så den måtte jo have nogle kvaliteter, vi ikke lige kunne få øje på, men vi havde nok også mest fokus på pelsen, der i vores øjne så helt forkert ud.
Generelt var det tydeligvis klart topniveau, vi var tilskuere til. Vi så virkelig smukke og meget indtagende hunde med en enorm udstråling af glæde, attitude og gejst og med meget venlige og racetypiske udtryk.
Umiddelbart lader det til, at der avlsmæssigt bevidst arbejdes med en større ensartethed i type i USA, velvidende at nu var det her jo et særligt show og måske ikke repræsentativt for alle udstillinger i hele landet – men der var klart en meget gennemgående rød tråd.
I ørigt interessant, for læser man FCI-standarden, lå den variant, vi så, faktisk overraskende tæt på, selvom AKC jo opererer med sin egen standard. Så måske er vi slet ikke så langt fra hinanden alligevel?
Mødet med de amerikanske opdrættere
Inden havanesen gik i ringen, opsøgte vi bevidst de amerikanske (og canadiske) opdrættere og ejere backstage og fik nogle rigtig gode snakke og nye venskaber på Facebook. Der blev udvekslet visitkort, erfaringer og perspektiver – og vi oplevede en stor åbenhed og imødekommenhed. Det er jo det, shows også kan – bringe folk sammen i faglig dialog på tværs af kontinenter
Overraskelser i ringen - handling, dommerarbejde og dyrevelfærd
Noget af det mest markante var tiden. Hver enkelt ekvipage fik den ro, de havde brug for. Selv første hund i ringen fik lov at stille op på bordet uden stress, før dommeren gik i gang. Godbidder blev givet åbent – ikke diskret, men naturligt og accepteret, og det gav så god mening. Det ER en sårbar situation for en lille hund at blive håndteret af en fremmed på et bord midt i et virvar af lyde og indtryk, så
selvfølgelig skal vi støtte den, alt det vi kan. En detalje, vi virkelig bemærkede, var dommerens bevægelse væk fra bordet efter eksamination. Dommeren gik flere skridt ud i ringen med ryggen til, og det gav handler og hund mulighed for at samle sig bagved dommeren, vende rundt, finde flowet og sætte i gang i bevægelse med energi. Det skabte bedre fremdrift og mere naturlige bevægelser, når de derefter passerede dommeren. En lille gestus med stor effekt, som vi så gentaget i alle ringe og ved alle racer. Der blev generelt lagt vægt på attitude, flow og samarbejde. Efter hver præsentation og gennemløb blev hundene belønnet med leg, legetøj og løb. Ingen løftede øjenbryn eller irritation overhovedet. Det var en del af helheden og blev belønnet af dommer med smil og publikum med klap og jubel. Rækken blev ikke fastholdt i kunstig opstilling, mens de andre hunde blev bedømt. Hundene kunne trække ud, slappe af, blive groomet – ja, næsten tage en lur midt i det hele. Det gav en mere levende og mindre statisk ring med respekt for hunden som et individ.
Men alt var nu ikke helt rosenrødt.
Vi så flere tilfælde, hvor hunde blev hejst op i halen på bordet - nok for at skåne den ny redte pels. Fingre under hagen og solidt greb i hale! Måske effektivt for frisuren – men mindre behageligt for hunden og i kontrast til det fokus på dyrevelfærd, vi ellers så.
Og der blev sprayet. Meget. Også inde i ringen. Spray, olie og børst helt uden nogen form for tilbageholdenhed.
Vi så også:
• Rigtig meget flot freestacking med hunde i naturlig balance, handling i løse liner og fokus på super kontakt mellem hund og handler
• Leg og belønning både under og mellem bedømmelserne. Man vil se glade hunde frem for små, kontrollerede maskiner.
• Efter racens bedømmelse var der afsat masser af tid til at få taget fotos, stille op og snakke lidt med dommeren. Hver race har sin tid, og der startes ikke før da.
• Alt i alt gav det en misundelsesværdig ro
over det hele midt i det store hurlumhej.
•
Showet i Madison Square Garden – når hunde bliver hovednavnet
Aftenerne med gruppefinalerne i Madison Square Garden var noget helt særligt. Midt på Manhattan blev hundeudstilling pludselig til stor sceneoplevelse på dette ikoniske sted. Med fuld skrue på underholdning og involvering af publikum.
Kæmpe rund fællesskærm midt i det hele gav mulighed for både at kunne følge hver enkelt ekvipage helt tæt på og samtidig fra de enorme tribuner se ned på ringen i midten og suge stemning og oplevelsen til sig.
Mellem grupperne var der underholdning i form af agilityopvisning, hundeakrobatik og karaoke fællessang blandt hele publikum –naturligvis til sangen ”New York, New York”.
Hver race havde sin egen plads i form af en kasse i ringen – med racenavn på. Det skabte en rolig base midt i det store setup, hvor hundene kunne slappe af. I kassen kunne man have sine grooming redskaber, vand, godbidder – eller hunden kunne hoppe op og tage sig en lur.
Heller ikke i Store ring var der en forventning om, at hundene konstant skulle stå opstillet. Speakeren præsenterede hver race med historie, oprindelse og små facts, inden den konkrete hund blev budt velkommen ved navn.
Det gav publikum en reel forståelse af hver enkelt hund og race – og det blev rigt belønnet med jubel, klap, piften og tilråb. Et utroligt smittende, engageret publikum og meget, meget festligt.
Vores egen havanese-vinder, Chase – den mest vindende havanese i USA i 2025 – gjorde det virkelig flot i Toy-gruppen, men gik desværre ikke videre. Det gjorde i stedet en lille, meget smuk Malteser, som imponerede med sin stolte attitude, udstråling, ro og overskud.
Best In Show – og fælles gåsehud
Finalen var ren fest, nærmest scenekunst. Lys dæmpet. Musik op. Spotlight – og et publi-
kum, der både jublede, trampede og piftede. Dommeren var utrolig grundig og gav sig god tid til hver og en af de syv gruppevindere, som blev gennemgået flere gange. Der blev givet godbidder, leget med pibedyr og skabt energi til publikums klapsalvere.
Vinderen blev dobermannen Penny – med en naturlig, balanceret og næsten uvirkelig smuk stand. Benene stod præcis, hvor de skulle, og balancen var forbilledlig. Det var unik hund, smukt handlerhåndværk og fantastisk samarbejde i en samlet harmonisk treenighed. .
I det øjeblik glemte vi alt om kuperede ører og hale, og hvad vi ellers mener om det. Vi så kun håndværk og kvalitet.
Penny var uden tvivl publikumsfavorit – det kunne høres, og måske det også påvirkede dommeren. Det var dog en velfortjent sejr til en hund, der i den grad havde styr på sin krop og sine ben.
Fælles refleksioner
Hvad tog vi med hjem?
Først og fremmest: Inspiration.
Det, vi elskede:
Vi så hunde, der arbejdede aktivt med deres handler.
Vi så glade, sjove, frække hunde med plads til
at være hunde.
Vi så hunde, der blev belønnet med både leg og godbidder,
Vi så respekt for hundens mentale situation og behov for pauser.
Vi så mere tid, mere flow og mindre statisk fastholdelse.
Vi så mere fokus på glæde og attitude end kontrol.
Vi så publikum enormt engageret og involveret.
Vi så tid og ro til hver enkelte team.
Det, vi gerne var foruden:
Hale-løftene.
Den massive brug af produkter inde i ringen.
Kuperede haler og ører.
Havanese i Puli-pels.
Vi undrede os over:
Vi bemærkede, at alle stort set bruger professionelle handlere, og at ejerne sjældent handler deres egne hunde. Ofte bor hundene tilsyneladende hos deres handlere og ser kun deres ejere sporadisk.
Nogle af handlerne var enormt dygtige, mens andre var overraskende middelmådige, når man nu tænker over, at det er deres erhverv. Det tænkte vi efterfølgende en del over. Sammenlignet med de mange dygtige handlere, vi ser herhjemme på vores breddegrader, så ville en del afgjort kunne gøre karriere ”Over there”.
På vej hjem - trætte og meget inspirerede
Turen hjem føltes længere – måske fordi vi havde så meget at fordøje. Vi vendte og drejede alt: racetype, standardforskelle, handling, dommeradfærd, showelementer og dyrevelfærd.
Vi rejste ud som fem hundetosser.
Vi kom hjem som fem endnu mere reflekterede hundetosser.
Westminster gav os både faglig inspiration, nye perspektiver og en kæmpe oplevelse.
Og én ting er sikkert:
Vi planlægger allerede næste år.
Bolognese
Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen
tlf: 2720 2622 - kat_katrine@yahoo.dk
Suppl. Bettina Mentz
tlf. 2281 7048 - bettinamentz@hotmail.dk 11 -
Registreringer i racen
Af Katrine Gregersen
Jeg besluttede mig for at dykke lidt ned i vores races registringer over de sidste år til dette blad. Jeg har taget tallene ud fra registreringer – der kan derfor være kuld, der reelt er født året før, de er registreret.
Det er altid lidt sjovt at trække tallene ud fra hundeweb, og se om der er en tendens.
Selv om datagrundlaget er småt – sådan er det jo i vores race - så giver det et lille overblik over racen her i Danmark.
De sidste 6 år (2020-2025) er der registeret 28 hvalpe i alt. Det er i gennemsnit 5,6 hvalp pr. År. Men spænder over alt fra ingen hvalpe i år 2024 til 10 hvalpe år 2023. I 2025 kom der fire danske Bologneser til.
Fordelingen over de fem år er på 12 hanner og 16 tæver. Og gennemsnit antal hvalpe pr. kuld er 2,8 hvalp. Antal kuld går fra 0 til 3 pr. år. Med et gennemsnit på 2 – fordelt over 3 opdrættere, som alle er uddannede DKK-opdrættere med kennelmærke.
Hvis jeg sammenligner de sidste seks år med tidligere tider (2010-2019) ses egentlig samme store udsving. Der er perioder med år unden danske hvalpekuld i racen, og der er en årrække hvor der var fire kuld hvalpe om året.
Gennemsnitligt blev der i perioden født syv hvalpe om året – men dette er netop meget svingende da der er tre år uden kuld, og flere år med 10-16 hvalpe årligt. Total tælles der 70 hvalpe på 19 kuld over denne 10 års periode – 42 hanner og 28 tæver. En lidt sjov sammenligning så udgjorde hanner tidligere ca. 60% af hvalpene. Hvor de over de sidste seks år har udgjort 43 procent Tæver tilsvarende modsat. Tidligere var der desuden flere opdrættere i vores race, og derfor er det nok meget naturligt, der blev lavet flere kuld og derfor flere hvalpe. En kort overgang var der fem aktive opdrættere i racen.
Gennemsnit antal hvalpe pr. kuld var på 3,7 hvalp – hvilket er næsten én hvalp mere pr. kuld, end vi har set de sidste år. Jeg tænker dette handler om linjer, da de hunde vi opdrætter af i dag, ikke er meget beslægtet med de hunde, vi havde i opdræt tilbage i 10’erne. Det kan selvfølgelig også være rene tilfældigheder, med det lille data grundlag vi har. I tidsperioden fra 2010-2019 blev der foretaget tre kejsersnit ud af de 19 kuld. Der har ikke være kejsersnit i racen de sidste 6 år. Til gengæld er tre kuld lavet ved hjælp af insemination med frisk sæd, dette er ikke set tidligere. Det er altid rart at se de to ting ikke hænger sammen.
År 2026 er allerede godt i gang, og første bolognese kuld er også kommet til og blevet registreret. Det bliver spændende at følge yderligere udvikling i vores race over de kommende år.
Hermed ønskes I et glædeligt og varmt forår.
Coton de Tulear
Racerepræsentant: Pia Kragh Buffoon tlf.: 5069 2580 - pia.buffoon@gmail.com
Suppl.: Bettina Martens tlf.: 2242 4002 bettinamartens@hotmail.com 12 -
Coton de Tulear
Af Pia Buffon
Vi håber, at I alle havde en glædelig jul, samt et godt nytår i 2025.
Vi har allerede afholdt årets første medlemsmøde, hvor vi snakkede om de nye avlsanbefalinger, som DKK’s Sundhedsudvalg har godkendt i slutningen af 2025.
Vi har fået opfyldt stort set alt, hvad vi har ønsket og ansøgt om, dog ikke under DNA-testen, hvor bærer og dobbeltbærer må bruges, hvis de har K-tal mellem K1 og K4 og ikke som vi ansøgte om, at de skulle bruges sammen med fri.
Vores avlsanbefalinger pr. 1. april 2026 ser således ud:
For at få Basis+ stambog på kommende hvalpe skal følgende, udover avlskrav, være opfyldt:
1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
2. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL-status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
3. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for tegn på PRA. Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på
parringstidspunktet.
4. Begge forældre skal før parring have en officiel status for prcd-PRA registreret i DKK. Påvist må ikke bruges, bærere må parres med fri. Hvis begge forældre er kendt fri for prcd-PRA bortfalder testkrav for afkommet.
5. Begge forældre skal før parring være ryg røntgenfotografering for forkalkninger, det skal ske mellem 24 og 48 måneder af DKK godkendt dyrlæge.
Status for røntgenfotografering bruges som følger: 0, K1, K2, K3 og K4 må frit bruges i avl K5 må bruges sammen med K0, K1, K2, hvis opdrætteren vurderer, at kombinationen samlet set vil bidrage passivt i racen. DKK kan bede om forklaring på valget af kombinatonen.
6. Begge forældre skal før parring være DNA testet for IVDD/CDDY
Status for DNA-testen bruges som følger: FRI må frit bruges i avl.
Bærer og dobbeltbærer må bruges i avlen, hvis deres K-tal er 4 eller derunder (K0, K1, K2, K3 og K4).
Avlskrav/-anbefalinger kan ses på hundeweb, via dette link: https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=2830
DKK Sundhedsudvalg
Vi har forespurgt DKK’s Sundhedsudvalg om det er korrekt forstået, at vi med de nye avlsanbefalinger vedr. DNA-test for IVDD må bruge følgende kombinationer:
1. Bærer med bærer, når begge har K-tal mellem K0 og K4
2. Bærer med dobbeltbærer, når begge har K-tal mellem K0 og K4
3. Dobbeltbærer med dobbeltbærer, når begge har K-tal mellem K0 og K4
Vi har ligeledes forespurgt DKK om følgende betragtninger ift. sundhedstests (ikke kun
IVDD) men også generelt.
• I hvilken grad har opdrætter (tæveejer) oplysningspligt over for hvalpekøberne, hvad angår sundhedstests og resultater på forældrene?
• Eks. begge forældre er bærer af IVDD med under K5, potentielt kommer hvalpene med 1-2 dobbeltbærer ved denne kombination
• Bør opdrætter teste hele kuldet inden de flytter hjemmefra?
• Bør opdrætter oplyse om den muligt øgede risikoen for diskusprolaps på de hvalpe der evt. er dobbeltbærer?
• Bør opdrætter oplyse om erstatningsmuligheder, hvis hvalpen udvikler diskusprolaps, inden det fyldte to. år?
• Hvad stiller hvalpekøber op ift. erstatning, hvis diskusprolaps først viser sig efter det fyldte to. år?
• Bør vi som race ikke, set ud fra et sundhedsperspektiv og i henhold til den nye lov omkring sundhed for hunde generelt, sikrer, at vi fremavler flest hvalpe med den højeste sundhedsfaktor, altså hvalpe der via sundhedstests har mindst mulighed for at udvikle sygdomme herunder også IVDD/diskusprolaps?
• Ud fra oplysninger på vores medlemsmøde i september 2025 fra KU Sund, anbefalede de netop at bruge IVDD bærer eller dobbeltbærer med Fri og med K-tal mellem K0 og K4, for netop at mindske risikoen for at fremavle potentielle hvalpe med høj risiko for diskusprolaps. I skrivende stund har vi endnu ikke fået svar fra DKK’s Sundhedsudvalg.
Oplysningspligt
Husk at det altid er opdrætteren og hanhunde ejerens ansvar at holde sig orienteret om avlskrav, avlsanbefalinger eller andre nye tiltag, der vedrører avl af vores hunde. Ligesom der er gensidig oplysningspligt omkring sundhed på avlshunde i forbindelse med parringer.
De nye udstillingsregler
På medlemsmødet i januar 2026, drøftede vi også de nye udstillingsregler omkring brug af midler eks. hårlak eller toupering af vores hundes pandehår. Vi drøftede, om vi skulle forespørge DKK’s udstillings udvalg, om vi måtte anvende elastikker eller spænder til at holde pandehåret på plads. Der var ca. 50/50 for eller imod forslaget, så vi afholdt en afstemning efterfølgende i vores Facebook-gruppe, og et flertal var for at forespørge DKK.
Vi har fået svar på forespørgslen, og det er tilladt at benytte hvide eller gennemsigtige elastikker eller spænder på udstillinger, hvis man som ejer vurderer, at der er et behov derfor.
Vi har allerede afholdt tre udstillinger siden, og flere af udstillerne har benyttet sig af muligheden uden kommentarer fra dommeren.
Vi har også lært, at det på udstillingerne er tilladt at anvende føntørrer til at tørre pelsen efter gåtur, inden hunden skal ringen.
Derudover er afsnittet slettet med hunde, der bliver diskvalificeret pga. af diskvalificerende fejl og mangler ift. race standarden.
Regler omkring diskvalificering af hunde pga. adfærd eller temperament gælder naturligvis stadigvæk.
De nye udstillingsregler kan læses i deres fulde længde her: https://www.dkk.dk/udstillinger-og-events/praktisk-info-om-udstilinger/ udstillingsreglement
Nye Champions i 2026
NY Dansk Junior Champion og Klub Junior Champion♥
PAW-WOW ‘s Fallulah
DK01825/2025
Far: Cotonville Chili Bum
Mor: Amarena vom Cotonfeeling
Opdrætter: Dorthe Pilgaard
Ejer: Kristine Fredslund
NY Dansk Junior Champion
My Magical Belilu Saint Julian
DK01086/2025
Far: Tsachillie’s
Ingo The Champ
Mor: Fantasia Pieniskas Sokoladas
Opdrætter: Maria Jørgensen
Ejer: Lisbet Mark Ilve
NY Dansk Champion
Coton CPH´s Wacky
Elsa On The Catwalk
DK14344/2022
Far: Coton Cph´s
Radar Of Love
Mor: Semper Amigo Endless Love
Opdrætter: Bettina Martens
Ejer: Vivian Christensen
14 -
Griffon Bruxellois/Belge/ Petit Brabancon
Racerepræsentant: Nina Wæhrens Axelsen tlf.: 2622 4377 roedovre.hundesalon@gmail.com
Suppleant: Gitte Willumsen Berg
Griffon Sweater
Rib: * 2 r, 2 vr *, gentag fra *-*
Drops Karisma p 3½ og 4½ strikkefasthed 19 m = 10 cm
Mål din egen strikkefasthed og mål din hund.
Str hvalp/unghund/voksen/ekstra stor
Omkreds 29/36/42/50 cm
Bluse: Tøjet strikkes rundt på p fra halsen og ned.
Slå 48-60-68-76 m op på strømpep 3½ med bundfarve. Strik Rib i 6-8-10-10 cm (= hals). Skift til lille rundp 4½ (strømpep i den mindste str), strik 1 omg glatstrik samtidig med at der tages 12-12-16-20 m ud jævnt fordelt = 60-72-84-96 m.
Efter kraven kan der startes med mønsterstrik på mange måder, men husk at nogle mønstre tager noget af elasticiteten, så beregn ekstra vidde.
Samtidig når arb måler 8-10-11-13 cm sættes der masker af til benhul. Fra omgangens begyndelse: Strik 5-7-8-9 m – strik de næste 8-10-12-13 m på en tråd i afvigende farve, sæt dem tilbage på pinden og strik dem igen i mønsteret, forsæt til der er 13-1719-22 m tilbage af omgangen, strik de næste 8-10-11-13 m på en tråd, sæt dem tilbage og strik omgangen ud.
Sweateren kan gøres mere elastisk ved at strikke bugen i rib 2 r 2 vr resten af arbejdet. Start med at strikke 1 vrang maske på begge sider af omg begyndelse og strik så 2 vrang masker mere for hver omgang til ribstykket svarer til kanten af begge benåbninger.
Når arb måler 15-23-27-33 cm fra nakken (ikke fra start) eller ønsket længde mål din hund og tag højde for han hund - lukkes 7-9-11-15 m af midt under maven. Nu strikkes arb færdig frem og tilbage på p – samtidig lukkes der af i beg af hver pind: 3 m 1 gang 2 m 2 gange, 1 m til ønsket runding fortsæt til ryglængden er nået, (huske at tage højde for ribkanten)
Montering: Sæt de resterende m på en lille rundp 3½, strik i tillæg op rundt om afluknings-kanten så der totalt bliver ca 84- 96 Strik Rib kant, luk løst af.
Ben: Træk tråde forsigtigt ud ved at pille den op maske for maske. Strik ca 36-40-44-52 m op på strømpep 3½. Strik Rib i 3-4 cm, eller så langt benet ønskes. luk løst af med r over r og vr over vr.
Gentag rundt om den anden åbning.
God strikkelyst.
Mønstre der kan bruges alle deleligt med 12 eller 6
15 -
Mops
Racerepræsentant: Zita Ahlehoff
tlf. 6060 5029 - zita@ahlehoff.dk
Suppl.: Michael Mortensen
tlf.:5099 4141 - mimo@email.dk
At savne det der var der engang
Af Mathilde Cantor, mopsejer, opdrætter og udstiller
Jeg kan stadig huske følelsen i maven, da jeg startede med at udstille mops tilbage i 2007. Ikke bare spændingen før vi gik i ringen –men alt det udenom. Mopstræffet på Fyn & Sjælland, fællesspisning, latter over en lun pølse, og måske en lille én inden vi skulle ind og vise os frem.
Vi kendte hinanden. Vi heppede på hinanden. Vi fejrede hinanden, vi lærte af hinanden. Jeg lærte nok mest af de erfarne udstillere og opdrættere, der havde haft mops mellem hænderne i mange år. Og når nogen vandt, var lykønskningerne ægte og varme.
At udstille er i sin kerne enkelt. Det er øjeblikket i ringen, hvor man står med sin hund. Snoren i hånden. Kontakten. Tilliden. Et samarbejde man har bygget op længe før dommeren kigger. Resten – placeringer, point og farver på rosetter – er sekundært. Det er et øjebliksbillede. Ikke en dom over hverken hund eller menneske. Det er selvfølgelig også en konkurrence, men det har ikke været derfor, jeg er kommet igen og igen. Det har været pga. de mennesker der har den samme interesse som jeg. Og i de år hvor jeg ikke har haft en hund at udstille, har jeg fotograferet, nydt snakken og ikke mindst den summen af varme og lærdom.
Meget vand er løbet gennem åen, siden jeg startede.
Magien, som jeg husker tilbage på, forsvandt ikke ved et uheld. Den falmede, fordi mennesker ændrer sig. Ringsiden plejede at være fyldt med ægte hundeelskere; nu er den alt for ofte fyldt med usikkerhed, jalousi og de interne konkurrencer.
De sociale medier har måske kun gjort det værre – folk dannede meninger, alliancer og deres egne meninger om mennesket, der står med med snoren i hånden, længe før de mødtes personligt. Omkostningerne ved udstillinger steg, det gav et øget pres, udstillere ankom stresset og forventede resultater.
Når oplevelsen var, at kendte ansigter vandt oftere end de ”bedste” hunde, så forsvandt tilliden til hinanden og til sporten.
Den gamle generation, dem der byggede det varme fællesskab, jeg husker, trådte tilbage –og de nye udstillere lærte aldrig den kultur at kende. Et sted undervejs glemte mange, hvorfor vi startede: hundene. Når hjertet forlader sporten, forlader varmen det også.
Sammen kan vi skabe den kultur vi ønsker.
Vi kan lave nok så mange regler, værdigrundlag og flotte formuleringer. Men i sidste ende er det ikke ordene, der former en kultur. Det er blikket, smilet, hånden på skulderen. Det lille “hej”.
Det er dér, det begynder.
Kunne jeg knipse med fingrene, og få det som jeg ville have det, ville jeg have en udstillingsverden, jeg kan stå inde for, – en, jeg trygt kan anbefale til mine hvalpekøbere, vores unge mennesker og ikke mindst vores egne børn –så skal vi turde tage ansvar for stemningen. For tonen. For måden vi møder hinanden på. En udstilling starter med et “hej”. At vi ser hinanden. Også dem, der ikke har stået der i årevis.
De erfarne ved præcis, hvem der er nye. Det kan ses i blikket, i usikkerheden, i den måde man febrilsk bladrer i kataloget på. Gå hen. Spørg. Forklar rækkefølgen. Vis, hvor resultaterne kommer op. Afmystificér det.
Når en ny får en kritik, der føles tung, så hjælp med at oversætte dommerens ord. Forklar nuancerne. Giv råd uden at være hård. Vejled uden at ydmyge. Man kan sagtens være ærlig og varm på samme tid.
Jeg ved godt, der allerede er mange der allerede gør det helt naturligt, men sammen skaber vi en forståelse af, hvad vi ønsker, for dem der
kommer efter os.
Ideerne er mange, får man en champion? Så kunne vi sammen fejre det på den næstkommende udstilling. Vinderen tager kage, bobler, en pose indpakkede brocher, Ikke for at prale – men for at sige: Når vi fejre sejleren sammen, bliver den større. Når vi deler glæden, bliver den smittende.
Det skaber varme. Og varme skaber fællesskab.
Der vil altid være konkurrence. Der vil altid være ambitioner. Det er en del af sporten. Men konkurrence behøver ikke at være kulde. Man kan godt ville vinde – og samtidig ville hinan-
den det godt. Og huske på vi er bare mennesker med en fælles interesse.
Og hvis der opstår en sag, et problem, en misforståelse? Så går man til hestens mule. Man taler direkte med den, det handler om. Ikke i krogene. Ikke i teltgangene. Ikke via “har du hørt at…”. Sladder slider. Samtale samler.
Vi bestemmer selv, hvilken kultur vi vil være kendt for. En, hvor nye står alene med tomme hænder og ondt i maven. Eller en, hvor de går hjem med følelsen af at være set, hjulpet og en del af noget større.
Kultur skabes ikke af store ord. Den skabes af os. Af det næste hej
Boston Terrier
Racerepræsentant: Tue Drachmann
tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com
Suppl.: Jesper Bech Østerlev Sambleben
tlf. 6763 0211 - mail@bostonterrier.dk 16 -
Kære alle medlemmer af Boston Terrier-racegruppen
Af Tue Drachmann
Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god start på 2026. Traditionen tro vil jeg bruge denne spalte til at gennemgå det foregående års mest vindende Boston Terriere på de danske udstillinger.
Årets mest vindende Boston Terrier i KSS 2025 blev Archa Von Samblebens Yoda (Opdrættet og ejet af Jesper og Michael Bech Østerlev Sambleben).
Årets mest vindende Boston Terrier i DKK
A Årets mest vindende Boston Terrier i KSS 2025; Archa Von Samblebens Yoda
Årets mest vindende Boston Terrier i DKK 2025; Archa Von Samblebens Halle Berry
2025 blev Archa Von Samblebens Halle Berry (Opdrættet og ejet af Jesper og Michael Bech Østerlev Sambleben).
Derudover lykkedes det igen i år en række
Boston Terriere at gøre sig bemærket i årskonkurrencerne mod KSS øvrige racer. Det blev til følgende podieplaceringer til Boston Terriere i KSS årskonkurrencerne.
Archa Von Samblebens Kato blev årets veteran nummer fire i KSS (Ejet af May-Britt Riggelsen og Peter Lockwood, Opdrættet af Jesper og Michael Bech Østerlev Sambleben).
Årets opdrætsklasse nummer tre i KSS gik til Kennel Archa Von Sambleben v. Jesper og Michael Bech Østerlev Sambleben.
Årets juniorhandler nummer 4 i KSS blev Mira Drachmann.
Stort tillykke til alle de ovennævnte vindere samt til alle andre der i årets løb opnåede flot-
rets mest vindende veteran nummer fire i KSS 2025; Archa Von Samblebens Kato
Årets mest vindende opdrætsklasse nummer tre i KSS 2025; Kennel Archa Von Samblebens
te resultater med deres hunde i udstillingsringene eller ved andre aktiviteter. Vi har jo alle hver især verdens bedste hund(e) både med frem og tilbage, hver eneste gang vi møder op. Som nogle måske har bemærket, er der i år også indført titler som årets sportshunde i KSS, så hermed skal lyde en opfordring til, at de af jer der gør jer i nogle af de relevante
hundesportsgrene, at I skal huske at gøre opmærksom på de point, I eventuelt opnår, således at Boston Terrierne også kan repræsenteres i disse konkurrencer, og I og jeres hunde kan få den hæder, I fortjener. Jeg glæder mig til forhåbentlig at støde på de fleste af jer i løbet af 2026 i den ene eller den anden forbindelse.
Årets mest vindende juniorhandler nummer fire i KSS 2025; Mira Drachmann.
19 -
Tibetansk Terrier
Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk
Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com
Nu skal vi se fremad!
’Vores nye klub’
Af Hanne Mathiasen
Tak den nye bestyrelse for deres kæmpe arbejde med at forsøge, at bringe Klubben for Små Selskabshunde på fode igen. Det er ikke en nem opgave, og det vil tage sin tid at genskabe et godt renommé.
I referatet fra medlemsmødet 1.11.25. læste jeg, at bestyrelse har til hensigt at inddrage racerepræsentanterne mere end tidligere. Det har været meget småt, hvad der tilflød os af informationer. Det vil jeg se frem til.
KSS’s nye udvalg
Et af de mange nye tiltag, som den nye bestyrelse har taget, er, at der er nedsat forskellige nye udvalg og opfordret menige medlemmer
til at melde sig. Den opfordring har Maj-Britt Christensen taget op. Hun har meldt sig til sundhedsudvalget. Udvalget dækker alle racer i KSS. Nogle af disse racer har store udfordringer, som vi kun kan håbe på, at udvalget kan hjælpe med at løse. Det skal blive spændende at læse et kommissorium for udvalget og følge deres arbejde. Udvalgene og deres medlemmer fremgår af hjemmesiden.
TTWC
I maj afholdes der kongres for vores race. Denne gang i USA. Pga. den politiske situation i USA er der desværre mange europæere, som fravælger at deltage. Jeg håber, der bliver lavet nogle fyldestgørende referater, men vil savne at være med, møde alle de herlige tibbefolk og blive inspireret af kloge foredragsholdere. Selv sidder jeg og tygger i pennen for at skrive rapporten fra Danmark. Konklusionen af status her er: ’Det går den vej hønsene skraber’. Registreringstallet for 2025 er nede på 11 plus 4 importer. Så skal det blive svært at finde deltage til arrangementerne, som forsøges sat i søen.
Kan vi selv gøre noget? Ideer modtages meget gerne.
Herefter har jeg overgivet pennen til Lene Andersen.
Tibetansk Rally Lydighed
Af Lene Andersen, ejer af Lepa og Kamala
I anledning af KSS’s første udnævnelser af Årets Sportshund, har jeg fået æren af at fortælle om mit Tibetanske Rally Liv. Jeg er den lykkelige ‘daglige leder’ af to Tibetanske Terriere - Lepa på 10 år og hendes datter Kamala på fem år.
I 2023 flyttede vi retur til Danmark efter en lang årrække i udlandet. Jeg ledte efter noget at lave med mine to hunde-piger og fandt rally - godt hjulpet af en dygtig instruktør hos DKK, Ea Skov.
Ea så hurtigt, at der var brug for adspredelse og nye opgaver, hvis jeg skulle holde deres fokus i længere tid ad gangen.
En tibetansk terrier er nemlig ikke særlig interesseret i en - efter deres mening - tungnem ejer - der bliver ved med at bede dem om at
udføre samme øvelse igen og igen! De vil have forandring, spænding, nye opgaver og få repetitioner for at ville være med! I hvert fald er det sådan for mine! Når man nu selv mener, at man er temmelig smart og lærenem, så skulle det jo ikke være nødvendigt at gentage den samme øvelse igen og igen, hvis man har vist, at man kan den!! Således udstyret med uendelig selvtillid startede vi til rally træning i foråret ’23 og var så klar til prøve udfordringerne i sommeren ’24. Her i Nordjylland er vi beriget med utrolig dygtige rally trænere - og det gælder virkelig om at finde de bedste - altså dem, der passer til hunde & fører. Og det gjorde vi! Så allerførst tusind tak til Ea Skov, Jennifer Riis og Laila
H. Sørensen - uden disse tre fyrtårne havde vores rally karriere aldrig taget fart!
Vi startede på Begynder Niveau, - hvilket foregår med line, så det bliver aldrig rigtig pinligt. Der blev svedt og arbejdet med øvelser og til prøverne blev der rystet så meget på hænderne, at snoren af og til blev tabt. Men det gik. og vi klarede skærene rimelig godt. Begge hunde blev Begynder Mester og fik Begynder Bronze, så det gik jo som smurt! Lepa, som er en ægte tibbe med masser af selvstændighed og udstråling, gik til 100 point i sin første prøve og blev Rally Begynder Mester i et hug! Jeg burde dér have indset, at selvom jeg holdt snoren, var det hende, der besluttede at gå til 100.
Så begik jeg den - for mig og os - fadæse at tro, at jeg var god til rally!! - og vi rykkede op i Øvet.
Af med snoren og så i gang! Mange siger, at det er lettere at gå uden snor, fordi man ikke bliver straffet i point for stram snor! - korrekt, det gør man ikke, men…. til gengæld er der noget, der hedder afstand i fri ved fod, kontrol over hund m.v. Alt sammen fint, hvis man ikke har en hund, der gerne selv bestemmer, hvor underholdende prøvebanen skal være!
Hos os er Kamala rimelig sikker. Hun laver egentlig kun fejl, hvis føreren ikke gør sit arbejde ordentligt - og det er vel ok!
Lepa til gengæld, medbringer sit underholdningsgen og beslutter på dagen, om vi skal se high five og bamse-sit på banen (jeg tænker ikke, at jeg behøver at skrive, at disse øvelser ikke er en del af rally-paletten), så da ved jeg aldrig, om jeg går på banen med en dovenlars, der slæber poterne fem meter bagved mig, en absolut enestående show-dog, der sætter hver eneste pote helt korrekt eller en 10 måneders hoppe bold, der bliver dommerens favorit, men også placerer mig bagerst til præmieoverrækkelsen. Men det gør nu faktisk ikke noget. Jeg synes nemlig også, at det er sjovt (efter at have øvet mig på det en del tid), og jeg foretrækker i hvert fald til enhver tid en superglad hund, der har en fest, fremfor en lidt træt præstation
hvor kedsomheden lyser ud af damen.
Det er helt klart for mig, at vi har udviklingspotentiale (læs store forbedringer at opnå), men vi har det sjovt og det kan også noget!
Kamala har fået sin Øvet Guld Roset og Lepa får den næste gang hun beslutter at gå en flot bane i korrekt spænding.
Vi fortsætter i dette år - i hvert fald indtil sommer med at gå niveau Øvet!
Jeg drømmer om at opnå en Dansk Rally Champion titel engang - men indtil videre leger vi os gennem Øvet og så ser vi, om det nogensinde kommer indenfor rækkevidde.
Hvis jeg skulle gøre noget om, ville det være at få lidt mere prøverutine, inden vi rykkede op. Både for at opbygge min prøve-selvtillid og for at blive lidt mere rutineret som begyndere, inden vi rykkede op, men det er en konklusion for mig, og den kan være fuldstændig anderledes for en anden udøver.
Når alt dette så er nævnt, vil jeg gøre klart, at jeg til enhver tid vil anbefale enhver hundeejer at dyrke rally. Det er en fantastisk sport, hvor der er plads til alle typer - både ejere og hunde - og man er søde ved hinanden. Til prøverne får man gode råd, opbakning og klapsalver fra både dem, som man kommer til at stå bagved eller foran til præmie-overrækkelsen og de øvrige tilstedeværende. De fantastiske dommere, som vi har i sporten, tager sig tid til at give konstruktive tilbagemeldinger efter en prøve, så man tager hjem med nye ideer og aldrig - aldrig oplever man, at en dommer sender en af banen uden et positivt klap på skulderen - selv når ens hund agerer cirkushund i stedet for rally ekvipage!
Der er ikke så mange tibetanske terriere i rally-sporten endnu. Mit store forbillede er Birgit Munk, som gennem årene har vist, hvad man kan opnå med flot førerarbejde indenfor rally (og for hendes vedkommende også lydighed). Hun og Marley (Lamlux Dzonka All Inclusive) er absolut min inspiration, og jeg glæder mig over, at hun også fungerer som min rådgiver, når jeg engang imellem ‘går på grund’ og har brug for et råd og et synspunkt for at kom-
me videre. Tusind tak Birgit, - du har virkelig gjort en forskel for os. Til sidst en kæmpe tak til alle de fantastiske mennesker, der er i sporten: arrangører, hjælpere, sponsorer, dommere, sekretærer, træne-
re, udøvere og de virkelig mange, der lægger timer i at bidrage til, at alle får den bedste oplevelse af alt, hvad vi deltager i. TUSIND TAK!
Med ønsket om et mildt forår!
20 -
Prazsky Krysarik
Racerepræsentant:
Kamilla Mosegaard Jensen
Tlf.: 2247 6693 (træffes først på SMS) rottehund@hotmail.com
Statistisk for 2025
Af Camilla Moesgaard Jensen
Hvalpekuld: 2 kuld
Kuld af Kennel Dansih Divine: to hanner – en tæve
Kuld af Charlotte Fenst: en han –to tæver
Import overførelser: Syv hunde er blevet overført til DKK registret
Patella Luxation attest udført: Tre hunde
PL 0/0 = 3 stk.
Forårs træf
Hen over foråret bliver der afholdt træf for ra-
cen Prazsky Krysarik.
19 april kl. 12 – Køge
24 maj kl. 12 – Vipperød
6 juni kl. 12 – Hårlev
20 juni – i forbindelse med Vejen udstilling Mere info om træffene kan findes på ”Prazsky Krysarik Gruppen” facebook side under begivenheder.
Små mirakler kom til verden.
Af Kamilla Mosegaard Jensen
Fire små tæver kom til verden den 31. januar 2026 i Kennel Keyshia’s. Årets første kuld i racen Prazsky Krysarik. Fødslen var ikke helt uden besvær, da alle pigerne kom baglæns, men Qaya (Danish Divine The Queen of Nigth) var sej og fødte dem alle inden for 2½ time og har været en super mamma for dem.
24 -
Lhasa Apso
Racerepræsentant
Rikke Mai Lindholm
rikkemajlindholm@gmail.co
Af Hanne Laursen
Jeg er den stolte opdrætter af Verner aka Pe dersen i daglig tale.
For andet år i træk som racervinder i KSS. Fantastisk hund, altid glad og fuld energi.
Vi elsker hans væsen både i dagligdagen og I ringen. Og glæder mig til endnu flere udstil lingseventyr med ham i ringen i både indudland.
Xissng’s Verner. DKCH CZCH PLCH CIB
KLBV 2024 - 2025
DKJV22 DKJUCH AGRIAJW23 KLBJCH KLBCH
TOY Winner - Newyear winner 2026 m.m
Opdrætter Hanne Laursen
Ejer: Rikke Maj Lindholm og Hanne Laursen.
