Kiropraktoren NR4_2025_WEB

FAG BLAD E T

NR. 4 • VI N TER 20 25

PORTRÆT: ANJA OG HELLE FORTÆLLER

Mød de to nye bestyrelses­ medlemmer og læs om deres visioner for foreningen og få indblik i, hvad de vil arbejde for i det kommende år.

Læs hvordan Velliv-foreningen styrkede trivsel og samarbejde i klinikken, og hvilke erfaringer de tager med sig videre.

6

FAGLIG KONGRES 2025:

NY BESTYRELSE

12

Tak for en fantastisk velover­stået Faglig Kongres og general­ forsamling. 3 dage med faglig inspiration og fællesskab.

22

Hellere på forkant ”Det er nemlig med økonomien som med kroppen – det kan bedre betale sig at forebygge end at helbrede” Steen Jensen Partner, Statsautoriseret revisor i Redmark

I en verden i forandring handler det om at være på forkant – hos Redmark får du en rådgiver, der hjælper dig med at se mulighederne, håndtere udfordringerne og træffe beslutninger, der styrker din forretning både nu og i fremtiden. Vores rådgivning bygger på solid faglighed, dyb brancheindsigt og en god forståelse for din virksomheds behov. Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder, med kontorer på tværs af landet og over 400 dedikerede medarbejdere, har vi størrelsen til at løfte dine høje ambitioner og gøre en mærkbar forskel for dig. Læs mere på www.redmark.dk

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

INDHOLD

11 Kender du til dine medlemsfordele? Hvis ikke, så kig med lige her, eller hop ind på vores nye hjemmeside og få overblik over alle de fordele, dit medlemskab giver.

Politisk indflydelse og initiativ

Som medlem er du en del af et fagligt interessefællesskab, der arbejder for fagets position i sundhedsvæsenet og for udviklingen af faget.

Målrettet og personlig rådgivning

Vi tilbyder vejledning gennem hele dit studie­ og arbejdsliv, bl.a. om løn, arbejdsforhold, klagesager, ferie og barsel. Vi har din ryg hele vejen.

18

LÆGEDAGE 2025

OPDATERINGER OG NYHEDER FRA FNKS

Dyk ned i Lægedage. DKF viser vejen for tværfagligt samarbejde.

FNKS’ bestyrelse var igen i år med som studentermedhjælpere til både fagligt årsmøde og lægedage. Læs med, når de fortæller om deres oplevelser fra årets arrangementer.

MEDLEMSFORDELE

SOM MEDLEM AF DKF FÅR DU:

14

Støtte når det brænder på

Vi tilbyder mægling, hvis der opstår konflikter på arbejds­ pladsen. Gennem dialog arbejder vi på at finde løsninger, der fungerer for alle parter.

ion på farten

ensionsordning er blevet et i 2025, så tjek om den g matcher dine behov.

on på farten giver dig tigt overblik over din onsordning. Scan QRn nedenfor og svar på enkelte spørgsmål – så WTW’s analyse og ring af din opsparing og ringsdækning.

Fagligt fælleskab og netværk

Gennem arrangementer, lokalt engagement i kredsforeninger og deltagelse i Faglig Kongres bliver du en del af et fagligt og socialt fællesskab og netværk, der – ligesom dig – brænder for faget.

Forsikring og pension

Som medlem får du adgang til nogle ganske særlige pensions­ og forsikringsvilkår. Der er fx ikke andre, der kan tilbyde dig en fag invalitets­ forsikring, hvor du er dækket ved tab af erhvervsevne.

Inspiration og viden

Hver uge udsendes nyheds­ breve med viden om sundheds­ området, som har indflydelse på din hverdag, og fire gange årligt udkommer Fagbladet Kiropraktoren, der giver dig ny viden og inspiration.

Lån og Spar

Som MedlemsKunde får du blandt andet fagspecifik rådgivning, Danmarks højeste rente på lønkontoen, betalings­ kort uden årlige gebyrer. Det betaler sig nemlig at være en del af et godt fællesskab.

Sammen kan vi mere

Sammen står vi stærkere – både overfor beslutningstagere og i sundhedsvæsenet generelt. Sam­ men sætter vi kiropraktik på dagsordenen, så vi kan sikre den bedste behandling for de mange med muskuloskeletale lidelser.

Erhvervsansvarsforsikring

Som medlem af Dansk Kiro­ praktor Forening er du dæk­ ket af en særlig forsikring for erhvervsansvar hos CODAN. Forsikringen dækker erhvervs­ ansvar, retshjælp og produktansvar.

DKF MEDLEMSFORDELE: MERE END DU FORVENTER

Opdag hvordan du kan få mest muligt ud af dit medlemskab.

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen Redaktør Isabella From Design & produktion GrafiskPA aps Forsidebillede: Anders Bach

4

Siden sidst

19 Leder 21 DSK bestyrelse 28 Årets priser 30 Fagligt spor 34 Kiropraktorernes Videnscenter 47 Det sker i din kreds og region

KIROPRAKTOREN nr. 1 2026 Udkommer december. Annoncedeadline 1/2-26 Annoncer DKF@DKF-annoncer.dk www.dkf-annoncer.dk · Tlf. 4397 1023

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

3

SIDEN SIDST Celina Albrecht-Beste

En del af Danica Pensions Forebyggelsesalliance Dansk Kiropraktor Forening er nu optaget i Danica Pen­ sions Forebyggelsesalliance. Medlemskabet giver DKF mulighed for at bidrage til det fælles arbejde med at styrke forebyggelse og folkesundhed i Danmark. Formålet med at indtræde i alliancen er at støtte alliancens brede forebyggelses­ dagsorden og samtidig bringe kiroprak­ torernes særlige viden om bevægeap­ paratet i spil. Ryg- og nakkesmerter er blandt landets største folkesundheds­

udfordringer og står for en betydelig del af både sund­ hedsudgifter og sygedage. Her kan kiropraktorerne, som årligt møder næsten 400.000 patienter, spille en central rolle med tidlig afklaring, rådgivning og forebyg­ gelse. DKF ser frem til samarbejdet med de øvri­ ge medlemmer af alliancen og til at brin­ ge kiropraktorfagets viden og erfaring i spil i arbejdet for et mere forebyggende Danmark.

DKF med i alliance for stop af salg af tobak og nikotin i 2035 Dansk Kiropraktor Forening er op­ taget i den tværfaglige alliance, der arbejder for at stoppe salg af tobak og nikotinprodukter i Danmark fra 2035. Alliancen samler sundheds- og patientorganisationer med et fælles

4

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

mål om at beskytte folkesundheden. Tobak og nikotin skaber fortsat stor sundhedsskade og afhængig­ hed, særligt blandt børn og unge og koster hvert år 16.000 danskere livet. For DKF handler deltagelsen både om at styr­ ke relationerne til centrale aktører på sundhedsområdet og om at støtte den brede dagsorden for forebyggelse og folkesundhed.

Tak for en god general­forsamling Et stort tak til alle, der deltog i årets generalforsamling lørdag den 8. november! Det blev en rigtig god dag med engagerede medlemmer, spændende drøf­ telser og masser af energi til det videre arbejde i DKF. Vi sætter stor pris på det flotte engagement og de mange gode input, der blev delt undervejs – både i debatten og i pauserne. Sammen skaber vi et stærkt fællesskab og sætter retningen for DKF’s arbejde fremadrettet. Vi glæder os til et nyt år med spændende initiativer, faglig udvikling og fortsat samarbejde med jer alle.

Region Syddanmark tiltræder aftale om specialistvurdering samt udlægning af røntgen og ultralyd Region Syddanmark har tilsluttet sig aftalerne om specialistvurdering og udlægning af røntgen- og ultra­ lydsundersøgelser til kiropraktorer. Det giver patienter hurtigere adgang til diagnostik og aflaster hospitalernes billeddiagnostiske kapacitet. Formand for Dansk Kiropraktor Forening, Michael Christensen, har i den forbindelse udtalt: ”Det glæder mig, at Region Syd har tiltrådt aftalen. Med udlægning af røntgen og ultralyd til kiropraktorerne samt den nye mulighed for henvisning til specialistvurdering hos kiropraktoren styrkes vores rolle som specialister på mu­ skel-led-området betydeligt – og patienterne får bedre adgang til sammenhængende tilbud.”

Også kiropraktor og praksiskonsulent i regionen, Mikael Busse, fremhæver det stærke samarbejde bag aftalen. Dansk Kiropraktor Forening håber, at flere regioner vil følge efter. På hjemmesiden kan du holde dig opdateret med løbende information om ydelser.

Formand og næstformand genvalgt - derudover byder foreningen to nye bestyrelsesmedlemmer velkommen

Stort tillykke med valget Andreas Bue Tøllner og Amalie Horstmann Nøddeskou-Fink. Vi glæder os til et godt og konstruktivt samarbejde. Amalie Horstmann Nøddeskou-Fink

Ved Dansk Kiropraktor Forenings generalforsamling blev Michael Christensen genvalgt som formand. Dermed tager han endnu en perio­ de i spidsen for foreningen. ”Jeg er meget taknemmelig for den tillid, medlemmerne viser mig. Der ligger fortsat vigtige opgaver foran os – både i forhold til at styrke vores faglige fællesskab og i at sikre de bedste rammer for kiropraktisk prak­

sis. Jeg glæder mig til at fortsætte det arbejde sammen med resten af bestyrelsen,” siger Michael Christen­ sen. Kort efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og her blev Jacob Toft Vestergaard genvalgt som næstformand. Samtidig kunne vi byde to nye med­ lemmer af bestyrelsen velkommen.

Andreas Bue Tøllner

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

5

PORTRÆT AfAf Navn Isabella Efternavn From

Nye rammer - større

Anja Aabech og Helle Dalhoff driver klinikken Kiropraktor|dk i Vanløse, hvor de i 12 år har arbejdet side om side som klinikejere. ”Vi startede lige herovre i lokalerne overfor på første sal, hvor Henrik Uldahl og Steen Mortensen startede klinik,” fortæller Helle og peger. ”Der var vi i cirka fem år. Vi ville gerne blive større, alt var meget gammelt og med en bodega nedenunder kom der ofte røg op igennem vores køkken. Det var lidt som at komme ind gennem en rygerkupé,” griner Anja.

6

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

De var faktisk allerede begyndt at kigge efter andre lokaler, da muligheden bød sig: ”Lige før corona i 2020 valgte vi at overtage det her le­ jemål fra Danske Bank, som skulle lukke. Vi kunne se potentialet i at gøre det til en større klinik. Vi håbede på sigt at blive så mange, at vi kunne fylde lokalerne selv,” siger Anja.

muligheder

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

7

I dag er de fem kiropraktorer, tre sekretærer og en sekretærvikar. Der­ udover har de lejet lokaler ud til bl.a. kropsterapeuter og psykoterapeuter, som driver deres egne forløb. ”Det fungerer godt, og så deler vi bare køkken og toiletter,” fortæller Anja. ”Vi er stille og roligt blevet flere kiropraktorer, fordi der var plads til det. Og netop den ekstra plads, har gjort det muligt at indrette et helt babyområde, fordi vi har så mange spædbørn. Det er lækkert at kunne sige til forældrene, at de bare kan gå derned, hvor der er mere ro,” supple­ rer hun. En turbulent start Flytningen var dog ikke uden udfordringer. ”Vi gik i gang med at renovere, og det tog nogle måneder med en masse bøvl. Vi var allerede flyttet herover, lige inden det hele pludselig lukkede ned i perioden med corona, så det var ret turbulent. Det var virkelig ikke sjovt, pludselig stod vi med nye lokaler og lån, og det blev svært at trække vejret,” husker Helle. Der var også udfordringer med håndværkerne. ”De ville i gang med at male, selvom vi stadig rev vægge

ned. Heldigvis kunne vi bruge Anjas mand, som er bygningsingeniør og laver byggerådgivning, han var en kæmpe hjælp,” fortæller hun. Brikse og inventar skulle flyttes fra 1. sal i de gamle lokaler. ”Det var hel­ digvis ikke os selv, men et flyttefir­ ma. Stakkels gutter, det var lige før, de skulle have haft gratis behand­ ling bagefter,” griner Helle. Der var også de helt særlige udfor­ dringer ved at overtage en tidligere bank. Med i købet fulgte nemlig en bankboks, og den tunge dør måtte de have manøvreret ud af klinikken. Men selve boksen fik lov at blive og er nu blevet en del af klinikken: ”Vi lavede røntgen nede i den gamle bankboks. Patienterne synes, det er mega sjovt,” fortæller de begge med et grin. Hårde år og en nødvendig orlov Kort efter flytningen blev presset ekstra stort, da Helle måtte tage tre års orlov for at passe sin datter. ”Det var der, hvor der var maks pres på for mig, siger Helle. Jeg kan slet ikke huske processen. Og Anja måtte køre det hele videre selv,” supplerer hun.

”Vi søgte Velliv-fonden om hjælp, fordi vi havde været så pressede. Det handlede om ren overlevelse i lang tid, samtidig med at økonomien var stram. Vi havde brug for ansatte, som kunne tage Helles patienter, og det blev typisk turnusassistenter, fortæller Anja”. Velliv-støtte og nye indsigter Da Helle vendte tilbage, skulle sam­ arbejdet genfindes. ”Der oplevede vi konflikter og bøvl. Så fandt vi ud af, at man kunne søge Vellivforeningen til projekter om arbejdsmiljø – og det gjorde vi. For et års tid siden fik vi 66.000 kroner, og det projekt har vi netop afsluttet,” fortæller Anja. De har gennemført fire workshops med fokus på psykologisk tryghed, samarbejde og kommunikation. ”Vi startede faktisk med at hyrde får i en stor fold, det var virkelig sjovt, og meget sværere end man skulle tro”, fortæller de begge. "Det siger jo rigtig meget om at kunne samarbej­ de og kommunikere – hvem er dem, der bare drøner afsted, og hvem står og planlægger og observerer? Nogle har brug for at få meget at vide, inden de går i gang med en ny opgave, mens andre bare gerne vil i gang," siger Helle. Øvelsen gjorde netop forskellene i teamets arbejdsstile tydelige og gav en ny forståelse af samarbejdet.

”Vi er blevet klogere på os selv, vores ledelsesprofiler og vores reaktionsmønstre. Noget af tiden stod vi bare og observerede, og det var tydeligt, at teamet selv kunne finde løsninger,” siger Anja.

...

8

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Nye vaner i ledelse og samarbejde Arbejdet med psykologisk tryghed og kommunikation har haft stor effekt for trivslen:

”Vi kunne mærke, at stress og sygemeldinger begyndte at komme - og vi var nødt til at ændre noget. Forløbet har været livsredende. Det har givet os redskaber til at støtte hinanden og teamet bedre,” fortæller Anja.

...

Helle uddyber: “Vi har lært, at man nogle gange skal trække vejret og være nysgerrig i stedet for at have en tendens til at blive sur og frustre­ ret. Der er altid en årsag til, at nogen gør, som de gør. Den forståelse har givet en anden åbenhed”. “Vi har også haft en tendens til selv at tage alle problemerne på os. Nu giver vi teamet mere ansvar for at finde løsninger sammen. Det er en lille ting, men en kæmpe forskel,” tilføjer hun.” Men rejsen har også været hård. ”Efter alt det, vi havde været igen­ nem, kunne vi godt mærke, at der kom sygemeldinger og stresssymp­ tomer. Vi troede egentlig, vi havde en åben kultur, men vi ramte ikke helt plet. Og vi er jo på ingen måde færdige som ledere – vi skal hele tiden huske, at vi ikke er uddannede til det,” siger Anja. Helle supplerer: ”Det kan være det hårde ved at være klinikejere. Vi er jo ’bare’ kiropraktorer, og pludselig skal vi også finde ud af, hvordan vores vi­

sion bliver en del af medarbejdernes. Det kræver, at vi lærer os selv bedre at kende – både styrker og svaghe­ der. Forløbet har gjort os klogere på teamet, men det var også en hård omgang, især for sekretærerne. Da to blev sygemeldt oveni problemer­ ne med KIR-cacs, nåede vi at tænke: ’Skal vi tilbage? Og havde det ikke ændret sig, så var vi blevet nødt til at flytte tilbage. En investering i fremtiden Selvom forløbet har krævet både tid og penge, er de ikke i tvivl om værdien: ”Vi var simpelthen ikke nået hertil uden fonden. Så havde vi haft endnu flere sygemeldinger,” siger Helle. I dag mærker de forskellen i hverda­ gen: ”Vores team føler sig mere hørt og er mere inddraget i beslutninger. Vi er blevet bedre til at sige: skal du lige have en pause? Eller: vi lukker din kalender ned i dag. Det har væ­ ret meget givende.

Selvom flytningen var en udfordring, er de i dag glade for beslutningen: ”Havde det været første gang, vi skulle starte klinik uden patient­ grundlag, havde vi ikke gjort det. Men vi havde en velfungerende kli­ nik, så det var egentlig ’bare’ at skifte lokation,” fortæller hun. Nu ser de fremad ”Vi er glade og tilfredse, vi kan se en masse muligheder og en fremtid med endnu mere potentiale. Og nu må vi snart til at renovere igen - det er jo ligesom derhjemme, der er altid noget at tage fat i,” afslutter de med et smil.

Familieprojekt og fremtidstro

”Vi har haft stor hjælp hjemmefra. Anjas mand har lagt masser af timer i renoveringen, og min mand, som er ITingeniør, har stået for al it. Så det er lidt af en familievirksomhed,” smiler Helle.

...

Læs mere her

Velliv Foreningen støtter lokale initiativer, der styrker trivsel og mental sundhed for voksne.

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

9

Økonomisk tryghed i hverdagen

Din pensionsordning hos Danica er dit økonomiske sikkerhedsnet

Pension på farten

DKF’s pensionsordning i Danica sikrer:

Pension på farten giver dig et hurtigt overblik over din pensionsordning. Scan QRkoden nedenfor og svar på nogle enkelte spørgsmål – så får du WTW’s analyse og vurdering af din opsparing og forsikringsdækning.

• Økonomisk tryghed for dig og din familie • En opsparing til dit liv som pensionist • Forsikringer, så du kan få erstatning og behandling ved skade og alvorlig sygdom

WTW er DKF’s uvildige rådgiver, og det betyder, at du kan få rådgivning om pension og forsikringer – uafhængigt af banker og pensionsselskaber. +45 8813 9282 dk-pension@wtwco.com

Din pensionsordning er blevet fornyet i 2025, så tjek om den stadig matcher dine behov.

Kender du til dine medlemsfordele? Hvis ikke, så kig med lige her, eller hop ind på vores nye hjemmeside og få overblik over alle de fordele, dit medlemskab giver.

Politisk indflydelse og initiativ

Som medlem er du en del af et fagligt interessefællesskab, der arbejder for fagets position i sundhedsvæsenet og for udviklingen af faget.

Fagligt fælleskab og netværk

Målrettet og personlig rådgivning

Vi tilbyder vejledning gennem hele dit studie- og arbejdsliv, bl.a. om løn, arbejdsforhold, klagesager, ferie og barsel. Vi har din ryg hele vejen.

Inspiration og viden

Støtte når det brænder på

Vi tilbyder mægling, hvis der opstår konflikter på arbejds­ pladsen. Gennem dialog arbejder vi på at finde løsninger, der fungerer for alle parter.

Sammen kan vi mere

Gennem arrangementer, lokalt engagement i kredsforeninger og deltagelse i Faglig Kongres bliver du en del af et fagligt og socialt fællesskab og netværk, der – ligesom dig – brænder for faget.

Hver uge udsendes nyheds­ breve med viden om sundheds­ området, som har indflydelse på din hverdag, og fire gange årligt udkommer Fagbladet Kiropraktoren, der giver dig ny viden og inspiration.

Sammen står vi stærkere – både overfor beslutningstagere og i sundhedsvæsenet generelt. Sam­men sætter vi kiropraktik på dagsordenen, så vi kan sikre den bedste behandling for de mange med muskuloskeletale lidelser.

Forsikring og pension

Lån og Spar

Erhvervsansvarsforsikring

Som medlem får du adgang til nogle ganske særlige pensions- og forsikringsvilkår. Der er fx ikke andre, der kan tilbyde dig en fag invalitets­ forsikring, hvor du er dækket ved tab af erhvervsevne.

Som MedlemsKunde får du blandt andet fagspecifik råd­givning, Danmarks højeste rente på lønkontoen, betalings­ kort uden årlige gebyrer. Det betaler sig nemlig at være en del af et godt fællesskab.

Som medlem af Dansk Kiro­ praktor Forening er du dæk­ ket af en særlig forsikring for erhvervsansvar hos CODAN. Forsikringen dækker erhvervs­ ansvar, retshjælp og produktansvar.

MEDLEMSFORDELE

SOM MEDLEM AF DKF FÅR DU:

Ny bestyrelse i DKF Byd velkommen til bestyrelsens to nye medlemmer: Amalie Nøddeskou og Andreas Tøllner. På årets generalforsamling blev to nye kræfter valgt ind i DKF’s bestyrelse. Her kan du læse med og møde dem begge – inden vi dykker ned i deres tanker, motivation og visioner for foreningen og faget.

i DKF’s bestyrelse er for mig et na­ turligt næste skridt, hvor jeg kan være med til at sætte retning og bidrage til udviklingen til gavn for professionen. Det er et ansvar, jeg med ydmyghed – men også stort engagement – kaster mig ud i.

ANDREAS TØLLNER Andreas arbejder som kiropraktor på Rygcenter Syddanmark, hvor han er med til at udrede, behandle og vejlede patienter med rygsmerter. Han har erfaring fra både klinisk praksis og det sundhedsorganisatoriske felt, og ser bestyrelsesarbejdet som en naturlig forlængelse af sit engagement i professionen. Hvorfor har du valgt at engagere dig i bestyrelsesarbejdet? Jeg har altid gerne villet være med til at udvikle og gøre en forskel. Jeg har tidligere været en­ gageret i FNKS, DKF’s ansatteud­ valg og KKF, fordi jeg synes, det er både sjovt og givende – personligt såvel som fagligt. At blive valgt ind

12

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Hvad håber du at kunne bidrage med? Jeg håber at kunne bidrage med solid viden og indsigt, som jeg kan bringe i spil, når vi skal udvikle og implementere vores politik og ret­ ning som forening. Med erfaring fra både primær- og sekundær­ sektoren samt det sundhedsor­ ganisatoriske felt har jeg en bred forståelse for sundhedsvæsenet – og det er den faglighed, jeg håber at kunne bringe med ind i besty­ relsesarbejdet. Hvad motiverer dig i dit fag som kiropraktor? At kunne gøre en forskel – ikke kun for patienterne, men også for kollegaer og professionen som helhed. Vi kiropraktorer er unikke og har en ekspertise og en bredde inden for bevægeapparatet, som ikke findes andre steder i sund­ hedsvæsenet. Den styrke skal vi have endnu mere i spil. Er der et særligt område, du brænder for at udvikle i foreningen eller faget? Der er mange områder, jeg synes

er spændende, og nogle af dem blev også fremhævet i præsen­ tationen af mig op til general­ forsamlingen. Ét område kunne være digitalisering, hvor det blandt andet indeholder at sikre, at kiropraktorerne bliver en endnu mere integreret del af det digitale sundhedsvæsen. Mange digitale løsninger er ikke noget, man di­ rekte ser, men de spiller en vigtig rolle i den kliniske hverdag. Andre løsninger er mere synlige – for ek­ sempel kiggeadgang til FMK eller mulighed for at tilgå patienternes Sundhedsjournal. Vi som professi­ on skal være med på den digitale rejse, og her skal vi som bestyrelse tænke det ind i vores politik og projekter. Hvad glæder du dig mest til som nyt medlem af bestyrelsen? At komme i gang sammen med resten af bestyrelsen og være med til at fortsætte den spændende udvikling, som foreningen og pro­ fessionen allerede er i gang med. Derudover ser jeg frem til at følge, hvordan det nye sundhedsvæsen kommer til at tage form i de kom­ mende år – med Region Østdan­ mark, sundhedsrådene, opgaveg­ lidning osv. Det bliver spændende at se, hvor kiropraktorprofessionen kommer til at stå i den udvikling.

ger om at kunne gøre en forskel og glæder mig til at få et dybere indblik i bestyrelsesarbejdet, dén politik, der indgår i det, hvilke bar­ rierer, der eventuelt ligger i vejen for de ting, jeg håber på at kunne gøre noget ved, og bare generelt lære en masse, så jeg ved, hvordan jeg bedst muligt kan bidrage.

AMALIE NØDDESKOU Også Amalie Nøddeskou bringer både erfaring og engagement med ind i bestyrelsen. Amalie arbejder til daglig som kiropraktor hos KiroPraktisk i Svendborg. Hun har I sin studietid siddet flere år i bestyrelsen i FNKS og stod i spidsen for at genoprette Internationalt Udvalg (WCCS SDU). Hvorfor har du valgt at engagere dig i bestyrelsesarbejdet? Der er flere grunde til, jeg har valgt at engagere mig i bestyrel­ sesarbejdet. Først og fremmest har jeg et kæmpe kiropraktorhjer­ te. Jeg elsker vores profession, vo­ res håndværk, vores dybdegående viden, og dén måde, vi hjælper vores patienter på. Jeg elsker at engagere mig i de ting, jeg laver, og føler altid, jeg får så meget godt igen fra dén tid, jeg lægger i det. Samtidigt føler jeg også, vi alle har et ansvar for at hjælpe til dér, hvor vi kan. Hvis tingene skal køre videre, bliver der nødt til at være et kontinuerligt rul samt videns- og meningsudveksling, og dér har vi unge også et ansvar for at deltage og møde op, så tingene naturligt kan køre videre. Jeg har også en masse forhåbnin­

Hvad håber du at kunne bidrage med? Jeg håber at kunne bidrage til bestyrelsen med en masse forskel­ lige ting. Jeg ved, at jeg kommer med en masse engagement og gåpåmod. Jeg er stadig relativt ”ny” i verden som færdiguddannet kiropraktor, så der er formentlig mange ting, fokuspunkter, eller områder, der kunne ønskes ander­ ledes eller ændret, som jeg vil gå til med en ung naivitet og tro på, at man da må kunne gøre noget ved det. Dette forventer jeg selv­ følgelig at blive meget klogere på, for der er selvsagt nogle ting, der af den ene eller anden grund ikke kan ændres. Men som udgangs­ punkt ser jeg det som en force, at jeg endnu ikke er præget af, hvad der tidligere har været gjort eller ikke har været muligt, og derfor måske er klar på at gå til nogle fokusområder med en anden tilgang eller nye idéer. Jeg ved dog også, at jeg har me­ get at lære, og glæder mig både til dén del, og til at indgå som en del af bestyrelsen – specielt på dette tidspunkt, hvor der virkelig er sket nogle spændende og nye ting over de sidste år.

og jeg er enormt glad for at kunne bidrage til dette. Jeg elsker kom­ binationen af vores brede, dybe viden og diagnostik sammen med arbejdet med et håndværk, man hele tiden kan forfine og lege med at udvikle eller tilpasse til den enkelte og dennes problematik. Samtidigt tror jeg også, vi skaber et vigtigt rum for mange af vores patienter, fordi vi har tid og lytter, og dén del af vores arbejde er også rigtig vigtig for mig. Og så findes der intet bedre end at have en patient, der kommer kravlende ind til konsultationen, og efterfølgende er i stand til gå derfra. Det fascinerer mig stadig, at vi kan være facilitatorer for dette. Er der et særligt område, du brænder for at udvikle i foreningen eller faget? Som det fremgår af ovenstående, brænder jeg for kiropraktikken og synes, vi har enormt meget godt at bidrage med. Jeg håber på at kunne styrke forståelsen af vores rolle, så patienter hurtigere får den rette behandling, og sundheds­ væsenets ressourcer bruges mere effektivt. En større forståelse for kiropraktikkens rolle kunne spare både tid og ressourcer i sundheds­ væsenet og sikre, at patienterne hurtigere kommer til den rette be­ handler. Og så er jeg sikker på, at der dukker yderligere inspiration op i takt med, at jeg kommer dy­ bere ind i bestyrelsesarbejdet og arbejdsgangene, afslutter Amalie.

Hvad motiverer dig i dit fag som kiropraktor? Det er svært at udpege én ting, for jeg er simpelthen så glad for alt ved mit job som kiropraktor (dog måske med røntgenbeskri­ velser på sidstepladsen). Jeg synes generelt, vi gør en kæmpe forskel,

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

13

LÆGEDAGE Af Navn Efternavn

Stærk faglig tilstedeværelse:

14

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Kiropraktorer mødte stor interesse på Lægedage 2025

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

15

Dansk Kiropraktor Forenings deltagelse i Lægedage 2025 blev et tydeligt bevis på, at samarbejdet mellem kiropraktorer og

almen praksis er i stadig positiv udvikling. Lægedage samlede omkring 2500 læger

og praksispersonale, og mange deltagere lagde vejen forbi DKF’s stand for at blive opdateret på viden, stille spørgsmål

og drøfte de ændringer, der præger det

tværfaglige samarbejde i primærsektoren. Som noget nyt i år var DKF’s tilstedeværelse på Lægeda­ ge i tæt samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK), som sammen med FNKS og flere engagerede kiropraktorer bemandede standen. DSK’s deltagelse bragte flere perspektiver i spil og sikrede en bred og kva­ lificeret faglig repræsentation. DSK’s forperson, Anna Stolpe fortæller:

Generelt var der en tydelig oplevelse af, at interessen for kiropraktorernes kompetencer er voksende blandt landets praktiserende læger. Ikke mindst blev den nye rammeaftale om specialistvurdering hos kiropraktoren mødt med stor velvilje og nysgerrighed. Flere læger gav udtryk for, at aftalen skaber en mere tydelig og fleksibel tilgang til håndtering af patienter med muskuloskeletale problemstillinger. Flere læger fra andre regioner end Region Syddanmark udtrykte håb om, at ydelsen snart bliver udbredt i hele landet. Andre fortalte, at de allerede har ændret deres henvisningspraksis og nu henviser markant flere pa­ tienter til kiropraktor for at sikre en hurtig og kvalificeret vurdering af blandt andet ryg- og nakkesmerter. På samme tid blev det tydeligt, at der stadig findes et oplysningsbehov. Enkelte læger og praksisansatte gav udtryk for, at de fortsat kan have svært ved at skelne klart mellem kiropraktorer og fysioterapeuter, både i forhold til uddannelsesniveau, kompetenceområder og behand­ lingsmuligheder. Det understreger endnu en gang, hvor meningsfuldt det er, at kiropraktorerne fortsat er repræ­ senteret på Lægedage.

“Det har været enormt positivt at deltage i Lægedage. Det er så meningsfuldt, at kiropraktorerne er til stede og repræsenterer en stærk faglighed. Jeg oplevede, at vi havde en rigtig god dialog med lægerne – vi gjorde dem klogere på samarbejdsmulighederne og gav et tydeli­ gere billede af, at vi arbejder efter høje standarder. Det er med til at nedbryde barrierer og fordomme, og netop derfor er det så vigtigt, at kiropraktorerne er repræsente­ ret og står klar til at tage dialogen”.

Standen flot bemandet af FNKS og DSK

16

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

PLO's formand Jørgen Skadborg kiggede også forbi standen, hvor han deltog i 100 års quizzen.

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

.

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk. Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om­ sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds­ dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK­1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

FNKS og Faglig Kongres Igen i år har FNKS bestyrelsen haft æren af at deltage som studentermedhjælpere til dette års faglige årsmøde. Dette års kongres var lidt speciel, for udover at der blev holdt generalforsamling og årsmøde for Dansk Kiropraktor Forening, var det også en fejring af DKF’s 100-års fødselsdag. Vi vil ønske DKF et stort tillykke med 100-års fødselsda­ gen. Dette er en stor begivenhed, som blev fejret over alle 3 dage (torsdag-lørdag). Torsdag stod på debat og efterfølgende nordisk tapas. Fredag stod på 4 forskellige spændende sessions i løbet af dagen, og et aftenarran­ gement helt privat for kongressens forsamling på AROS. Lørdag stod i generalforsamlingens tegn, hvor FNKS’s formand Mette Hedegaard også holdt en rigtig fin tale, og aftenen sluttede af med et brag af et Galla. Vi har som studentermedhjælpere, stået for at tjekke alle deltagere ind, stået i informations stande og været behjælpelige for oplægsholdere i session-rooms. Derud­ over har vi uddelt stemmesedler til årsmødet, pakket og uddelt goodiebags og generelt stået klar til at hjælpe, guide og svare på spørgsmål. Det er som altid en fantastisk oplevelse at være med, og opleve det gode sammenhold og stemning der er mel­ lem kiropraktorerne, samt hvor meget de brænder for deres fag. Vi er meget taknemmelige for, at vi endnu en gang måtte være med. Udover fagligt årsmøde var vi også med til at bemande DKF’s stand ved Lægedagene. Her er vi altid ledsaget af flere praktiserende kiropraktorer, så lægerne har mulig­ hed for dels at høre om kiropraktorfaget, men også om selve uddannelsen. Vores opgave var at snakke med de mange læger, syge­ plejersker samt andet klinikpersonale. Vi informerede ge­ nerelt om faget og vores indflydelse i sundhedssystemet. I år har vi især haft fokus på det nye tiltag der er indført i region Syddanmark, hvor læger nu kan henvise til en specialistvurdering hos en kiropraktor, uden det koster patienten noget. De fleste læger var meget positive og faget generelt og især også det nye tiltag, hvilket gjorde lægedage til endnu en rigtig god oplevelse. Ønsker du at vide mere om FNKS kan vi kontaktes på mail: infofnks@gmail.com og derudover kan vi følges på vores instagram: fnks_sdu

18

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Det er svært ikke stadig at gå rundt med et smil på læben efter en forrygende Faglige Kongres og generalforsamling her i november. Sikke en weekend! Og tusind tak for den store opbakning fra jer medlemmer. Jeres engagement giver en enorm energi til arbejdet som formand, og det betyder mere, end I måske aner. Jeg glæder mig virkelig til de kommende år ved roret, for weekenden viste endnu en gang, at vi som fag og forening står stærkt, fordi vi står sammen. Det var også en fornøjelse at kunne hylde årets prismodtagere. Jacob Mangor Normand og Jonas Koch Kristensen løb med Specialeprisen for et fremragende speciale, der løfter vores faglighed og pe­ ger fremad. Årets Kiropraktor blev Dorthe Schøler Ziegler, som i årtier har sat et mar­ kant aftryk på både klinik, forskning og fagligt udviklingsarbejde. Og som kronen på værket kunne vi udnævne Peter Kry­ ger-Baggesen til æresmedlem. En hæder, der kun gives til de helt særlige, og som i år var mere end velfortjent. Stort tillykke til jer alle. Jeres indsats inspirerer og styrker hele professionen.

Den interesse mærkes også regionalt. Jeg har sendt grundig og målrettet information ud til en lang række centrale regionsrådskandidater. Det har allerede åbnet for gode drøftelser, og i decem­ ber mødes jeg blandt andet med Mads Duedahl, regionsrådsformanden i Region Nordjylland. Derudover er der flere aftaler i kalenderen med regionspolitikere, der ønsker en tættere dialog. Det er glædeligt at se, hvordan vores faglige kompetencer bliver taget imod med seriøsitet og reel interesse.

LEDER

Når fællesskab mærkes helt ned i rygsøjlen

Tak for jeres indsats, jeres engagement og jeres tillid. Rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med jer i 2026 – for pa­ tienterne, for faget og for jer medlemmer.

Sideløbende med fejringerne er arbejdet med den kommende kronikerpakke for kroniske lænderygsmerter i fuld gang. Inden årets udgang bliver en officiel ge­ nerisk model præsenteret, og efter nytår går de politiske forhandlinger i gang. Det er helt afgørende, at kiropraktorer bliver tænkt tydeligt ind, og derfor har jeg allere­ de haft gode møder med Sundhedsstyrel­ sen, Danske Regioner og Venstres sund­ hedsordfører på Christiansborg – og flere møder med sundhedsordførere fra andre partier er på vej. Jeg oplever en stigende nysgerrighed og forståelse for, hvad vi kan bidrage med, og det giver grund til optimisme.

Formand Michael Christensen Foto: Fotoevent.dk

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

19

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2025.12 · 1290-1

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Dansk Kiropraktor Forening er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår. Er du selvstændig? Som selvstændig får du de samme fordele som andre kiropraktorer – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

”Opdatering” af nationale kliniske retningslinjer for smertestillende medicin mod benigne lokale akutte (<12 uger) lændesmerter Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe (for udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer for farmamakologisk behandling af smerter) har færdiggjort arbejdet og anbefalingerne ser således ud:

Paracetamol:

Svag imod

NSAID:

Svag imod

Kombination af paracetamol + NSAID:

Svag imod

Opioider:

Svag imod

I de offentlige høringssvar ses at DSK samt en række professorer og lektorer appalerede til at anbefalingen for opioider blev ændret fra ”svag imod” til ”stærk imod”. Argumenter herfor var at den nationale kliniske anbefa­ ling for opioider bygger på 4 små randomiserede kliniske studier, hvoraf ingen viste en fordel ved brug af opioider til akutte lændesmerter. Der nævnes desuden i anbe­ falingen også at skadesvirkninger for opioider ikke er velbeskrevne – hvilket kommer som en overraskelse for DSK, da dette ellers ses i kohortestudier og som bekendt har givet anledning til begreber som ”opiodkrisen i USA”. DSK understregede at en stærk anbefaling imod ikke betyder at opioider aldrig må bruges, men at det sender et tydeligere signal om, at det kun bør bruges i sjældnere tilfælde. I arbejdsgruppen var der dog uenighed om evidenskvali­ teten af de 4 studier som anbefalingerne bygger på. Ud­ faldet blev således at anbefalingen fortsat er ”svag imod” som den også var ved den tidligere udgave.

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

21

FAGLIG KONGRES Af Isabella From

Vi siger tak for en fantastisk inspirerende Faglig Kongres 2025

– denne gang med generalforsamling i Aarhus Faglig Kongres 2025 blev som noget nyt afholdt på Comwell i Aarhus den 6.-8. november. I løbet af tre dage var der både nærvær og grin, faglige oplæg og spændende debatter - og ikke mindst masser af inspiration og gensynsglæde. Kongressen markerede samtidig fejringen af 100-årsjubilæet og samlede endnu en gang hele professionen i et stærkt fællesskab. Det hele blev rundet af med en festlig årsfest i Turbinehallen.

Dansk Selskab for Kiropraktik har i anledning af Dansk Kiroprakor Forenings 100 års fødselsdag fået lavet et unika skulptur i bronze, lavet af den fynske kunstner Jens Galschiøt. Skulpturen er givet som et symbol på DSK og DKFs tætte samarbejde.

22

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

ulighed for leasing af udstyr

Også en stor tak til alle udstillere der var med til årets faglige Kongres 2025

KviK

Kvalitet i Kiropraktorpraksis

edical.dk

edical.dk

8644 5122

ne 2022.indd 1

26-02-2023 18:34:01

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

23

24

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

25

Programmet bød på en række faglige moduler, det sociale fyldte dog mindst lige så meget. Pauserne summede af snak, grin og gensynsglæde, og mange nød at kunne dele erfaringer og perspektiver med kolleger fra hele landet. Den gode stemning kulminerede, da 100-årsjubilæet blev fejret - en markering af et fag i udvikling, båret af stærkt fællesskab og faglig stolthed. Kombinationen af læring, netværk og fejring gør hvert år kongressen til noget helt særligt. Overalt var der en følelse af samhørighed og glæde over at være en del af et fag med historie, retning og fælles ambitioner for fremtiden.

26

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Stor tak til Christina Nielsen og Janni Bang for deres kæmpe indsats i bestyrelsen!

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

27

ÅRETS PRISER

Årets priser - en fejring af faglighed og engagement Under generalforsamlingen blev der traditionen tro uddelt priser til kiropraktorer, der har gjort en særlig indsats for faget og fællesskabet. Uddelingerne markerede både faglig dygtighed, dedikation og engagement – og var et tydeligt udtryk for den stolthed og anerkendelse, der præger kiropraktorstanden. Priserne satte et flot punktum på fejringen af 100-årsju­ bilæet og mindede om, hvor meget faget har udviklet sig – og hvor stærkt det står takket være de mennesker, der hver dag løfter det i praksis, forskning og fællesskab.

Vi er glade for at kunne præsentere årets priser.

ÅRETS SPECIALE

Jacob Mangor Normand og Jonas Koch Kristensen fik prisen for årets speciale: Adverse events reporting in randomized controlled trials of spinal manipulation: a scoping review. De har sammen leveret et imponerende stykke arbejde, der udmærker sig ved både grundighed og omfang. De har gennemgået og systematisk analyseret data fra hele 239 kliniske studier og dermed bidraget med vigtig viden om, hvordan bivirkninger ved spinal manipulation rapporteres. Studiet viser, at rapporteringen af bivirkninger i kliniske studier med manipulationsbehandling af rygsøjlen er fragmenteret, og at uens dataformater samt manglende fælles terminologi vanskeliggør sammenligninger på tværs af studier. Bivirkningerne var ligeligt fordelt mel­ lem interventions- og kontrolgrupper, og størstedelen var milde, mens alvorlige hændelser var sjældne. Specialet har både national og international relevans og rummer et tydeligt potentiale til at forbedre forsk­ ningskvalitet og patientsikkerhed i klinisk praksis. Jacob og Jonas afsluttede med topkarakteren 12 efter et flot forsvar på engelsk, og specialet forventes indsendt som videnskabelig publikation i løbet af året

28

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

ÅRETS KIROPRAKTOR

Prisen for årets kiropraktor 2025 gik til Dorthe Ziegler Schøler

Gennem 2 årtier, har Dorthe taget medansvar for stort set alle grene af kiropraktikken – og ikke mindst for ud­ viklingen af fagligheden inden for bevægeapparatsom­ rådet. Hun har sat sit aftryk på alle niveauer – fra klinik til forskning, fra undervisning til sundhedspolitik. Dorthe er ikke blot en fremragende kiropraktor – hun er en visionær leder, en dedikeret forsker og en inspire­ rende kollega. Hendes bidrag har styrket kiropraktikken som profession og som integreret del af det danske sundhedsvæsen. Derfor indstiller vi, kiropraktorerne på Rygmedicinsk Afsnit i Kolding og Sønderborg, vores afsnitsleder, Dorthe Schøler Ziegler, med stolthed og overbevisning til titlen som Årets Kiropraktor.

ÆRESMEDLEM

LØFTEAFLÆGGERE Et stort tillykke skal det også lyde til alle løfteaflæggere.

Tillykke med hædersprisenprisen 2025 til Peter Kryger- Baggesen

I henhold til Dansk Kiropraktor Forenings vedtægter kan medlemmer udnævnes til æresmedlemmer. Kiroprak­ torer, der har indlagt sig særlig fortjeneste ved arbejdet for foreningen eller for kiropraktik i det hele taget, kan udnævnes. Æresmedlemmer fritages for kontingent. Be­ slutningen om udnævnelse træffes af bestyrelsen efter samråd med Dansk Kiropraktor Råd. Æresmedlemmer i Dansk Kiropraktor Forening • 2025 Peter Kryger-bagger • 2024: Frank Føns • 2023: Troels Gaarde • 2013: Jens Jakobsen • 2009: Kiropraktor Ole Bolding • 2007: Kiropraktor Niels Grunnet-Nilsson • 2001: Kiropraktor Henning Hviid • 2000: Kiropraktor Steen Lundbye • 1991: Kiropraktor Mogens Christian Uldall-Hansen

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

29

FAGLIGT SPOR Af Asger Torning, Kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

Nyt koncept og høj faglighed prægede FK25 Faglig Kongres og generalforsamling 2025 bød på et spændende og vidtfavnende program i Århus. Meningsdannere og medarbejdere fra Kiropraktorernes Videnscenter var travlt beskæftigede som oplægsholdere, afviklere og udstillere igennem hele kongressen. Torsdag aften deltog Annette Blynel i debatten ”100 år med kiropraktik – nu skal faget tages mere alvorligt i sundhedsvæsenet” og fredag formiddag var hun på talerstolen ved den officielle åbning af Faglig Kongres. Tillykke til DKF Her holdt Annette Blynel en tale, der fejrede kiropraktorprofessionens ud­ vikling fra at være overset til i dag at være en anerkendt og stærk del af sundhedsvæsenet. Hun roste både tidligere og nuværende ildsjæle, og fremhævede de nye kiropraktorer som dygtige og engagerede. I talen kom hun ind på tre centrale udviklingsområder for kiroprakto­ rerne: • Kvalitetsklynger, som skal styrke faglighed, videndeling og ressour­ ceanvendelse. • Lægehenvisninger uden bruger­ betaling, der markerer kiroprakto­ ren som den naturlige specialist i muskel- og ledproblemer. Hen­ visningerne bliver allerede brugt i regionerne. For eksempel brugte lægerne løsningen 41 gange i oktober i Region Syddanmark. • Billeddiagnostik, hvor adgangen er forbedret, men hvor fuld gen­ sidighed mellem kiropraktorer og hospitaler stadig mangler. Annette Blynel omtalte også kom­ mende store ændringer i sundheds­ væsenet, herunder sundhedsreform, kronikerpakker og et øget fokus på

30

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

forebyggelse. Hun pegede på, at kiropraktorer får en vigtig rolle, især i arbejdet med kronikerpakken for kroniske lændesmerter. Til sidst i sin tale understregede hun, at kiropraktorernes styrke ligger i faglighed, forskning, kvalitet og sammenhold, og at professionen går en lovende fremtid i møde, inden hun rundede af med tak for samar­ bejdet til de centrale organisationer på området og til Kiropraktorernes Videnscenters direktør, Henrik Wulff Christensen.

Kiropraktik – fra kloge hænder til evidensbaseret fremtid Efter den officielle åbning holdt Jan Hartvigsen et oplæg omkring ”100 år med kiropraktik – et sundhedsvæ­ sen i forandring” Her præsenterede han en række relevante holdninger: • Kiropraktikkens historie er en fortælling om udvikling og

forandring. Fra de tidlige dage, hvor smerter blev behandlet af kloge mænd i lokalsamfundet, til Palmer i USA systematiserede metoden og skabte grundlaget for en profession, der i dag er en integreret del af sundhedsvæse­ net. I Danmark kom den første kiropraktor i 1920, og siden har faget bevæget sig fra håndværk til videnskab. Et afgørende ven­ depunkt kom i 1990, da forskning dokumenterede, at kiropraktisk behandling kunne give bedre re­ sultater end hospitalsbehandling – en milepæl, der satte kiropraktik på landkortet. • Forskning er ikke et spørgsmål om at bevise, men om at for­ bedre. Den skal gøre os bedre til at hjælpe patienter og skabe et sundhedsvæsen, der giver me­ ning. Det er nødvendigt, for kro­ niske sygdomme fylder mere end nogensinde, og alt for mange res­ sourcer bruges uden effekt. Nye tendenser peger på patientud­ dannelse som en nøgle. Træning skal give tryghed og bevægel­ sesfrihed, og manuel behandling er fortsat effektiv – men medicin som paracetamol og opioider hører fortiden til. I stedet ser vi stærke resultater med kognitivt orienteret terapi og forebyggende tiltag som strukturerede gåture. • Fremtiden bliver dynamisk. Antal­ let af rygpatienter stiger, og tek­ nologier som kunstig intelligens vil ændre praksis. EU investerer milliarder i sundhedsforskning,

og kiropraktik er en del af dags­ ordenen. Vi står foran en tid, hvor viden og innovation skal forme et fag, der gør en reel forskel for mennesker. De næste 100 år bli­ ver alt andet end kedelige.

Efteruddannelse i nyt format På Faglig Kongres 2025 introducere­ de Kiropraktorernes Videnscenters efteruddannelsesenhed et nyt kon­ cept. I stedet for korte moduler med ny viden eller behandlingsteknikker, kunne deltagerne tilmelde sig et af fire gennemgående faglige spor, der til gengæld løb hele dagen, kun afbrudt af frokost eller kaffepauser. Sarah Thurøe Jensen, udviklings­ konsulent på Kiropraktorernes Videnscenter fortæller, hvorfor man har valgt den nye model. - Ved Faglig Kongres 2025 har vi valgt at ændre formatet fra man­ ge korte sessioner til en faglig dag med fire spor, hver med 4,5 timers undervisning. Formatet passede bedst til årets emner og giver bedre rammer for fordybelse og læring. Med længere tid i hvert spor får del­ tagerne mulighed for at gå i dybden med emnerne, arbejde med kon­ krete problemstillinger og omsætte viden til praksis. Det skaber en mere sammenhængende og fokuseret læringsoplevelse med tid til dialog, refleksion og sparring, både med underviserne og med hinanden. Må­ let er at sikre et solidt fagligt udbytte og inspiration, der styrker kvaliteten

i kiropraktorernes daglige arbejde. I fremtiden vil vi fortsat tilpasse for­ matet til indhold og behov, det kan være en kombination af længere for­ løb og kortere moduler, afhængigt af temaerne. Fire efteruddannelsesspor med meget varieret indhold Det første spor handlede om ledelse i kiropraktorpraksis. Med udgangs­ punkt i hverdagen som klinikejer stillede oplægsholder Heidi Bøge­ lund Frederiksen skarpt på hvordan klinikejere kan bruge ledelse som et aktivt redskab til at forme deres klinik og styrke samarbejdet med medarbejderne. Hun inviterede klinikejerne til at reflektere over deres rolle som leder og få ny inspi­ ration til, hvordan de kan arbejde strategisk med både mennesker og organisation. Louise Schade Berg deltog i sporet, fordi hun er i gang med at købe sig ind i en klinik, hvor ledelsen skal bestå af fire ledere. - Jeg synes, det er vigtigt, at man har en god ledelse i sin klinik, hvor alle trives i en travl hverdag, så det ville jeg gerne høre noget mere om. Det var faktisk et virkelig godt kursus. Hedi Bøgelund, der stod for kurset, er super dygtig. Ledelse har mange forskellige former og man skal først og fremmest finde ud af, hvem man selv er som person, hvil­ ken leder man gerne selv vil være, hvilken strategi, hvilke rammer og

retninger der skal være for ens klinik, og hvilke værdier man står op for. Det er jo nogle af de store spørgs­ mål, man skal tage med hjem og arbejde videre med. Og så kommer der jo nogle små idéer til, hvordan man rent praktisk kan arbejde med det internt i klinikken. Selvreflektion er vigtig På sporet ”Professionel livskvalitet, compassion og trivsel” fik delta­ gerne en praksisnær forståelse af, hvordan de kan balancere empati og compassion på den ene side med egen trivsel på den anden. Balan­ cen er vigtig for kiropraktorer, fordi de dagligt møder patienter i smer­ te, sorg og bekymring. At rumme deres lidelse kræver både empati og robusthed. Oplægsholder Jeanette Frost Ebstrup nogle bud på, hvordan man undgår at blive følelsesmæs­ sigt udmattet og miste sit faglige eller relationelle engagement. Hanne Rytz Rasmussen deltog i sporet: - Jeg valgte sporet, fordi jeg synes, det er enormt vigtigt at kigge ind på, hvad der er, der sker med os selv som behandlere. Det er ingen tvivl om, at vi som behandlere giver meget af os selv, og det betyder også, at vi skal passe for os selv. Og compassion er jo både i forhold til patienten, men det er selvfølgelig også i forhold til os selv. - jeg har været i kiropraktorverdenen i 23 år. Først handlede det meget

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

31

om ryggen og alt det andet, man kunne. Men det er ligesom om, at vi er kommet lidt tættere på noget self-care, altså at vi skal passe på hinanden. Og det er virkelig noget af det, jeg godt kan lide ved sådan nogle spor som det her. Min delta­ gelse har givet mig en refleksion over, hvordan jeg bruger mig selv i min hverdag. Jeg er i klinik, og jeg ser mange mennesker hver dag, og jeg har mange behandlertimer. Så selvom jeg er sådan noget, som jeg har arbejdet med også i andre hen­ seender, så er det rigtig dejligt lige at få sådan en refleksion over, og en reminder på, at man også skal passe på sig selv.

De to øvrige spor handlede om patientcentreret kiropraktik eller et spor, der handlede om billeddiag­ nostik. Patientcentreret kiropraktik ligger meget i tråd med patientuddannelsesydelsen Sporet om patientcentreret kiro­ praktik - Fælles beslutningstagning, en nøgle til patientcentreret kiro­ praktik – stillede spørgsmålet ” Hvor­ dan kan kiropraktorer styrke patien­ tens rolle i eget behandlingsforløb og samtidig fremme evidensbaseret praksis?” Maybritt Brunsgård Klau­ sen og Kamilla Sølvsten introduce­ rede Fælles Beslutningstagning (FB)

32

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

som en integreret del af patientcen­ treret behandling, hvor patientens perspektiv og præferencer aktivt inddrages i kliniske beslutninger. Klinikeren er ekspert i diagnosen – patienten er ekspert i sit eget liv. FB fokuserer på at beslutningen om den rette behandling træffes i fællesskab. Det skaber tryghed, styr­ ker relationen og bidrager til bedre behandlingsresultater.

at se, hvordan vi kan bruge det på en lidt mere konkret måde end den lidt fluffy måde, vi måske bruger det på nu. Det giver faktisk også lidt stof til eftertanke og lidt tid til refleksion over nogle af de ting, vi allerede gør, og ved at sætte dem ind i en mere konkret ramme bliver der også en læring i det for os selv.

Deltagerne fik bl.a. en grundlæg­ gende forståelse af FB som en evidensbaseret, central del af pa­ tientcentreret behandling, indsigt i de positive effekter af FB for patien­ terne og den sundhedsfaglige samt

kendskab til konkrete metoder og værktøjer til at integrere FB i kiro­ praktorpraksis. Anette Ravn Nørregaard valgte sporet, fordi hun gerne ville vide lidt mere omkring hele det her koncept omkring fællesbeslutningstagen, fordi der er fremtid i det. - Det ligger meget i tråd med den patientuddannelsesydelse, vi netop har fået på vores overenskomst. Jeg synes faktisk jeg er blevet meget klogere på strukturen omkring fælles beslutningstagen. Vi kunne jo høre i alle de snakke, vi havde, at meget af det faktisk allerede foregår nu ude i klinikkerne. At få det ram­ mesat en lille smule mere og prøve

Billeddiagnostisk spor lukkede huller Sporet om billeddiagnostik i kiro­ praktisk praksis introducerede en opdateret og praksisnær forståelse af billeddiagnostik, både i egen klinik og i samarbejde med speciali­ serede afdelinger. Billeddiagnostik er i dag en inte­ greret del af kiropraktisk praksis, og kiropraktorer har adgang til både røntgen, ultralyd og henvisning til MR og CT. Deltagerne fik indsigt i historiske udviklinger, fremtidens teknologier og konkrete kliniske anvendelser, så de kan træffe mere kvalificerede beslutninger i deres hverdag. Fremtidens muligheder – AI, sundhedsreform og kiroprak­ torens rolle i primærsektoren – blev også berørt. Mikkel Konner, Inge Granhus og Kai Sønderskov Leland tog udgangs­ punkt i spørgsmålene hvordan bruger man disse værktøjer bedst muligt, og hvordan navigerer man i de kliniske, juridiske og etiske aspekter?

Sune Hougaard Nielsen var en op­ mærksom deltager på sporet. - Jeg valgte sporet, fordi der var nogle huller i min viden, og det var nogle undervisere, jeg ved leverer et rigtig godt fagligt indhold. Jeg fik rigtig meget ud af at være med på sporet. Der var rigtig mange forskellige inputs til det billeddiag­ nostik, der ligger udover Columna, og også en god kobling til netop det her med, at vi lige pludselig skal til at have vurderinger fra en læge, og hvordan vi kan håndtere det, og hvordan vi egentlig kan bruge vores ekspertise på en anderledes måde, end hvad vi normalt ville gøre.

idéer til, hvad man senere hen kan gå i dybden med, som man aldrig rigtig kommer videre med, så får man her noget mere konkret og brugbart. Også Hanne Rytz Rasmussen satte pris på muligheden for fordybelse: - Jeg kan godt lide, at man kan fordybe sig i noget mere. Det kom­ mer meget an på emnet. Det her emne kunne vi jo have brugt en hel weekend på. På de korte moduler kan man nogle gange få mange små ting med, som man ikke synes, man kan bruge, hvorimod man måske kan hente lidt dybere viden og gå lidt dybere ind i det på de lidt længere spor. Men hvis et emne slet ikke er noget, der passer ind i ens hoved, så er man lidt udfordret. For det er jo svært at skifte. Anette Ravn Nørregaard så også både styrker og svagheder ved den nye model: - En af fordelene er, at man får lov til at dykke længere ned i et emne, fordi vi nu kører sporet over tre mo­ duler af halvanden times varighed. Ulempen er, at man går klip af alt det andet gode, der er. Jeg får en lille smule FOMO for ikke at få udvi­ det min horisont en lille smule mere ved, at der var flere spor.

For Sune Hougaard Nielsen var det især værdifuldt, at undervisningen kunne omsættes direkte til praksis: - Her får man faktisk lov til at dykke ned i stoffet, i stedet for at man lige får en overflyvning på en halvanden time. Der var faktisk noget man kun­ ne tage med og sige, at ”det her er skræddersyet til det, jeg skal lave på mandag”. Og der var noget, jeg fak­ tisk kunne få lov til at arbejde med i sessionen, inden jeg skal bruge det igen på mandag. Det gik stærkt, men vi nåede det mest relevante af det, som vi kan komme til at blive udsat for til daglig. En struktur med perspektiv Samlet set peger deltagernes ople­ velser på, at den nye struktur giver mulighed for dybere læring og mere konkret udbytte – men også at den kræver et godt match mellem emne og deltagerens behov. Fordybelsen styrker kvaliteten, men kan give en følelse af at gå glip af andre spæn­ dende emner. Erfaringerne fra kongressen viser, at formatet har potentiale til at skabe mere målret­ tet og praksisnær efteruddannelse, hvis det tilpasses med fleksibilitet og variation.

Fordybelse gav nyt udbytte på årets kongres Den nye struktur på Faglig Kongres blev mødt med positive reaktioner af de fire deltagere, men også med enkelte forbehold. Louise Schade Berg oplevede, at den længere tid i sporet gjorde læringen mere anvendelig: - Det synes jeg er virkelig dejligt. Jeg kan godt lide, at man kan gå mere i dybden med nogle ting, og man fak­ tisk ender med at få noget brugbart med hjem, som man kan reflektere over og implementere i klinikkerne. I stedet for at man får en masse små

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

33

KORT NYT Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Jan Hartvigsen er blevet tilknyttet DIAS

Jan Hartvigsen er blevet udnævnt til DIAS Chair of Health Sciences. Han skal være med til at løse nogle af vor tids store udfordringer inden for sundhed, miljø og samfund.

– Jeg er oprigtigt begejstret for nu at blive en del af DIAS. Gennem hele min karriere er magien og inspirationen ofte opstået, når jeg mindst ventede det – som regel i samarbejde med forskere og andre fra helt forskellige baggrunde. Jeg håber, at jeg sammen med de øvrige Chairs og Fellows kan bidrage til at komme tættere på at løse nogle af vor tids store udfordringer inden for sund­ hed, miljø og samfund, siger Jan Hartvigsen om sin nye tilknytning.

DIAS står for Danish Institute for Advanced Study og er en hub på SDU for banebrydende ideer, der udforsker og udfordrer videnskabens grænseområder. Forskning i DIAS er drevet af nysgerrighed og er ubegrænset af discipliner.

Planlæg din efteruddannelse i 2026 Interessen for efteruddannelse har sprængt alle rammer i 2025. Du har haft mulighed for at deltage i efteruddan­ nelse arrangeret af Kiropraktorernes Videnscenter både på WFC-kongressen i København, på enkeltkurser i løbet af året og på Faglig Kongres i Århus. Nu er tiden til at begynde at planlægge din efteruddan­ nelse i 2026. De første kurser er allerede klar i Kiroprak­ torernes Videnscenters kursusoversigt, og der kommer løbende nye tilbud til. Scan QR-koden for at se udbuddet i kursusoversigten og læse mere om de enkelte kurser, inden du vælger, hvilke kurser du vil tilmeldes.

34

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Hos DIAS ser man frem til den indflydelse, hans ekspertise vil få på det intellektuelle miljø ved SDU. Scan QR-koden for at læse hele nyheden.

Tillykke til Søren Grøn! Fredag d. 10. oktober blev kiropraktor Søren Grøn den 36. danske kiropraktor til at erhverve ph.d.-graden, da han med succes forsvarede sin ph.d.-afhandling ” Self-Ma­ nagement and healthcare use for people with low back pain” på Syddansk Universitet.

Opfattelsen der ikke vil gå væk

Billedopslag i IBI har holdt etårs jubilæum

Der findes en opfattelse, der er så vedholdende, at den dukker op igen og igen: Frygten for, at smartphones gør fysisk skade på vores krop. Helt konkret handler det om, at mange opfatter den bøjede nakkestilling, vi indtager under vores brug af smartphones, som skadelig. Fæno­ menet har sågar fået et navn på engelsk: Text neck.

I oktober 2024 blev der skrevet historie i Danmark, da kiropraktorerne blev de første danske sundhedsprofes­ sionelle, der fik mulighed for at lave opslag i det interre­ gionale billedindeks, IBI. Det markerede enden på 15 års målrettet arbejde af medarbejdere fra Kiropraktorernes Videnscenter og medarbejdere i Region Midt.

Med er tekstnakke (text neck frit oversat) virkelig en skadelig sundhedstilstand? Det har Euronews spurgt professor og seniorforsker Jan Hartvigsen om, og han maner frygten i jorden.

Nu er der gået et år siden løsningen trådte i kraft, og for at danne os et indtryk af, hvordan løsningen bliver opfat­ tet og brugt, har vi bedt praksiskonsulent i Region Midt, Jeppe Mølgaard Mathiasen give os et overordnet indtryk af, hvordan løsningen er blevet modtaget i regionen. Klinikejer Lars Agergaard, kiropraktor Simon Mathiassen og turnusassistent Paw Meldgaard Jensen er brugere af løsningen, og de fortæller om deres brug af løsningen

- Det korte svar er, at tekstnakke ikke er en reel medi­ cinsk tilstand. Det er et modeord, siger Jan Hartvigsen til Euronews Health. Du kan læse mere ved at scanne QR-koden

Alle fire er glade for løsningen, men peger også på ting, der kan forbedres. Det kan du læse mere om i artiklen ”Opslag i IBI løfter det faglige niveau” på Kiropraktorer­ nes videnscenters hjemmeside. Scan QR-koden for at læse artiklen eller find den på www.kiroviden.dk.

Hvor mange ugler var der? Kiropraktorernes Videnscenter inviterede kongresdeltagerne til at deltage i en sjov konkurrence på Faglig Kongres 2025 i Århus. Konkurrencen gik ud på at finde de kiroviden-ugler, der var hængt op rundt omkring og aflevere sit gæt. Den der fandt alle uglerne, vandt en lækker præmie – en velsmagende guldbarre i størrelse XL. Der var stor interesse for at deltage i den underholden­ de konkurrence og mange kiggede lækkersultent efter præmien undervejs. Deltagerne i spøgen ledte ihærdigt efter ugler; Lotte Sand Gade fra Kiropraktisk Klinik Hol­ stebro-Struer var en af dem der fandt alle ni ugler, der var hængt op forskellige steder. Efter lodtrækning modtog hun sin velfortjente præmie da Faglig Kongres sluttede. Godt gået Lotte og tillykke med gevinsten!

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

35

Af Asger Torning, Kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

FORSKNING KOMMENTERET

FORSKNING KORT

Alder er ikke afgørende for prognosen ved lænderygsmerter Et dansk kohortestudie udført blandt patienter med nyopståede lænderygsmerter viser, at alder spiller en mindre rolle for sygdoms­ forløbet, end man tidligere har antaget. I stedet er faktorer som komorbiditet, psykiske belastninger og patientens generelle helbred mere afgørende for prognosen.

Studiet, der bygger på data fra The Danish Chiropractic Low Back Pain Cohort (ChiCo) og omfatter 2.777 patienter, undersøgte forskelle på tværs af tre aldersgrupper: under 40 år, 40–59 år og 60 år eller ældre. Patienterne blev fulgt i op til et år. Små forskelle på tværs af aldersgrupper Ved baseline havde aldersgrupperne et tilsvarende funktionsniveau, målt med Roland Morris Disability Ques­ tionnaire (RMDQ). Ældre patienter (60 år eller ældre) rapporterede dog oftere andre sygdomme og brug af

receptpligtig smertemedicin, mens yngre patienter (under 40 år) hyppi­ gere oplevede depression, angst og flere samtidige muskel- og skeletli­ delser. Depression og angst blev vurderet ved hjælp af to spørgsmål fra den danske version af Örebro Musculo­ skeletal Pain Screening Questionnai­ re (OMPQ)1, baseret på PICKUP-mo­ dellen2. Depression blev vurderet med spørgsmålet: ”Hvor meget har du været generet af at føle dig de­ primeret i den sidste uge?”, og angst med spørgsmålet: ”Hvor anspændt eller angst har du følt dig i den sidste uge?”. Begge blev vurderet på en 10-punkts skala (0 = Slet ikke/ absolut rolig, 10 = Ekstremt/meget anspændt). Alle aldersgrupper forbedrede sig over tid, men ældre patienter havde gennemgående en lidt lavere grad af bedring. Forskellene var dog så små, at de ikke vurderes som klinisk betydende. De vigtigste prognostiske faktorer Analysen pegede på, at de mest markante risikofaktorer for et længe­

KLINISKE TAKEAWAYS VED LÆNDESMERTER YNGRE PATIENTER (<40 ÅR)

MIDALDRENDE PATIENTER (50-59 ÅR)

ÆLDRE PATIENTER (≥60 ÅR)

I forhold til midaldrende og ældre patienter: • Har hyppigere flere samtidige MSK-smerter. • Rapporterer højere grad af angst og depression.

I forhold til unge og ældre patienter: • Ligner generelt de unge ift. MSK-komorbiditeter. • Færre psykiske belastninger end unge.

I forhold til unge og midaldrende patienter: • Har oftere non-MSK komorbiditeter og bruger mere receptpligtig smertemedicin. • Forbedrer sig lidt mindre over tid, men forskellene er små og ikke klinisk betydningsfulde.

Alder alene er ikke afgørende for prognosen ved lændesmerter. Stærkere prædiktorer: baselinefunktionsniveau, komorbiditet, selvvurderet helbred og depression.

KLINISKE IMPLIKATIONER • • •

Alder bør ikke i sig selv opfattes som en barriere for bedring. Anvend en biopsykosocial tilgang med fokus på psykiske faktorer, selvvurderet helbred og komorbiditet. Guideline-baseret behandling med ikke-farmakologiske tiltag (manuel behandling, øvelser, livsstilsrådgivning) er relevant på tværs af aldersgrupper.

Hansen LA, Hartvigsen J, Jensen RK. Differences in demographics and clinical outcomes in older, middle-aged, and younger adults with low back pain receiving chiropractic care (Chiropractic & Manual Therapy 2025) https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-025-00589-w

36

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

revarende funktionsproblem ikke var alder, men: • høj grad af funktionsnedsættelse ved baseline • flere muskel- og skeletsygdomme • dårlig selvvurderet helbredstil­ stand • samt højt niveau af depression og angst. Klinisk betydning Forskerne konkluderer, at alder i sig selv er en svag prædiktor for forløbet. For kiropraktorer og andre behandlere betyder det, at ældre mennesker kan hjælpes når de sø­ ger kiropraktor og at fokus bør være på patientens samlede helbredsbil­ lede og psykiske trivsel fremfor alder alene. Studiet understøtter dermed en biopsykosocial tilgang til behand­ ling af lænderygsmerter, hvor en helhedsorienteret, guidelinebaseret indsats er central – uanset patien­ tens alder. 1 Kent P, et al. The concurrent validity

of brief screening questions for anxiety, depression, social isolation, catastrophization, and fear of movement in people with low back pain. Clin J Pain. 2014;30(6):479–89. 2 Traeger AC, et al. Estimating the risk of chronic pain: development and validation of a prognostic model (PICKUP) for patients with acute low back pain. PLoS Med. 2016;13(5): e1002019.

Louise Aagaard Hansen, Jan Hartvig­ sen, Rikke Krüger Jensen. Differen­ ces in demographics and clinical outcomes in older, middle-aged, and younger adults with low back pain recei­ ving chiropractic care. Chiropractic & Manual Therapies 2025.

- Både for lidt og for meget kan være en udfordring. En landsdækkende undersøgelse har kortlagt brugen af røntgenundersøgelser i danske kiropraktorklinikker og afslører betydelige forskelle i praksis.

Undersøgelsen rejser spørgsmål om ensartethed og evidensbaseret praksis. Den store variation i røntgenbrug

Studiet viser, at selv i et relativt homogent sundhedssy­ stem som det danske, kan der være betydelige forskelle i klinisk praksis. Forskellene understreger behovet for at forstå de bagvedliggende årsager – og for at sikre, at billeddiagnostik anvendes hensigtsmæssigt og evidens­ baseret. Der skal tages forbehold for at resultaterne ude­ lukkende er baseret på røntgenundersøgelser foretaget i kiropraktorpraksis, og ikke inkludere henvisninger til hospitaler og privatklinikker.

Motion i fritiden beskytter – hårdt fysisk arbejde øger risikoen for kroniske smerter En ny dansk undersøgelse bekræfter det såkaldte fysiske aktivitetspara­ doks: Fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet påvirker kroppen på forskellige måder, når det gælder risikoen for vedvarende smerter i muskler og led. Resultaterne viser, at: • Mere fritidsaktivitet = lavere odds for vedvarende smerter i muskler og led: Personer med lav moderat til høj fysisk aktivitet i fritiden hav­ de 42–62 % lavere odds for vedva­ rende smerter og op til 26 % færre smerteregioner end inaktive. • Mere fysisk aktivitet på arbejde = større /højere odds: Høj fysisk aktivitet på arbejde gav næsten tredoblet odds (OR 2,94) for vedvarende smerter og 78 % flere smertepunkter end stillesiddende arbejde. • Kombinationen tæller: Den mest beskyttende kombination var

moderat-høj fritids­ motion og stilles­ iddende arbejde. Lav fritidsaktivitet kombineret med høj arbejdsbelast­ ning gav derimod op til 98 % flere smertepunkter. Studiet understre­ ger, at ikke al fysisk aktivitet er sund for bevægeapparatet. For kiropraktorer og andre sundhedsprofessionelle betyder det: • Spørg ind til både fysisk aktivitet i fritiden og på arbejde i anamne­ seoptagelsen. • Patienter med hårdt fysisk arbej­ de bør anbefales at finde en god balance mellem træning og be­ vægelse i fritiden, fysisk aktivitet på arbejde, restitution og søvn.

Fysisk aktivitet i fritiden ser ud til at beskytte mod vedvarende smerter, hårdt fysisk arbejde kan øge risiko­ en. For mange danskere med fysisk krævende jobs kan målrettet fysisk aktivitet i fritiden derfor være en vigtig brik i både be­ handling og forebyg­ gelse af vedvarende smerter i muskler og led.

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

37

Af Asger Torning, Kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

Resultaterne viser, at andelen af patienter i klinikker med røntgenudstyr, der får foretaget røntgen, varierer fra 0 % til 39 %. Forskerne undersøgte også, om variationen kunne forklares med faktorer som klinikstørrelse, geo­ grafisk placering, tværfagligt samarbejde eller kiroprak­ torernes alder, køn, uddannelsesland og erfaring. Ingen af disse faktorer viste sig at have betydning for brugen af røntgen.

– uden klare forklaringer – peger på behovet for opda­ terede retningslinjer, bedre transparens i klinisk beslut­ ningstagning og yderligere forskning i kiropraktorers praksis.

FORSKNING KORT

Store forskelle i røntgenbrug blandt danske kiropraktorer

NY FORSKNING Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

Konsekvenser af unges muskel- og ledsmerter Frygt for fremtiden, manglende forståelse i sundhedsvæsenet, isolation, mistro og stigmatisering. Det kan have store konsekvenser, når unge mennesker kæmper med muskel- og ledsmerter – ikke kun fysisk, men også socialt og mentalt. Smerterne påvirker både hverdagen, fremtidsdrømmene og relationerne til andre mennesker. Det viser en ny gennemgang og meta-syntese af den kvalitative litteratur på området udført af forskere fra Australien, Storbritannien og Danmark. Forskerne har samlet konsekvenserne i tre hovedtemaer, hver med en række undertemaer: • Funktionelle begrænsninger – bevægelse og aktivitet, social deltagelse, funktion i skolen, søvn • Bekymringer – dårligt helbred, manglende selvforstå­ else, kropslig bekymring, frygt for fremtiden, sund­ hedsvæsenet som en kilde til bekymring

38

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

• Fremmedgørelse og marginalisering – følelsen af at være udenfor, oplevelsen af at blive tvivlet på eller ignoreret Især de fire undertemaer ’frygt for fremtiden’, ’sund­ hedsvæsenet som en kilde til bekymring’, ’følelsen af at være udenfor’ og ’oplevelsen af at blive tvivlet på eller

ignoreret’ er interessante for kiropraktorer. Det er konse­ kvenser af muskel- og ledsmerter, som en kiropraktor bør være opmærksom på i sin omgang med unge patienter, og som kiropraktoren kan have stor indflydelse på. Frygt for fremtiden Mange unge oplever, at smerterne går ud over deres skolegang, både fordi deres søvn bliver påvirket af smer­ terne, og fordi smerterne gør det sværere at fokusere og holde fokus. Det kan føre til fravær og problemer med at følge med i skolen, som giver frygt for dårlige karakte­ rer, begrænsede uddannelsesmuligheder og en usikker fremtid. For nogle forstærkes bekymringen, fordi de har set voksne i deres omgangskreds kæmpe med de sam­ me smerter – og de tvivler på, om de selv nogensinde slipper fri af dem. Sundhedsvæsenet som en kilde til bekymring Flere unge beskriver mødet med sundhedsvæsenet som frustrerende. De føler sig ikke altid taget alvorligt, og smerternes intensitet eller betydning for de unges hverdag bliver ofte undervurderet. Gentagne diagnoser som “vent og se” skaber frustration og tvivl om behand­ lernes evner eller vilje til at hjælpe unge med muskel- og ledsmerter. Samtidig kan uforståeligt fagsprog gøre det svært at for­ stå forklaringer og følge behandlingsplaner, hvilket fører til følelser af forvirring, opgivenhed og afmagt. Følelsen af at være udenfor

ligefrem stigmatiseret af lærere, forældre eller trænere i deres sportsklub. I sportens verden er presset særligt tydeligt: holdets resultater bliver ofte vægtet højere end den enkelte udøvers trivsel. Flere unge fortæller, at det har svækket tilliden til deres trænere, fordi de har oplevet overtræning og manglende hensyn til deres smerter. Nogle unge har også en oplevelse af, at voksne betragter smerterne som “normale” eller “uundgåelige”. Det får dem til at skjule, hvor ondt de egentlig har, af frygt for hvordan omgivelserne vil dømme dem. Hvordan kan man hjælpe de unge med muskel- og ledsmerter? Det er bekymrende, at de unge beskriver mødet med sundhedsvæsenet som frustrerende. Forældre, lærere, trænere i sportsklubberne og sundhedspersonale skal tage de unges smerter alvorligt, fordi de spiller en nøgle­ rolle i at anerkende problemet og give støtte.

Løsningen på de unges smerteproblemer er ikke at bagatellisere eller ignorere deres muskel- og ledsmerter.

...

Smerterne kan føre til isolation. Når unge må blive væk fra træning, fritidsaktiviteter eller socialt samvær, oplever de ofte, at det værste ikke er smerterne i sig selv – men det at stå udenfor fællesskabet.

...

Følelsen af fremmedgørelse kan både komme indefra, når de unge selv oplever at være anderledes, og udefra, når familie, venner eller klassekammerater reagerer på deres situation – i nogle tilfælde med mistro.

Derimod kan en tidlig og forstående indsats bryde den negative spiral og skabe bedre muligheder for, at unge kan trives – både fysisk, mentalt og socialt. Den frygt for fremtiden, som mange oplever, kan øges, når de unge ikke føler sig hørt og derfor bliver utrygge. Ved at respek­ tere deres bekymringer og komme dem i møde med en samtale på deres præmisser, kan vi hjælpe dem til at håndtere deres rygsmerter på en hensigtsmæssig måde og fjerne unødig frygt. Nichole Phillips, Benjamin T. Brown, Lise Hestbæk, Hen­ rik Hein Lauridsen, Amy Miller, Natasha Magson, Michael S. Swain. What are the consequences of musculoskeletal pain in adolescents? A critical qualitative systematic re­ view and meta-synthesis. The Journal of Pain 2025.

Oplevelsen af at blive tvivlet på eller ignoreret Fordi kroniske muskel- og ledsmerter ikke altid kan ses, møder mange unge skepsis. Nogle føler sig mistroet eller

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

39

NY FORSKNING Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

Fra skepsis til integration: Nyt dansk studie sætter spot på kiropraktorers brug af sundhedsapps Et nyt dansk studie viser, at digitale sundhedsløsninger langsomt, men sikkert, er på vej ind i kiropraktisk praksis – men der er stadig et stykke vej fra privat brug til klinisk integration. Aktuelt integrerer kun 15 % af kiropraktorerne i Danmark apps i deres behandling af patienter. Digital sundhed banker på klinikdøren Et forskerhold har netop offentliggjort et studie i Chiro­ practic & Manual Therapies, som undersøger, hvordan danske kiropraktorer i primærsektoren forholder sig til og anvender sundhedsapps på mobiltelefoner og andre platforme i behandlingen af patienter med muskel- og skeletsmerter. Resultaterne peger på både et betydeligt potentiale og nogle markante hindringer for at få sundhedsapps inte­ greret i daglig praksis. Apps som redskab til patientens egenomsorg Muskel- og skeletsmerter er blandt de hyppigste årsager

40

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

til nedsat livskvalitet og pres på sundhedssystemet. Her kan sundhedsapps på mobiltelefoner og andre platforme (mHealth) – f.eks. trænings- og monitoreringsapps – være en del af løsningen. Alligevel viser studiet, at brugen af apps stadig er be­ grænset i kiropraktisk praksis, trods Danmarks høje grad af digitalisering. Studiet kort fortalt Forskerne gennemførte en mixed-methods undersøgel­ se bestående af en spørgeskemaundersøgelse blandt 650 medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening og efter­ følgende kvalitative interviews med 11 kiropraktorer.

Artiklens hovedforfatter, Mette Mouritsen Sørensen (th) og en af medforfatterne, Mette Jensen Stochkendahl (tv).

Målet var at afdække både brug, holdninger og oplevede hindringer for digitale værktøjer i klinikken. Nøgletal og centrale fund • Privat vs. professionel brug: Over halvdelen af danske kiropraktorer bruger sundhedsapps privat, men kun 15 % integrerer dem i patientbehandlingen. • Mest populære app-typer: Officielle apps fra sund­ hedsmyndighederne, træningsapps og fitness-tracke­ re. • Hindringer: Manglende viden om gode apps, tidspres i klinikken, usikkerhed om app-kvalitet og fravær af økonomiske incitamenter for brugen i klinikken. • Fremmende faktorer: Brugervenlighed, positiv patientfeedback og oplevelsen af, at apps kan støtte patientens egenomsorg. Holdningerne er delte – værdierne styrer valgene Studiet afslører tydelige forskelle i holdningerne. Nogle kiropraktorer ser apps som et nyttigt supplement, der styrker patientens aktive rolle og forbedrer behand­ lingsforløbet. Andre er skeptiske og bekymrer sig for, at teknologien kan skabe afstand til patienten. Flere understreger, at indholdet af en app skal afspejle kiropraktiske værdier og evidensbaseret praksis – og mange ønsker selv at teste en app, før de anbefaler den til patienter. Vejen frem: Viden, kvalitet og incitamenter Studiet peger på flere skridt, der kan fremme den digita­

le integration i kiropraktisk praksis: • Efteruddannelse i vurdering og anvendelse af sund­ hedsapps. • Kvalitetssikring og anbefaling af evidensbaserede apps. • Økonomiske incitamenter og klare retningslinjer for implementering. • Fokus på patientgrupper, herunder ældre og mindre digitalt erfarne patienter. Fra skepsis til samarbejde med teknologien Digital sundhed er på vej ind i kiropraktisk praksis – men det kræver både viden, tillid og støtte at få teknologien til at spille sammen med den kliniske hverdag. Som studiet viser, har kiropraktorer en central rolle i at guide patienter mod meningsfuld og evidensbaseret brug af sundhedsapps. Vejen fra skepsis til integration er begyndt – og den digi­ tale rygvind blæser i retning af en mere selvhjulpen og engageret patient. Mette Mouritsen Sørensen, Madalina Jäger, Mette Jensen Stochkendahl. From scepticism to integration: adoption of mobile health apps in Danish chiropractic practice—a mixed methods study. Chiropractic & Manual Therapies 2025.

Scan QR-koden for at læse artiklen

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

41

Af Janus Gaarsmand Jacobsen, Specialkonsulent, Kvalitet og efteruddannelse

KVIK

Rundt om kvalitetsklynger – spørgsmål og svar Kvalitetsklynger er kiropraktorernes nye fællesskab for kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Her mødes repræsentanter på tværs af klinikker til faglig sparring og udvikling med afsæt i kliniknære data. Etableringsprocessen for de 17 klynger er godt på vej. I dette indlæg samler KviK op på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet i den indledende fase. Er kvalitetsklynger for alle klinikker? Ja, det er besluttet i OK25, at alle klinikker med et yder­ nummer skal indgå i en kvalitetsklynge. Alle klinikker er blevet kontaktet med information om, hvilken klynge kli­ nikken hører til og hvem der skal repræsentere klinikken i klyngearbejdet. Ved spørgsmål til deltagelse og etable­ ringen af klynger kan KviK kontaktes.

kelte klynge større indflydelse på at vælge kvalitetstema­ er, som har særlig betydning for de omfattede klinikker og lokalområdet. Og der bliver mulighed for at gå mere i dybden med det enkelte tema. Omvendt skal klynger­ ne selv være opmærksomme på at komme rundt om forskelligartede kvalitetsområder inden for hhv. faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet.

Hvordan er kvalitetsklynger anderledes fra akkreditering i kvalitetsarbejdet? Kvalitetsklynger markerer et skifte i tilgangen til kvalitets­ arbejdet, som i højere grad end tidligere bliver fokuseret omkring udvalgte faglige tematikker. Det giver den en­

Hvornår er kvalitetsklynger en succes? Formålet med kvalitetsklyngerne er at skabe faglig re­ fleksion og inspiration på tværs af faget, som den enkelte klinik kan anvende til at forbedre sin kvalitet i praksis. Det er således i den enkelte praksis, at virkningen af klynger

42

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

KLYNGER I KIROPRAKTOR PRAKSIS Har du spørgsmål eller input? Kontakt os på kvik@kiroviden.sdu.dk

skal vise sig. Derfor er det vigtigt at have blik for brobyg­ ning fra klyngemøde til egen praksis, så ny inspiration implementeres til gavn for patienterne. Hvordan foregår et klyngemøde? Den enkelte klynge bestemmer selv, hvordan et klynge­ møde skal forløbe og kvalitetsdata behandles. KviK hjæl­ per med at sætte ramme for klyngemøder ved at stille klyngepakker til rådighed. Klyngepakker introducerer et kvalitetstema, inklusive baggrund og relevans, faglige an­ befalinger, databeskrivelser og fortolkning, samt proces før-under-efter klyngemødet. Heri vil indgå baggrund og relevans af kvalitetstemaet, faglige anbefalinger, data­ beskrivelser og fortolkning samt proces før-under-efter klyngemødet. Hvorfor arbejdes med repræsentation i klyngerne fremfor deltagelse af alle? I overenskomsten er det besluttet, at kiropraktorernes kvalitetsklynger etableres med repræsentation fra alle klinikker frem for med deltagelse af alle kiropraktorer. Valget er dels truffet af ressourcehensyn for den enkelte klinik, og dels med henblik på at skabe gode dynamikker i samspillet i den enkelte klynge. Her har antal meget at sige, og undersøgelser peger på, at mindre grupper opnår større mulighed for at skabe viden og indsigt i kvalitetsarbejdet. Klinikker med op til fem kiropraktorer er repræsenteret i klyngemøder med én repræsentant, mens større klinik­ ker er repræsenteret med to repræsentanter. Kan der ske skift i klinikkens repræsentation i klynger? Kontinuitet vægtes højt i samarbejdet i klyngerne, da det er en forudsætning for at skabe et trygt og tillidsfuldt udviklingsrum mellem deltagerne. Derfor udpeges faste repræsentanter i klyngearbejdet. Men der kan både skif­ tes ud i repræsentation over tid, ligesom der kan sendes en stedfortræder i tilfælde af sygdom. Har bopæl betydning for klyngetilknytning? Det er besluttet at klyngefordelingen matcher sund­ hedsrådenes geografiske afgrænsning. Det er valgt for at dyrke og udvikle det professionelle partnerskab med

Kort om klynger

Kvalitetsklyngerne oprettes på baggrund af klinik­ kernes geografiske placering • Deltagelse er obligatorisk for klinikker under over­ enskomst • Hver klinik deltager med én ydernummerinde­ haver – større klinikker deltager desuden med yderligere en repræsentant • Hver klynge skal afholde 2-3 årlige møder

øvrige faggrupper i det nære sundhedsvæsen. Derfor er det klinikkens placering, som afgør, hvilken kvalitetsklyn­ ge man er tilknyttet, og der tages ikke højde for personlig bopæl i klyngearbejdet. Klyngerne har dog mulighed for at tilpasse mødelokation, så de i højest mulige omfang tager hensyn til alles vilkår for deltagelse. Vi er konkurrenter, men skal samarbejde i klynger – hvordan? Det er vigtigt at få talt sammen i de nye klynger om netop dette, så vi sammen finder veje til at arbejde med kvalitet på tværs af kiropraktorpraksis uagtet konkur­ renceforholdet. Tyngden i kvalitetsarbejdet handler om faglighed, samspil og patientoplevelser i mødet med kiropraktorpraksis og dermed ikke om forretningsstrategi og kundegrundlag. Erfaringer fra andre faggrupper viser, at faglig sparring og videndeling i netværk styrker både kvalitet og kollegialt fællesskab – også blandt klinikker, der ligger tæt og er i konkurrenceforhold. Det er en fæl­ les opgave, at fokus i klyngerne handler om nysgerrighed på forbedringer af kvaliteten i praksis. Hvordan ser den enkelte klynges økonomi ud? Klyngekoordinatoren honoreres med 32.000 kr. årligt og der er derudover afsat midler til klyngens mødeafhol­ delse, lokaleleje og evt. oplægsholdere. Der er ikke afsat midler til at kompensere for deltagelse i eller transport til klyngemøderne. Hvordan skaber vi gode data til grund for klyngemøderne? Til grund for klyngearbejdet arbejdes med forskellige datakilder, som bidrager til at give et nuanceret billede af kvaliteten i kiropraktorpraksis. Heri kan indgå kvalitets­ data fra Sentinel, ydelsesdata fra regionerne, kommuni­ kationsdata fra MedCom samt kommende forløbsdata fra Dansk Rygdatabase. Herudover vil egenproducerede data og cases fra klinikkerne kunne indgå som grundlag for kvalitetsarbejdet. KviK stiller data sikkert til rådighed for klyngerne via en fælles klyngeplatform, som er omdrejningspunkt for klyngemøderne.

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

43

EFTERUDDANNELSE Af Sarah Thurøe Jensen, Udviklingskonsulent, kvalitet og efteruddannelse

Avanceret muskuloskeletal ultralyd Kiropraktorer videreudvikler deres diagnostiske kompetencer

Deltagere og undervisere på Advanced MSK-ultralyd-kurset, september 2025.

Hvordan styrker man sin kliniske praksis med avanceret ultralyd? Det satte tre kiropraktorer fokus på, da de deltog i første del af kurset Advanced muskuloskeletal ultralyd i september 2025 – og fik både ny viden og større sikkerhed i deres diagnostiske arbejde. Et kursus for kiropraktorer der vil tage ultralyd til næste nievau Kurset er målrettet kiropraktorer, der allerede anvender MSK-ultralyd i deres daglige praksis og ønsker at udbygge deres færdigheder. Med fokus på avancerede skanningstek­ nikker og diagnostik, kombinerer kurset hands-on træning med teori og e-learning. Deltagerne gennem­ går et intensivt 2 x 2-dages kursus i diagnostik af henholdsvis over- og underekstremiteten, og har derud­ over adgang til over 30 timers online materiale, som kan tilgås i seks må­ neder efter kurset. Undervisningen bygger således ovenpå Masterclass i MSK-ultralyd, som Kiropraktorernes Videnscenter har udbudt siden 2009.

44

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

Undervisningen varetages af Marc Schmitz, MSc, der er international ekspert i MSK-ultralyd og grundlæg­ ger af firmaet SonoSkills der udby­ der ultralydskurser i hele verden, samt kiropraktor Lotte Langhoff, som har mange års erfaring med undervisning og klinisk arbejde inden for diagnostisk ultralyd.

lagt og der var god tid til skanning med supervision.”

Matilde Kortenbach, Rygcenter Hillerød, har anvendt diagnostisk ul­ tralydsskanning regelmæssigt siden hun deltog på Masterclass i MSK-ul­ tralyd i 2016-2017. Hun deltog på kurset for at udvikle sine kompeten­ cer og kunne skanne flere strukturer med større sikkerhed:

Martin Ellehave er ny inden for ultralydsscanning med sin master­ class uddannelse i 2024-2025. Han scanner 4–10 patienter om ugen og har gang i fordybelse og oplevede kurset som et vigtigt skridt i sin fag­ lige udvikling: “Kurset tillader, at kiropraktorer med kortere erfaring kan være med, men man skal have grundelementerne på plads for at få maksimalt udbytte. For mig giver det god mening alle­ rede at uddanne mig videre inden for ultralyden nu, da jeg er i proces med min læring. Jeg fik hurtigt nye protokoller og en mere dynamisk tilgang med skanning under bevæ­ gelse – det er meget overførbart til klinisk praksis.”

“Kurset gik et lag dybere end ma­ sterclass’en. Forberedelsen var om­ fattende, men meget velorganiseret – og e-learningmaterialet var virkelig godt. Undervisningen var veltilrette­

Jesper Møller Øigård, masterclass i 2022-2023, deltog for at styrke sine kompetencer inden for ultralyds­ skanning og udbygge det værdiful­ de supplement, som ultralyd udgør

Faglig fordybelse i praksis: Kiropraktorers erfaringer med avanceret ultralyd

i klinikken. Samtidig havde han et ønske om at få afklaret de gråzoner, han oplever i sine kliniske skannin­ ger." “ Kurset var intensivt og indholdsrigt, men samtidig meget værdifuldt. Der var en tydelig rød tråd mellem e-learningen, den teoretiske og praktiske undervisning. Jeg har haft stor glæde af at kunne tilgå video­ materialet i eget tempo over en læn­ gere periode, hvilket har gjort det muligt at øve skanninger i klinikken løbende”. Fagligt udbytte: Skarpere diagnostik og større klinisk sikkerhed Deltagerne fremhæver især: • Oplever større sikkerhed ved udførelse af avancerede ultralyd­ sundersøgelser. • Forbedret kompetence til at diag­ nosticere komplekse musculoske­ letale patologier. • At det online materiale med tuto­ rials til de forskellige strukturer er en stor hjælp i det daglige

Kiropraktorernes Videns­center planlægger et lignende kursus i løbet af 2026.

Lotte Langhoff superviserer deltagere – en prioriteret del af kurset

Trænger du til nye øjne på din økonomi? Revision og rådgivning, der styrker og udvikler din virksomhed.

Hos Powered-By har vi et stærkt etableret branchefokus indenfor sundhedsvirksomheder. Med stor erfaring og dyb brancheindsigt tilbyder vi rådgivning af høj faglighed til dig.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@powered-by.dk

Maja Kloborg Jacobsen Manager Tlf.: 30 93 66 36 mkloborg@powered-by.dk

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

45

VIL DU GERNE ARBEJDE I ET MODERNE, BRUGERVENLIGT JOURNALSYSTEM, LIGESOM OVER 200 ANDRE KIROPRAKTORKLINIKKER?

KirCACS er et webbaseret journalsystem skabt af kiropraktorer til kiropraktorer - og vi er klar til at byde flere velkommen. Med KirCACS får din klinik et moderne, brugervenligt system, der er skræddersyet til netop dine behov. Du får styr på journalføring, dokumentation og kommunikation – alt sammen i ét professionelt system, der overholder de nyeste krav fra både OK25, MedCom, Sentinel og Sygeforsikring "danmark". Får du brug for hjælp, står vores dedikerede supportteam klar til at hjælpe dig i vores eget help center KirSuite.

Tegn abo nnement og bliv onboarde t i 2026 Vil du vide mere? Kontakt os via kontaktformularen på www.kircacs.dk

Det sker i din kreds og region FORKVINDE SJÆLLAND

Det sker i KKF Sjælland – november 2025

Julie Laiback Rasmussen julie.laiback@gmail.com

Tak for en god generalforsamling 6. oktober. Ny bestyrelse og samarbejdsudvalg er valgt. Regionens kontrol af Speciale 64 er foregået uden orientering, og controlling-enheden har ikke fulgt overenskomsten. Får I krav, så gør indsigelse og kontakt os/DKF. Regionen har ikke afsat midler til rammeaftalen i 2026 – vi arbejder videre for sagen.Husk vores store socialfaglige arrangement for alle medlemmer i Region Sjælland fredag d. 20. marts 2026. Det bliver fantastisk! Hvis I har forslag, kommentarer eller idéer til bestyrelsen, så er I altid velkomne til at kontakte os.

FORMAND SYDDANMARK Sine Kiilerich Kiilerich.sine@gmail.com

FORKVINDE NORDJYLLAND Susanne Bach Susanne_bach@hotmail.com

FORMAND HOVEDSTADEN Jan Jensen Jej.kirop@gmail.com

FORKVINDE MIDTJYLLAND Anne Katrine Frandsen anne.spejder@hotmail.com

Efter en veloverstået generalforsamling på Trapholt i Kolding, fortsæt­ ter vi med en uændret bestyrelse bortset fra Andreas Tøllner, der er trådt ind i hovedbestyrelsen. Vi er så heldige, at han fortsat vil være vagtplanlægger i vagtordningen. Regionen vil udbrede kendskabet til vagtordningen, så vi forhåbent­ ligvis vil opleve en stigning i henvendelse fra patienter det næste år. Målet er at ordningen godkendes til at fortsætte efter projektperio­ den. Tusind tak for den gode opbakning, vi har som samlet profession leveret et godt stykke arbejde. Vi har afholdt en succesfuld generalforsamling og social sammen­ komst den 29. september 2025 på Himmerland resort. 22 medlemmer deltog i vores arrangement og vi fik valgt en ny bestyrelse med tre nye, unge medlemmer, så vi nu er 7 i bestyrelsen: forkvinde Susanne Bach, Kasserer Jim Christensen, menige medlemmer Heidi Nygaard Lange, Birgitte Rahbek Thomsen, Kathrine Brogaard, Christian H Kjeldsen og Sofie Rod Munkholm Sørensen. Vi har haft vores første be­ styrelsesmøde den 23. oktober 2025. Vi glæder os til arbejdet i kredsen de næste to år. I Hovedstaden har vi arbejdet intenst på at få godkendt specialist­ vurderingen samt udlægningsaftalen om røntgen. Beslutningen er stadig ikke taget hos Regionen, men vi følger det tæt. I kredsforenin­ gen var vi så heldige at få valgt et enkelt nyt medlem ind ved gene­ ralforsamlingen og har muligvis en ekstra på vej. Altid godt med nye kræfter til foreningsarbejdet. Samtidig er der blevet genopslået et ydernummer i regionen som vi håber på der hurtigt kommer en ejer til. I oktober afholdte KKF midt en yderst velbesøgt generalforsamling, med hele 69 tilmeldte kiropraktorer - og mange yngre - som vi for al­ vor er lykkedes med at tiltrække. Det blev en fantastisk aften bl.a. med oplæg fra Jakob Gram, neurokirurg på Skejby om den kommende henvisningsmulighed til kirurgisk vurdering. Til selve generalforsam­ lingen blev følgende medlemmer valgt og efterfølgende konstitueret: Anne Katrine Frandsen fra Skive (formand), Anne Solsø Eriksen fra Skjern/Tarm (kasserer), Simon Mathiassen fra Viborg og Anne Sofie Fleng Jensen fra Holstebro/Struer. Afgående formand Steffen Hviid er efterfølgende blevet udpejet til SU (Samarbejds Udvalget), sammen med Klaus Doktor og Bjarne Keseler. Vi glæder os til det kommende samarbejde, hvor vi i bestyrelsen vil lægge vægt på at styrke samar­ bejdet og kommunikationen mellem KKF, SU og praksiskonsulenten Jeppe Mølgaard Mathiasen.

KIROPRAKTOREN VINTER 2025

47

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra Longest, EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flmedical.dk www.flmedical.dk Tel: +45 8644 5122