Kiropraktoren NR3_2026_WEB by Fagbladet kiropraktoren

FAG BL AD E T

NR. 3 • EF TER Å R 2026

GLÆD JER TIL FAGLIG KONGRES 2026

DYK NED I ENDNU ET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

– snart samles vi igen til tre dage med faglig fordybelse, inspiration og gode kollegiale møder.

– denne gang fortæller Louise Rysgaard Holmlund om arbejdet med patienter med kæbe-, hoved- og ansigtssmerter.

LÆS OM SPECIALISTVURDERING I PRAKSIS

– hvad betyder den nye rammeydelse, og hvordan omsættes overenskomsten til hverdagen i klinikken?

Klinikdrift uden knæk i økonomien

I en verden i forandring handler det om at være på forkant – hos Redmark får du en rådgiver, der hjælper dig med at se mulighederne, håndtere udfordringerne og træffe beslutninger, der styrker din forretning både nu og i fremtiden. Vores rådgivning bygger på solid faglighed, dyb brancheindsigt og en god forståelse for din virksomheds behov. Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder, med kontorer på tværs af landet og over 400 dedikerede medarbejdere, har vi størrelsen til at løfte dine høje ambitioner og gøre en mærkbar forskel for dig. Læs mere på www.redmark.dk

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

INDHOLD

LÆS OM PETER GYRSTS PERSONLIGE REFLEKSIONER

om 100 år med kiropraktik – og ønsket om at give noget tilbage til professionen.

FØLG MED I EN SPÆNDENDE DAG

FOLKEMØDE

når Andreas Bue Tøllner tager os med på rundtur på Kolding Sygehus.

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen Redaktør Isabella From Design & produktion GrafiskPA aps Forsidebillede: Frederikke, klinikassistent på tandklinikken.

Følg med, når vi ser tilbage på et veloverstået Folkemøde og de vigtigste nedslag fra årets politiske og faglige samtaler.

Vidste du at...

22 FNKS 23 Leder 25 DSK 30 Historien om journalen 32 Kiropraktorernes Videnscenter 45 QUIZ

KIROPRAKTOREN nr. 4 2026 Udkommer december. Annoncedeadline 18.11.26 Annoncer DKF@DKF-annoncer.dk www.dkf-annoncer.dk · Tlf. 3033 8857

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

20.000+

Ca. 4.100 til 4.500 patienter besøger dagligt en kiropraktor i Danmark. Det svarer til mere end 1 million patientbesøg om året.

Vidste du at... PÅ VEJ HJEM I BILEN?

Brainstorm Videnskab.dk's podcast om forskning, sundhed og menneskelig adfærd. Et godt tip til pendlingen mellem klinik og hjem.

DET TALER VI OM

Forventninger betyder mere, end man måske tror Hvordan påvirker patientens forventninger oplevelsen af smerte, behandling og effekt? Det er blandt emnerne i David Robsons bog The Expectation Effect.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Månedens bog "Tænk mindre – lev mere"

af Svend Brinkmann. Relevant læsning om trivsel, robusthed og forventninger i en travl hverdag.

619

millioner mennesker lever med lænderygsmerter på verdensplan.

Lænderygsmerter er den største enkeltstående årsag til funktionsnedsættelse globalt. WHO forventer, at antallet vil stige til over 840 millioner i 2050.

Har du læst?

Måske din kollega også lytter til...

WHO's nye rygretningslinje

Podcast om sundhed, psykologi og menneskelig adfærd. Ofte relevante perspektiver på patient kommunikation, motivation og sundhedsvæsenet.

Hvis du ikke allerede har læst dem, er WHO's guideline for kroniske lænderygsmerter værd at kende, særligt fordi den fremhæver en biopsykosocial tilgang og aktiv behandling.

FRA ARKIVET

HJERNEKASSEN PÅ P1 Dyk ned i programmer om eksempelvis smerter, placebo, søvn og hjernen – med forskere og eksperter i studiet.

TIL SOFAEN

Live to 100: Secrets of the Blue Zones Netflix-serie om de steder i verden, hvor usædvanligt mange lever længe – og om betydningen af blandt andet bevægelse, fællesskab og hverdagsvaner.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Flere kiropraktorer og tandlæger arbejder sammen om patienter med kæbe-, hoved- og ansigtssmerter

AfAf Navn Isabella Efternavn From

PORTRÆT

Samarbejde om en overset patientgruppe

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

I forrige nummer af KIROPRAKTOREN fortalte Sofia Andersson om sit samarbejde med den nu afdøde tandlæge og bidefunktionsspecialist Mads Bundgaard. Men interessen for tværfaglige kæbeforløb stopper ikke dér. Flere steder i landet arbejder kiropraktorer og tandlæger i dag tæt sammen om patienter med kæbe-, hoved- og ansigtssmerter - en patientgruppe, som ofte har været vidt omkring i sundhedsvæsenet, før de finder den rette hjælp. En af dem er Louise Rysgaard Holmlund, der blev uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2016 og siden 2021 har været medejer af klinikken i Aarup sammen med Jakob Van Dijk.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Interessen for kæbeområdet har været med hende længe

Begge mine forældre er tandlæger, så tandog kæbeaspektet har altid været en del af min hverdag. Jeg troede faktisk selv, at jeg skulle være tandlæge, så selvom jeg valgte kiropraktikken, har jeg altid haft en interesse for området." ... I dag samarbejder hun med sin mor, der driver tandlægeklinik i Odense. Patienter, der falder mellem flere stole Patienterne kan have kæbeledssmerter, hovedpine, ansigtssmerter, tandpres, tænderskæren eller en oplevelse af, at biddet føles forkert. Afhængigt af symptomerne kan de ende mange forskellige steder i sundhedsvæsenet.

Louise oplever, at mange af patienterne har været gennem flere undersøgelser og behandlingsforløb, før der bliver set nærmere på kæben. Der bliver ofte tænkt migræne, hovedpine eller andre forklaringer, før nogen ser nærmere på kæben og muskulaturen omkring den. Mange af patienterne har været vidt omkring uden rigtig at få løst problemet, siger hun.

"Hvis hovedpinen er det største problem, starter de måske hos egen læge. Andre kommer til tandlægen eller en anden behandler. Men vi oplever ofte patienter, hvor man støder panden mod muren og ikke føler, at man kommer helt i mål."

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Ifølge Louise er det netop her, det tværfaglige samarbejde kan gøre en forskel. Mange tandlæger har patienter med symptomer, som de ikke helt ved, hvad de skal stille op med. Man ved, at der er et problem, men ikke nødvendigvis hvad næste skridt er, fortæller Louise. Inspireret af et eksisterende samarbejde De første tanker om et tættere samarbejde opstod gennem fælles patienter og kontakter i både tandlæge- og kiropraktorverdenen. Jakob og jeg havde nogle patienter, hvor vi gerne ville arbejde mere med bidfunktionsanalyser. Vi kendte til de samarbejder, Mads Bundgaard havde været en del af, bl.a. med Sofia Anderson og Lasse Grønborg, men afstanden gjorde det svært at etablere noget lokalt, fortæller Louise.

Samtidig viste det sig, at Louises mor havde den samme interesse for området og allerede kendte Mads Bundgaard gennem tandlægeverdenen. Mads var med til at lære os op på begge sider. Nok mest den tandlægefaglige del, men også hvordan man bygger et forløb op omkring patienten. Vi var hos ham, og han var hos os for at se patienter sammen, fortæller Louise. Efter Mads' død er flere af de fagpersoner, som arbejder med området, fortsat med at dele erfaringer og udvikle samarbejdet.

"Vi har forsøgt at lave vores egen lille fokusgruppe, hvor vi videndeler. Der er flere kiropraktorer og tandlæger rundt omkring i landet, som arbejder med området, og vi forsøger at hjælpe hinanden videre." ...

tivt måler belastningen i patientens bid. "Vi kan se, om patienten glider i biddet, hvor det største tryk ligger, og om der er belastninger, som kan bidrage til spændinger og smerter." Mange af patienterne har allerede fået udleveret en bideskinne, når de kommer til klinikken. "Problemet er, at bideskinnen ofte bliver brugt som en tandbeskytter mere end som en behandling. Den beskytter tænderne mod yderligere slid, men løser ikke nødvendigvis årsagen til smerterne." Ifølge Louise møder de patienter, som har brugt bideskinne i både 10 og 20 år uden at blive fri for deres gener. Nogle har stadig smerter, og nogle ender endda med at bide endnu hårdere sammen. Derfor handler det for os om at finde årsagen til symptomerne og ikke kun beskytte tænderne undervejs.

For Louise er erfaringen klar: "Monofagligt er ikke altid nok. Nogle gange er problematikken enkel, men når patienten har haft symptomer i mange år, bliver det ofte mere komplekst." Målet er ikke blot at lindre symptomerne. Vi forsøger at hjælpe patienten ud af sine gener og behandle problematikken - ikke blot symptomlindre, siger Louise. Da to behandlinger ændrede 30 års smerter En af de patienter, der har gjort størst indtryk på Louise, blev henvist af en kiropraktorkollega. Patienten havde gennem mange år levet med hovedpine, tandpres og forskellige smerteproblematikker. Hun var førtidspensionist og havde været igennem adskillige undersøgelser og behandlinger. Kollegaen vidste, at Louise arbejdede med de her problematikker og sendte hende videre til os.

I dag er samarbejdet formaliseret gennem en satellitklinik, som gør det muligt for Louise at arbejde fra tandlægeklinikken med sine egne ydelser. Monofagligt er ikke altid nok I de fælles forløb vurderer tandlægen blandt andet patientens bidfunktion, mens Louise undersøger kæbeled, muskulatur og bevægeapparatet omkring kæbe og nakke. Som en del af undersøgelsen anvendes blandt andet T-Scan, der objek-

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Patientens bid undersøges med et T-scan, der måler, hvor hårdt og hvornår tænderne rammer hinanden, og om der sker glidning i biddet.

Patienten havde samtidig skåret tænder gennem mange år og brugt bideskinne uden at blive fri for sine symptomer. Efter to behandlinger havde hun ikke længere de smerter, som hun fortalte, hun havde levet med i omkring 30 år, fortæller Louise og understreger, at det er netop sådanne forløb, der gør arbejdet med patientgruppen særligt meningsfuldt.

hjælpe dem et stykke på vej uden at skulle ændre hele biddet. Et område i udvikling Selvom interessen vokser, oplever Louise stadig, at området er relativt nyt for mange.

Louise understreger samtidig, at der ikke findes én løsning til alle patienter:

"Mit indtryk er, at vi stadig bygger cyklen, mens vi kører."

Nogle patienter vil have større gavn af tandregulering eller andre tandlægefaglige tiltag. Men ofte kan vi

Derfor håber hun, at flere sundhedsprofessionelle får øjnene op for mulighederne i de tværfaglige forløb.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Jeg kunne godt tænke mig, at det bliver et mere fast kendskab blandt tandlæger, kiropraktorer, praktiserende læger og andre faggrupper, at den her mulighed findes, nævner hun. For Louise er det vigtigste dog fortsat patienterne. Jeg synes bare, det er et virkelig spændende område, og hvis vi kan hjælpe flere patienter til færre smerter og en nemmere hverdag, så er det værd at arbejde videre med, afslutter Louise.

Økonomisk tryghed i hverdagen

Din pensionsordning hos Danica er dit økonomiske sikkerhedsnet

Pension på farten

DKF’s pensionsordning i Danica sikrer:

Pension på farten giver dig et hurtigt overblik over din pensionsordning. Scan QRkoden nedenfor og svar på nogle enkelte spørgsmål – så får du WTW’s analyse og vurdering af din opsparing og forsikringsdækning.

• Økonomisk tryghed for dig og din familie • En opsparing til dit liv som pensionist • Forsikringer, så du kan få erstatning og behandling ved skade og alvorlig sygdom

WTW er DKF’s uvildige rådgiver, og det betyder, at du kan få rådgivning om pension og forsikringer – uafhængigt af banker og pensionsselskaber. +45 8813 9282 dk-pension@wtwco.com

Din pensionsordning er blevet fornyet i 2025, så tjek om den stadig matcher dine behov.

FAGLIG KONGRES Af Isabella From

Sociale arrangementer Gå ikke glip af årets samlingspunkt for kiropraktorer! Faglig Kongres er tilbage i ODEON i Odense. Vi skyder programmet i gang torsdag den 12. november – og glæder os til tre dage med faglighed, fællesskab og gode oplevelser.

Tilmeldingen er åben – vi glæder os til at se dig!

Dyk ned i det sociale program Torsdag: Velkomstreception

Når det faglige program er slut på kongressens første dag, inviteres der til velkomstreception i foyerområdet. Alle udstillere er på plads og holder åbent og er klar til dialog og demonstrationer, så gå på opdagelse blandt standene.

Glæd dig til: Tapas · Drikkevarer · Bagefter overtager DJ'en, og der Udstillere · Posters · er dans, spil og aktiviteter resten af Lounge & musik aftenen. Arrangementet slutter kl. 00.00. Deltagerpris: DKK 600,-

Glæd dig til: Streetfood · Fri bar · Musikquiz · Fællessang · DJ & dans · Spil og aktiviteter

Lørdag: Årsfest Vil du bare hygge, er der god plads til at finde en siddeplads og nyde lækker musik i loungen på første sal. I løbet af aftenen serveres der tapas og drikkevarer i området, så alle kan få noget at spise. Under velkomstreceptionen kan du også udforske årets posters og få indblik i aktuelle projekter og den nyeste forskning på området. Posterne er tilgængelige hele weekenden. Deltagerpris: Gratis, tilmelding er dog påkrævet.

Fredag: Night out på GASA

Fredag rykker vi til GASA, hvor de rå, industrielle rammer danner kulissen om en uformel og festlig aften. Vi starter med streetfood og fri bar med øl, vin og sodavand – og fra kl. 21.00 også udvalgte drinks. Herefter skruer Fjord & Planks op for stemningen med live musikquiz, fællessang og sjove indslag.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Traditionen tro slutter vi Faglig Kongres med et brag af en fest i ODEON. Aftenen begynder med velkomstdrink og middag med vin og vand, inden underholdningen går i gang. Kosmonauterne indtager scenen med improviserede sketches og sange skabt ud fra publikums input – så ingen ved helt, hvad der kommer til at ske. Derefter spiller Jungle Boogie Band rock- og popklassikere fra fem årtier og fylder dansegulvet, inden DJ'en holder festen kørende til langt ud på natten. Deltagerpris: DKK 1.100,-

Glæd dig til: Velkomstdrink · Middag & vin · Kosmonauterne · Jungle Boogie Band · DJ & dans

Når sundhedsvæsenet forandrer sig, følger kiropraktorerne med. Faglig Kongres 2026 samler professionen over tre dage med ny viden, faglig inspiration og perspektiver på, hvordan kiropraktorer kan skabe værdi for patienter og samarbejdspartnere i fremtidens sundhedsvæsen.

Med afsæt i de gode erfaringer fra sidste års kongres er programmet tilrettelagt med længere moduler torsdag og lørdag, der giver rum til fordybelse, dialog og større mulighed for omsætning af ny viden til praksis. Fredagen er dedikeret til kortere breakout-sessioner, som giver deltagerne mulighed for at udforske forskellige emner og sammensætte et program, der matcher interesser og behov. Klinikpersonalet har sit eget faglige program om fredagen med fokus på gæstfri kommunikation, og som noget nyt får studerende mulighed for at deltage i det faglige program alle tre kongresdage. Et sundhedsvæsen i bevægelse Forandringerne i sundhedsvæsenet danner den overordnede ramme for kongressen. I et af de centrale plenumoplæg sætter Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, fokus på de megatrends, der kommer til at præge udviklingen de kommende årtier. Flere ældre borgere, flere kroniske patienter, mangel på sundhedspersonale, voksende forventninger og nye behandlingsmuligheder udfordrer både organisering og prioritering i sundhedsvæsenet. Samtidig stilles skarpt på sundhedsreformen og dens betydning for praksissektoren og samarbejdet på tværs af sektorer.

Hvor er vi på vej hen fagligt? Fremtidens kiropraktik vil være præget af teknologi og kunstig intelligens som en integreret del af praksis og et større fokus på hele patientens liv frem for på

diagnoser og dysfunktioner. Med afsæt i den nyeste forskning og rapporter fra tværfaglige kongresser og arbejdsgrupper vil Jan Hartvigsen tegne konturerne af fremtidens kiropraktik. ... Kiropraktoren som specialist og samarbejdspartner Når flere opgaver flyttes tættere på borgerne, bliver samarbejde og tydelige faglige roller endnu vigtigere. Derfor sætter kongressen også fokus på, hvad det konkret betyder at være specialist i bevægeapparatet. I sessionen Kiropraktoren som specialist og samarbejdspartner i det nære sundhedsvæsen diskuteres specialistrollen i et moderne sundhedsvæsen. Gennem cases og perspektiver fra både almen praksis og kiropraktik sættes der fokus på diagnostik, selektion af patienter og tværfagligt samarbejde. Sessionen tager fat i et centralt spørgsmål: Hvordan kan kiropraktorer skabe størst mulig værdi som faglige sparringspartnere for både patienter og andre sundhedsprofessionelle? Samtidig peger workshoppen Kiropraktorer i nærmiljøet – fra klinik til lokalsamfund på nye muligheder for at bringe kiropraktorernes kompetencer i spil uden for de traditionelle rammer. Med afsæt i konkrete erfaringer fra lokale sundhedsinitiativer vises, hvordan samarbejde med kommuner, foreninger og civilsamfund kan bidrage til sundhedsfremme, trivsel og funktionsevne blandt

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Af Sarah Thurøe Jensen, Udviklingskonsulent, kvalitet og efteruddannelse, Kiropraktorernes Videnscenterg og Jeppe Pihl Skovbjerg Andersen

Faglig Kongres 2026 sætter fokus på kiropraktorens rolle i fremtidens sundhedsvæsen

borgerne. Det illustrerer, hvordan kiropraktorer kan spille en endnu mere aktiv rolle i det nære sundhedsvæsen.

Deltagerne får konkrete redskaber til at møde børnene og deres familier kvalificeret i klinisk praksis.

Faglig udvikling til gavn for patienterne Geriater Søren K. Nissen sætter fokus på, hvordan to patienter kan have samme alder, men vidt forskellige forudsætninger. Deltagerne får ny viden om skrøbelighed og dens betydning for vurdering, prognose og behandling af ældre patienter.

Programmet spænder bredt og foruden de ovenstående, vil man på kongressen kunne opleve moduler med emner som manuel behandling, kommunikation, egenhåndtering, perifer neuropati, naturens indvirkning på mental trivsel, øresten og patienterstatning. Dermed favner Faglig Kongres 2026 både den kliniske hverdag og de strategiske perspektiver, der skal forme professionens fremtid.

Kiropraktor Bodil Arnbak giver deltagerne en opdatering på MR af columna med fokus på indikationer, fortolkning af fund og den kliniske betydning af billeddiagnostiske resultater. Der sættes samtidig fokus på, hvordan MR-fund kan formidles til patienterne i en meningsfuld klinisk kontekst. Læge Anna Knakkergaard giver et indblik i den nyeste viden om funktionelle mavesmerter hos børn og unge.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Faglig Kongres 2026 handler derfor ikke alene om ny viden. Den handler også om, hvordan kiropraktorer kan udvikle deres rolle i et sundhedsvæsen, der er under forandring. Når sundhedsvæsenet udvikler sig, gør kiropraktorerne også. Og det kommer patienterne til gavn.

ARRANGØRER

UDSTILLERE

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Af Peter Gyrst, kiropraktor og udvikler af Gyrst Fusion

At give noget tilbage –

og sende håndværket videre Da kiropraktikken i Danmark fejrede sit 100-års jubilæum, begyndte jeg at tænke på min egen families historie i professionen.

Svaret blev at donere to Gyrst Fusion FL Automatic behandlingsbrikse til Syddansk Universitet i samarbejde med producenten Michael Christensen. Briksene har en samlet værdi på 124.000 kroner og skal bruges af kommende generationer af kiropraktorer i deres daglige undervisning og træning.

Håndværket er vores superkraft Kiropraktik er først og fremmest et håndværk. Vi står på skuldrene af generationer af dygtige kolleger, som gennem deres tekniske færdigheder har hjulpet patienter til et bedre liv. På mange måder minder vores fag om kirurgi eller tandlægefaget. Det handler ikke kun om teori og viden men det handler om at mestre et håndværk. Briksene har fået nyt liv på SDU, hvor de allerede bliver brugt af kommende kiropraktorer.

Min farfar, Peter Th. Gyrst, blev uddannet kiropraktor fra Palmer College i 1926. I 1930’erne var han formand for Dansk Kiropraktor Forening og spillede en vigtig rolle i arbejdet for, at danske kiropraktorer fik retten til selv at udføre røntgenundersøgelser. En rettighed, som vi i dag næsten tager for givet, men som stadig ikke findes i alle lande og som vi skal værne om.

Det fik mig til at stille mig selv et enkelt spørgsmål: Hvad kan jeg gøre for at give noget tilbage til professionen? ... 16

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Det er vigtigt, at vi fortæller den historie til de studerende. Hvis de unge på musikkonservatoriet ikke øver sig, kommer de aldrig til at fylde Royal Arena. Det samme gælder for os. Teknik, præcision og erfaring kommer kun gennem træning, træning og endnu mere træning. Kan vi inspirere de studerende til at stræbe efter det perfekte håndværk, så har vi gjort noget rigtigt. Dansk design til moderne kiropraktik Donationen handler ikke kun om at stille to nye behandlingsbrikse til rådighed. Den handler også om at vise de studerende, at udvikling og innovation er en naturlig del af vores profession. Gyrst Fusion blev skabt ud fra en tanke om, at mange behandlingslejer ikke længere afspejlede det professionelle niveau, som moderne sundhedsprofessionelle arbejder på.

Kravene var klare: • Multifunktionelt • Ergonomisk • Pladsbesparende • Let at rengøre • Hygiejnisk • Elegant • Anvendeligt på tværs af faggrupper Hvis du kom ind til tandlægen og blev placeret på en gammel træstol uden hæve-sænke-funktion, mens tandlægen fandt et gammelt remtrukket bor frem, ville du sandsynligvis løbe skrigende bort. Alligevel har mange af os arbejdet på udstyr, der i princippet stammer fra en anden tidsalder. Det nye behandlingsleje skulle kunne håndtere sideleje-, prone-, supine-, knee chest-, toggle- og ekstremitetsbehandling. Men vigtigst af alt at skulle have den korrekte arbejdshøjde. Samtidig skulle det være danskproduceret med medicinsk certificerede aktuatorer fra Linak og styres intuitivt via fjernbetjening og integrerede kontakter.

På billedet ses Peter Gyrst og Michael H. Christensen fra FL Automatic, som sammen har sponsoreret behandlingslejet Gyrst Fusion til de studerende.

Resultatet er et leje, som både kiropraktorer og fysioterapeuter kan få glæde af. En aften med fremtidens kiropraktorer Workshoppen på SDU blev en fantastisk oplevelse. Sammen med min kollega kiropraktor Simon Nissen og Michael Christensen, som har været en uvurderlig samarbejdspartner i produktion af briksen, havde vi fornøjelsen af at møde en gruppe engagerede og nysgerrige studerende. Noget af det mest inspirerende ved at undervise er netop deres interesse for teknik og håndværk. De stiller spørgsmål, udfordrer vanetænkning og er oprigtigt interesserede i at blive dygtigere. Jeg har haft en tæt relation til de studerende helt siden uddannelsens begyndelse på SDU. Dengang ringede Niels Nielsen, som var med til at starte uddannelsen, og spurgte: “Kan I tage nogle studerende? Der er ikke oprettet stillinger eller løn endnu – bare kom med dem.” Siden da har kontakten til de studerende været en af de mest givende

dele af mit arbejdsliv – både som klinikejer og som ekstern lektor. Kan AI erstatte en dygtig kiropraktor? Det spørgsmål bliver stillet oftere og oftere. Mit svar er enkelt: Ikke hvis vi mestrer vores håndværk. AI kan analysere billeder, hjælpe med journalføring og understøtte diagnostik. Men den kan ikke erstatte den præcision, erfaring og fingerspidsfornemmelse, som opstår gennem tusindvis af behandlinger. Kiropraktisk håndværk er på mange måder kirurgi udført udefra. Derfor fortjener det samme respekt, samme disciplin og samme dedikation. Hvis de studerende gik hjem fra workshoppen med én tanke, håber jeg, det var denne: Bliv så dygtig til dit håndværk, at ingen teknologi nogensinde kan erstatte dig.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.08 · 1532-1

% Får du 5 i rente

på din lønkonto? En lønkonto er ikke bare en lønkonto. Heldigvis for dig er Dansk Kiropraktor Forening medejer af Lån & Spar. Derfor får du en lønkonto udover det sædvanlige og særlige fordele, du ikke finder andre steder: • Danmarks højeste rente på lønkontoen • Gratis kort og konti • Personlig rådgiver, der kender dine vilkår • Fagforeningsejet bank, der arbejder for fællesskabet Få mere ud af dit medlemskab af Dansk Kiropraktor Forening – Ring 3378 1910 eller læs mere på lsb.dk/dkf

Vilkår Du skal være medlem af Dansk Kiropraktor Forening og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Andreas Bue Tøllner Kiropraktor og kvalitetskoordinator, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus

En dag med Andreas 05.00: Vækkeuret ringer. Jeg står for det meste op før resten af familien, og kan gøre mig klar i fred og ro.

mig foran PC’en og startet op med mails og justering af dagens arbejde.

05:30: Morgenmad og morgenkaffe skal der til. Får tjekket lidt nyheder på mobilen og set om der er sket andet i den store verden natten over. Følger også med på Sundhedsmonitor, omkring nyt indenfor sundhedsvæsnet.

07.50: Får drøftet og kort koordineret materiale og oplæg til afdelingens introforløb for nye medarbejdere, som vi i fællesskab skal gennemgå i morgen med alle involverede, som skal holde oplæg. Mine områder er bl.a. tværsektorielt samarbejde, digitale indsatser og nikotinstop. Får forberedt og redigeret PowerPoint.

06:00: Resten af familien står op, og jeg kan nå at lave morgenmad til dem, inden jeg skal køre. 06.15: Kaffen i termokruset og jeg kører afsted på arbejde. Plejer at bruge køreturen på at høre podcast eller en lydbog. Hvis det skal være underholdning hører jeg Vanvittig Verdenshistorier eller hvis fagligt, så Politisk Stuegang fra Altinget eller BMJ Best Practice. 07.15: Møder ind på afdelingen. I dag sidder jeg på kontor, så behøver ikke at klæde om, men runder afdelingen for at sige godmorgen og hilse på efter weekenden. Kan høre på kollegaerne, at vi er ramt ret heftigt af sygdom i dag. 07.30: Følges med en kollega over til mit kontor, hvor administrationen, visitationen og sekretærerne sidder. Det giver lidt skridt i skoene at ambulatoriet og administrationen ligger lidt fra hinanden, men man kommer heldigvis forbi den gode kaffemaskine. 07.35: Hilser godmorgen på administrationsgangen der er lettere pres på pga. sygdom, så der skal flyttes patienter og ændres i dagsprogrammer. Jeg omlægger dagen til delvis klinikarbejde for at hjælpe lidt til. Får sat

09.00: Tjek-in for staben på afdelingen hvor vi kort gennemgår ugen. Vi holder møde i Regional Rygstrategigruppe i overmorgen, hvor jeg og vores afdelingsleder er mødeleder. Gruppen er forankret på Rygcentret og i gruppen sidder nøglepersoner fra Rygcentret, praksiskonsulenter, repræsentanter fra kommuner og afdelingsledelsen. Formålet med gruppen er at finde fælles indsatser/områder hvor samarbejde på tværs kan styrke patienter med rygsmerter og deres forløb.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

9.25: Går tilbage til ambulatoriet hvor der er Fælles Faglig Udvikling for alle klinikere i rygmedicinsk. I dag hører vi om Stay-At-Work interventionen, som er en del af et ph.d.-projekt. Projektet har til formål at udvikle en mere patientorienteret tilgang til patienter med kroniske rygsmerter i samarbejde med patienter, social- og sundhedsfagligt personale i både primær- og sekundærsektoren samt repræsentanter fra arbejdspladser. 10.05: Er retur på kontoret, får tjekket mail og lavet det sidste forberedelse til vores møde i Regional Rygstrategigruppe og lige justeret på det sidste i Powerpointet. 10.30: Går ned på tøjdepotet og finder tøj og får klædt om til klinikken. Går over på ambulatoriet og får forberedt mig på patienterne som tæller nogle forundersøgelser og kontroller. Forberedelsen går som regel ud på at læse henvisningen og evt. visitationskommentar, orienterer mig i patientens Sundhedsjournal for relevante forløb, og kigger på billedmateriale hvis det er tilgængeligt. Derudover har vi et spørgeskema som alle patienter får tilsendt, og som bruges til både forskning, kvalitetsudvikling og til anvendelse i klinikken.

11.00: Forundersøgelse. Midaldrende mand med lændesmerter med udstråling til underekstremitet. Det er nok den hyppigste type patient vi ser. Patienten har prøvet konservativ behandling gennem noget tid uden vedvarende effekt. Bliver henvist til MR-scanning og opfølgning bagefter for videre drøftelse af plan. Efter konsultationen skriver jeg journal, får lavet henvisning og får gennemgået indbakke i EPJ. 12.00: Går til frokost. Alle klinikere i ambulatoriet har frokost på samme tid, som gør at vi har en fælles pause og rum til at se hinanden i løbet af dagen. Man kan ellers hurtigt komme til at have pauser forskudt af hinanden, så frokosten er en mulighed for både at have noget socialt sammen og til at kunne drøfte faglige ting. 12.30: Eftermiddagen fortsætter med forundersøgelse og kontroller. Kontrollerne er i dag pr. telefon. Regionen og Sygehuset har et mål om at tilbyde virtuelle konsultationer, hvor det giver mening. Da Rygcentret dækker hele regionen, giver det ofte mening at booke enten videoeller telefonkonsultationer, således at patienterne ikke skal bruge flere timer på transport. 13.30: Teamkonference. Vi er inddelt i flere tværfaglige teams, som hver dag har fælles konference, hvor vi

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

kan drøfte forskellige emner. Som regel drøftes patienter f.eks. ift. differentialdiagnostik, plan eller bare fremlæggelse af spændende cases. 14.30: Færdig med dagens program - rydder op og går ned og klæder om. Lidt en rodet dag, som ikke helt gik som forventet. 15.30: Hjemme igen. Børnene har legekammerat med hjemme, så der er liv og glade dage i huset. Min hustru er også kommet hjem, vi får talt om dagen og taget en kold cola på terrassen. 16.00: Tager en lille løbetur. I kommende weekend skal hele familien til Aarhus - børnene skal løbe børneløbet og min hustru og jeg skal løbe halvmarathon. 18.00: Aftensmad for alle og legekammerat som bliver hentet derefter. Vi får puttet børnene, gjort madpakker klar og soigneret det værste rod. 20.00: Voksentid. Min hustru og jeg ser altid dagens aftennyheder, og ellers bliver det afsnit af en serie eller en film. 22.00: Går i seng, da vi møder tidligt dagen efter, så der er behov for skønhedssøvnen.

mere tid til mennesker Carelog omdanner dine sessioner til GDPRkompatible journaler og efektiviserer dokumentationen for kiropraktorer.

Sådan virker det 1

Vælg relevant journal skabelon

Tryk Optag (via telefon eller computer)

Tryk top. ournalen er klar p - sekunder

Prøv gratis i 14 dage uden betalingskort Book en demo eller kom i gang med det samme. Ingen binding, ingen forpligtelser

D e n e s a n m a r ks te DA I t ra m n s s k r æ r ke d e ib og jo urnal eringsløsni ng

+100

Beha ndle b r u g e re o g k l i n i k ke r r all C a re e re d e log

FNKS

Efter en fantastisk sommerferie er batterierne ladet op, og et nyt semester på SDU er skudt i gang. Vi glæder os til endnu et semester med både faglighed og fællesskab på tværs af årgangene. Vi har især glædet os til at byde de nye kiropraktorstuderende velkommen til uddannelsen og studielivet. Vi håber, de har fået en fantastisk start, og vi glæder os til at få dem med i fællesskabet omkring FNKS. Semesterstarten er blevet skudt godt i gang med flere tiltag. Justeringsmakkerne er tilbage med de sædvanlige morgentræninger to gange ugentligt, så hænderne kan blive varmet op til et nyt studieår. Derudover har vi afholdt en 3-kamp i disciplinerne beachvolley, rundbold og kongespil, hvor studerende på tværs af årgangene kunne samles til en hyggelig dag.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

I november venter et af årets helt store faglige højdepunkter, når vi tager til Faglig Kongres, som bestyrelsen i FNKS allerede er begyndt at koordinere omkring. Og selvfølgelig skal november ikke kun handle om det faglige – omkring slutningen af måneden samler FNKS-festudvalget endnu en gang alle FNKS-medlemmer til den årlige julefrokost. Hurra og længe leve for body-karrysild. Vi glæder os til et efterår med masser af kiropraktik, faglighed og socialt samvær!

Jeg håber, at I alle har haft en god sommer og har fået mulighed for at lade batterierne op. Nu venter en ny sæson, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med jer. Hver eneste dag gør I en vigtig forskel for patienter med problemer i bevægeapparatet, og jeres indsats er med til at sikre, at tusindvis af danskere får hurtig afklaring, behandling og hjælp til at komme videre i deres liv. Inden sommerferien deltog DKF på Folkemødet. Det kan I læse meget mere om andetsteds i bladet, men for mig var det særligt værdifuldt at opleve den store interesse for diskussionen om, hvordan vi sikrer, at patienterne møder den rette faglighed på det rette tidspunkt i sundhedsvæsenet. Vi havde desuden en række gode møder med centrale beslutningstagere (bl.a. Jonas Egebart, direktør, Sundhedsstyrelsen) og aktører i sundhedsvæsenet. Efter Folkemødet har vi nu været i dialog med samtlige 17 sundhedsråd. Det giver os et stærkt udgangspunkt for det videre arbejde med at synliggøre den værdi, kiropraktorer skaber for både patienter og sundhedsvæsen.

sygdom og et større fokus på forebyggelse. Det er ambitioner, som harmonerer godt med den retning, vi længe har arbejdet for. Hvis sundhedsvæsenet skal kunne håndtere fremtidens udfordringer, kræver det, at flere sundhedsprofessioner bringes endnu bedre i spil til gavn for patienterne. Jeg oplever heldigvis, at der er voksende lydhørhed over for netop den dagsorden, som DKF arbejder for. Derfor går jeg ind i efteråret med både optimisme og store forventninger til det arbejde, der ligger foran os. Jeg glæder mig til fortsat at kæmpe for gode rammer for kiropraktorerne og for de patienter, som hver dag har brug for vores faglighed.

LEDER

Klar til en ny sæson

Et af de områder, som fortsat fylder meget i vores politiske arbejde, er den kommende kronikerpakke for lænderygsmerter. Valget og de efterfølgende rekordlange regeringsforhandlinger har betydet, at flere centrale beslutninger er blevet udskudt, men arbejdet fortsætter. Vi holder løbende dialogen med centrale politiske interessenter og arbejder for, at patienterne får adgang til sammenhængende forløb, hvor kompetencerne i sundhedsvæsenet udnyttes bedst muligt. Samtidig ser jeg flere positive perspektiver i den nye regerings sundhedspolitiske kurs. Regeringen fastholder fokus på implementeringen af sundhedsreformen, styrkelsen af de nære sundhedstilbud, en øget indsats for mennesker med kronisk

Formand Michael Christensen Foto: Fotoevent.dk

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

RÅDGIVNING OG ØKONOMI TIL ALLE KIROPRAKTORER

Hos Powered By er vi specialiseret i økonomi for sundhedssektoren - fra kiropraktorer og fysioterapeuter til læger og tandlæger Med vores dybe branchekendskab får du mere end traditionelle revisionsydelser - du får en sparringspartner, der forstår hverdagen i en klinik og de særlige regler og behov, der følger med. Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@powered-by.dk

Maja Kloborg Jacobsen Manager Tlf.: 30 93 66 36 mkloborg@powered-by.dk

Se mere her:

Sammen Sammen skaber skaber vi vi tryg tryg økonomi økonomi og og stærkere stærkere klinikker klinikker –– på på tværs tværs af af hele hele sundhedsbranchen. sundhedsbranchen.

Ny fokusgruppe: Hjernerystelse og svimmelhed

Hjernerystelse og svimmelhed er problemstillinger, som mange kiropraktorer møder i klinikken. Symptombilledet kan spænde fra hovedpine, nakkesmerter og balanceproblemer til synsforstyrrelser, træthed og kognitive udfordringer. Det stiller krav til undersøgelse, klinisk ræsonnering og tværfagligt samarbejde. Derfor har vi etableret fokusgruppen "Hjernerystelse og svimmelhed" under Dansk Selskab for Kiropraktik. Gruppen består af kiropraktorer med en særlig faglig interesse og et ønske om at styrke vidensdeling, faglig udvikling og kvaliteten i vores fælles møde med patientgruppen.

ning, praksisnære cases og styrket kontakt til relevante fagmiljøer uden for kiropraktorprofessionen. Handlingsplanen er endnu under udvikling, og derfor ser vi frem til at forme arbejdet i fællesskab. Ambiti-

onen er at gøre viden mere tilgængelig, understøtte refleksion over egen praksis og bidrage til sammenhængende patientforløb. Vi glæder os til arbejdet og til dialogen med kolleger, som deler interessen for hjernerystelse og svimmelhed.

Vi ønsker at arbejde med udredning og håndtering af hjernerystelse og svimmelhed gennem øget fokus på vestibulære og okulomotoriske problemstillinger, forståelse af mulig cervikal og øvrig muskuloskeletal involvering samt vejledning i energiforvaltning, gradueret tilbagevenden til arbejde, uddannelse og fysisk aktivitet efter hjernerystelse. Vi vil også prøve at skabe overblik over differentialdiagnostik, tegn på alvorlig patologi og på hvornår der er behov for viderehenvisning eller et tværfagligt forløb. Fokusgruppens første opgave bliver at samle medlemmernes erfaringer og prioritere de områder, hvor gruppen kan skabe størst værdi. Vi er allerede begyndt at udvikle praksisnært materiale, som kan understøtte kiropraktorer i hverdagen og styrke den fælles grundkompetence, uden at alle behøver være eksperter. På sigt ønsker vi at arbejde med faglige oplæg, formidling af forsk-

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

SPECIALISTVURDERING Af Isabella From

Morten Gunnersen arbejder til daglig som konsulent i Region Syddanmark; sekundært underviser i sundhedsøkonomi på UCL-Lillebælt. Han har gennem karrieren haft fokus på sammenhængen mellem organisation, data, kvalitet og økonomistyring. Morten har tidligere været økonomichef på sygehuse og i Grønlands Hjemmestyre.

Kiropraktisk specialistvurdering i praksis: Fra overenskomst til hverdag

Morten Gunnersen, konsulent i Region Syddanmark

Med overenskomsten fra april 2025 om kiropraktik mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) blev der indført en rammeydelse om specialistvurdering ved kiropraktor. Ydelsen indebærer, at almen praksis kan henvise patienter med lidelser i bevægeapparatet til en vurdering hos kiropraktor ved en enkeltstående konsultation. Kiropraktoren anvender sin specialviden til at vurdere patienten og giver efterfølgende en faglig tilbagemelding til den praktiserende læge via korrespondancemeddelelse med anbefalinger til det videre forløb. Det skal understøtte, at lægen kan iværksætte den rette behandling tidligere i patientens sygdomsforløb end hidtil. Som del af ydelsen kan kiropraktoren vælge at foretage røntgen- eller ultralydsundersøgelse. Målgruppen er patienter med smerter i bevægeapparatet, hvor den praktiserende læge – ud fra det samlede biopsykosociale billede – vurderer, at kompleksiteten kræver specialistvurdering. Det er vederlagsfrit for patienten at modtage ydelsen om specialistvurdering hos kiropraktor.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Regionerne har løbende tiltrådt rammeaftalen. I skrivende stund er aftalen tiltrådt på følgende vilkår: · Region Syddanmark er tiltrådt aftalen pr. 1. september 2025 · Region Hovedstaden er tiltrådt aftalen som en prøvehandling i 2026 med et økonomisk loft på 500.000. · Region Midt er tiltrådt aftalen pr. 1. maj 2026 som en prøvehandling med et økonomisk loft på 200.000. Aftalen er begrænset til 5 klinikker i udviklingspraksis.

Region Syddanmark (RSD) tiltrådte som den første region rammeydelsen i august 2025 uden specifikke begrænsninger. Det betyder, alle patienter bosiddende i RSD kan henvises fra deres almen praktiserende læge til specialistvurdering hos alle kiropraktorer, som har aftale med RSD. Derfor kan data fra RSD anvendes til beregninger på populationsniveau uden væsentlige forbehold. Med afsæt i afregnede ydelser fra kiropraktorer i RSD præsenteres den aktuelle udbredelse og anvendelse af tilbuddet. Ydelsesafregningen anvendes til at prognosticere antallet af patienter, som får foretaget en specialistvurdering samt hvad den udredning så forventes at koste regionen. Det vil dels kunne sige noget om prævalens, dels kunne give øv-

rige regioner og deres kiropraktorer en ide om ressourcetræk.

Tabel 1 Udbredelse i form af patienter fordelt på kommuner

Af Tabel 1 ses, at der siden september 2025 har været 3.390 patienter, som er henvist fra almen praksis til specialistvurdering. Det fremgår, at patienterne er bosiddende i alle kommuner undtagen Fanø, hvorfra der hidtil ikke har været behov for udredning. 23 % procent af patienterne bliver røntgenundersøgt, mens der i 8 % af vurderingerne anvendes ultralyd.

Patientens kommune

Antal patienter

Honorar

Enkelt stående konsultation

Røntgen ifb. med enkeltstående konsultation

Ultralyd ifb. med enkeltstående konsultation

316

Assens

Total

308.473

Billund

6.754

Esbjerg

158

156.193

Fredericia

164

145.869

FaaborgMidtfyn

262

241.686

Aktuelt er det få kiropraktorer i RSD, som ikke har været involveret i specialistvurdering. Alt i alt har såvel praktiserende læger som kiropraktorerne gjort brug af tilbuddet.

Haderslev

105

107.332

Kerteminde

262

343.333

Kolding

134

140.179

Langeland

27.025

Middelfart

196

191.714

Nordfyns

109

110.950

Sundhedsvæsenet er i økonomiske termer udbudsinduceret. Det betyder, at det er adgangen til diagnostik og behandling, som styrer økonomien og ikke efterspørgslen. Sagt på en anden måde: Det kræver en kiropraktor, som udbyder nogle bookingtider, hvortil der kommer en patient med deraf følgende fakturering af ydelse på en regning. Det er således ikke efterspørgslen, som er afgørende for udviklingen i økonomien. Det ses i andre dele af sundhedsvæsenet, hvor adgangen er begrænset af forskellige årsager; fx almen praksis i yderområderne og børnepsykiatri på landsplan. Når man ser på tilgangen af patienter og den deraf følgende honorering, kommer dette også frem i tabel 2. Der skal være mulighed for at komme til egen læge og dernæst få tilbudt en tid hos kiropraktoren, før der kan sendes regninger. Springet fra september 2025 til oktober illustrerer dette meget godt. Efterfølgende øges antallet af patienter til specialistvurdering over tid.

Nyborg

163

180.655

Odense

476

493.933

Svendborg

247

259.240

Sønderborg

199

199.751

Tønder

76.691

Varde

55.776

Vejen

38.140

Vejle

162

167.490

Ærø

1.626

Aabenraa

134

130.271

3.390

772

272

3.471.673

Total*

*Patienter med hemmelig adresse indgår i total.

Tabel 2 Afregnede patienter og honorar september 2025 til nu År 2025

2026

Total

Måned

Patienter

Honorar

september

40.417

oktober

282

268.994

november

322

310.659

december

279

276.805

januar

347

352.207

februar

365

363.016

marts

434

443.379

april

430

439.841

maj

454

460.909

juni

506

515.447

3.390

3.471.673

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Værdierne i tabel 2 anvendes til at estimere en sammenhæng mellem antallet af patienter, honorering og tiden siden aftalestart. Data for september udelades grundet introduktion, mens der til gengæld tages højde for mindre mulighed for at blive udredt i december og april jf. helligdagene som følge af såvel lukning i almen praksis og blandt kiropraktorerne.

tre ugers sommerferie og en uges juleferie, beregner modellen, at der i hele 2026 vil være 5.989 patienter, der får gennemført en specialistvurdering i RSD. I 2025 var der 102.000 patienter med kontakt til kiropraktorer i RSD. Hvis man tages estimatet på patienter til specialistvurdering på baggrund af udviklingen henover 2026, medfører

Figur 1 Månedligt antal patienter hos kiropraktor til specialistvurdering i 2025-26 700 600 500 400 300 200 100

I udgangspunktet forventes en lineær sammenhæng over tid. Den forudsætning synes robust, indtil der opnås en ligevægt som følge af den baggrundssygelighed, som specialistvurderingen skal medvirke til at udrede. Intuitivt vil der komme en aftagende vækst og derfor en logaritmisk sammenhæng ud fra en betragtning om, at alle kiropraktiske patienter ikke skal have specialistvurdering. Figur 1 viser den konstaterede sammenhæng fra oktober 2025 til juni 2026 jf. tabel 2, mens resten af perioden er et statistisk estimat for antallet af patienter hver måned. Modellen er meget robust med en forklaringsgrad på 95,1 %. Sagt på dansk: Forudsætningerne i beregningerne giver en usikkerhed på mindre end 5 %. Hvis man antager, at det har samme ugentlige effekt på adgangen til kiropraktorer under

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

st pt em be r ok to be no r ve m be de r ce m be r

ni ju

aj m

ril ap

ok to be no r ve m b de er ce m be r ja nu ar fe br ua r

det, at kiropraktorerne vil møde 5,9 % af deres patienter til specialistudredning, mens man i almen praksis vil det have en prævalens på 4,8 ‰ af de tilmeldte med behov for henvisning til vurderingen. Hvis antager, at kurven flader ud efter december 2026, og man tager estimatet for de sidste to måneder og ekstrapolerer til helår, får man ca. 7,640 patienter og dermed. at 7,5 % af alle patienter specialistvurderes i løbet af et år. For de praktiserende læger betyder det, at prævalensen ligger på 6,1 ‰. Man kan gentage den statistiske beregning på honorarerne ud fra samme forudsætninger om lineær sammenhæng og mindre adgang til kiropraktik grundet ferier. Modellen har også en høj forklaringsgrad på 95,6 %. En prognose med udgangspunkt i den model giver en forventet udgift i hele 2026 til specialistvurdering inklusiv anvendelse af røntgen

eller ultralyd som hidtil på kr. 6,2 mio. i RSD. Hvad kan man bruge resultaterne til? Først og fremmest kan man åbne en dialog med almen praksis om, hvor mange patienter man skal forvente at have i sin klinik, der årligt kræver specialistvurdering – aktuelt 5-6 ‰. I ovenstående er der ikke taget hensyn til hvor mange almen praksis, der er kommet henvisninger fra, fordi oplysningerne ikke foreligger. Hvis det ikke er fra alle praktiserende læger, så er der reelt et udækket behov, som vil komme frem over tid. Det vil igen påvirke estimatet af prævalenstallet og selvfølgelig behovet for kapacitet og økonomi i kiropraktikken. Ovenstående forholder sig ikke til, om indtaget af patienter til specialistvurdering skubber anden behandling eller diagnostik ud, eller om vurderingerne laves ved at øge udbuddet af ydelser. Det fører over i muligheden for en dialog mellem DKF og RLTN om en ramme for økonomien. Da det reelt kun er RSD, som anvender rammeaftalen, peger tallene hér på et behov for et betydeligt løft i den aftalte økonomi, såfremt det skal gennemføres på landsplan. RSD har finansieret rammeaftalen ved at prioritere midler fra bloktilskuddets generelle bevilling til specialistvurdering frem for andre formål i sundhedssektoren. Endelig kan man pege på, at en samlet finansiering af specialistvurderinger i hele Danmark kunne løftes ind i de årlige økonomiaftaler mellem Staten og regionerne. Derved vil der skabes konkret finansiering af rammeaftalen uden, at regionerne skal lede efter midler, man kan eller tør afsætte til formålet. Det er formentlig den usikkerhed, som er årsagen til, at rammeaftalen aktuelt ikke er bredt mere ud. Hvis man er interesseret i teknikken bag udtræk og statistiske beregninger, kan der rettes henvendelse til forfatteren.

• Gratis som studerende • Husk 14-dagesfristen efter sidste karakter • Mulighed for dagpenge som nyuddannet • Karrierehjælp, kurser og CV-sparring

Tilmeld dig her

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

histo

ren om

Vidste du?

Et kartotekskab kunne veje over 200 kg fyldt.

Vidste du?

Mange klinikker havde én medarbejder, der næsten kun arbejdede med journalarkiv.

Vidste du?

I 1980'erne kostede en harddisk mere end en behandlingsbriks. 1920

"Datidens database."

1920

Første journal i Danmark

1950

Kartoteket flytter ind

1950 1987

Backup på diskette

1964

"Indtal venligst journal til fru Hansen" 30

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

1987 "Pas på ikke at tabe den."

JOURNALEN 2018 2018

2007

Journalen går online

2007

Journalen flytter i lommen

Mobiltelefon fylder mindre end ét patientkort gjorde i 1950.

2025 Mere tid til kaffe?

"Nu kan den ikke længere blive væk bag et arkivskab."

1994

2025 Eller måske flere patienter.

Faxen er høj teknologi

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

KORT NYT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Nye anbefalinger skal mindske unødvendige billeddiagnostiske undersøgelser som scanninger og røntgen Sundhedsstyrelsen udgav i juli 2026 en række anbefalinger, der skal mindske uhensigtsmæssig brug af billeddiagnostiske undersøgelser på blandt andet hospitaler og hos speciallæger. Med sundhedsstyrelsens anbefalinger lægger hospitaler og speciallæger sig tæt op ad anbefalingerne i kiropraktorpraksis. På deres hjemmeside skriver Sundhedsstyrelsen bl.a.: De nye anbefalinger skal blandt andet mindske uhensigtsmæssig brug af undersøgelserne gennem information til sundhedsprofessionelle og patienter. Formålet er at øge opmærksomheden på, at billeddiagnostik ikke altid er den rigtige løsning. Anbefalingerne peger også på behovet for at implementere it-løsninger og sikre bedre it-infrastruktur, der gør det lettere at dele billeder på tværs af sygehuse, regioner og sektorer. Det kan forhin-

dre, at patienter skal igennem den samme undersøgelse flere gange og derved undgår unødige undersøgelser og at blive udsat for unødig stråling. Erfaringer fra behandling af lænderygsmerter har mindsket brug af billeddiagnostik Et område der har været stor opmærksomhed på, er brugen af røntgen eller MR-scanninger af lænderyg. For nyopståede lænderygsmerter har billeddiagnostik ofte ingen betydning for behandling eller prognose, medmindre der er mistanke om alvorlig sygdom. Derimod kan scanninger ved lænderygsmerter medføre ventetid, bestråling og unødige bekymringer for den enkelte patient. Læs hele nyheden ved at scanne QR-koden

Forskere fra Kiropraktorernes ECCRE støtte til to forskningsVidenscenter og SDU sætter projekter i 2026 fokus på lænderygsmerter i I forbindelse med ECU-kongressen 2026 besluttede ECCRE’s bestyrelse at tildele støtte til to ud af otte Ugeskrift for læger forskningsprojekter, der havde ansøgt om støtte.

I foråret satte Ugeskrift for Læger fokus på lænderygsmerter med bidrag fra forskere fra Kiropraktorernes Videnscenter og SDU. Jan Hartvigsen medvirkede i en podcast og er medforfatter til artiklen Håndtering af lænderygsmerter sammen med Nanna Rolving, Anne Møller og Berit Schiøttz-Christensen. Her fremhæves, at lænderygsmerter sjældent skyldes alvorlig sygdom, og at MR- og røntgenundersøgelser derfor kun bør anvendes ved mistanke om alvorlig patologi. Ny forskning og kliniske retningslinjer peger på støttet egenhåndtering, patientuddannelse og fysisk aktivitet frem for medicinsk behandling med fokus på at bevare funktionsevne, daglige aktiviteter og tilknytning til arbejdsmarkedet. Forfatterne understreger samtidig, at denne evidensbaserede tilgang endnu ikke er fuldt implementeret i sundhedsvæsenet. Find podcasten og artiklen ved at scanne QR-koden

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Tilsammen anmodede ansøgerne om i alt 630.150 EUR, og bestyrelsen besluttede at finansiere projekterne The Clinical Course of Degenerative Cervical Myelopathy (Michelle Frederiksen, 40.489 EUR) og Proprioceptive Weighting as a Predictor of Spinal Manipulation Outcomes in Chronic Low Back Pain (Michael Meier, 106.700 EUR). Næste deadline for ansøgninger om støtte fra ECCRE er 1. februar 2027. På kongressen tildelte ECCRE desuden Young Researcher of the Year Award til Nathalie Schweyckart som anerkendelse af hendes forskning og ECCRE Best Presented Research Award til Cesar A. Hincapie. Læs mere om ansøgningsproceduren for støtte til forskningsprojekter og nyheder fra ECCRE ved at scanne QR-koden.

Kiropraktorernes Videnscenter har fået ny bestyrelsesformand Efter regionalvalget i november 2025 er de forskellige politiske poster blevet fordelt blandt regionsrådsmedlemmerne. For Kiropraktorernes Videnscenter betød det, at Annette Blynel fratrådte som formand for Kiropraktorernes Videnscenters bestyrelse. Tage Petersen, regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Venstre, blev udnævnt til ny formand for bestyrelsen.

CARL III-kohorten mødtes i Australien til sit andet fællesmøde Den 25. maj mødtes CARL III-kohorten i de smukke omgivelser i Blue Mountains uden for Sydney, Australien, til fem dage med forsknings- og ledelsesprojekter, teambuilding aktiviteter og socialt samvær. Programmet for fællesmødet omfattede blandt andet diskussioner om problemer og udfordringer inden for akademia og akademiske karriereveje samt en workshop om prædiktion og kausal inferens. De sociale teambuilding aktiviteter bestod af morgenvandringer i den imponerende Blue Mountains National Park, hyggelige aktiviteter omkring bålet og besøg på lokale restauranter i Blackheath. De australske forskere, som tidligere har deltaget i CARL I og CARL II, besøgte CARL III, og Diana De Carvalho, der selv er tidligere CARL Fellow, mødte CARL III Fellows personligt for første gang siden sin udnævnelse som CARL-mentor. Hun har overtaget rollen efter Greg Kawchuk.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

FORSKNING KORT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Kiropraktorer kan spille en vigtig rolle i håndtering af hovedpinepatienter Dette tværsnitsstudie undersøgte, hvordan danske kiropraktorer diagnosticerer og behandler patienter med hovedpine, herunder deres anvendelse af den danske kliniske vejledning og de internationale ICHD-3diagnosekriterier.

undersøgelse stemte overvejende overens med anbefalingerne, og brugen af røntgen var generelt begrænset. Der blev dog identificeret mangler i kendskabet til flere vigtige røde flag, som kan indikere alvorlig underliggende sygdom, ligesom strukturerede monitoreringsredskaber såsom hovedpinedagbøger kun blev anvendt sjældent.

100 danske kiropraktorer besvarede et elektronisk spørgeskema. De fleste deltagere vurderede, at de fulgte den kliniske vejledning og anvendte ICHD-3-kriterierne ved diagnostik af både primære og sekundære hovedpiner. Anamnesen og den kliniske

Behandlingen bestod primært af manuel terapi, bløddelsbehandling, træning og patientuddannelse, hvilket er i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer. De rapporterede bivirkninger var overvejende milde og forbigående,

og der blev ikke rapporteret alvorlige komplikationer. De deltagende kiropraktorer leverer generelt retningslinjebaseret behandling og kan spille en vigtig rolle i håndteringen af hovedpine i primærsektoren. Resultaterne bør dog fortolkes med forsigtighed på grund af den lave svarprocent på 14 %, som kan have medført selektionsbias og overvurdering af efterlevelsen af retningslinjerne. Der er behov for mere efteruddannelse, særligt vedrørende faresignaler og systematisk implementering af kliniske vejledninger.

Ryg- og nakkesmerter rammer også familien Studiet undersøgte, hvordan vedvarende ryg- og nakkesmerter påvirker patienters familiemedlemmer og vurderede, om spørgeskemaet Family-Reported Outcome Measure-16 (FROM-16) er egnet til at måle denne belastning. Studiet bestod af en kvalitativ validering af spørgeskemaet og en tværsnitsundersøgelse blandt 286 familiemedlemmer til patienter med kroniske rygsmerter i sekundærsektoren. FROM-16 blev generelt vurderet som let at anvende og relevant, men enkelte spørgsmål var mindre anvendelige for bestemte grupper, f.eks. pensionister og personer, der ikke var patientens partner. Derudover var der variation i, hvordan nogle spørgsmål blev fortolket. Resultaterne viste, at familiemedlemmer oplevede en betydelig følelsesmæssig belastning, især bekymring for patientens situation.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Belastningen var størst hos partnere, yngre familiemedlemmer og personer med dårligere selvvurderet helbred. Desuden var større funktionsnedsættelse og længerevarende smerter hos patienten forbundet med øget belastning, mens den konkrete diagnose havde begrænset betydning. Forfatterne konkluderer, at kroniske rygsmerter påvirker hele familien og understreger behovet for at inddra-

ge pårørende i behandlingsforløbet. Samtidig peger studiet på, at FROM16 kan anvendes til en indledende vurdering af familiens belastning, men at der er behov for udvikling af et rygsmerte-specifikt måleredskab med større fokus på de særlige udfordringer, som pårørende oplever.

Hvor almindeligt er spondylolistese med pars fraktur hos børn og unge, og hænger det sammen med deltagelse i sport? Det spørgsmål har en tysk forskergruppe fra Universität Potsdam sat sig for at besvare gennem en systematisk gennemgang af relevante publicerede videnskabelige artikler. undersøgelser er sjælden. Under alle omstændigheder er det dog ikke alle med tilstanden, der oplever symptomer. Dog skal man være opmærksom på, at forekomsten stiger med alderen, og at børn og unge, der deltager i organiserede sportsaktiviteter, har højere forekomst. De konkluderer endvidere, at repetitiv mekanisk belastning af pars interartikularis sandsynligvis er en vigtig underliggende mekanisme, men at der også

kan være andre årsager fx kongenite og idiopatiske. Reference: Rostamian N mfl. Prevalence and Incidence of Isthmic Spondylolisthesis in Children and Adolescents. A Systematic Review. Orthop J Sports Med 2026;14: 23259671261466477.

Klik på QR-koden for at læse den videnskabelige artikel

Prævalensen af spondylolistese varierede 0,1% til 16,7% af deltagerne med en gennemsnitlig prævalens på 3,4%. Prævalensen steg med alderen. Børn og unge, som deltog i organiserede sportsaktiviteter, havde dobbelt så høj forekomst af spondylolistese med pars fraktur sammenlignet med børn og unge fra den generelle befolkning, 4,5% versus 2,3%. Et enkelt studie rapporterede på incidens. Svenske forskere fulgte her en kohorte omfattende 500 6-årige og identificerede 8 nye tilfælde af spodylolisteser med pars fraktur over de følgende 25 år. Studierne fik blandede kvalitetsvurderinger, dog blev 7 vurderet til at være af høj videnskabelig kvalitet. Forfatterne konkluderer, at spondylolisthese med pars fraktur er en relativt sjælden tilstand hos børn og unge. Man kan dog diskutere, om en tilstand med en gennemsnitlig prævalens på 3,4 % i befolknings-

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Jan Hartvigsen, Professor og forskningsleder IOB/SDU og seniorforsker, Kiropraktorernes Videnscenter.

Forskerne identificerede 21 undersøgelser omfattende 1.566 børn og unge mellem 3 og 18 år, som var udført i 12 forskellige lande. 8 undersøgelser omfattede børn og unge, som deltog i organiserede sportsaktiviteter mens resten omfattede børn og unge fra den generelle befolkning. Alle deltagere havde fået foretaget forskellige former for billeddiagnostik (røntgen, CT- eller MR-skanning). De inkluderede undersøgelser blev vurderet for videnskabelig kvalitet.

FORSKNING KOMMENTERET

Spondylolistese med pars fraktur hos børn og unge

EFTERUDDANNELSE Af Jeppe Pihl Skovbjerg Andersen, udviklingskonsulent kvalitet og efteruddannelse, Kiropraktorernes Videnscenter

Webinar: Unge og rygsmerter Trods valgaften var der et flot fremmøde, da Mikkel Brunsgaard Konner tirsdag den 24. marts afholdt webinar om Unge og rygsmerter. Mikkel er specialkiropraktor og er ansvarlig for Rygcenter Syddanmarks enhed for børn og unge og udviklingskonsulent på Kiropraktorernes Videnscenter

Mikkel fremhævede, at spondylolyse altid bør indgå som en potentiel differentialdiagnose ved lændesmerter hos unge idrætsaktive. Tidlig identifikation er afgørende for at undgå progression til egentlig fraktur.

Webinaret blev indledt med en afklaring af, hvad betegnelsen “unge” dækker over. En central pointe var, at unge hverken kan betragtes som små voksne eller som børn, men skal ses som en selvstændig gruppe med særlige kliniske karakteristika. Programmet omfattede en gennemgang af de hyppigste specifikke årsager til rygsmerter og kort om uspecifikke rygsmerter hos unge, samt principper for håndtering og behandling.

Specifikke årsager til rygsmerter hos unge: • Discus prolaps • Traumatiske frakturer • Spinal juvinil osteochondrose • Aksial artrit • Spodylolyse Undervisningen tog afsæt i konkrete cases fra Rygcenter Syddanmarks børne- og ungeenhed, hvilket gav deltagerne et praksisnært indblik i udredning og kliniske overvejelser. Et særligt fokusområde var spondylolyse hos unge, primært blandt idrætsaktive. Mikkel gennemgik, hvordan spondylolyse kan udvikle sig i flere stadier, fra knogleødem til egentlig fraktur og pseudoartrose. Her blev understreget, at røntgen ikke er velegnet til diagnostik i de tidlige faser. I stedet kan man overveje MR-scanning. Denne pointe gjorde indtryk på flere deltagere. En deltager udtalte:

“Det var overraskende at høre, hvor ‘nemt’ spondylolyse faktisk kan ‘skjules’ hos unge, før det bliver opdaget og/eller diagnosticeret.” 36

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Webinaret blev afsluttet med en åben dialog og mulighed for spørgsmål. En deltager opsummerede udbyttet således:

“Jeg tager helt sikkert en god opfriskning af relevante emner med mig – og i nogle tilfælde en udvidelse af mine differentialdiagnostiske overvejelser hos unge patienter i klinikken.”

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk. Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Af Line Lyskjær, udviklingskonsulent, kvalitet og efteruddannelse, Kiropraktorernes Videnscenter

KVIK

Er kiropraktorerne klar til at dele diagnosekoder? Systematisk og ensartet ICPC diagnosekodning får stadigt større betydning, i takt med at kiropraktorerne indtager en mere central rolle i sundhedsvæsenet som specialister indenfor muskuloskeletale lidelser. Med nye initiativer som specialistvurdering og den kommende kronikerpakke for lændesmerter forventes diagnosekodning i stigende grad at være et vigtigt redskab til at sikre sammenhængende patientforløb og styrke kommunikationen. Kiropraktorer står over for deling af data om diagnosekoder med Sundhedsjournalen, og der åbnes op for at alle landets klinikker skal til at indrapportere diagnosekoder til den nationale kliniske kvalitetsdatabase, Dansk Rygdatabase. Det øger kravene til kvaliteten af diagnosekodningen - og giver en oplagt anledning til at arbejde mere systematisk med egen praksis. Både i forhold til faglig præcision i kodning og til den variation, der kan fremgå i brugen af diagnosekoder mellem klinikker og klinikkens behandlere. KviK understøtter en mere ensartet praksis KviK tilbyder en række redskaber, der understøtter systematisk og kvalificeret diagnosekodning i klinikkerne. Under Kvalitet på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside findes relevant vejledningsmateriale, herunder en ny introduktionsvideo til ICPC i kiropraktorpraksis ved ICPC-specialist Marianne Rosendahl, speciallæge i almen medicin, ph.d. og seniorforsker. Videoen giver et solidt fagligt fundament og bør indgå som en del af introduktionen for nye medarbejdere. Se den nye video om ICPC diagnosekodning v. Marianne Rosendahl, speciallæge i almen medicin, ph.d, seniorforsker.

Derudover indeholder materialet konkrete kodekonklusioner og præciseringer til de seks hyppigste diagnosekoder i kiropraktorpraksis (L01, L02, L03, L83, L84, L86) samt en vejledning og miniguide i diagnosekodning. Som noget nyt er der udviklet en klyngepakke med titlen ”Er klyngen klar til at dele diagnosekoder?”. Klyngepakken giver klinikkerne mulighed for at arbejde struk-

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

tureret med diagnosekodning, med afsæt i egne data og de fælles kodekonklusioner. Drøftelserne på klyngemøderne understøttes af data fra Sentinel og fokuserer på variationen i brugen af diagnosekoder – med henblik på at styrke refleksion, ensartethed og faglig begrundelse. Det er afgørende at klyngens repræsentanter bringer viden fra klyngemøderne tilbage til klinikkerne, så alle kiropraktorer kan få gavn af de erfaringer og beslutninger, der træffes i fællesskab. Hvorfor er datadeling vigtig? Deling af data på tværs af sundhedsvæsenet er en forudsætning for sammenhængende patientforløb. Når relevante oplysninger er tilgængelige for alle involverede fagpersoner, reduceres risikoen for misforståelser, og behandlingen kan tilrettelægges mere målrettet. Det styrker patientsikkerheden og bidrager til en mere helhedsorienteret indsats. Derudover har datadeling et vigtigt organisatorisk perspektiv. Adgang til fælles data understøtter bedre ressourceudnyttelse og styrket koordinering på tværs af sektorer – til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Når kiropraktorpraksis indrapporterer data til Dansk Rygdatabase, bidrager det til øget viden om patientforløb på tværs af sektorer. Erfaringerne fra de første pilottest viser, at data fra kiropraktorpraksis er særdeles værdifulde og giver ny indsigt i behandlingen af patienter med rygsmerter. Indrapporteringen åbner samtidig mulighed for, at klinikkerne fremover kan modtage relevante data retur. Disse data forventes at kunne styrke kiropraktorernes kvalitetsrapporter i Sentinel og dermed understøtte det lokale kvalitetsarbejde. Arbejdet med at gøre disse data tilgængelige igangsættes, så snart datamængde og kvalitet er tilstrækkelige.

KLYNGER I KIROPRAKTOR PRAKSIS Har du spørgsmål eller input? Kontakt os på kvik@kiroviden.sdu.dk

Endelig er indberetning af data til Dansk Rygdatabase ikke blot et fagligt valg, men en del af de gældende lovkrav: Praktiserende sundhedspersoner har pligt til at indrapportere relevante oplysninger til godkendte landsdækkende og regionale kvalitetsdatabaser 1. Et fælles ansvar – og en fælles mulighed Den øgede datadeling stiller krav til den enkelte kiropraktor – men åbner også nye muligheder for faglig udvikling, kvalitetssikring og større synlighed af kiropraktorernes bidrag i sundhedsvæsenet.

Kort om klynger

Kvalitetsklyngerne oprettes på baggrund af klinikkernes geografiske placering • Deltagelse er obligatorisk for klinikker under overenskomst • Hver klinik deltager med én ydernummerindehaver – større klinikker deltager desuden med yderligere en repræsentant • Hver klynge skal afholde 2-3 årlige møder

Vil du vide mere om datasamarbejdet med Dansk Rygdatabase og hvorfor det også i den sammenhæng er vigtigt at diagnosekode systematisk og ensartet, kan du høre mere på årets Faglige Kongres. Her deltager blandt andre Berit Schiøttz-Christensen, forperson for Dansk Rygdatabase, og Signe Fuglkjær, medlem af ICPC diagnosekodegruppen i kiropraktorpraksis. 1 BEK nr. 585 af 28/05/2018 'Bekendtgørelse om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen'

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

EVIDENS I PRAKSIS Af Lise Hestbæk, professor SDU og seniorforsker Kiropraktorernes Videnscenter og Henrik Hein Lauridsen, Studieleder Klinisk Biomekanik og lektor SDU.

Evidens i praksis: En ny serie for klinikere Det forventes med rette, at kiropraktorer tilbyder evidensbaseret praksis. Det vil sige, at behandlingen bygger på den bedste tilgængelige evidens, integreret med klinisk erfaring og patienternes værdier. På trods af, at tanken er meget enkel, stiller evidensbaseret praksis betragtelige krav til kiropraktorer og andre klinikere. En ufravigelig forudsætning er klinikerens evne til at forstå forskning. Det kræver kendskab til både det sprog og den metode, forskningen bruger, men det er ikke nødvendigt at være statistiker eller epidemiolog. En grundlæggende viden om, hvordan forskning fungerer, giver klinikere mulighed for at bruge evidens effektivt i deres praksis. Målet med serien ”Evidens i praksis” er at hjælpe praktiserende kiropraktorer med at opbygge ekspertise i at forstå forskning. Den originale serie blev udviklet af Steven Camper fra University of Sydney, og er efterfølgende blevet bearbejdet af Lise Hestbæk og Henrik Hein Lauridsen for at blive bragt her i bladet. Hver artikel vil fokusere på en specifik del af forskningsprocessen og forklare de basale pointer på mindre end 2 sider. De vil ikke dykke ned i komplekse videnskabelige metoder. Tværtimod er målet at tilbyde forståelige forklaringer, som dækker de vigtigste emner, der er nødvendige for at kunne fortolke videnskabelig evidens.

Serien udkommer med en ny artikel i hvert nummer af Kiropraktoren, og de vil hver især dække et enkelt udvalgt emne: • Stil det rigtige spørgsmål • Bias • Pålidelighed og validitet • Fortolkning af effektmål • Konfidensintervaller • Typer af forskningsspørgsmål • Kvalitativ forskning • Litteraturgennemgange • Fortolkning af odds ratio og risiko Vi håber, at ’Evidens i Praksis’ bliver en værdifuld ressource for klinikere, der forsøger at overkomme udfordringen ved at integrere forskning i deres behandling.

Om at stille det rigtige spørgsmål For både klinikere og forskere starter processen med at bruge den eksisterende viden med et klart klinisk spørgsmål. For klinikere giver spørgsmålet viden om en patient og fastlægger, hvilken information, man har brug for, for at kunne behandle patienten. For forskere bestemmer det stillede spørgsmål hvilken type studie, man skal gennemføre og definerer alt lige fra rekruttering til rapportering. Det stillede spørgsmål er også forbindelsen mellem klinisk praksis og forskning, som vist i illustrationen på næst side.

Erfarne behandlere formulerer sandsynligvis et klinisk spørgsmål helt ubevidst under vurderingen af en patient. Når du benytter evidensbaseret praksis, ændres proces-

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

sen til en bevidst handling, der gør den tydelig. Når du definerer spørgsmålet klart og præcist, leder det direkte til søgning efter relevant forskning. Definér spørgsmålet: PICO Der findes flere slags kliniske spørgsmål, men oftest ønsker klinikere information om effektenaf en given behandling. Her er det en god ide at strukturere et spørgsmål efter PICO-formatet, hvis du vil finde den slags information. PICO står for ”Patient (eller Problem),

Kliniker

Klinisk spørgsmål

Forsker Hvordan skal jeg projektere mit studie?

Hvad gør jeg med patienten?

Gennemfør studie Hvad siger evidensen fra forskning? Integration af klinisk erfaring og patientværdier

Publicér studie

Valg af behandling

Sådan styrer spørgsmålet processen med evidensbaseret praksis Intervention (eller Index test, eller Indikator), Comparator (sammenligning), Outcome (effektmål)”. På den måde kan du definere enslydende, men ikke identiske, dele af spørgsmålet, når det handler om diagnose og prognose. Detalje og præcision er nødvendig, når du definerer dit spørgsmål. Du kan gøre enhver del af dit spørgsmål mere præcist ved at tilføje ord som beskriver patienter, interventioner og effektmål mere præcist. Det vil gøre det nemmere for dig at finde den evidens, der er mest relevant for den aktuelle situation. Vær dog opmærksom på, at hvis dit spørgsmål bliver for specifikt, er der muligvis ingen studier, der lever op til alle de ønskede kriterier. På den anden side kan du gøre dele af dit spørgsmål for bredt. Brede spørgsmål fører til en mere omfattende søgning, som identificerer relevant evidens, men kan også lede til en masse ligegyldig information. Det betyder, at du skal gennemgå en lang liste af studier for at finde de emner, du leder efter. Det kræver

lidt øvelse at definere og forfine spørgsmålet for at gøre søgningen så præcis og detaljeret som muligt. Patienten Denne del af et spørgsmål definerer den patientgruppe, du interesserer dig for. Sandsynligvis indeholder spørgsmålet en diagnose eller en beskrivelse af tilstanden, som kan være meget bred (f.eks. smerte i skulderen) eller mere specifik (f.eks. rotator cuff syndrom, frossen skulder, osv.). Brede spørgsmål kan lede til en mere omfangsrig søgning og specifikke spørgsmål kan lede til færre og mere specifikke resultater af søgningen. Du kan også gøre spørgsmålet mere specifikt ved at tilføje elementer, der definerer den målgruppe, du er interesseret i, f.eks. mennesker over 65 eller dem, der har pådraget sig skader ved at spille fodbold. Det samme gælder for spørgsmål om effektivitet af behandling, diagnose og prognose. Intervention Her beskriver du, hvilken slags behandling, du er interesseret i. Det kan du gøre bredt (f.eks. træning)

eller mere specifikt (f.eks. aerobic træning, styrketræning, motorisk kontrol). En anden overvejelse er, om du er interesseret i studier, der inkluderer andre interventioner i tilgift til den behandling, du er interesseret i at vide mere om. Hvis du er interesseret i diagnose fremfor intervention, står ”I” for ”index test”, altså navnet på den diagnostiske test. Ved spørgsmål om prognose, kan ”I” stå for ”indicator”, f.eks. en bestemt prognostisk faktor, du er interesseret i. Comparator Spørgsmål om effektiviteten af en behandling er altid sammenlignings-spørgsmål. Hvis du er interesseret i information om effektivitet af en behandling, er det bydende nødvendigt at du definerer, hvad den behandling, du er interesseret i, skal sammenlignes med. Et eksempel: Spørgsmålet om effektiviteten af mobilisering eller ingen behandling af nakken er anderledes end spørgsmålet om effektiviteten af mobilisering eller styrketræningsøvelser for nakken.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Denne del er ikke relevant for spørgsmål, der handler om diagnose eller prognose. Outcome Det er vigtigt at forstå, hvilket resultat af behandlingen, der er vigtigst for patienten. De(t) mest interessante effektmål bør være en del af spørgsmålet. Et eksempel: Effektmålene for tilbagevenden til arbejde kan være afgørende for nogle patienter, men ligegyldigt for patienter, der er gået på pension. De samme overvejelser er relevante for spørgsmål, der drejer sig om prognose, men irrelevante, når spørgsmålene drejer sig op diagnose. Opbygning af en søgning Den eksplosive udvikling i medicinsk forskningsevidens er veldokumenteret. Stigningen i antallet af publicerede studier er steget i et imponerende tempo: MEDLINE alene har indekseret mere end 23.000.000 artikler, hvilket understreger behovet for kompetencer i at finde og vurdere/gennemgå den relevante evidens.

For at tilrettelægge en søgning, skal du konvertere et klinisk spørgsmål til søgeord. Det kræver, at du udtænker en liste af synonymer for hver del af spørgsmålet. Du kan se et eksempel på en søgning, som besvarer spørgsmålet: “Øger styrketræning af hofte og knæ muskelstyrken, reducerer smerte og forbedrer aktivitetsniveauet hos personer med patellofemoralt smertesyndrom?” fra Nascimento et al. [ref] i tabellen herunder. Det er almindeligt at udføre litteratursøgningen i flere etaper. Du starter med en sensitiv (bred) søgning og øger gradvist specificiteten, indtil du står tilbage med et håndterbart antal artikler. Det kan indebære at lave en første søgning, der kun inkluderer synonymer for “Patient”-delen af spørgsmålet. Hvis den første søgning giver for mange artikler, kan synonymer for “Intervention”-delen tilføjes. Hvis den første søgning giver for få artikler, skal der tilføjes flere synonymer til “Patient”-delen.

TABEL PICO element Patient (eller problem)

SØGEORD* Beskrivelse Mennesker med patellofemorale smerter

Intervention

Styrketræning

Logiske bindeled “OR” og “AND” er logiske bindeled (Bolean operators); de forbinder søgetermer og gør søgningen enten bredere (med OR) eller mere specifik (med AND). Synonymer inden for samme del af spørgsmålet (f.eks. patient) forbindes med OR (f.eks. lumbar OR back OR spine OR spinal OR vertebra). Forskellige dele af spørgsmålet (f.eks. patient og intervention) forbindes med AND; det betyder, at søgningen finder artikler, der indeholder mindst et af patientordene (lumbar, back osv.) og mindst et af interventionsordene (exercise, rehabilitation osv.). Hvis man tilføjer flere synonymer forbundet med OR, finder man flere artikler; når man forbinder flere dele af spørgsmålet med AND, finder man færre artikler. Selv hvis ikke alle dele af det oprindelige spørgsmål indgår i den endelige søgning (f.eks. effektmål), skal de stadig defineres, fordi alle dele af spørgsmålet er relevante for at vurdere, hvordan resultaterne fra de fundne artikler kan anvendes på dine patienter.

Søgeorda patella OR knee joint OR knee OR anterior knee pain OR ((patell* OR femoropatell* OR femoropatell* OR retropatell*) adj2 (pain OR syndrome OR dysfinction)) exercise therapy OR exercise OR rehabilitation OR (physical therapy OR physiotherapy) OR resistance training OR weight lifting OR strength OR (eccentric OR concentric OR isometric)

Forkortelser: PICO, Patient (or Problem), Intervention, Comparator, Outcome. *Asterisk-symbolet i søgestrengene fungerer som et wildcard, der kan stå for enhver bogstavkombination. Betegnelsen adj2 står for “adjacent to”, hvilket betyder ”tæt på” eller “umiddelbart ved siden af.” a Søgeord er angivet på engelsk i eksemplet fordi man angiver søgeord på engelsk i en søgning

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Du kan lave søgninger på PubMed her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/ Hvis du laver en gratis konto, kan du gemme dine søgninger og få en mail med nye studier fx hver måned.

Referencer Steven J. Kamper. Asking a Question: Linking Evidence With Practice. J Orthop Sports Phys Ther 2018;48(7):596-597. doi:10.2519/jospt.2018.0702 Nascimento LR, Teixeira-Salmela LF, Souza RB, Resende RA. Hip and knee strengthening is more effective than knee strengthening alone for reducing pain and improving activity in individuals with patellofemoral pain: a systematic review with meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2018;48:19-31. https://doi.org/10.2519/ jospt.2018.7365

UDVID DINE DIAGNOSTISKE MULIGHEDER Kiropraktorernes Videnscenters Masterclass i Muskuloskeletal Ultralyd giver dig både den teoretiske viden og de praktiske færdigheder til at udføre diagnostiske ultralydsundersøgelser og vurdere almindelige muskuloskeletale problemstillinger i klinisk praksis. Gennemførelse af masterclassen fører til certificering, som giver adgang til at udføre ultralydsydelser med tilskud fra den offentlige sygesikring i klinikker med ydernummer. INVESTÉR I DINE KOMPETENCER OG STYRK KLINIKKENS TILBUD TIL PATIENTERNE

Datoer for afvikling af Masterclass i Muskuloskeltal Ultralyd • Modul 1 og 2: Torsdag–fredag den 26.–27. november 2026 • Modul 3: Torsdag den 4. februar 2027 • Modul 4: Torsdag den 11. marts 2027 • Modul 5: Onsdag den 21. april 2027 • Modul 6: Torsdag den 3. juni 2027

SCAN QR-KODEN FOR AT LÆSE MERE OG TILMELDE DIG

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Tag quizzen - hvor mange mon du rammer rigtigt? Send dit resultat til dkf@danskkiropraktorforening. dk og skriv quiz i emnefeltet. Vi skal have dit svar senest den 30. September 2026. Så er du med i konkurrence om et gavekort på 400 kroner til Sports World. God fornøjelse!

Hvilken patientgruppe sætter vi særligt fokus på i dette nummer?

VIND ET GAVEKORT

A. Patienter med lændesmerter

atienter med О B. Pkæbe-, hoved- og ansigtssmerter

О A. S undhedsstyrelsen О B. AKA О C. Danske Regioner

О A. Tandlæger О B. Øjenlæger О C. Ergoterapeuter

Patienter med О C. hofteartrose

Hvor ofte udkommer KIROPRAKTOREN?

Hvilket dyr har flest halshvirvler?

Hvem samarbejder flere kiropraktorer med om patienter med kæbesmerter?

Hvilken organisation står bag kampagnen "Ret kedeligt. Ret vigtigt.", som omtales i bladet?

Hvilket ord betyder "kiropraktik" egentlig?

О A. K noglekunst ehandling med О B. Bhænderne

О A. 2 gange om året О B. 4 gange om året О C. 6 gange om året

О C. Rygspecialist

FAG B L A D E T

Hvad vejer et menneskehoved cirka?

NR . 2 • S OMME R 2026

О A. Giraf О B. Mus e har faktisk det О C. Dsamme antal

О A. 2 kg О B. 5 kg О C. 10 kg JUSTERINGSMAKKERNE OG DET NYE BEHANDLER KORPS

FØLG JAKOB VAN DIJKS ARBEJDE

POLITISK SOMMERSEMINAR: STÆRKT FÆLLESSKAB OG NYE PERSPEKTIVER

Med at bygge bro mellem kiropraktorer, læger og kommuner – og se, hvordan kiropraktorer kan spille en større rolle i rehabilitering.

Studerende og kiropraktorer mødes om praktisk læring, fællesskab og faglig udvikling.

Årets politiske sommerseminar samlede foreningens politisk valgte til et døgn med faglighed og fællesskab.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Af Christian Guldbrandt Steffensen

FOLKEMØDE

DKF rejste debatten om

fremtidens sundhedsvæsen Da DKF drog til Folkemødet 2026 med formanden i spidsen, var målet klart: Kiropraktorerne skulle være til stede i de rum, hvor fremtidens sundhedsvæsen blev diskuteret. Derfor var en række møder med beslutningstagere et vigtigt element i programmet. Michael mødtes med Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart samt flere formænd og næstformænd for de nye sundhedsråd. Samtalerne handlede om implementeringen af sundhedsreformen, udvik lingen af det nære sundhedsvæsen og behovet for at udnytte kapaciteten og kompetencerne på tværs af sundhedsprofessionerne bedre. Har vi et sundhedsvæsen eller et lægevæsen? Fredag lige over frokost var det DKF’s tur til at sætte dagsordenen med debatten ”Har vi et sundhedsvæsen eller lægevæsen?”, modereret af Niels Krause-Kjær. Sammen med formanden deltog Christoffer Buster Reinhardt (formand, Sundhedsudvalget i Danske Regioner), Anders Kühnau (sundhedsordfører, Socialdemokratiet), Ann-Louise Reventlow-Mourier (næstformand, Lægeforeningen) og Jakob Kjellberg (sundhedsøkonom, VIVE).

Udgangspunktet var et grundlæggende spørgsmål: Er sundhedsvæsenet organiseret ud fra patienternes behov – eller ud fra historiske faggrænser? Med afsæt i lænderygsmerter diskuterede panelet, om sundhedsvæsenet i højere grad burde udnytte kompetencerne hos flere faggrupper. Debatten tog særligt udgangspunkt i, at mange patienter oplever manglende sammenhæng i deres forløb, og at de ofte selv er ansvarlige for at koordinere kontakten mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Christoffer konstaterede klart tidligt i debatten, at Danmark i høj grad har udviklet et lægevæsen. ”Lægerne og kiropraktorerne bør sætte sig i samme lokale og skrue på møtrikken sammen”, lød budskabet også fra Christoffer, som samtidig understregede, at han gerne ser sundhedsvæsenets opgaver og ansvar bredere fordelt på flere fagligheder. Langt hen ad vejen delte Anders analysen af, at systemet fortsat er stærkt centreret omkring lægerne. Samtidig rejste han spørgsmålet om, hvorvidt Danmark egentlig nogensinde har foretaget en samlet gennemgang af de mange forskellige tilskudsordninger i sundhedsvæsenet, og hvilken betydning de har for patienternes vej gennem systemet. Til dette blev der hurtigt kigget på Jakob, som hurtigt kunne svare: ”Nej!”.

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Ann-Louise pegede på, at der historisk har været et ”voksenbord” og et ”børnebord” i sundhedsvæsenet, når det gælder fordelingen af økonomi og ansvar mellem professionerne. Her har lægerne siddet ved voksenbordet, mens kiropraktorerne har siddet ved børnebordet, måtte hun konstatere. Hun understregede dog, at det ikke handler om faglige kompetencer, men om de økonomiske og strukturelle rammer, som det offentlige gennem årene har tildelt de forskellige faggrupper. Og hendes vurdering var klar: ”Kiropraktorerne har udviklet sig og er i dag klar til at tage plads ved voksenbordet.” Jakob bidrog gennem debatten med det analytiske perspektiv og pegede på, at hvis man skulle designe sundhedsvæsenet fra bunden i dag, ville man sandsynligvis organisere det anderledes, end det er tilfældet i dag. Han fremhævede, at det for mange patienter med problemer i bevægeapparatet kunne være naturligt at få en tidlig afklaring hos eksempelvis en kiropraktor eller fysioterapeut frem for nødvendigvis at begynde deres forløb et andet sted i systemet.

Debatten viste, at Michael formåede at sætte dagsordenen og holde fokus på patienternes behov. Han fik løftet diskussionen til en bredere samtale om organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. Flere af paneldeltagerne greb direkte fat i de problemstillinger, han rejste, og debatten understregede dermed, at DKF i stigende grad bliver lyttet til som en konstruktiv og relevant faglig stemme i sundhedspolitiske diskussioner. For Michael understregede debatten, at der i stigende grad er lydhørhed over for at tænke sundhedsvæsenet mere tværfagligt. Han hæftede sig især ved, at flere af deltagerne anerkendte behovet for at lade opgaver og ansvar følge kompetencerne tættere, så patienterne hurtigere møder den faglighed, der bedst kan hjælpe dem videre.

Relationer, der kan gøre en forskel Dagene i Allinge blev også brugt på at styrke relationerne til en lang række centrale aktører til netværksarrangementer hos blandt andre Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og LIF. For bare at nævne nogle af de netværksarrangementer, hvor DKF var blevet inviteret. For DKF handler Folkemødet ikke kun om synlighed her og nu. Det handler også om at opbygge de relationer, der kan være afgørende, når sundhedsreformen skal omsættes til konkrete løsninger for patienterne. Og hvis debatten fredag middag var et pejlemærke, er spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har et sundhedsvæsen eller et lægevæsen, langt fra færdigdebatteret. Tværtimod tyder meget på, at diskussionen først lige er begyndt. Og den debat fik Michael for alvor kickstartet på Folkemødet!

Netop den pointe ramte kernen i den diskussion, som formanden ønskede at rejse: Hvordan sikrer vi, at patienterne møder den rette faglighed på det rette tidspunkt? ...

KIROPRAKTOREN EFTERÅR 2026

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra Longest, EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flmedical.dk www.flmedical.dk Tel: +45 8644 5122