2 • SOMMER 2026
JUSTERINGSMAKKERNE
OG DET NYE BEHANDLERKORPS
Med at bygge bro mellem kiropraktorer, læger og kommuner – og se, hvordan kiropraktorer kan spille en større rolle i rehabilitering.
Studerende og kiropraktorer mødes om praktisk læring, fællesskab og faglig udvikling. 6 24 27
POLITISK SOMMERSEMINAR:
STÆRKT FÆLLESSKAB OG NYE PERSPEKTIVER
Årets politiske sommerseminar samlede foreningens politisk valgte til et døgn med faglighed og fællesskab.
I en verden i forandring handler det om at være på forkant – hos Redmark får du en rådgiver, der hjælper dig med at se mulighederne, håndtere udfordringerne og træffe beslutninger, der styrker din forretning både nu og i fremtiden.
Vores rådgivning bygger på solid faglighed, dyb brancheindsigt og en god forståelse for din virksomheds behov.
Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder, med kontorer på tværs af landet og over 400 dedikerede medarbejdere, har vi størrelsen til at løfte dine høje ambitioner og gøre en mærkbar forskel for dig.
Læs mere på www.redmark.dk
RÅDGIVNING | REVISION | SKAT
KOM MED BAG KULISSEN
Laila Aaros overtog Instagram profilen hos Yngre Lægeliv og delte glimt fra hverdagen som kiropraktor.
CHEFJURIST JENS KRENCHEL
Svarer på juridiske spørgsmål og aktuelle problemstillinger fra hverdagen i praksis.
www.danskkiropraktorforening.dk
Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg
Direktør Jakob Bjerre
Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen
Redaktør Isabella From
Design & produktion GrafiskPA aps
Forsidebillede: Jesper Voldgaard
JENS AUGUST TOG TURNUS I NORGE
Erfaringerne gav nye perspektiver på både faget og dansk kiropraktik.
KIROPRAKTOREN nr. 3 2026
Udkommer juni. Annoncedeadline 14.08.26
Annoncer DKF@DKF-annoncer.dk www.dkf-annoncer.dk · Tlf. 3033 8857
4 Siden sidst 14 DSK 17 Leder 26 FNKS
30 Kiropraktorernes Videnscenter
40 Medlemsfordele
43 Det sker i din kreds og region
Dansk Kiropraktor Forening bød i tirsdags velkommen til Charlotte Arvesen, der er startet som ny medlemskoordinator i sekretariatet. Charlotte får en vigtig rolle i den daglige kontakt med medlemmerne og vil blandt andet arbejde med medlemsregistrering, kontingentopkrævning og løbende ændringer i medlemsforhold. Hun kommer også til at stå for lønregulering og opdatering af lønoversigter samt til- og afmeldinger i regionernes yderregister.
Vi byder velkommen til Emilie Rye Zoffmann, som er startet som OK-konsulent i Dansk Kiropraktor Forening.
Emilie kommer til at arbejde med forberedelse, forhandling og implementering af kiropraktoroverenskomsten i tæt samarbejde med blandt andre Danske Regioner. Hun vil desuden beskæftige sig med politiske områder som uddannelse,
kvalitet og forskning, hvor hun får ansvar for konkrete projekter, høringssvar og den løbende udvikling. Hun ser frem til at komme godt ind i arbejdet og bidrage til medlemmernes hverdag:
"Jeg glæder mig til at dykke ned i overenskomsten og hjælpe medlemmer med fortolkningsspørgsmål".
Med Charlotte får medlemmerne en sparringspartner i de mange praktiske spørgsmål, der kan opstå i hverdagen.
Hun ser frem til at blive en del af hverdagen i foreningen: ”Jeg glæder mig til at betjene medlemmerne og tage telefonen, når der er brug for hjælp”.
Region Midt har nu officielt tiltrådt aftalen om specialistvurdering hos kiropraktor. Det betyder, at praktiserende læger i regionen fra 1. maj 2026 kan henvise patienter med komplekse smerter i bevægeapparatet til en specialistvurdering hos kiropraktor – uden egenbetaling for patienten.
I Region Midt indføres ordningen som en prøvehandling med et økonomisk loft på 200.000 kroner og er i første omgang begrænset til fem klinikker i udviklingspraksis.
Formand for Dansk Kiropraktor Forening, Michael Christensen, har i løbet af foråret haft møder med en række sundhedspolitiske repræsentanter fra flere partier og sundhedsråd rundt om i landet.
Møderne har haft fokus på, hvordan indsatsen for mennesker med kronisk sygdom (herunder patienter med kroniske lænderygsmerter) kan organiseres bedre og mere sammenhængende. Drøftelserne tog blandt andet udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nye generiske model for pakkeforløb for kronisk syge.
Der var bred enighed om behovet for tydelig rollefordeling, stærkere koordinering på tværs af sektorer og et større fokus på patientens behov frem for faglige og organisatoriske skel.
Medlemmerne i Dansk Kiropraktor Forening har ved den afsluttede urafstemning enstemmigt stemt ja til OK26-aftalen for offentligt ansatte. 28 af 46 stemmeberettigede deltog i afstemningen, svarende til en stemmeprocent på 60,87 pct., og alle stemmer var for aftalen. Kiropraktorernes resultat indgår i Akademikernes samlede opgørelse, hvor 98,3 pct. af stemmerne faldt ud til fordel for aftalen ved en samlet stemmeprocent på 44 pct. Dermed er OK26-aftalen endeligt godkendt. Aftalen indebærer blandt andet højere løn, øget fleksibilitet gennem fritvalgsordning, flere barns sygedage, fokus på psykisk arbejdsmiljø samt videreførelse af kompetencefonde.
Samtalerne peger samtidig på en stor politisk interesse for at bruge den nye model som grundlag for mere ensartede, koordinerede og patientnære forløb i sundhedsvæsenet.
Der er valgt ny bestyrelse, og den samlede gruppe træder officielt sammen til deres første bestyrelsesmøde den 15. april, hvor rollerne i bestyrelsen bliver fordelt. Indtil da fungerer den nuværende struktur fortsat.
Den nye bestyrelse består af både genvalgte medlemmer og nye kræfter:
Nederst fra venstre: Ebbe Gantzhorn Kristensen (nyvalg), Mette Hedegaard (genvalg og formand), Lucas Hjuler Jespersen (genvalg, kasser)
Midten fra venstre: Casper Laugaard Bager (genvalg), Camilla Graae Petersen (genvalg), Frej Little (nyvalg) Øverst fra venstre: Marcus Kirkeløkke Zenker (genvalg), Tilde Aborg Weje (nyvalg), Anna Kruse (genvalg)
Justeringsmakkerne er et studenterdrevet træningstilbud, hvor kiropraktorstuderende mødes for at styrke deres praktiske færdigheder. Gennem faste morgentræninger (tirsdag og torsdag kl. 07-08) og månedlige eftermiddagssessioner får de studerende mulighed for at øve teknikker, dele erfaringer og arbejde hands-on som supplement til den almindelige undervisning.
Jeppe Sylvester Føns Bruun er formand for Justeringsmakkerne og en af initiativtagerne bag det studenterdrevne træningstilbud for kiropraktorstuderende.
Behandlerkorpset – et nyt initiativ Justeringsmakkerne er i dag bygget op omkring flere aktiviteter. Kernen er de faste morgentræninger, hvor studerende mødes og arbejder med finmotorik, bevægepalpation og tekniske set-ups.
Derudover har Justeringsmakkerne for nyligt etableret Behandlerkorpset, hvor kiropraktorer inviteres med til eftermiddagstræninger cirka én gang om måneden. Her foregår træningen i mindre grupper og tager udgangspunkt i det, deltagerne selv ønsker at arbejde med.
”Kan du vise mig det her nakkeset-up?” er et typisk udgangspunkt, og herefter arbejdes der målrettet med konkrete teknikker. Træningerne varer typisk 2–2,5 timer og er baseret på frivillig deltagelse fra kiropraktorerne.
Idéen til Behandlerkorpset opstod sidste år på Faglig Kongres. Her kom inspirationen blandt andet fra dia-
log med Mikael Busse og FNKS, om mere hands-on undervisning. FNKS spurgte Justeringsmakkerne om de var interesseret i at udvikle videre på idéen.
Et uforpligtende korps af kiropraktorer
Idéen til behandlerkorpset udspringer af ønsket om at bringe erfaring fra praksis tættere på de studerende. Det begyndte som en løs tanke, men udviklede sig til en fast struktur med månedlige træninger.
Sammen med Rie Castella Toftgaard, Studielektor, vice studieleder opbyggede Jeppe et netværk af kiropraktorer, som blev inviteret til at være en del af korpset. Invitationen var uforpligtende, og kiropraktorerne kan deltage, når det passer dem.
Der blev til at starte med skrevet ud til omkring 25 kiropraktorer, hvoraf
cirka 15 har sagt ja til at være en del af korpset. På nuværende tidspunkt er der ca. 13–14 aktive. Ved de første to første træninger har to kiropraktorer deltaget, og næste gang er der fire tilmeldt, så det er meget positivt, siger Jeppe.
vil deltage over tid.
Hands-on læring uden for pensum
Justeringsmakkerne er et supplement til den almindelige undervisning. Indholdet er baseret på erfaringer og præferencer, og det understreges, at det ikke nødvendigvis afspejler pensum.
Fokus er i stedet på hands-on læring og på at give de studerende mu-
lighed for at øve sig ud over det, de møder i undervisningen.
Deltagerne fremhæver blandt andet:
• Den afslappede stemning
• Muligheden for at få praktiske tips fra erfarne kiropraktorer
• Indblik i forskellige tilgange til behandling
Samtidig giver træningen mulighed for at møde andre studerende på tværs af årgange.
Fokus på gentagelse og variation
Et centralt element i Justeringsmakkerne er gentagelse. Som Jeppe peger på, gør det en stor forskel at øve teknikker løbende.
Der arbejdes både med columnateknikker, ekstremitetsbehhandling, blødbehandling, dryneedling, ortopædiske test/neurologisk undersøgelse, palpation, mv. De deltagende kiropraktorer i behandlerkorpset bidrager med forskellige perspektiver,
blandt andet i forhold til behandlingstilgange og praktiske hensyn. Initiativet med behandlerkorpset forsøger også at nå de studerende, der ikke får øvet så meget på egen hånd, og give dem en ramme for at komme i gang.
Andre tiltag end faste morgentræninger og behandlerkorpset Aktiviteterne planlægges i blokke på cirka tre måneder.
Her indgår:
• Faste morgentræninger
• Eftermiddagstræninger med specifikke temaer og målgrupper
• Prøveeksaminer i forbindelse med eksamensperioder
På nuværende tidspunkt har Justeringsmakkerne afviklet prøveeksamen i OSCE, bløddelsbehandling, palpation, orto/neuro, og arbejder hen imod at udvikle en prøveeksamen i ekstremitetsbehandling. På den måde bliver de studerende klædt godt på til deres eksamen i gældende fag.
Et tilbud, der skal leve videre
Da Jeppe Føns på et tidspunkt skal i klinikophold, er det vigtigt for ham, at initiativet kan fortsætte uden ham. Tanken er derfor, at en anden studerende overtager rollen, blandt andet som kontaktperson for behandlerkorpset.
For Jeppe Føns er målet, at Justeringsmakkerne, samt behandlerkorpset også om tre år stadig er i gang, selvom personerne er blevet skiftet ud, og nye er kommet til.
Er du interesseret i at blive en del af Behandlerkorpset eller høre nærmere, kan du kontakte Jeppe Føns. Deltagelse er uforpligtende, og alle bidrag er velkomne.
Mail:
Jebru22@student.sdu.dk
pensionsordning
DKF’s pensionsordning i Danica sikrer:
• Økonomisk tryghed for dig og din familie
• En opsparing til dit liv som pensionist
• Forsikringer, så du kan få erstatning og behandling ved skade og alvorlig sygdom
WTW er DKF’s uvildige rådgiver, og det betyder, at du kan få rådgivning om pension og forsikringer – uafhængigt af banker og pensionsselskaber.
+45 8813 9282
dk-pension@wtwco.com
Pension på farten
Din pensionsordning er blevet fornyet i 2025, så tjek om den stadig matcher dine behov.
Pension på farten giver dig et hurtigt overblik over din pensionsordning. Scan QRkoden nedenfor og svar på nogle enkelte spørgsmål – så får du WTW’s analyse og vurdering af din opsparing og forsikringsdækning.
Da kiropraktor Laila Sørensen Aaros fik muligheden for at overtage Instagram-profilen hos Yngre Lægeliv, var hun ikke i tvivl om, hvad hun ville bruge platformen til.
Hun ville fortælle om kiropraktoruddannelsen, kiropraktorens rolle i sundhedsvæsenet, og ikke mindst hvordan kiropraktorer kan hjælpe almen praksis.
"Jeg har altid gerne ville fortælle mere om uddannelsen og skabe et tættere samarbejde med lægerne. Mange ved simpelthen ikke nok om, hvad vi kan", siger Laila. Laila har 21 års erfaring som kiropraktor og driver klinik i Aarhus sammen med kiropraktor Michael Lund Nielsen og massør Pernille Gudmann. Klinikken har eksisteret i 15 år.
Hvordan arbejder en kiropraktor egentlig – og hvilken rolle spiller faget i sundhedsvæsenet? Det satte kiropraktor Laila Sørensen Aaros fra Aros Kiropraktik fokus på under en uges Instagram-takeover hos Yngre Lægeliv.
Fokus på uddannelsen
Et særligt fokusområde for Laila var at gøre opmærksom på kiropraktoruddannelsens niveau.
Mange uden for Syddansk Universitet ved ikke, hvor grundig uddannelsen egentlig er. Marie som står bag profilen Yngre Lægeliv er selv uddannet fra SDU i Odense.
På profilen fremhævede Laila blandt andet, at kiropraktorer har fem års universitetsuddannelse samt et års turnus. Vi matcher i høj grad det ansvar, vi står med. Det er vigtigt, at både læger og patienter ved det, siger hun.
I flere opslag sammenlignede hun uddannelsesniveauet med andre faggrupper for at skabe debat om kompetencer inden for behandling af bevægeapparatet.
Bevægeapparatet på radaren
Et af de opslag, der skabte mest debat, handlede om lægers interesse for bevægeapparatet.
Jeg skrev lidt provokerende:
“Lad os være ærlige: læger synes ikke, bevægeapparatet er særlig interessant.”
. . .
Og så spurgte jeg, om det var på deres top-3 over interesseområder, fortæller hun. Ifølge Laila svarede størstedelen, at det “slet ikke var på radaren”.
Netop derfor mener hun, at kiropraktorer kan spille en langt større rolle i sundhedsvæsenet.
Patienterne skal hurtigere videre til nogen, der arbejder med og interesserer sig for bevægeapparatet til daglig. Det kan være med til at forebygge lange sygemeldinger. Lægerne skal ikke bruge unødigt meget tid på hovedpiner eller muskuloskeletale problemstillinger, hvis vi hurtigt kan hjælpe patienterne videre, siger hun.
Barrieren er ofte økonomi
Men samarbejdet mellem læger og kiropraktorer møder stadig barrierer. Laila fortæller blandt andet om en ansat fra klinikken, der fulgte en læge en hel dag.
Lægen sagde direkte: “Vi sender ikke til jer.” Senere skrev hun dog til mig på LinkedIn, at det handlede om økonomi, fordi behandlingerne er for dyre for patienterne, fortæller Laila.
Derfor lavede Laila også opslag om prisen på kiropraktik. Hun regnede blandt andet ud:
Patient A betaler selv for 4 behandlinger: 1933 kroner.
Patient B får tilskud af Sygeforsikringen “danmark”: 1343 kroner.
Efter fire behandlinger er mange patienter væsentligt bedre. Hun forsøgte at give nogle konkrete tal at forholde sig til i stedet for bare at sige, at kiropraktorer er dyre, siger hun.
Hun håber samtidig på flere offentlige tilskudsordninger og pakkeforløb.
"Vi mangler måske kronikerpakker eller hovedpinepakker. Mange spørger, hvorfor der ikke gives mere i tilskud. Det er også noget, vi selv undrer os over og venter på", siger hun.
Ønsker tættere samarbejde Takeover-ugen handlede ikke kun om debat, men også om relationer.
Laila håber især, at yngre læger og medicinstuderende får større indsigt i kiropraktik og måske vil bruge faget mere aktivt fremover.
Jeg ville gerne vise dem: Kom ned og besøg mig en dag. Se hvordan vi undersøger en skulder eller en lænd. Se hvordan vi arbejder, siger hun. . . .
Hun oplevede stor interesse undervejs og modtog mange beskeder fra både sundhedsprofessionelle og patienter. Mange skrev: “Hvad ville du gøre ved
det her problem?” eller bad om øvelser og råd. Det viser jo, at der er interesse og behov for mere viden om vores fag.
Selvom hun ikke selv ser sig som en “Instagram-person”, gik hun bevidst efter en enkel og direkte formidling. Jeg prøvede at holde budskaberne simple og klare. Det tror jeg fungerede godt.
Jeg gjorde det for vores fag For Laila handlede takeover-ugen først og fremmest om at skabe opmærksomhed omkring kiropraktik.
Det har været super sjovt at lave. Heldigvis kunne jeg også spørge Christian Guldbrandt Steffensen fra Dansk Kiropraktor Forening om hjælp undervejs, og det gjorde en stor forskel.
Hun håber, at indsatsen kan være med til at styrke forståelsen af kiropraktik blandt både læger og patienter. For at skabe mere fokus og en stærkere fortælling om kiropraktik, afslutter Laila.
Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe (for udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer for farmamakologisk behandling af smerter) har færdiggjort arbejdet og anbefalingerne ser således ud:
Der var vist ingen grund til bekymring. Emnet, som gruppen havde valgt, vakte samme begejstring hos de deltagende, som hos gruppen selv. ”Vi kunne have brugt en hel weekend på det her eller mere til”, lød det entusiastisk omkring bordet.
Årets Vidensdelingsdag den 7. marts 2026 fik en utrolig positiv feedback. Fokusgruppen for pædiatri under DSK afholder hvert år den første lørdag i marts, en Vidensdelingsdag for alle kiropraktorer med interesse for behandling af børn og spædbørn.
Temaet i år var Syn og Balance og gruppen havde inviteret neorooptometrist Maria Beadle, til at være dagens primære oplægsholder.
Det blev dog meget mere end blot et oplæg! Alle fik syn for sagen og blev sendt på gulvet op til flere gange, for at teste hinanden i både balance, koordination og øjenkontrol.
Vi blev taget igennem synets udvikling, det vestibulo-okulære system, screeningsmetoder samt test og træning.
Man oplevede et tydeligt gensidigt drive, hvilket også viste sig ved, at vi havde svært ved at holde Marias oplæg inden for tidsrammen. Det er nok heller ikke sidste gang vi ser noget til hende. For vigtigheden af synets samspil med motorisk udvikling er fortsat et emne, der berettiger sig til meget mere opmærksomhed.
. . .
Dagen bød også på en lille overraskelse. Lise Hestbæk og Michael Lundorff-Hansen meldte deres ankomst efter frokost, med den melding, at man havde fået ”en helt ny idé”, som de gerne ville have nogle børne-nørders perspektiv på. Michael, som er CEO ved Innopixel, fortalte
om idéen til en scanningsmetode - en slags metode til udelukkelse af afvigelser - målrettet til målinger af kranieskævheder på spædbørn og børn.
Grundet mangel af klar evidens om de skæve kraniers betydning for den motoriske udvikling, ville dette udviklingsprojekt, udover at være yderst klinisk relevant, også kunne åbne muligheder inden for forskning og specialer.
Vi glæder os til at følge den videre udvikling af dette projekt og vi håber at vores input til udseende, metode og opmærksomhedspunkter i forbindelse med udviklingen, var brugbare.
Vi rundede dagen af ved igen at vende blikket tilbage til dagens tema Syn og Balance.
Anita Damgaard Skau, Kiropraktor i Kolding, holdte et oplæg om sit arbejde med udvikle og bruge app'en OptoSense. Vi fik teori om samarbejdet mellem synet og henholdsvis højre og venstre cortex. Her skulle vi selvfølgelig også en tur på gulvet, for at lave øvelser til synstræning og for at få demonstreret nogle af de metoder Anita til dagligt bruger.
Kiropraktisk Klinik i Haarby, hvor gruppens medlem Anne Dolleris til dagligt holder til, dannede rammerne om denne skønne dag. Ja, vi fandt alle frem til det sydfynske, hvor det primært var traktorer, der fyldte i landskabet. Her fik vi fornøjelsen af at tilbringe dagen i det hyggeligste loftlokale med kæmpe lysindfald.
Temaet for næste Vidensdelingsdag er endnu ikke fastlagt. Gruppen har en masse idéer, men vi vil også gerne høre jeres ønsker. Så skriv endelig til os.
Datoen er til gengæld fast, så sæt allerede nu kryds i kalenderen: lørdag d. 6. marts 2027.
På vegne af Fokusgruppen for Pædiatri, Sandy V. Rasmussen, Kiropraktor.
Dansk Kiropraktor Forening er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.
Er du selvstændig?
Som selvstændig får du de samme fordele som andre kiropraktorer – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.
Det politiske sommerseminar er netop veloverstået. Det var en stor fornøjelse at samle alle foreningens politisk valgte – og ikke mindst at opleve det engagement og den vilje til at bidrage, som kendetegner vores fællesskab.
Et centralt fokus på seminaret var kickstarten på næstformand Jacob Toft Vestergaards projekt om sammenhæng i alle led. Ambitionen er klar: at omsætte vores værdier til konkrete initiativer – både lokalt og i foreningens udvalg – som styrker vores fag og bringer kiropraktikken endnu tydeligere i spil i sundhedsvæsenet.
Vi fik også præsenteret vores interessentanalyse, som er udarbejdet af Operate. Den bekræfter et stærkt udgangspunkt: Dansk Kiropraktor Forening bliver opfattet som en fagligt stærk, professionel og troværdig aktør – og som en god samarbejdspartner.
Samtidig viser analysen, at vi er i en positiv udvikling, og at vores ambition om at spille en større rolle i sundhedsvæsenet bliver bemærket og anerkendt. Det er et vigtigt afsæt for det videre arbejde.
Om lidt rykker vi til Allinge og Folkemødet. Her sætter vi blandt andet fokus på debatten: Har vi et sundhedsvæsen eller lægevæsen? I debatten deltager Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner (Det Konservative Folkeparti), Anders Kühnau, folketingsmedlem (Socialdemokratiet), Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS – og jeg selv.
Formand Michael Christensen Foto: Fotoevent.dk
Folkemødet er samtidig en vigtig anledning til dialog. Jeg ser frem til at mødes med direktør i Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart, samt formænd og næstformænd fra de nye sundhedsråd. Når Folkemødet er overstået, vil jeg have mødt 15 ud af de i alt 17 sundhedsråd – og tre ud af fire regionrådsformænd i 2026.
Selvom der stadig er lidt tid til sommer, vil jeg allerede nu ønske alle jer fantastiske medlemmer en rigtig god sommer.
Spørgsmål
Kan en klinik opkræve betaling for at sende røntgenbilleder og journalmateriale til en anden klinik, hvis en patient vælger at skifte behandler?
Nej. En klinik kan ikke lovligt opkræve betaling fo at overdrage en patients journal og tilhørende materiale til en anden klinik i forbindelse med behandlerskift.
Patientens ret til at skifte behandler
Når en patient vælger at skifte behandler, har vedkommende ret til at få sin journal overført til det nye behandlingssted. Det er en central del af patientens ret til frit valg af behandler og sikrer kontinuitet i behandlingen.
I praksis giver patienten besked om, at journalen ønskes overført. Det
Den afgivende klinik er forpligtet til at videregive journalen med alle relevante oplysninger.
Det omfatter:
• Journalnotater
• Røntgenbilleder og øvrige billeddiagnostiske undersøgelser
• Henvisninger og epikriser
• Testresultater og øvrige bilag
Det afgørende er, at den nye behandler får et fyldestgørende grundlag for at fortsætte patientens behandling.
Ophør af opbevaringspligt Når journalen overdrages til en ny
behandler efter patientens ønske, ophører den tidligere kliniks pligt til at opbevare journalen.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning betyder det samtidig, at den tidligere behandler, ikke længere har hjemmel til at opbevare journalen – hverken helt eller delvist. Der er altså tale om en reel overdragelse af journalansvaret.
Må man tage betaling?
Nej. Overdragelsen må ikke gøres betinget af betaling. Der kan ikke lovligt kræves honorar for at sende journalen eller tilhørende materiale til en anden
kan ske mundtligt, men det er ofte hensigtsmæssigt at få det på skrift, så der ikke opstår tvivl om ønsket.
klinik. Patientens ret til frit valg af behandler indebærer, at journalen følger patienten uden økonomiske barrierer.
Hvad betyder det i praksis?
For klinikker betyder det, at overdragelse af journaler bør være en fast del af de administrative arbejdsgange. Klare procedurer kan være med til at sikre:
• En smidig overgang for patienten
• Overholdelse af gældende regler
• Effektiv håndtering mellem klinikker
Gælder reglerne om offentligt betalt tolkebistand også i kiropraktorpraksis?
Nej. I kiropraktorpraksis er der ikke adgang til offentligt betalt tolkebistand. Udgiften må derfor som udgangspunkt afholdes af patienten selv.
Adgangen til offentligt betalt tolkebistand er reguleret i sundhedsloven og gælder kun for behandling hos:
• Alment praktiserende læger
• Privatpraktiserende speciallæger
• Sygehuse
Kiropraktorer er ikke omfattet af denne bestemmelse, og regionerne har derfor ikke hjemmel
til at yde tilskud til tolkebistand i kiropraktorpraksis.
Hvad betyder det i praksis?
Det betyder, at:
• Patienten selv skal betale for tolkebistand
• Eventuelle regler om gebyrfritagelse ikke finder anvendelse
• Udgiften kan ikke dækkes af regionen – heller ikke hvis klinikken bestiller tolken
Jens Krenchel, chefjurist i
Dansk Kiropraktor Forening jvk@danskkiropraktorforening.dk
Da Jens August fortalte, at han ville tage turnus i Norge, blev han mødt med blandede reaktioner.
Flere fortalte ham, at Danmark var et langt bedre sted at være som nyuddannet kiropraktor. At systemet var mere struktureret. Mere moderne. Mere udviklet.
Men i stedet for at afskrække ham, gjorde det ham nysgerrig.
Man blev lidt demotiveret, når man talte med folk om det. Men samtidig kunne jeg mærke, at Danmark virkelig er et forgangsland. Og så fik jeg faktisk endnu mere lyst til at tage afsted og opleve noget andet, fortæller han.
I dag ser han opholdet som noget af det mest udviklende, han har gjortbåde fagligt og personligt.
Et andet sundhedssystem
I Norge ventede en hverdag, der på mange måder adskilte sig fra den danske.
Jens August arbejdede i en enkeltmandsklinik i Stavanger, hvor ansættelsen føltes mere som et konsulentforhold end som et klassisk job. Det var meget anderledes. Man har stadig tre måneders opsigelse, men det føltes ikke helt som at være ansat på samme måde. Til gengæld fik han hurtigt ansvar.
Jens August blev involveret i alt fra prisstruktur og markedsføring til samarbejde med lokale aktører. Blandt andet blev han primærmedicinsk ansvarlig for en stor fodboldklub for børn og unge.
Han fik lov til at prøve kræfter med mange ting, man måske ikke nødvendigvis får ansvar for så hurtigt hjemme i Danmark. Han griner, når han tænker tilbage på nogle af opgaverne. Marketing fyldte faktisk ret meget, så jeg blev ret god til Photoshop deroppe, siger han med et smil. Patienterne tænkte anderledes
Noget af det mest lærerige var mødet med nye patienttyper og en anden sundhedskultur.
Herhjemme tror alle med hælsmerter, at det er hælspore. I Norge følte jeg nærmest, at alle troede, de havde øresten, hvis de blev svimle, siger han og griner.
Forskellene tvang ham til at tænke mere over sin kommunikation og patientvejledning.
Jeg gik meget op i, om patienterne egentlig forstod det, jeg sagde. Han oplevede samtidig, at der var stor interesse for den viden og til-
gang, han kom med fra Danmark. På et smertecenter fulgte han blandt andet en neurolog tæt og fortalte om danske procedurer for screening af blodpropper.
Det syntes de var mega spændende. Jeg havde en masse forskning med, og folk gik ret undrende derfra.
Danmark er et kvalitetsstempel Selvom opholdet gav ham nye perspektiver, gjorde det også noget andet tydeligt:
Danmark står stærkt
Danmark er virkelig et kvalitetsstempel for dem. Det kunne man mærke, når man talte med folk, siger Jens August. Han oplevede blandt andet
store forskelle i turnusstrukturen. Hvor danske turnuskandidater arbejder med omfattende logbøger og dokumentation, var det norske system langt mere løst, siger han. I Norge skulle man have ti nakkepatienter og ti lændepatienter og lave nogle epikriser. Det var egentlig det. Men selvom strukturen var mindre fast, oplevede han ikke mindre engagement blandt de norske kiropraktorer. Tværtimod.
De norske kiropraktorer var mindst lige så engagerede som de danske. Der var bare mere at kæmpe for. Mange ville virkelig gerne udvikle kiropraktikken og få den tættere på det, vi har i Danmark.
Et fag i modvind
Mens Jens August var i Norge, oplevede kiropraktikken samtidig politisk modvind.
Refusionerne blev reduceret, og sundhedspolitikken flyttede fokus mod sygehusene og lægerne.
Da jeg startede, fik patienterne væsentligt mere i tilskud. Da jeg rejste hjem, var det nærmest faldet til fire kroner per behandling.
Samtidig var konkurrencen om patienterne hård i Stavanger, hvor mange klinikker kæmpede om de samme patienter.
Det gjorde også hverdagen presset i den lille klinik, hvor han arbejdede. Min principal havde en periode, hvor han kørte sig selv meget hårdt. Det kunne man godt mærke, siger han. I dag arbejder Jens August i Sønderborg, hvor hverdagen føles markant anderledes.
Her er der altid nogen, man kan gå ind og spørge. Der er overskud på en helt anden måde.
Selvom opholdet også bød på udfordringer, er Jens August ikke i tvivl om, at flere burde overveje at tage turnus uden for Danmark.
“Vi skal opmuntre flere til at tage ud”
Jeg synes virkelig, vi skal opmuntre folk til at komme ud og opleve verden fagligt. Man udvikler sig helt vildt af at stå i noget andet, siger han.
For ham handlede turen ikke kun om Norge.Det handlede om at se sit eget fag udefra.
Man kommer hjem med et helt andet perspektiv. Også på hvor stærkt
vi egentlig står i Danmark. Og erfaringen blev hurtigt en fordel senere i karrieren.
På klinikkerne syntes de faktisk, det var super fedt, at jeg havde prøvet noget andet og havde de erfaringer med mig, afslutter Jens August.
Hos Powered By er vi specialiseret i økonomi for sundhedssektoren - fra kiropraktorer og fysioterapeuter til læger og tandlæger
Med vores dybe branchekendskab får du mere end traditionelle revisionsydelser - du får en sparringspartner, der forstår hverdagen i en klinik og de særlige regler og behov, der følger med.
Se mere her:
Niels Nygaard
Statsautoriseret revisor
Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@powered-by.dk
Maja Kloborg Jacobsen
Manager
Tlf.: 30 93 66 36 mkloborg@powered-by.dk
Sammen skaber vi tryg økonomi og stærkere klinikker – på tværs af hele sundhedsbranchen. – sundhedsbranchen.
Jakob van Dijk er kiropraktor og medejer af Kiropraktorerne i Aarup, som han driver sammen med kiropraktor Louise Holmlund. Gennem mange år har han arbejdet med tværfagligt samarbejde mellem kiropraktorer, læger og kommuner, særligt med fokus på sygemeldte borgere og rehabilitering.
Når borgere er sygemeldte gennem længere tid, er det ofte kommunernes rehabiliteringsteams, der skal vurdere, om borgeren kan vende tilbage til arbejde, skal i fleksjob eller måske tilkendes pension. Her mener kiropraktor Jakob van Dijk, at kiropraktorer kan spille en langt større rolle, end de gør i dag.
Jakob van Dijk har gennem mange år arbejdet tæt sammen med både kommuner, lægehuse og jobcentre omkring sygemeldte borgere. Erfaringen er klar: Kiropraktorer kan bidrage med vigtig viden om funktionsevne, belastning og muligheder for tilbagevenden til arbejde.
Fra behandling til funktionsevne I dag består rehabiliteringsteams typisk af sundhedsprofessionelle og kommunale medarbejdere, der sammen vurderer borgerens samlede situation på baggrund af helbreds-
oplysninger, samtaler og vurderinger fra forskellige faggrupper.
Her oplever Jakob van Dijk, at kiropraktorer kan bidrage med et særligt perspektiv
Vi arbejder meget funktionelt. Vi vurderer ikke bare smerter, men også hvad borgeren kan, hvilke hensyn der skal tages, og hvordan man kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet, siger han.
Han peger blandt andet på konkrete vurderinger af skånehensyn, hvordan arbejdsopgaverne kan tilpasses, hvor meget borgeren kan løfte, og hvordan man gradvist kan vende tilbage til arbejdet.
Det handler ofte ikke om, at borgeren aldrig kan arbejde igen, men om hvordan man hjælper dem tilbage på en realistisk og bæredygtig måde. Age til arbejde
Tæt samarbejde med kommune og læger Samarbejdet er ikke opstået fra den ene dag til den anden.
Tilbage i 00’erne deltog Jakob van
Dijk i et projekt med fokus på at forkorte borgeres sygeperioder. Senere blev erfaringerne videreført i et samarbejde med Middelfart Kommune, hvor klinikken, sammen med en fysioterapeut på klinikken og i samarbejde med en psykolog, arbejdede med borgere med gener frab bevægeapparatet.
Målet var at forbedre borgernes funktionsevne og hjælpe dem hurtigere tilbage på arbejde.
Selvom projektet senere blev afsluttet, blev relationerne og samarbejdet bevaret. I dag deltager Jakob van Dijk blandt andet i rundbordssamtaler med borgere, læger, fagforeninger og kommunale sagsbehandlere.
Vi får faktisk ingenting for det økonomisk, men vi gør det, fordi det giver mening for borgerne, siger han. Hans klinik skriver fortsat attester til kommunerne med vurderinger af prognose, funktionsevne og skånehensyn, ofte i tæt dialog med både praktiserende læger og jobcentre.
Et samarbejde der kræver investering
Ifølge Jakob van Dijk er en af årsagerne til, at flere kiropraktorer ikke arbejder tættere sammen med kommunerne, at det kræver tid og langsigtet investering.
Man skal investere i et samarbejde, som ikke nødvendigvis giver økonomisk afkast med det
samme. Til gengæld får man relationer og fagligt samarbejde på længere sigt, siger han.
Jakob understreger, at det også handler om arbejdsglæde og faglig udvikling.
Jobtilfredshed har altid betydet mest for mig. Det er fedt, når en læge sender en patient til dig, fordi de anerkender den faglighed, du har. Det gør arbejdsdagen sjovere , siger Jakob..
For ham handler arbejdet i høj grad om at gøre en forskel på en anden arena end den klassiske behandling i klinikken.
Det er berigende for os som faggruppe. Vi kan være med til at hjælpe borgere videre og gøre deres vej gennem systemet nemmere.
Flere muligheder i fremtiden Jakob van Dijk oplever, at kiropraktorer i stigende grad bliver brugt som faglige diagnostikere og udredere, ikke kun som behandlere. Det glæder mig rigtig meget. Vi bliver brugt for den uddannelse, vi har. En ting er at være en god behandler, men noget andet er at kunne udrede borgere og hjælpe dem tættere på målet.
Få mere tid til dine patienter og mindre administration med et samlet system til journal, booking og afregning.
Med EG ClinicCare får du:
99,5 % oppetid - systemet er der, når du er det
Automatisk integration - afregning til Sygeforsikring ”danmark” uden manuelle trin
Nemt systemskifte - vi hjælper dig sikkert i gang fra dag ét
Support, der tager telefonen - telefonisk og skriftligt
Han håber derfor, at flere kiropraktorer fremover vil engagere sig i samarbejdet med kommuner og rehabiliteringsteams.
Mulighederne er stadig begrænsede i dag, men hvis flere byder ind, bliver der også flere til at løfte opgaven. Samtidig efterlyser han et større fokus på tværfagligt samarbejde fremfor faggrænser.
Vi skal anerkende hinandens fagligheder i stedet for at kæmpe om, hvem der ejer sandheden, afslutter Jakob.
AI direkte i EG ClinicCare – ingen tredjepart, ingen copy/paste.
◽ Lytter med under konsultationen og behandlingen
◽ Skriver journalnotatet automatisk
◽ Journalresumé – overblik på sekunder
◽ Bygget direkte ind i systemet
interaktiv demo
eg.dk/cliniccare
Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) på Syddansk Universitet afholdt den 4. marts generalforsamling med et særdeles flot fremmøde på tværs af årgange. Det store engagement blandt de studerende vidner om en aktiv studiekultur og et stærkt fællesskab omkring kiropraktoruddannelsen.
Ved generalforsamlingen blev en ny bestyrelse sammensat ved fredsvalg. Bestyrelsen for det kommende år består af både bachelor- og kandidatstuderende, hvilket giver en bred repræsentation på tværs af uddannelsens årgange.
Den nye bestyrelse tæller Mette Hedegaard (genvalg) som formand, Camilla Graae Petersen (genvalg) som næstformand, Lucas Hjuler Jespersen (genvalg) som kasserer, Anna Kruse (genvalg) med ansvar for PR, Casper Laugaard Bager (genvalg) som ansvarlig for Kiroviden og Marcus Kirkeløkke Zenker (genvalg) som udvalgskontakt. Blandt de nyvalgte medlemmer indtræder Ebbe Gantzhorn Kristensen som DKF-kontakt, mens Frej Little og Tilde Aborg Weje er valgt som suppleanter.
Vi ser stor styrke i, at bestyrelsen repræsenterer mange forskellige årgange. Kombinationen af erfaring og nye perspektiver skaber et stærkt fundament for det kommende år, hvor ambitionen er fortsat at styrke det faglige såvel som sociale fællesskab på tværs af årgangene på studiet.
Lige før årsskiftet og frem til nu har FNKS haft stor aktivitet på den sociale front. FNKS Sport har stået bag flere velbesøgte arrangementer, blandt andet klatring hos Odense Boulders og Biomek CrossFit hos Odense CrossFit, som har været afholdt ad flere omgange med flot tilslutning. Næste sportslige arrangement bliver Social Ride i samarbejde med SIMO (Studenterforeningen for Idrætsmedicin Odense) den 22. maj.
Derudover har der været stor opbakning til Biomek Gus hos Heat Space, hvor de studerende har haft mulighed for at samles i andre rammer end de vante studieomgivelser. Arrangementet gentages i slutningen af juni, hvor der bliver mulighed for at ønske hinanden god ferie.
På den politiske front fik vi tidligere på året besøg af formand for Dansk Kiropraktor Forening, Michael Christensen, til arrangementet Pizza, pilsnere og politik. Her fik de studerende indblik i det politiske arbejde og mulig-
hed for dialog om kiropraktikkens fremtid og udvikling, samt hvad der rører sig lige nu.
Den seneste måned har desuden budt på en bred vifte af faglige aktiviteter, herunder hands-on-undervisning såsom dry-needling samt Turnusaften og ultralydskursus. Samtidig har der været øget fremmøde hos Justeringsmakkerne med morgentræninger, ligesom det nye behandlerkorps er kommet godt fra start. To kiropraktorer har til hver eftermiddagstræning ved behandlerkorpset deltaget og givet feedback til de praktiske færdigheder og kliniske setups, de studerende har arbejdet med - et initiativ, der er blevet mødt med stor interesse og opbakning.
Ligeledes har Sune Hougaard flere gange været forbi til et hands-on arrangement om ankelskader til kiropraktorstuderende på 1. semester med god succes. Formålet er at engagere os kiropraktorstuderende så tidligt som muligt med kiropraktor-relevante færdigheder.
FNKS går et spændende år i møde. Med engagerede og deltagende studerende og et fortsat fokus på både det faglige og sociale fællesskab ser vi frem til endnu et år med udvikling, sammenhold og nye initiativer for kiropraktorstuderende på SDU.
Hele 60 politisk aktive medlemmer af foreningen mødtes til et døgn med fokus på foreningens arbejde og fremtidige indsatsområder.
Weekenden bød på både inspiration, faglige oplæg og gode muligheder for både faglige drøftelser og socialt samvær.
Sociale medier og digital synlighed Fredag blev seminaret skudt i gang med et inspirerende oplæg om sociale medier ved sociale medieekspert Camilla Stemann.
Her fik deltagerne konkrete tips og værktøjer til, hvordan man kan styrke sin synlighed online og skabe større gennemslagskraft på sociale platforme – uden at gå på kompromis med faglighed og troværdighed.
Camilla Stemann gav blandt andet en praksisnær introduktion til, hvordan algoritmer fungerer, og hvordan man strategisk kan arbejde med indhold, der engagerer og bliver set. Oplægget satte samtidig fokus på, hvordan både foreningen, kredse og medlemmer kan arbejde mere aktivt med digital synlighed og kommunikation.
Aktuelle politiske dagsordener
Lørdag gav formand Michael Christensen et aktuelt indblik i de politiske dagsordener, der præger sundhedsområdet netop nu.
Her blev deltagerne blandt andet opdateret på de politiske processer og de muligheder og udfordringer, som fylder i arbejdet med at styrke kiropraktorernes position og rolle i sundhedsvæsenet.
Positiv interessentanalyse – og et ønske om større synlighed
Herefter præsenterede Operate resultaterne af den nye interessentanalyse, som giver et indblik i, hvordan centrale aktører i sundhedsvæsenet oplever både DKF og kiropraktorfaget.
Overordnet tegner analysen et meget positivt billede af både foreningen og faget. Interessenterne beskriver blandt andet DKF som en professionel og troværdig organisation med høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer.
Samtidig peger analysen på et ønske om, at både foreningen og faget bliver endnu mere synlige i samfundet. Flere interessenter fremhæver, at der fortsat er behov for at styrke kendskabet til kiropraktorernes kompetencer, uddannelse og rolle i sundhedsvæsenet.
Sammenhæng i alle led Efterfølgende satte næstformand Jakob Toft, som er bestyrelsesansvarlig for projektet Sammenhæng i alle led, rammen for det videre arbejde med at bringe kredse og udvalg endnu mere i spil fremadrettet.
Projektet handler blandt andet om at skabe bedre sammenhæng på tværs af foreningen, styrke erfaringsudveksling og gøre det lettere at omsætte idéer til konkrete initiativer lokalt og nationalt.
Deltagerne arbejdede herefter i grupper med refleksioner, idéer og konkrete initiativer, som de kan tage med hjem og arbejde videre med i deres kredse og udvalg.
Der blev blandt andet sat fokus på: - Hvad der allerede fungerer godt, - Hvor der er uudnyttet potentiale, - Og hvordan man kan styrke samarbejde, faglighed og tilgængelighed fremadrettet.
Tak for en inspirerende weekend
Sommerseminaret gav både faglig inspiration, politiske perspektiver og gode drøftelser om fremtidens arbejde i Dansk Kiropraktor Forening.
Tak til alle deltagere for gode drøftelser, værdifulde input og et stærkt fællesskab gennem hele weekenden.
Næstformand Jacob Toft Vestergaard præsenterede sit projekt om sammenhæng i alle led.
En ny guide udviklet af forskere, klinikere og patienter skal give danskerne bedre redskaber til at forstå og håndtere almindelige rygsmerter. Guiden introducerer begrebet ”almindelige rygsmerter” og forklarer, at denne type smerter er ufarlige, ofte tilbagevendende og påvirket af mange faktorer. De fleste gange går de over efter kort tid, og når de ikke gør, skal patienter have relevant hjælp.
Guiden giver konkrete råd om:
• Hvad der påvirker rygsmerter, herunder bevægelse, stress, bekymringer, søvn og dagligdags aktiviteter.
• Hvordan man kan forblive aktiv, selv når smerterne er der, og hvorfor det ofte hjælper på længere sigt.
• Hvornår faglig sparring er relevant, og hvornår skanninger og
specialistudredninger er unødvendige.
Hvordan tanker og følelser påvirker smerter, og hvordan man kan håndtere usikkerhed og bekymringer.
Materialet er udviklet i samarbejde med både fagfolk og personer, der selv lever med rygsmerter, og det henvender sig til både patienter og klinikere. Læs mere i nyheden Ny guide skal hjælpe danskere med at håndtere rygsmerter på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside (scan QR-koden), hvor du også kan læse guiden online og hente en printversion.
I marts forsvarede to kiropraktorer deres ph.d.-afhandlinger med succes. Johanne Brinch Filtenborg forsvarede sin afhandling The diagnostic and prognostic value of three quantitative clinical tests in patients with lumbar disc herniation på Rygcenter Syddanmark og Klaus Doktor forsvarede sin afhandling Low back pain in general medical and chiropractic practice: Does diagnostic imaging make a difference for the patient? på SDU.
Tildelingen af ph.d.-graden til Johanne og Klaus betyder, at 39 danske kiropraktorer nu har erhvervet ph.d.-graden.
Tillykke til Johanne Brinch Filtenborg og Klaus Doktor.
Kiropraktorernes Videnscenter bød 1. april velkommen til Aidin Shamekhi, som er ny udviklingskonsulent for kvalitet og efteruddannelse. Aidin er kiropraktor fra 2022 og arbejder sideløbende hos Tidens Kiropraktor i Odense.
Overskriften er titlen på et debat indlæg i Politiken
31. marts, hvor flere underskrivere, bl.a. Mette Jensen Stochkendahl og Jan Hartvigsen, italesætter den manglende debat om smerter i sundhedsdebatten. Underskriverne argumenterer for, at sundhed i muskler og led bør være et centralt element i den kommende folkesundhedslov. ”Vi har brug for en national handleplan, som tager problemet alvorligt – og gør det systematisk” skriver underskriverne bl.a. i debatindlægget. De påpeger, at handleplanen som minimum bør indeholde fire elementer: Forebyggelse, rettidig indsats, forskning og politisk fokus.
Læs artiklen ved at scanne QR-koden.
Fra det nye studieår er det en ny dekan, der leder den halvårlige dimission for færdiguddannede cand. manu’er. Professor Ole Skøtt går på pension efter 18 år på posten, og Syddansk Universitet har i stedet ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Jakob Grauslund kommer fra en stilling som institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet, som han tiltrådte den 1. april 2025. Inden da var han ledende overlæge, klinisk professor og forskningsleder ved Klinisk Institut, Forskningsenheden for Oftalmologi. Han har desuden været tilknyttet Steno Diabetes Center Odense og har på Odense Universitetshospital arbejdet tæt i krydsfeltet mellem forskning og klinisk praksis. Jakob Grauslund tiltræder som dekan den 1. juni 2026.
Torsdag d. 17. september præsenterer Danish Institute for Advanced Study (DIAS) en forelæsning med den canadiske forsker Dr. Pierre Côté med titlen The Future of Health Depends on Rehabilitation på SDU i Odense. Rehabilitering har længe været nedprioriteret i sundhedssystemer, selv om den globale efterspørgsel vokser markant og overstiger det nuværende udbud. Finansierings- og organiseringsmodeller understøtter ofte ikke rehabilitering, på trods af dens centrale rolle for universel sundhedsdækning, sund aldring og lige adgang til behandling.
I forelæsningen vil Dr. Pierre Côté vise, hvordan forskning i sundhedstjenester og -politik kan bidrage til mere responsive og bæredygtige rehabiliteringspolitikker, med afsæt i arbejdet i WHO’s Collaborating Centre on Rehabilitation and Musculoskeletal Health og globale initiativer som Rehabilitation 2030 og World Rehabilitation Alliance. Han vil desuden fremhæve betydningen af solid evidens for værdien af rehabilitering for befolkningens sundhed, arbejdsevne og livskvalitet samt for politiske beslutninger om bæredygtige investeringer.
Jan Hartvigsen er arrangør og vært for forelæsningen i sin egenskab af formand for DIAS. Nærmere detaljer om tid og sted vil blive offentliggjort på DIAS’ hjemmeside (scan QR-koden).
Læs artikel om håndtering af rygsmerter i Ugeskrift for Læger
Jan Hartvigsen er med forfatter på en artikel om håndtering af rygsmerter i Ugeskrift for Læger.
Artiklens hovedbudskaber er:
Uspecifikke lænderygsmerter er for mange en kronisk tilbagevendende tilstand; der findes ikke kurative behandlinger.
Støttet egenhåndtering fremhæves i dag som en vigtig del af behandling.
• Langt de fleste borgere med lænderygsmerter håndteres hos egen læge, kiropraktorer og fysioterapeuter.
Læs artiklen ved at scanne QR-koden.
I artiklen Rygmarvsreaktioner i Weekendavisen 20. marts, gør Morten Høgh, lektor og smerteforsker ved Aalborg Universitet og Jan Hartvigsen og Alice Kongsted, professorer ved SDU og seniorforskere ved Kiropraktorernes Videnscenter, op med myter og misforståelser omkring rygsmerter og behandlingen af smerterne, og gør den almindelige dansker klogere på rygsmerter. Læs artiklen ved at scanne QR-koden.
Patienter med lænderygsmerter, der brugte smertestillende medicin ved opstart i GLA:D Ryg®, havde markant øget risiko for fortsat brug – men denne risiko kunne reduceres mere, hvis patientens tro på egne evner til at håndtere smerterne (self-efficacy) blev styrket sammenlignet med hvis self-efficacy ikke blev styrket. Det er hovedbudskabet fra et studie baseret på en stor dansk kohorteundersøgelse blandt patienter med vedvarende lænderygsmerter.
Smertestillende medicin bliver hyppigt brugt af patienter med lænderygsmerter til trods for en begrænset effekt på smerte og funktion samt risiko for bivirkninger. Men der er begrænset viden om hvordan psykologiske faktorer og behandlinger rettet mod øget evne til egen-håndtering påvirker brugen af smertestillende.
Formålet med studiet var at undersøge om brugen af smertestillende ændredes efter deltagelse i et patientuddannelses- og træningsprogram, i hvilket omfang brugen af smertestillende og self-efficacy ved baseline påvirkede brugen af smertestillende efter programmet, samt i hvilket omfang forbedret self-efficacy fra før til efter interventionen modificerede sammenhængen mellem brug af smertestillende ved baseline og follow-up.
Studiet er baseret på data fra GLA:D® Ryg (2018-2023). Brug af smertestillende og self-efficacy var selv-rapporteret. Udfaldet var brug af smertestillende ved 3 mdr. follow-up. Logistisk regression blev brugt for at undersøge sammenhænge og effekt-modifikation.
4721 GLA:D® Ryg-deltagere blev
inkluderet i studiet. Blandt dem som brugte smertestillende ved baseline rapporterede 66% fortsat brug ved 3 mdr. follow-up, og 34% stoppede deres brug.
Brug af smertestillende ved baseline var associeret med højere odds for brug af smertestillende ved 3 mdr. follow-up, imens højere self-efficacy ved baseline var associeret med lavere odds.
Forbedret self-efficacy under programmet modificerede ikke sammenhængen mellem brug af smertestillende ved baseline og follow-up på den multiplikative (log-odds) skala, men reducerede den absolutte risikoen for brug af smertestillende ved follow-up fra hhv. 15 til 6% og fra 76 til 54% blandt personer med
og uden brug af smertestillende ved baseline (dvs. negativ additiv interaktion).
Patienter med lænderygsmerter som bruger smertestillende før behandlingsopstart var mere tilbøjelige at bruge smertestillende 3 mdr. senere, imens dem med høj self-efficacy var mindre tilbøjelige. Forbedret self-efficacy fra før til efter GLA:D® Ryg reducerede den absolutte risiko for at bruge smertestillende efter programmet i højere grad blandt dem som brugte smertestillende ved baseline end blandt dem som ikke brugte smertestillende ved baseline. Artiklen er udsprunget fra et kandidatspeciale fra Klinisk Biomekanik, SDU.
Absolut risiko (forventet gennemsnitlig sandsynlighed) for brug af smertestillende midler ved 3 mdr. follow-up for hver kombination af brug af smertestillende midler ved baseline og ændring i self-efficacy.
En ny undersøgelse af næsten 48.000 patienter med langvarige rygsmerter viser, at langt de fleste kun bruger meget lidt fysioterapi eller kiropraktik, både før og efter henvisning til et rygcenter. Til gengæld står en lille gruppe for en stor del af det samlede forbrug.
90 % modtager ingen eller få behandlinger, mens 10 % står for omkring halvdelen af alle konsultationer. Denne lille gruppe har ofte komplekse, langvarige problemer og højere risiko for operation og sygefravær.
Fysioterapi bruges af flere, over længere tid og især af ældre, personer med komorbiditet og tidligere rygopererede.
Kiropraktik bruges oftere af yngre, personer i arbejde og borgere med privat sundhedsforsikring – og typisk i korte forløb.
Undersøgelsen viser, at socioøkonomiske og demografiske forhold betyder mere for behandlingsforbruget end smerternes intensitet. Kvinder samt personer med højere uddannelse og indkomst bruger behandling mere, mens personer med ikke-dansk baggrund og borgere på ydelser bruger mindre, især kiropraktik.
Resultaterne peger på ulighed i adgang til behandling og bør indgå i planlægningen af fremtidige tilbud og forløbsprogrammer for rygpatienter.
Scan QR-koden for at læse mere
Ifølge en stor amerikansk randomiseret undersøgelse med 1.000 patienter med akutte eller subakutte lænderygsmerter giver struktureret, individualiseret klinikerstøttet egenhåndtering bedre funktion over 12 måneder end medicinsk behandling. Undersøgelsen tester kliniske tilgange, ikke kiropraktorbehandling i sig selv.
Kombinationen af egenhåndtering og manuel behandling gav lignende forbedringer, mens manuel behandling alene ikke var bedre end medicinsk behandling. 67 % i egenhåndteringsgrupperne opleve-
de over 50 % forbedring i funktion mod 54 % i den medicinske gruppe. Smertereduktionen var ens mellem grupperne, men egenhåndteringsog manuelbehandlingsgrupperne brugte mindre ryg-relateret medicin. Studiet understreger, at støttet egenhåndtering bør være et centralt element, især hos patienter med risiko for kroniske smerter. Manuel behandling virker bedst som supplement til en struktureret egenhåndteringsstrategi.
Patientuddannelse, støttet egenhåndtering og eventuel manuel behandling er allerede integreret i
danske kiropraktorers overenskomst og uddannelse og stemmer overens med Region Syddanmarks rygforløbsprogram.
Scan QR-koden for at læse mere
En ny, stor amerikansk randomiseret klinisk undersøgelse, ledet af den danskamerikanske kiropraktor og professor Gert Brønfort fra University of Minnesota, kaster lys over, hvordan man bedst hjælper patienter med akutte eller subakutte lænderygsmerter, der har øget risiko for at udvikle kroniske smerter. Resultaterne er relevante, for de understreger betydningen af, at kiropraktorer og andre anvender en struktureret og bevidst støtte til bedre egenhåndtering som en integreret del af deres behandling. Undersøgelsen, der inkluderer 1000 patienter randomiseret til fire arme, er publiceret i tidsskriftet for den amerikanske lægeforening og finansieret af den amerikanske regering.
Baggrund
Data fra hele verden viser, at lænderygsmerter er en af de mest udbredte årsager til funktionsnedsættelse globalt. Mange patienter med lænderygsmerter oplever, at smerterne udvikler sig fra at være akutte smerter til at blive langvarige problemer, hvilket ofte skyldes en kompleks blanding af fysiske, psykologiske og sociale faktorer. Alligevel fokuserer mange behandlingstilgange primært på symptomlindring og overser disse underliggende mekanismer.
Den hidtil største og mest velgennemførte RCT
Undersøgelsen er den hidtil største og en af de mest velgennemførte randomiserede kliniske forsøg (RCT) der omfatter behandling der inkluderer manuel behandling af ryggen. Den tog udgangspunkt i spørgsmålet ”Hvor effektive er manuel behandling af ryggen og klinikerunderstøttet egenhåndtering sammenlignet med retningslinjebaseret medicinsk behandling hos voksne med akutte eller subakutte lænderygsmerter (LBP) med øget risiko for kroniske smerter?”
Deltagere og metode
• Antal deltagere: 1000 voksne (93 % gennemførte studiet).
• Alder: Gennemsnit 47 år; 58 % kvinder.
• Design: Randomiseret klinisk forsøg med 2×2 faktorialt design.
• Interventioner:
- Selvforvaltning med fokus på fysiske, psykologiske og sociale strategier
- Manuel behandling af ryggen udført af klinikere
- Kombination af egenhåndtering og manuel behandling af ryggen
- Medicinsk behandling baseret på retningslinjer (NSAID, muskelafslappende m.m.)
Behandlere: Den manuelle behandling og den støttede egenhåndtering blev udført af både kiropraktorer og fysioterapeuter på tre klinikker i Minnesota og Pittsburgh.
Opfølgning: Månedlige målinger i 12 måneder.
Resultater
• Biopsykosocial egenhåndtering var mest effektiv for funktionsnedsættelse sammenlignet med medicinsk behandling.
• Der var ingen forskel i smertereduktion mellem grupperne.
• Om manuel behandling indgik i behandlingen, gjorde ingen forskel på resultaterne.
• Egenhåndteringsgrupperne havde størst procentdel af patienter med ≥50 % reduktion i funktionsnedsættelse (67 % vs. 54 % for medicinsk behandling)
• Egenhåndteringsgrupperne og den manuelle behandlingsgruppe havde mindre rygrelateret medicinforbrug i 1-årsopfølgningperioden end den medicinske behandlingsgruppe.
(indsæt billede: Resultater for funktionsnedsættelse.jpg)
Perspektiv
Resultaterne peger på, at kiropraktorer med fordel kan integrere egenhåndteringsstrategier i behandlingen, især for patienter med høj risiko for langvarige problemer. Der er behov for yderligere forskning for at afklare, hvordan disse tilgange bedst implementeres i klinisk praksis.
Vigtigt at forstå om undersøgelsen
Den amerikanske undersøgelse er ikke en test af kiropraktorbehandling men en test af forskellige kliniske tilgange. Kombinationen af patientuddannelse, støttet egenhåndtering og (eventuel) manuel behandling er dog allerede implementeret i danske kiropraktorers overenskomst og en integreret del af uddannelsen til kiropraktor på Syddansk Universitet. Resultaterne af undersøgelsen ligger også rigtig godt i tråd med Region Syds Rygforløbsprogram.
Vil du vide mere?
Læs den videnskabelige artikel ved at scanne QR-koden: Gert Bronfort, Eric N. Meier, Brent Leininger et al. Spinal Manipulation and Clinician-Supported Biopsychosocial Self-Management for Acute Back Pain: The PACBACK Randomized Clinical Trial. JAMA 2025
Efteruddannelse er en central del af den kiropraktiske profession. Uanset erfaring, anciennitet og klinisk fokus er løbende kompetenceudvikling afgørende for at kunne tilbyde patienterne behandling, der er fagligt velfunderet, evidensbaseret og tidssvarende.
Kiropraktorer står over for nye og udvidede opgaver som følge af Sundhedsreformen. Det stiller krav til, hvordan kiropraktorerne samarbejder, løser opgaver og indgår i tværfaglige patientforløb. Med OK25 er kiropraktorerne blevet stærkere integreret i det fælles sundhedsvæsen. Nye ydelser, styrkede faglige miljøer og udvidede muligheder for billeddiagnostik – herunder røntgen og ultralyd i tæt samarbejde med sygehusene – har tilsammen løftet kiropraktorernes faglige placering og rolle i den fælles indsats omkring patienterne.
Efteruddannelse, der understøtter specialistrollen
Efteruddannelsen ved Kiropraktorernes Videnscenters kerneopgave er at styrke kiropraktorprofessionens rolle som specialister i det danske sundhedsvæsen gennem udvikling og formidling af evidensbaseret viden om det muskuloskeletale område. Indsatsen omfatter faglig understøttelse med målrettet efteruddannelse inden for diagnostik, behandling, patientforløb, kommunikation og tværfagligt samarbejde. Videnscenteret udvikler løbende relevante tilbud, der både fremmer faglig fordybelse og udvikling samt styrker samarbejdet på tværs af sundhedssektoren.
Fokus på billeddiagnostik
Indførelsen af specialistvurderinger og udlægningsaftalen stiller krav til kiropraktorernes faglige kompetencer, bl.a. inden for billeddiagnostik. Det er et område, som danske kiropraktorer allerede mestrer, og som mange løbende søger efteruddannelse indenfor, for at sikre fortsat høj kvalitet og ajourført viden.
Der afholdes allerede Masterclass i ultralyd, og i efteråret 2026 planlægges endnu et Advanced ultralydskursus. Kurset er målrettet kiropraktorer, der allerede anvender MSK-ultralyd i deres daglige praksis og ønsker at udbygge deres færdigheder. Med fokus på avancerede skanningsteknikker og diagnostik, kombinerer kurset hands-on træning med teori og e-learning. Deltagerne gennemgår et intensivt 2 x 2-dages kursus i diagnostik af
henholdsvis over- og underekstremiteten, og har derudover adgang til over 30 timers online materiale.
Klinisk relevant efteruddannelse
Inden for diagnostik og behandling er der aktuelt planlagt kurser med to spændende kiropraktorer.
Jesper Dahl bidrager i maj med et praksisnært, hands-on kursus, der giver en dybere forståelse af bækkenregionens centrale betydning for hofte- og rygproblematikker, og hvordan samspillet i regionens led og bløddele påvirker stabilitet, bevægelse og behandlingsresultater. Jesper præsenterer praktiske værktøjer inden for diagnostik, mobilisering, manipuleringsteknikker og træning, som nemt implementeres i klinikken.
Jake
Cooke vakte
stor interesse blandt danske kiropraktorer under Verdenskongressen i maj 2025.
Med sit oplæg gav han en forsmag på, hvordan han formår at gøre kompleks neurologi praktisk, relevant og nemt anvendelig i klinisk praksis. Kiropraktorernes
Videnscenter er meget glade for at kunne præsentere ham i kursuskataloget til et todages kursus med fokus på håndteringen af hyppige neurologiske problemstillinger med særlig vægt på smerter og svimmelhed, herunder: kroniske smerter, kronisk hovedpine og migræne, vestibulære lidelser samt perifere nerveafklemninger.
Styrkede lederkompetencer – fra strategi til klinisk praksis
Ønsket om at styrke egne lederkompetencer er også fortsat et relevant og efterspurgt emne blandt kiropraktorer og derfor udbyder Kiropraktorernes Videnscenter endnu et ledelseskursus med Heidi Bøgelund i september 2026. Kurset henvender sig til ledere som ønsker kompetencer inden for strategisk, personlig og faglig
ledelse som kan være med til at skabe retning, udvikle klinikken og sikre trivsel og motivation for både medarbejdere og lederen selv. Kurset strækker sig over to dage med teori og gruppearbejde. Efterfølgende tester deltagere værktøjer i klinik, og nogle måneder senere afholdes en opfølgningsdag, hvor erfaringer deles og der bygges videre på læringen.
Med de kommende kurser, som er planlagt og flere stadig på tegnebrættet, bygges et stærkt fundament for at styrke kiropraktorernes kompetencer, så professionen står solidt i mødet med de nye opgaver, sundhedsreformen bringer.
Læs meget mere om vores kurser på https://www.kiroviden.dk/efteruddannelse/kurser eller scan QR-koden her. Har du idéer til nye kurser eller temaer, der bør udfoldes, er du meget velkommen til at skrive til os på efteruddannelse@kiroviden.sdu.dk.
De nye kiropraktorklynger er i gang – med nysgerrighed, forventninger og fælles ambitioner om kvalitet.
De 17 nye kiropraktorklynger har nu afholdt deres første møder. Rundt om i landet mødtes kolleger for første gang i en ny ramme, hvor formålet var klart: at lære hinanden bedre at kende og tage de første skridt i et fælles kvalitetsarbejde.
For de fleste klynger handlede det første møde om at komme godt fra land. Der blev sat ord på forventninger til samarbejdet, og drøftet erfaringer, holdninger og forventninger til en datainformeret tilgang i klyngearbejdet. Samtidig var det en vigtig milepæl, fordi de nyvalgte klyngekoordinatorer for første gang stod med ansvaret for at samle og facilitere arbejdet i deres klynger.
En ny rolle i et nyt koncept
At være klyngekoordinator er for mange en ny rolle – og klyngekonceptet er stadig under udvikling. Netop derfor fyldte dialogen om samarbejde og fælles spilleregler på de indledende møder.
Kim Bergholdt, klyngekoordinator for Kiropraktorklynge Odense, beskriver stemningen på deres første møde sådan:
“Min oplevelse er, at det var et godt første møde. Der var forskellige indgange til og forventninger til klyngearbejdet, men stemningen blandt klyngens repræsentanter var positiv. På mødet fik vi drøftet klyngens forventninger til samarbejdet og lagt rammerne for det videre arbejde.”
I Odense-klyngen blev mødet blandt andet brugt på at formulere fælles spilleregler for samarbejdet. Det mundede ud i pejlemærker inden for fire centrale temaer: forberedelse og engagement, respekt for forskellig praksis, fortrolighed og tillid og konstruktiv faglig dialog. Pejlemærkerne skal danne fundament for det fremtidige arbejde i klyngen.
Samtidig pegede deltagerne på en række perspektiver, de ser som særligt vigtige at opnå gennem klyngearbejdet – blandt andet inspiration og videndeling, faglig refleksion gennem data og styrket kvalitet i kiropraktisk praksis.
Data som afsæt for dialog – ikke facit
Det er centralt for klyngearbejdet, at møderne skal være datainformerede, hvilket betyder at klyngerne drøfter et fagligt tema med udgangspunkt i klyngens egne data. På de indledende møder var det muligt at drøfte den tilgang med udgangspunkt i selvrapporterede data om erfaringer, holdninger og forventninger til datainformeret praksis.
Drøftelserne blev understøttet af et fagligt videoindlæg med Anton Pottegård, professor ved FREMSUND på SDU. Her gav han et indblik i, hvordan data kan bruges som løftestang
Har du spørgsmål eller input?
Kontakt os på kvik@kiroviden.sdu.dk
for udvikling i sundhedsvæsenet – blandt andet ved at undersøge variationen i brug af sundhedsydelser og forholde sig til forskellene.
Lasse Amholdt Baundal, klyngekoordinator i Kiropraktorklynge Hovedstaden Nord, oplevede, at videoen satte en ramme for dialogen:
”Videoen gav nogle gode syn på, hvordan vi kan arbejde mere målrettet med klyngearbejdet.
Deltagerne understregede især værdien af at undersøge variationer i data, og at rå data ikke giver facit – men at vi skal diskutere os til forklaringen af data.”
Flere klynger fremhævede, at det er afgørende, at data opfattes som relevante og genkendelige i praksis. Der ses frem til arbejdet med konkrete data på de kommende klyngemøder, da det kan være svært at forholde sig til et datakoncept, man endnu ikke kender indholdet af.
”Jeg tror det bliver nemmere når vi kommer til at have et møde, hvor vi reelt kigger på faglige data og arbejder med det, frem for de selvrapporterede data, der kunne fortolkes meget forskelligt,” siger Lasse Amholdt Baundal.
Erfaringer fra almen praksis gav perspektiv
I Kiropraktorklynge Midt- og Vestsjælland havde man valgt en lidt anden tilgang til at komme godt fra land på første klyngemøde. Klyngekoordinator Nis Alnor havde
Kvalitetsklyngerne oprettes på baggrund af klinikkernes geografiske placering
• Deltagelse er obligatorisk for klinikker under overenskomst
• Hver klinik deltager med én ydernummerindehaver – større klinikker deltager desuden med yderligere en repræsentant
• Hver klynge skal afholde 2-3 årlige møder
inviteret en tidligere klyngekoordinator fra Almen Praksis, Rune Ahrensberg, til at fortælle om lægernes erfaringer med datainformerede klyngemøder.
”Rune gav os et indblik i hvordan klyngearbejdet startede i lægeregi, og om de frustrationer de stod med i begyndelsen. Ligesom hos kiropraktorerne var data en underlig størrelse, men efterhånden som de fik knækket koden, har lægerne kunnet vidensdele konstruktivt og set hvad det har haft af positiv betydning for deres klinikker,” fortæller Nis Alnor.
Efter oplægget fik klyngen en kort introduktion til Sentinel og mulighederne for at bruge systemet i egen praksis.
En kvalitetsmodel i bevægelse
Med afholdelsen af de første klyngemøder er kiropraktorernes nye kvalitetsmodel for alvor blevet til virkelighed.
Klinikkerne er trådt ind i et mere systematisk kvalitetsarbejde, som flugter med øvrige dele af sundhedsvæsenet – og som giver mulighed for lokal indflydelse og faglig udvikling.
De første møder har vist, at klyngearbejdet begynder med relationer, nysgerrighed og fælles rammer. Det faglige indhold og arbejdet med data følger i de kommende møder, hvor klyngerne sammen får mulighed for at påvirke hvilke emner der arbejdes med i praksis.
Udnytter du alle de muligheder, dit medlemskab giver dig?
Her kan du få et hurtigt overblik – og på vores hjemmeside
finder du alle fordelene samlet ét sted.
Politisk indflydelse og initiativ
Som medlem er du en del af et fagligt interessefællesskab, der arbejder for fagets position i sundhedsvæsenet og for udviklingen af faget.
Målrettet og personlig rådgivning
Vi tilbyder vejledning gennem hele dit studie- og arbejdsliv, bl.a. om løn, arbejdsforhold, klagesager, ferie og barsel. Vi har din ryg hele vejen.
Støtte når det brænder på
Vi tilbyder mægling, hvis der opstår konflikter på arbejdspladsen.
Gennem dialog arbejder vi på at finde løsninger, der fungerer for alle parter.
Fagligt fælleskab og netværk
Gennem arrangementer, lokalt engagement i kredsforeninger og deltagelse i Faglig Kongres bliver du en del af et fagligt og socialt fællesskab og netværk, der – ligesom dig –brænder for faget.
Inspiration og viden
Hver uge udsendes nyhedsbreve med viden om sundhedsområdet, som har indflydelse på din hverdag, og fire gange årligt udkommer
Fagbladet Kiropraktoren, der giver dig ny viden og inspiration.
Forsikring og pension
Som medlem får du adgang til nogle ganske særlige pensions- og forsikringsvilkår. Der er fx ikke andre, der kan tilbyde dig en fag invalitetsforsikring, hvor du er dækket ved tab af erhvervsevne.
Erhvervsansvarsforsikring
Som medlem af Dansk Kiropraktor
Forening er du dækket af en særlig forsikring for erhvervsansvar hos CODAN. Forsikringen dækker erhvervsansvar, retshjælp og produktansvar
Sammen kan vi mere
Sammen står vi stærkere – både overfor beslutningstagere og i sundhedsvæsenet generelt. Sammen sætter vi kiropraktik på dagsordenen, så vi kan sikre den bedste behandling for de mange med muskuloskeletale lidelser.
Lån og Spar
Som MedlemsKunde får du blandt andet fagspecifik rådgivning, Danmarks højeste rente på lønkontoen, betalingskort uden årlige gebyrer. Det betaler sig nemlig at være en del af et godt fællesskab.
Og husk:
Du altid kan følge med på vores Instagram om nyeste viden, arrangementer og dele dine perspektiver.
Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.
Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?
Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?
Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.
Forsikring er værd at gøre ordentligt
Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.
Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.
FORKVINDE SJÆLLAND
Julie Laiback Rasmussen julie.laiback@gmail.com
Det sker i KKF Sjælland maj 2026
Vi afholder det sidste foredrag inden sommeren: Tænk ud af boksen, torsdag den 25.. juni kl. 18-21.
Her vil kiropraktor Jette Henriksen fortælle om hendes arbejde med funktionel medicin og ernæring. Desuden vil kiropraktor Nis Alnor introducerer os til at bruge AI til epikriser og henvisninger.
Nærmere information kan snart ses i nyhedsbrevet fra DKF og vores facebookside: Kiropraktorer i Region Sjælland. Siden sidst har med-
lemmer både fra KKF bestyrelsen og SU har deltaget i det politiske sommerseminar, hvor vi har fået en masse inspiration til vores videre arbejde.
Hvis I har forslag, kommentarer eller idéer til bestyrelsen, så er I altid velkomne til at kontakte os.
På vegne af bestyrelsen
FORMAND SYDDANMARK
Sine Kiilerich Kiilerich.sine@gmail.com
FORKVINDE NORDJYLLAND
Susanne Bach Susanne_bach@hotmail.com
Vagtordningen er evalueret, og processen med henblik på, om ordningen skal fortsætte næste år, er i gang. Der ventes endeligt svar efter sommerferien.
Vi mangler stadig kiropraktorer på Jyllandssiden, så tilmeld jer gerne.
God sommer til alle!
FORMAND HOVEDSTADEN
Jan Enggaard Jej.kirop@gmail.com
FORKVINDE MIDTJYLLAND
Anne Katrine Frandsen anne.spejder@hotmail.com
Der er nedsat nyt SU udvalg i kredsen med første møde den 23. April 2027. John Petri, Anne-Sophie Hosbond og Susanne Bach fortsætter som udnævnte kiropraktorer i udvalget.
Der er i KKF planer om igen at afholde genopfriskningskurser i førstehjælp til efteråret. Nærmere information følger når vi nærmer os.
Kredsbestyrelsen afholdt sammen med praksiskonsulenterne og DKF et medlemsmøde i april, hvor eneste emne var opstart af den nye specialistvurdering. Det var meget velbesøgt og vi håber at både medlemmer og regionens praktiserende læger nu vil tage ydelsen i brug.
Den 1. Maj 2026 trådte den nye vurderingsydelse i kraft i Region Midt. Der er 5 lægepraksis i regionen der kan henvise til kiropraktor vurdering og der er en ramme på 200.000 kr. til resten af 2026. Derefter skal aftalen evalueres. I KKF midt har vi afholdt online møde, så regionens medlemmer er godt klædt på til opgaven.
I KKF Midt’s bestyrelse har vi alle sammen været til politisk sommerseminar og fået gode ideer og værktøjer med hjem, så vi er godt rustet til den opgave vi er sat i verden for at løse. Det kommer I til at mærke mere til i fremtiden.
Salg og service af kiropraktisk udstyr
Salg af chockbølgeudstyr
• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion
• Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench
• Cervical Chair, design Peter Gyrst
• Service på alle typer borde
• Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager
• Chockbølgeudstyr fra Longest, EMS og Richard Wolftil både radierende og fokuserede chockbølgebehandling
• Mulighed for leasing af udstyr
