Skip to main content

Eksempel på sogneprofil 2023

Page 1

SOGNEPROFIL X-STRUP SOGN 2023


Profil af X-strup Sogn Oktober 2023

X-strup Sogn (sognekode xxxx) XX Provsti XX Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager © Kirkefondet, oktober 2023

Kildemateriale Befolkningstal, herkomst og folkekirkemedlemskab pr. 1.1.2023, befolkningsbevægelser 2022 samt Befolkningsfremskrivning 2023-2043 fra www.statistikbanken.dk. Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 2000, 2004, 2008, 2011, 2014, 2017 og 2020.

2


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................... 3 Indledning.............................................................................................................................. 4 Befolkningssammensætning .................................................................................................. 5 Befolkning efter herkomst .................................................................................................... 11 Husstande og indkomster .................................................................................................... 14 Mobilitet og pendling ........................................................................................................... 17 Arbejdsstyrke og uddannelse ...............................................................................................20 Folkekirkemedlemskab ........................................................................................................ 23 Til slut .................................................................................................................................. 27

3


Indledning Når I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om de mennesker, som bor i jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger på sognedemografiske talsæt fra Danmarks Statistik, der omsættes til en overskuelig form, som I kan bruge til at blive klogere på indbyggerne i sognet. I sogneprofilen præsenteres sognets tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat, og der gives et billede af den befolkningsudvikling, der er sket i sognet siden 2000. Vi benytter altid de nyeste tilgængelige sognedemografiske datasæt fra Danmark Statistik, som pt. er pr. 2020 og offentliggjort i forsommeren 2021. Desuden er der udarbejdet tillægsbilag med data for befolkning, herkomst og folkekirkemedlemskab pr. 1. januar i indeværende år samt tal for befolkningsbevægelser i 2022. Bilagene ligger forrest i bilagsmaterialets talsæt. Det vil fremgå tydeligt af hvert diagram i analysen, hvilke årstal, der er anvendt. Tabel 3 om børn 0-17 år findes ikke for 2017 og 2020, fordi Danmarks Statistik i oktober 2018 af diskretionshensyn ophørte med at levere data på årgange og i stedet oprettede aldersgrupper med 5 årgange i hver. Bilagsmateriale • Befolkning og folkekirke 2023 • Befolkningsbevægelser 2022 • Demografiske talsæt, Tabel 1-7, for årene 2020, 2017, 2014, 2011, 2008, 2004 og 2000 • Befolkningsfremskrivning XX Kommune 2023-2043

Vi håber, I får glæde af materialet.

4


Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter i befolkningsstatistikken en inddeling af befolkningen i aldersgrupper med 5 årgange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering: 0-19 år: 20-29 år: 30-49 år: 50-64 år: 65-90+ år:

Børn Unge voksne Voksne Midaldrende Ældre

Det samlede indbyggertal i X-strup Sogn pr. 1.1.2023 er på 16.981 personer, der fordeler sig i 19 aldersgrupper, som det ses i diagrammet nedenfor. Befolkningsprofil X-strup Sogn 2023 1.400 1.200

Personer

1.000 800 600 400 200 0

Sognets børnegruppe består af 3.286 børn og unge mellem 0-19 år, som samlet set udgør 19 % af befolkningen (DK 22 %). Der er 737 børn mellem 0-4 år, 718 børn mellem 5-9 år, 823 børn mellem 1014 år og 1.008 børn/unge mellem 15-19 år. Gruppen af unge voksne består af i alt 2.360 personer mellem 20-29 år, som samlet set udgør 14 % af sognets befolkning (DK 13 %). Der er 1.177 personer mellem 20-24 år og 1.183 personer mellem 25-29 år. Sognets voksengruppe består af 3.679 personer mellem 30-49 år, og udgør samlet set 22 % af befolkningen (DK 25 %). Der er 945 personer mellem 30-34 år, 819 personer mellem 35-39 år, 886 personer mellem 40-44 år og 1.029 personer mellem 45-49 år. Gruppen af midaldrende består af 3.296 personer mellem 50-64 år, som samlet set udgør 19 % af befolkningen (DK 20 %). Der er 1.046 personer mellem 50-54 år, 1.191 personer mellem 55-59 år og 1.059 personer mellem 60-64 år. 5


Ældregruppen består af 4.360 personer over 65 år og udgør 26 % af sognets befolkning (DK 20 %). Der er 1.002 personer i aldersgruppen 65-69 år, 1.052 personer mellem 70-74 år, 1.079 personer mellem 75-79 år, 655 personer mellem 80-84 år, 367 personer mellem 85-89 år og 205 personer over 90 år. Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2023 X-strup Sogn

Danmark

8 7 6

pct

5 4 3 2 1 0

Diagrammet ovenfor viser den andelsmæssige størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Børnegruppen i X-strup Sogn er noget mindre end landsgennemsnittet grundet mindre andele af 0-14 årige end på landsplan. Andelen af 15-19 årige svarer til landstallet. Sognets børnegruppe fordeler sig med 44 % børn mellem 0-9 år (DK 48 %) og 56 % mellem 10-19 år (DK 52 %). Sognet har en lidt større andel af unge voksne mellem 20-29 år end på landsplan, og det skyldes især en større andel af 20-24 årige indbyggere. Voksengruppen, de 30-49 årige, er ligesom børnegruppen noget mindre end på landsplan med underskud i alle aldersgrupper. Gruppen af midaldrende 50-64 årige er en smule mindre end på landsplan med et underskud af 50-54 årige, mens andelene er 55-64 årige er omtrent på niveau med landstallene. Ældregruppen er væsentligt større end på landsplan med overskud i alle aldersgrupper over 65 år, heraf især større andele af 70-84 årige end gennemsnitligt. X-strup Sogn har dermed set i forhold til landstallene en mindre børnegruppe med overvægt af 15-19 årige, lidt flere unge voksne, en mindre voksengruppe, lidt færre midaldrende og væsentlig flere ældre over 65 år.

6


I tabellen nedenfor opsummeres befolkningsgrupperne i antal og andel af befolkningen hhv. i sognet og på landsplan.

Bef. i alt Børn (0-19 år) Unge voksne (20-29 år) Voksne (30-49 år) Midaldrende (50-64 år) Ældre (65+ år)

pers. pers. pct. pers. pct. pers. pct. pers. pct. pers. pct.

Sognet 2023 16.981 3.286 19 2.360 14 3.679 22 3.296 19 4.360 26

Danmark 2023 5.932.654 1.295.381 22 784.931 13 1.468.746 25 1.170.267 20 1.213.329 20

(Befolkning og folkekirke 2023)

7


Befolkningsudvikling i sognet 2000-2023 2000

2023

2.500

Personer

2.000

1.500

1.000

500

0

Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden 2000-2023 fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 årgange. I 2000 boede der 16.441 personer i X-strup Sogn. I perioden frem til 2023 har der været en befolkningstilvækst på 540 indbyggere svarende til en fremgang på 3 %. Væksten i befolkningstallet dækker over visse ændringer i alderssammensætningen, som vi ser nærmere på i det følgende. Børnegruppen, de 0-19 årige, har været meget stabil hen over perioden og er blot reduceret med 1 person fra 3.287 personer til 3.286 personer. Der er i perioden sket et mindre fald i antallet af 0-9 årige, mens antallet af 10-19 årige er steget en smule. Børnegruppen udgør i 2023 samlet set 19 % af befolkningen, og i 2000 udgjorde de 20 %. Dermed udgør sognets børnegruppe, trods stabilitet i antallet, en lidt mindre andel af befolkningen end i 2000. Gruppen af unge voksne, de 20-29 årige, er reduceret med 217 personer siden 2000 svarende til et fald på 8 %. Der er tale om fald i antallet af 20-24 årige og stabilitet i antallet af 25-29 årige. I 2000 udgjorde de unge voksne 16 % af den samlede befolkning, og i 2023 udgør de 14 %. Dermed er sognets gruppe af unge voksne reduceret lidt både i antal og andel af befolkningen siden 2000. Voksengruppen, de 30-49 årige, er i perioden 2000-2023 reduceret med 557 personer svarende til et fald på 13 %. Der er tale om fald i alle aldersgrupper, heraf større fald i antallet af 30-39 årige og mindre fald i antallet af 40-49 årige. I 2000 udgjorde voksengruppen 26 % af sognets befolkning, og i 2023 udgør de 22 % af befolkningen. Dermed er antallet af voksne reduceret en del, og de udgør i 2023 en noget mindre andel af befolkningen end i 2000. Gruppen af midaldrende, de 50-64 årige, er i perioden 2000-2023 øget med 275 personer svarende til en fremgang på 9 %. Der er tale om mindre fald i antallet af 50-54 årige og fremgang i aldersgrupperne mellem 55-64 år. De midaldrende udgjorde 18 % af befolkningen i 2000, og i 2023 udgør de 19 %. Dermed er antallet af midaldrende øget, og de udgør i dag en lidt større andel af befolkningen end i 2000.

8


Ældregruppen, de 65+ årige, er i perioden 2000-2023 øget med 1.040 personer svarende til en fremgang på 31 %. Der er tale om fremgang i alle aldersgrupper, heraf særlig stor fremgang i antallet af 75+ årige. I 2000 udgjorde ældregruppen 20 % af befolkningen, og i 2023 udgør de 26 % af sognets befolkning. Dermed er ældregruppen vokset meget antalsmæssigt, og udgør altså i 2023 en meget større andel af befolkningen end i 2000. Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i X-strup Sogn i perioden 2000-2023:

Bef. i alt Børn (0-19 år) Unge voksne (20-29 år) Voksne (30-49 år) Midaldrende (50-64 år) Ældre (65+ år)

pers. pers. pct. pers. pct. pers. pct. pers. pct. pers. pct.

Sognet 2000 16.441 3.287 20 2.577 16 4.236 26 3.021 18 3.320 20

Sognet 2023 16.981 3.286 19 2.360 14 3.679 22 3.296 19 4.360 26

Danmark 2000 5.330.020 1.262.481 24 723.188 14 1.557.903 29 996.046 19 790.402 15

Danmark 2023 5.932.654 1.295.381 22 784.931 13 1.468.746 25 1.170.267 20 1.213.329 20

Overordnet må man konkludere, at væksten i befolkningstallet i X-strup Sogn siden 2000 især dækker over fald i antallet af unge voksne og voksne, men fremgang i antallet af midaldrende og ældre. Tilsammen udgjorde de midaldrende og ældre 38 % af befolkningen i 2000, og i 2023 udgør de tilsammen 45 % af befolkningen.

Opsummering befolkningsudvikling 2000-2023 •

Vækst i indbyggertallet på 3 % (+540 personer)

•

Stabilitet i antallet af børn 0-19 år (+1 person). Andelsmæssigt fald fra 20 % i 2000 til 19 % i 2023

•

Fald i antallet af unge voksne 20-29 år på 8 % (-217 personer). Andelsmæssigt fald fra 16 % i 2000 til 14 % i 2023

•

Fald i antallet af voksne 30-49 år på 13 % (-557 personer). Andelsmæssigt fald fra 26 % i 2000 til 22 % i 2023

•

Fremgang i antallet af midaldrende 50-64 årige på 9 % (+275 personer). Andelsmæssig fremgang fra 18 % i 2000 til 19 % i 2023

•

Stor fremgang i antallet af ældre over 65 år på 31 % (+1.040 personer). Andelsmæssig fremgang fra 20 % i 2000 til 26 % i 2023

9


Til orientering kan det oplyses, at Danmarks Statistik ifølge befolkningsfremskrivningen 2023-2043 forventer en reduktion i befolkningstallet i XX Kommune på -2.263 personer frem til 2043. (Befolkning og folkekirke, Tabel 1 og Befolkningsfremskrivning 2023-2043)

10


Befolkning efter herkomst På landsplan er 84,6 % af befolkningen danskere, 11,8 % har indvandrerbaggrund og 3,6 % er efterkommere af indvandrere pr. 1.1.2023. Dermed er samlet set 15,4 % af alle landets indbyggere af udenlandsk herkomst. I sognene spænder andelen af udlændinge på mellem 0-77 %. I X-strup Sogn bor der pr. 1.1.2023 som tidligere nævnt 16.981 indbyggere, og heraf er de 14.496 personer af dansk herkomst, 1.911 personer er indvandrere1 og 574 personer er efterkommere af indvandrere2. Dermed er 85 % af indbyggerne danskere, 11 % er indvandrere og 4 % er efterkommere af indvandrere. Samlet set har 2.485 personer svarende til 15 % af indbyggerne dermed anden etnisk herkomst end dansk. Herkomst i sognet 2023 Danskere

Indvandrere

Efterkommere

4% 11%

85%

Afhængigt af lokale forhold kan udlændingene være på kortvarigt ophold i sognet (fx studerende, i tidsbestemte ansættelser, midlertidigt indkvarteret i opholdscentre for flygtninge el.lign), eller de kan være en fast del af sognets befolkning. Ifølge tal fra Danmarks Statistik pr. 1.1.2023 har 36 % af alle udlændinge bosat i Danmark baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. I X-strup Sogn har 23 % af udlændingene vestlig baggrund. Landsforeningen af Menighedsråd har i december 2022 lanceret muligheden for at trække en kort migrantrapport for hvert sogn i Danmark. Dermed bliver det muligt at afdække nationaliteterne for indvandrere og efterkommere i sognet og målrette eventuelt kirkeligt migrantarbejde. Rapporten for X-strup Sogn findes i sogneprofilens bilagsmateriale. Et udsnit af rapportens diagram viser de største nationaliteter i sognet (udover danskere) på næste side.

1 Personer født i udlandet og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere 2 Personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark

11


Som det fremgår har sognet flest udlændinge med baggrund i Syrien, Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina og Polen, men også en del fra Irak, Eritrea, Libanon og det tidligere Jugoslavien. Nationaliteten på cirka 80 indbyggere er diskretioneret, fordi de kommer fra lande, hvor der er mindre end 3 migranter fra. Tallene for indbyggernes herkomst fordelt på aldersgrupper findes senest opgjort pr. 1.1.2020. For Xstrup Sogns vedkommende har Danmarks Statistik af diskretioneringsmæssige årsager udarbejdet samlede tal for indvandrere og efterkommere under kategorien Udlændinge. I diagrammet nedenfor viser søjlerne andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 77 % af alle 0-4 årige i X-strup Sogn er af dansk herkomst og ca. 23 % er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Indbyggernes herkomst 2020 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udlændinge

179

10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75 år år år år år år år år år år år år år år + 183 183 192 153 223 229 186 177 169 151 153 108 69 53 59

Danskere

599

576

0-4 år 5-9 år

654

841

1099

957

721

634

762

845

966

962

910

975

1061 1983

12


Som det fremgår, spreder sognets udlændinge sig over alle aldersgrupper og er størst repræsenteret i aldersgrupperne 0-14 år og 30-39 år, hvor de udgør mellem 20-25 % af befolkningen. I 2000 var der 1.324 indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 8 % af befolkningen, og i dag er der som nævnt 15 % udlændinge i sognet svarende til 2.485 personer. Der har således været en stor fremgang i såvel antallet som andelen af udlændinge i X-strup Sogn i perioden frem til 2023. I Danmark som helhed var det i 2000 i alt 4,9 % af befolkningen, som havde udenlandsk baggrund og i 2023 er det som nævnt 15,4 %. (Befolkning og folkekirke 2023 og Tabel 1)

13


Husstande og indkomster Nedenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De grønne felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de blå felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn.

Husstandstyper i Danmark 2020 Øvrige husstande 9%

Enlige m børn 6%

Par (65+ år) u børn 13%

Enlige (18-29 år) u børn 6% Enlige (30-49 år) u børn 7%

Enlige (50-64 år) u børn 9%

Par (50-64 år) u børn 8% Par (30-49 år) u børn 3% Par (18-29 år) u børn 3%

Enlige (65+ år) u børn 16% Par m børn 20%

Husstandstyper i sognet 2020 Øvrige husstande 5%

Enlige med børn 8%

Par (65+ år) uden børn 12%

Enlige (18-29 år) uden børn 9%

Par (50-64 år) uden børn 6%

Enlige (30-49 år) uden børn 9%

Par (30-49 år) uden børn 2% Par (18-29 år) uden børn 3%

Enlige (50-64 år) uden børn 12% Par med børn 12% Enlige (65+ år) uden børn 22%

I X-strup Sogn er der 9.419 husstande, der fordeler sig med 40 % parhusstande (DK 56 %) og 60 % singlehusstande (DK 44 %). Dermed er der et stort overskud af singlehusstande i sognet, også set i forhold til landstallene. I absolutte tal er der tale om 3.786 parhusstande og 5.633 singlehusstande. 14


Den største husstandstype i sognet er Enlige (65+ år) u børn med 22 % (DK 16 %). Herefter følger, Par (65+ år) u børn med 12 % (DK 13 %), Par med børn med 12 % (DK 20 %) og Enlige (50-64 år) u børn også med 12 % (DK 9 %). Tabellen nedenfor angiver fordelingen af husstande i X-strup Sogn i antal og andel sammenholdt med landsfordelingen:

Husstandstype Unge voksne (18-29 år) Voksne (30-49 år) Midaldrende (50-64 år) Ældre (65+ år) Børnefamilier Øvrige husstande Total

Antal 1.185 stk. 1.041 stk. 1.624 stk. 3.144 stk. 1.922 stk. 503 stk. 9.419 stk.

Andel 13 % 11 % 17 % 33 % 20 % 5 % 100 %

DK 9 10 17 30 26 9 100

% % % % % % %

X-strup Sogn adskiller sig især fra landstallene på følgende punkter: ▪ Husstande med unge voksne mellem 18-29 år udgør 13 % af husstandene i sognet (DK 9 %), hvilket skyldes en større andel af singlehusstande end gennemsnittet ▪ Husstande med personer over 65 år i sognet udgør 44 % af husstandene i sognet (DK 30 %), hvilket skyldes en større andel af singlehusstande end gennemsnittet ▪ Husstande med børnefamilier udgør 20 % af husstandene i sognet (DK 26 %), hvilket skyldes en meget mindre andel af af par med børn end gennemsnittet, men en lidt større andel af enlige med børn end gennemsnittet ▪ Øvrige husstande udgør 5 % af husstandene i sognet (DK 9 %)

Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-strup Sogn i 2020 er på 1,81 personer, og det er fuldstændig stabilt i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse også var 1,81 personer. På landsplan er den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 2,15 personer. (Tabel 4)

15


Danmarks Statistik har fastsat en indkomstfordeling, så landets husstande inddeles i fem lige store grupper af 20 %, som det fremgår af diagrammet nedenfor til venstre. Til højre fremgår fordelingen af husstande efter indkomst i X-strup Sogn. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 2020-tallene følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst:

0-245.886 kr. 245.887-371.054 kr. 371.055-559.549 kr. 559.550-852.353 kr. Over 852.353 kr.

Husstandsindkomster i Danmark 2020 Høj indkomst 20%

Lav indkomst 20%

Husstandsindkomster i sognet 2020 Høj indkomst 10% Høj ml.indkomst 14%

Lav indkomst 31%

Lav ml.indkomst 20%

Høj ml.indkomst 20%

Mellemindkomst 19% Mellemindkomst 20%

Lav ml.indkomst 26%

Sammenligner man landsfordelingen med X-strup Sogn, ser man, at sognet har markant overvægt af husstande i indtægtsgruppen Lav indkomst (31 %) og Lav ml. indkomst (26 %). Til gengæld er der væsentlig mindre andele af husstande med Høj indkomst (10 %) og Høj ml. indkomst (14 %) samt en lidt mindre andel af husstande med Mellemindkomst (19 %). Dermed er det tydeligt, at der er et væsentligt lavere indkomstniveau i husstandene i X-strup Sogn end på landsplan. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en meget lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i X-strup Sogn end gennemsnitligt, er det dog forventeligt, at sognets husstandsindkomster ligger under landsgennemsnittet, hvilket altså også er tilfældet. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele sognet) er på kr. 332.239, og det er en markant lavere end landstallet, som er kr. 452.487. I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremgår det blandt andet, at X-strup Sogn har 204 børnefamilier, hvor bruttoindtægten er på højest kr. 245.886 årligt, hvilket bl.a. også gælder for 1.241 husstande med enlige over 65 år, 370 enlige mellem 50-64 år, 313 enlige mellem 30-49 år, 645 enlige mellem 18-29 år samt 38 Øvrige husstande (mere end 2 myndige personer på adressen). Husstande i den laveste indkomstgruppe kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen og kan være udfordret af ensomhed på grund af manglende økonomisk evne til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. (Tabel 4)

16


Mobilitet og pendling

Befolkningsbevægelser 2022 2.000

1.838

1.794

1.800 1.600 1.400

Personer

1.200 1.000 800 600 400 200

289 131

232 69

27

0

Ovenstående diagram dækker senest opgjorte befolkningsbevægelser, som er fra perioden januardecember 2022 og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilvækst: = fødte - døde + tilflyttede - fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert år sker der til- og fraflytning i sognet. I løbet af 2022 flyttede 1.838 personer til X-strup Sogn, mens 1.794 personer flyttede fra sognet. Der blev født 131 børn i X-strup Sogn i løbet af året, og 289 af sognets indbyggere døde. Dermed er der et vist fødselsunderskud i sognet. Der var i løbet af året 232 personer, som indvandrede til sognet og 69 personer, der udvandrede fra det. Samlet set har X-strup Sogn haft en befolkningstilvækst på 27 personer i 2022. Til- og fraflytning måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for tilog fraflytning målt i forhold til den samlede befolkning. I X-strup Sogn er flyttehyppigheden på 11 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 9. år, hvilket er en relativt mobil befolkning. Til sammenligning kan flyttehyppigheden i andre sogne i landet at spænde mellem 2-40 %. Kirkeligt set er diagrammet især interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere sognet har fået i årets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Sogn i 2022 fået 2.201 nye indbyggere svarende til 13 % af befolkningen. (Befolkningsbevægelser 2022)

17


Pendlingen til og fra sognet 2020 12.000

11.281

10.000

Personer

8.000

7.224

7.190

6.000

4.000

3.133

2.000

0 Natbefolkning

Udpendling

Indpendling

Dagbefolkning

Ovenstående diagram giver et billede af pendlingen til og fra X-strup Sogn pr. 1.1.2020, og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Natbefolkning: Erhvervsmæssigt beskæftigede indbyggere over 15 år Dagbefolkning: Personer over 15 år beskæftiget på sognets arbejdspladser i dagtimerne uanset bopæl Indpendling: Personer over 15 år bosat i andre sogne, der krydser sognets grænser for at gå på arbejde i sognet Udpendling: Erhvervsmæssigt beskæftigede indbyggere over 15 år, der krydser sognegrænserne for at arbejde andetsteds I X-strup Sogn er der i alt 7.224 personer i natbefolkningen. Af disse pendler 3.133 personer eller 43 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om 7.190 personer svarende til 100 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på 11.281 erhvervsmæssigt beskæftigede personer svarende til 156 % af natbefolkningen, og heraf er de 4.091 personer bosiddende i sognet. Det svarer til, at 36 % af dagbefolkningen har bopæl i sognet og kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via sin bopæl. Det bemærkes, at der i 2011 var 7.114 personer i natbefolkningen i X-strup Sogn, og dermed er antallet af erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år øget med 110 personer svarende til en fremgang på 1 % i løbet af 9 år. (Tabel 7)

Find tilflyttede folkekirkemedlemmer Alle sogne har via deres kordegn/kirkebogsførende sognepræst adgang til at få oplyst, hvilke folkekirkemedlemmer, der er flyttet til sognet i en given periode. I PERSON (person.cpr.dk) vælger man SØG/SOGNEARBEJDE/TILFLYTTET SOGNET og indtaster forespørgslen. Kirkefondet har ikke adgang til PERSON og kan derfor ikke bringe oplysningerne i denne analyse.

18


Dagbefolkning

Natbefolkning

Handel og transport mv.

Finansiering og forsikring

Beskæftigelsesområder 2020 60

Beskæftigede over 15 år i pct

50 40 30 20 10

Kultur, fritid o.a. service

Offentlig adm., undervisning og sundhed

Erhvervsservice

Ejendomshandel og udlejning

Information og kommunikation

Bygge og anlæg

Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksomh ed

Landbrug, skovbrug og fiskeri

0

Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dagbefolkningen (ansatte på sognets arbejdspladser) og natbefolkningen (indbyggerne) i X-strup Sogn er beskæftiget pr. 1.1.2020. Hvad angår dagbefolkningen, er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm med 48 % af arbejdspladserne fulgt af Handel og transport med 22 % samt Erhvervsservice og Kultur, fritid o.a. service begge med 7 % af arbejdspladserne. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænset til 5 % eller derunder. For natbefolkningens vedkommende ses en lidt anderledes erhvervsbeskæftigelse. Det største beskæftigelsesområde er også Offentlig adm., undervisning mm. med 41 % af de beskæftigede fulgt af Handel og transport med 26 % og Erhvervsservice med 8 %. Dertil kommer 7 % beskæftigede indenfor Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed og 6 % beskæftigede indenfor Bygge og anlæg. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænset til 4 % eller derunder. I Danmark er de største beskæftigelsesområder Offentlig adm., undervisning og sundhed med (31 %), Handel og transport m.v. (24 %) samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (12 %) og Erhvervsservice (12 %). (Tabel 7)

19


Arbejdsstyrke og uddannelse Nedenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15 år pr. 1.1.2020. I X-strup Sogn er der i alt 14.638 indbyggere over 15 år. Indbyggernes tilknytning til arbejdsmarkedet 2020 X-strup Sogn

70%

Danmark

52%

60% 50%

35%

Indbyggere 15+ år

40%

33%

30% 30% 20%

13% 5%

10%

2%

7%

2%

4%

Under uddannelse

Heraf pensionister

Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent)

Permanent udenfor arbejdsmarkedet

Arbejdsstyrke i alt

Arbejdsløse

Lønmodtagere Øvrige

Lønmodtagere Mellemste niveau

Lønmodtagere Højeste niveau

Selvstændige + medhjælpende ægtefælle

0%

Som det ses af diagrammet, er 52 % af sognets befolkning over 15 år en del af arbejdsstyrken, hvilket er en væsentlig lavere andel end på landsplan, hvor arbejdsstyrken er på 62 %. Desuden er 7 % af sognets indbyggere over 15 år under uddannelse (DK 7 %). Dermed er samlet set 59 % af sognets indbyggere over 15 år enten beskæftiget med arbejde eller uddannelse (DK 69 %). Arbejdsstyrken i sognet fordeler sig med 2 % selvstændige (DK 4 %), 13 % lønmodtagere på højeste niveau (DK 18 %), 4 % lønmodtagere på mellemste niveau (DK 6 %) og 30 % øvrige lønmodtagere (DK 33 %). Sognet har desuden 2 % arbejdsløse (DK 2 %). Et blik på de af sognets indbyggere, som står uden for arbejdsmarkedet viser, at pensionister (herunder efterlønnere og førtidspensionister) udgør 33 % af alle indbyggere over 15 år (DK 25 %), og samlet set er der 35 % af indbyggerne over 15 år, som står permanent udenfor arbejdsmarkedet i sognet (DK 28 %). Forskellen på 2 % dækker over personer, som står fuldstændig uden indtægt og derfor betragtes som permanent udenfor arbejdsmarkedet. Det kan fx være hjemmegående ægtefæller. Endelig er der 5 % (DK 3 %) af indbyggerne over 15 år, som midlertidigt står udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster (fx barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse m.fl.).

20


I absolutte tal ser tilknytningen til arbejdsstyrken sådan ud Arbejdsstyrke - heraf arbejdsløse Pensionister Øvrige permanent u.f. arbejdsstyrken U.f. arbejdsstyrken (ikke permanent) Under uddannelse Total

7.576 352 4.828 365 804 1.024 14.638

personer personer personer personer personer personer personer

Tallene vedrørende indbyggernes tilknytning til arbejdsmarkedet er også opgjort i forhold til medlemskab af folkekirken, og de viser, at det i Danmark som helhed er det sådan, at medlemsprocenten blandt arbejdsløse og indbyggere udenfor arbejdsstyrken er lavere end blandt dem, som er under uddannelse, beskæftigede eller pensionister. (Tabel 5)

Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leveår. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treårig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 år.

21


Højeste fuldførte uddannelse 2020 X-strup Sogn

Danmark

40%

Indbyggere over 15 år i pct

35%

34,0%

33,5%

30% 25% 20% 14,9% 15% 10%

7,9% 4,6%

3,5%

5% 0% Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig Kort videregående uddannelse uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Ovenstående diagram dækker alle indbyggere over 15 år i X-strup Sogn pr. 1.1.2020. I sognet har 34 % af alle indbyggere over 15 år en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse (DK 27 %), 8 % har en gymnasial uddannelse (DK 9 %) og 34 % har en erhvervsfaglig uddannelse (DK 30 %). Dertil kommer desuden i alt 23 % indbyggere, som har gennemført en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 32 %, og dermed er andelen af videreuddannede i sognet væsentlig lavere end gennemsnitligt. De fordeler sig med en lidt mindre andel af indbyggere med korte videregående uddannelser, en gennemsnitlig andel af indbyggere med mellemlange videregående uddannelser og en meget mindre andel af indbyggere med lange videregående uddannelser. 5 % af alle indbyggere over 15 år i X-strup Sogn har gennemført en lang videregående uddannelse, og til sammenligning er landstallet på 12 %. Det bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 årige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse 1.1.2020. (Tabel 6) EKSEMPLER PÅ UDDANNELSER Erhvervsfaglig SOSU-uddannelser, kontor, handel, elektriker, mekaniker, advokatsekretær, lægesekretær, tømrer m.fl. Kort videregående (2 år) Tandplejer, datamatiker, farmakonom, handelsøkonom, laborant, multimediedesigner, finansøkønom og byggetekniker Mellemlang videregående (3-4½ år) Lærer, pædagog, socialrådgiver, politibetjent, sygeplejerske, journalist, professionsbacheloruddannelser i øvrigt inden for sundhed, sprog, pædagogik, teknik, samfundsfag og økonomi. Lang videregående Alle kandidat- & mastergrader fx læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog samt Ph.D og forskeruddannelser

22


Folkekirkemedlemskab I Danmark er 72,1 % af befolkningen medlem af folkekirken pr. 1.1.2023. Det er er et fald fra en medlemsprocent på 85,1 % i 2000. Pr. 1. januar 2023 er medlemsprocenten i X-strup Sogn på 73,3 % dækkende over i alt 12.453 folkekirkemedlemmer. I 2000 lå medlemsprocenten i sognet på 84,8 %, og der var i alt 13.942 medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at faldet i medlemsprocenten i absolutte tal dækker over, at folkekirken i X-strup Sogn skal betjene 1.489 færre folkekirkemedlemmer i 2023 end i 2000. Det er almindeligvis sådan, at man finder den højeste medlemsprocent blandt de ældste indbyggere. Det er også tilfældet i X-strup Sogn, hvor medlemsprocenten blandt de 85-89 årige ligger på 91,3 % i 2023 (DK 91 %). Modsat ligger medlemskabet normalt lavest blandt de 0-4 årige, hvilket også gør sig gældende i X-strup Sogn, hvor medlemsprocenten blandt sognets småbørn er på 50,6 % (DK 51,9 %). Folkekirkemedlemskab i aldersgrupper 2023 X-strup Sogn

Danmark

100 90 80 70

Pct

60 50 40 30 20 10 0

Sammenligner man som i diagrammet ovenfor medlemsprocenten i de forskellige aldersgrupper i Xstrup Sogn og på landsplan, fremgår det, at medlemskabet i sognet ligger under landstallene i aldersgrupperne mellem 0-19 år, 45-74 år og 90+ år, er højere end landstallene i aldersgrupperne mellem 20-44 år og ligger omtrent på niveau med landstallene i aldersgrupperne mellem 75-89+ år. Det er værd at bemærke, at medlemsprocenten blandt sognets unge voksne 20-29 årige er en del højere end på landsplan. Medlemsprocenten blandt sognets 0-4 årige er som nævnt på 50,6 %, og dermed er det kun lige over halvdelen af sognets 0-4 årige indbyggere, som er meldt ind i folkekirken. Den manglende tilslutning til folkekirken kan delvist forklares af sognets herkomstsammensætning, da de nyeste tal på herkomst fra 2020 viser, at godt 23 % af de 0-4 årige indbyggere i X-strup Sogn har anden herkomst end dansk. Sognets medlemsprocent er som nævnt faldet fra 84,8 % i 2000 til 73,3 % i 2023, altså et fald på 11,5 procentpoint over en periode på 23 år. Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald i medlemsprocenten på 0,50 procentpoint, hvilket er lidt lavere end de 0,57 procentpoint, som medlemsprocenten er faldet 23


med på landsplan i samme periode. I perioden 2018-2023 er medlemsprocenten i sognet dog kun faldet med gennemsnitligt 0,34 procentpoint pr. år (DK 0,64 procentpoint pr. år).

Medlemsprocent i aldersgrupperne 2000- 2023 2000

2011

2023

100 90 80 70

Pct

60 50 40 30 20 10 0

Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemskabet i X-strup Sogn i perioden 20002023 fordelt på aldersgrupper. I Danmark som helhed har der i perioden 2000-2023 været en udvikling med markante fald i medlemsprocenten blandt 0-4 årige og 30-39 årige (ml. 21-24 procentpoint), større fald blandt 5-14 årige, 20-29 årige, 40-54 årige og 60-69 årige (ml. 11-19 procentpoint), mens der er mindre fald blandt 15-19 årige, 55-59 årige og 70+ årige (ml. 7-10 procentpoint). I X-strup Sogn har der i perioden 2000-2023 ikke været markante fald i medlemsprocenten i nogle aldersgrupper, men der er sket større fald i medlemsprocenten blandt 0-14 årige, 20-24 årige og 30-74 årige (11-20 procentpoint) samt mindre fald blandt 15-19 årige, 25-29 årige og 75+ årige (8-9 procentpoint). Det er altid særlig interessant at kigge på udviklingen i folkekirkemedlemskabet blandt sognets yngste indbyggere, fordi det giver en indikation af fremtidens medlemsniveau. Folkekirkemedlemskabet blandt de 0-4 årige i X-strup Sogn pr. 1.1.2023 ligger som nævnt på 50,6 % og er faldet med 18,4 procentpoint siden 2000 svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 0,80 procentpoint. Til sammenligning har de 0-4-årige på landsplan i 2023 en medlemsprocent på 51,9 % og er faldet med 23,0 pct. point siden 2000 svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 1,00 pct. point. I perioden 2018-2023 er det gennemsnitligt årlige fald i medlemsprocenten blandt sognets 0-4 årige på 0,66 procentpoint pr. år (DK gsn. 1,04 procentpoint pr. år). Dermed er faldet i medlemsprocenten blandt sognets småbørn bremset lidt op i tempo de seneste 5 år. (Befolkning og folkekirke 2023 og Tabel 1)

24


Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor er det aktuelt at kigge på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggerne af udenlandsk herkomst. Definitionen for dansk herkomst er personer, hvor mindst en forælder er dansk statsborger og født i Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere og født i Danmark. Pr. 1.1.2023 ligger folkekirkemedlemskabet blandt sognets etniske danske indbyggere på 85,4 % og der er 12.291 danske indbyggere, som er medlem af folkekirken ud af de i alt 14.496 danske indbyggere i sognet i alt. Til sammenligning er folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst på landsplan på 83,9 %. Folkekirkemedlemskab - indbyggere af dansk herkomst 2020 X-strup Sogn

Danmark

100 90 80 70

pct

60 50 40 30 20 10 0

Oplysninger om folkekirkemedlemskab fordelt på aldersgrupper og efter herkomst er senest opgjort pr. 1.1.2020. Diagrammet ovenfor illustrerer, hvor stor en andel af indbyggerne af dansk herkomst, som i 2020 er medlem af folkekirken hhv. i X-strup Sogn og på landsplan. Som det fremgår, ligger folkekirkemedlemskabet blandt danskerne i sognet en smule højere end eller på niveau med landstallene i aldersgrupperne mellem 0-49 år samt 70-74 år og en smule lavere end landstallene i aldersgrupperne mellem 50-69 å og 75+ år. Medlemsprocenten blandt sognets 5-19 årige danskere er på mellem 77-91 %, og det viser, at folkekirken stadig står relativt stærkt i de danske børnefamilier i sognet. Medlemskabet blandt sognets 0-4 årige indbyggere med dansk herkomst ligger på 68,1 %, og det er en smule højere end landsgennemsnittets 64,5 %. Diagrammet fortæller også, at 32 % af alle danske børn mellem 0-4 år ikke er medlem af folkekirken. Det kan der være forskellige forklaringer på, fx kan der være tale om nyfødte, som endnu ikke var døbt på skæringsdagen for diagrammet, forældrene som har ønsket at give barnet eget valg om dåb, forældre med anden religiøsitet eller der kan tale om småbørn af forældre med efterkommerherkomst, som nu har dansk statsborgerskab, hvorfor deres børn tæller som danske i statistikken. Denne sidste forklaring vejer dog som regel kun tungt i sogne med meget store andele af udlændinge i sognet.

25


I X-strup Sogn er 6,5 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken i 2023, og på landsplan er andelen 6,8 %. I absolutte tal bor der 162 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirke-medlemmer, dækker dog ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, da flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken.

(Befolkning og folkekirke 2023 og Tabel 1)

26


Til slut

Hermed videregives analysen af tallene. Vi håber, at analysen giver jer inspiration og vil være til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet!

Frederiksberg d. 24. oktober 2023 Sille M. Fusager

27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Eksempel på sogneprofil 2023 by Kirkefondetdk - Issuu