Charlotte Chammon sognepræst i Nørre Herlev Kirke i Nordsjælland
Vi har innovationsuge på Frederiksborg gymnasium,
vil du være med? J
eg havde henvendt mig til Frederiksborg Gymnasium, som er vores lokale gymnasium i Hillerød, for at høre, om der måske var en gruppe med klimainteresserede unge, som kunne have lyst til at være med til at sætte fokus på unge, klima og grønne løsninger. Jeg var nemlig blevet spurgt, om jeg ville være med i Projekt ”Grøn og Ung”, som Grøn Kirke havde fået penge til fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond. Jeg fik også kontakt til den lærer, som stod for det grønne råd på gymnasiet, men fik aldrig fat i de unge. Men så et par måneder senere ringede selvsamme lærer og spurgte, om jeg ville være med i et projekt om innovation indenfor bæredygtighed med fagene biologi og religion. Og det siger man da ikke nej til! Det var en til-
komme med ”et problem”, som eleverne så skulle bruge en uges tid på at finde løsninger på. Det var vigtigt, at ”problemet” var så åbent som muligt, så der ville være mange muligheder for at finde på løsninger. På mange måder er det en helt anden måde at arbejde på, end vi normalt gør som præster, men heldigvis var der god hjælp at hente fra de to lærere, en biologilærer og en religionslærer. Ydermere var dagsordenen i denne uge, ud over det konkrete problem, at møde og høre lidt om den virkelige verden. Så jeg blev også bedt om at fortælle lidt om, hvad præstejobbet indebærer.
tror vi også, at det er meningen, at der skal være liv på jorden. Og i den sammenhæng – i forhold til grønne løsninger – så må man nødvendigvis også spørge: Hvad siger Bibelen egentlig om menneskets rolle her på jorden? Her blev det lidt svært at være præsten på besøg på gymnasiet, for jeg ville så gerne fortælle dem om de mange forskellige oversættelser af Bibelen, og hvad de hver især siger om den rolle. Men opgaven var at lade alting stå så åbent som muligt, så jeg måtte nøjes med at sende de unge i retning af, at der måske kunne være noget interessant at hente i at undersøge det.
Gud har skabt verden! En tidlig fredag morgen i februar
Hvordan kan vi som kirke være med i den grønne omstilling? Problemet for ”mig” og Nr. Herlev Kirke var, at vi rigtig gerne ville være med i den grønne omstilling, men hvordan kan vi som kirke være det?! Og hvordan skulle vi sælge varen? Opgaven for de unge var så, at de i løbet af den næste uge skulle finde ud af, hvilke grønne omstillinger, der ville være mulige, og om der findes steder i Bibelen, som understøtter netop det. Jeg var blevet enig med lærerne om, at jeg ikke ville fortælle dem, at vi allerede er grøn kirke, og hvad det har betydet for forskellige løsninger i og omkring Nr. Herlev Kirke. Men de unge mennesker var lynhurtige. Inden jeg var færdig med mit oplæg, havde de allerede googlet Nr. Herlev Kirke og spurgte, hvad det betyder, at vi er grøn kirke… Det fik vi så en fin snak om, selv om jeg måtte indrømme overfor
De havde med stor seriøsitet grebet opgaven og havde fundet løsninger, som ville kunne gøre en forskel i forhold til at være en mere bæredygtig kirke. Selvfølgelig kan ikke alle løsninger implementeres i morgen, men det satte i hvert fald tankerne i gang hos mig. bagevendende uge på gymnasiet i 2. g, hvor man hvert år har forskellige eksterne aktører fra ”det virkelige liv” med i projektet. Det er altid to forskellige fag, som skal være i spil, og faget religion er ofte lidt svært at få med! Og så var det, at han var kommet til at tænke på mig! Projektet gik ud på, at jeg skulle 28 | Kirken i dag | Nr. 2 2022
mødte jeg så op i klassen med mit oplæg og fremlagde det for eleverne. Ud over en introduktion af mig selv og jobbet som præst, indledte jeg med at slå fast, at vi i kirken tror, at Gud har skabt verden. Ikke nødvendigvis så konkret som Bibelen fortæller det, men at vi faktisk også godt kan tro på Big Bang OG Gud. Og netop derfor
Foto: Pixabay
dem, at det jo ikke var meningen, at de skulle vide det på forhånd. Eleverne havde så en uge, før de skulle fremlægge en løsning for klassen, de to lærere og mig. Og ikke bare fremlægge, der var indlagt en konkurrence om, hvem der i klassen fandt den bedste løsning, som så skulle gå videre til en sammenligning med de andre klassers projekter. I ugens løb havde eleverne mulighed for at kontakte mig, hvis de havde spørgsmål og det var der et par grupper, der gjorde. Fx spurgt de, hvordan vi opvarmede vores kirke? Ja, det måtte jeg jo indrømme var elvarme. Men hvor meget el brugte vi så? Og så fandt vi de oplysninger frem via en behjælpelig regnskabsfører. En anden gruppe ville vide, hvad vi spiste til spaghettigudstjenesterne. Og en uge efter sad jeg klar i klassen, spændt på hvad de havde fundet ud af. Og det var virkelig imponerende. De 4 gruppers løsningsforslag En gruppe havde arbejdet med biodiversitet på kirkegården. Med argumenter fra fortællingen om Skabelsesberetningen, Noas ark og næstekærlighedsbuddet argumenterede de for, at vi skulle indføre områder med vilde blomster på kirkegården. Men ikke nok med det. De havde også udregnet, hvor meget CO2 det koster at importere blomster fra Holland, Afrika og Latinamerika (18.353 tons om året) til blandt andet vores alterbuketter. En anden gruppe havde arbejdet med, hvordan vi kunne reducere vores CO2 udledning. Løsningen for dem var at
skifte vores elvarmeanlæg ud med solcelleanlæg. De havde undersøgt, hvor mange der skulle til, og om de måske ikke godt lige kunne stå på en grøn plet ved siden af kirken. Selvfølgelig fremlagde de også fordele og ulemper ved det skifte og konkluderede, at de lette frugter ville være at plukke ved bare at skifte oksekødet ud til spaghettigudstjenesterne med plantefars. En tredje gruppe havde lavet et undervisningsforløb til konfirmandundervisningen om bæredygtig konfirmandundervisning. Med et sjovt videolink til en præst, som underviste sine konfirmander i bæredygtighed. Begrundelsen for, hvorfor der skal undervises i bæredygtighed, var Skabelsesberetningen og menneskets opgave med at beskytte og respektere jordkloden og sikre klimaet. En fjerde gruppe havde set på problemet med CO2-udledning i forbindelse med kremering. De havde fundet frem til en løsning, hvor man har en papkiste indeni en trækiste, så trækisten ikke skal brændes med afdøde, men vil kunne genbruges op til 30 gange. Den døde tages ud af trækisten – i papkisten – og det vil være den, der bliver brændt med afdøde. Imponerende løsninger Det var alt i alt, nogle meget imponerende løsninger de var kommet frem til. De havde med stor seriøsitet grebet opgaven og havde fundet løsninger, som ville kunne gøre en forskel i forhold til at være en mere bæredygtig kirke. Selvfølgelig kan ikke alle løsninger implementeres i morgen, men det
”Grøn og Ung” er et projektsamarbejde mellem Grøn Kirke, Kirkefondet og Folkekirkens Nødhjælp. Projektet fokuserer på den optagethed af klima og miljø, som fylder meget blandt den yngre generation. Hvordan kan kirken komme denne optagethed i møde – og hvordan bringer den sig selv på banen som medspiller i overvejelse om ansvar, forandring og håb for fremtiden? Den lokale sognekirkes fysiske tilstedeværelse vil være platform for de unges ideer og initiativer omkring klima og miljø.
satte i hvert fald tankerne i gang hos mig. For mig personligt var det en utrolig sjov og interessant måde at møde og arbejde sammen med gymnasieeleverne, som vi jo normalt ikke ser i fx skoletjenesteprojekter eller andet. Det var sjovt at være ”virkeligheden”, og mit indtryk var, at man på gymnasiet også synes, det var en interessant virkelighed, hvor man også skulle tænke etiske dilemmaer med. For Nr. Herlev Kirke har det konkret betydet, at vi er i gang med at projektere et staudebed, så vi i hvert fald med tiden og en stor del af året kan være selvforsynende med blomster til alteret. Nr. 2 2022 | Kirken i dag | 29