Skip to main content

Kvaglund Kirkeblad feb-maj 2026

Page 1


FEST FYLDT MED MENNESKER

Når vi holder fest, så planlægger vi. Vi vælger nogle rammer, som kan rumme de mennesker, vi gerne vil invitere. Vi inviterer, køber ind, laver eller bestiller mad osv. Vi drømmer vi om, at de mennesker, som vi har inviteret, vil komme, deltage i festlighederne og befinde sig godt. Vi ønsker ikke tomme pladser ved festbordet og alt for mange rester bagefter.

Vi drømmer om, at vores hus skal blive fyldt. Vi drømmer om en dejlig fest, vi kan se tilbage på med glæde. Sådan er det også i kirken.

Vi har nogle dejlige slidstærke rammer, hvor vi gerne vil invitere til fest. Vi planlægger også, køber ind, laver kaffe, laver mad osv. Vi vil gerne invitere forskellige mennesker med til vores gudstjenester og forskellige arrangementer. Vi drømmer om, at vores rammer bliver fyldt med mennesker, som vil deltage i festlighederne, befinde sig godt og se tilbage på ”festen” med glæde.

Vi har forskellige slags gudstjenester og arrangementer, og det er meget forskelligt hvor mange, der deltager i vores ”fester”. Målet er ikke, at vi blot er mange, men at alle oplever det nærværende, relevant og til hjælp i livet. Derfor drømmer vi om, at mange får del i vores ”fester”

Vi ved godt, alt i livet ikke er en fest.

Det ved de, som har mødt hverdagens virkelighed. Derfor har mange af os brug for opmuntringer, der kan bringe glæde og håb ind i det, som kan være svært. Fællesskabets ”fest” kan nogle gange give os dette. Kirkens ”fest”, gudstjenesten om søndagen, kan nogle gange give os dette, mens andre har glæde af kirkens andre ”fester” i løbet af ugen.

Nogle gange er det kirkerummets ro og fred, man har brug for. Uanset hvad du har brug for, så ønsker vi, at vores hus må blive fyldt af mennesker, og at Gud velsigner den enkelte.

Peter Sode Jensenn

Stiftspræst

KIRKENS ÅBNINGSTIDER

Mandag: Lukket

Tirsdag-torsdag: 9.00-15.00

Fredag 9.00-13.00

KIRKEKONTOR (fælles med Jerne Kirke)

Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 42 80 46 30

E-mail: kvaglund.sogn@km.dk

Mandag-onsdag kl. 9-12, torsdag kl. 14-17, fredag kl. 9-12

www.trykogtro.dk

I dette kirkeblad er temaet ”Fyldt med mennesker”.

Her zoomer vi ind på vores nye vision ”Så mit hus kan blive fyldt”, hvor første del netop er ”Fyldt med mennesker”.

Vi drømmer om, at Gud fylder vores rammer, både til gudstjenester og til aktiviteter i løbet af ugen, med mange forskellige mennesker, så vi kan mødes på tværs af kulturer, generationer og livssituationer – men fælles om det, at være skabt, ønsket og elsket af Ham.

Vi drømmer dermed om, at man i Kvaglund Kirke må opleve, der altid er plads ved Guds store langbord.

PLADS VED LANGBORDET

Jo mere jeg lærer Gud at kende, jo mere tænker jeg, at Guds Rige er som et stort langbord, hvor alle har en plads.

Og vi griner, sådan helt dybt fra maven – som man kun kan gøre, når man føler sig helt tryg og opfyldt af lykke.

Og nogle gange græder vi, fordi virkeligheden også er rørende og vi ikke troede, at vi nogensinde kunne elskes så højt.

Og der bliver hele tiden trukket nye stole op til bordet, for Jesus inviterer nye ind – selvom vi ikke troede, der kunne være flere.

Og mest af alt tror jeg, at vi alle er ramt af en følelse af, at her hører vi alle sammen til. Nu er vi endelig hjemme!

Tekst lånt fra Instragram profilen ’@nåde.nok – Lasse Åbom’

FYLDT MED MENNESKER I KVAGLUND KIRKE

I Kvaglund Kirke drømmer vi om et fællesskab fyldt med liv, hvor Gud samler mennesker på tværs af kulturer, generationer og livssituationer.

Vores vision er, at alle føler sig inviteret og velkomne – uanset om vi er få eller mange til gudstjenester og aktiviteter. Vi ønsker at skabe rammer, hvor alle kan mødes og opleve nærvær og relevans, uanset baggrund.

Fælles for stemmerne er ønsket om et åbent, levende fællesskab, hvor alle føler sig set og velkomne – og hvor vi sammen kan vokse i tro og nærvær. Vi tror på, at kirken kan være et sted, hvor man kan komme, som man er, og opleve at høre til. Ved at invitere flere med og skabe aktiviteter på tværs af forskelle, kan vi styrke fællesskabet og gøre kirken til et endnu mere inkluderende og livgivende sted for alle.

Balle

“Når jeg tænker fællesskab, ser jeg det som kernen i kirken. Fællesskabet er et trygt rum i sorg, glæde, stilhed og aktivitet. Jeg drømmer om, at det må være et kravløst rum, hvor det er nok blot at være – en modkultur til præstationskulturen. Fordi ethvert menneske er elsket og værdifuldt.”

Anne-Marie

“Det betyder meget for mig, at kirken er et sted, hvor alle kan være med – uanset alder, økonomi eller interesser. Her kan vi mødes som mennesker og være en del af noget større. For mig er det vigtigt, fordi Jesus har vist, at alle er velkomne. Jeg drømmer om, at flere får lyst til at komme til gudstjeneste – også dem, der ikke plejer at gå i kirke. Vi er allerede en mangfoldig gruppe, men det ville være dejligt at byde endnu flere velkommen. Vi kan blive bedre til at tænke på hinanden og invitere nye med – især nydanskere. Flere aktiviteter på tværs og mere engagement i lokalsamfundet kan styrke fællesskabet.”

Ingrid

FLERE REFLEKSIONER OM

”FYLDT MED MENNESKER I KVAGLUND KIRKE”

Hvad betyder det for dig, at alle er inviteret med i fællesskabet?

– Det giver en rummelighed at alle kan komme, uanset hvem man er, hvad man er fyldt af, uanset livssituation og alder osv. Det giver en vis ro, når man træder ind i fællesskabet, at man føler sig velkommen lige meget om livet stormer omkring en, eller om vandet er stille.

For mig betyder det meget, at jeg føler mig velkommen i fællesskabet. Det gør, at jeg med ro kan sænke skuldrene, når jeg træder ind i fællesskabet i kirken – om det er til gudstjenesten, kirkefrokost, eller andre arrangementer.

Det ser jeg som en styrke for Kvaglund Kirke, og er også en af grundene til, at mit valg faldt på Kvaglund Kirke, for der var plads til mig – lige der hvor jeg er i livet.

Det håber jeg, at vi som fællesskab kan være med til at give videre til nye som gamle – at kirken kan rumme dig, uanset hvem du er.

Hvordan drømmer du om, at kirken og fællesskabet bliver fyldt med liv og mennesker?

– Det er dejligt at mærke, at vi er samlet om det samme, og det er med til at bringe os tættere i kirken.

Det, at vi kan samles på tværs af generationer, giver en glæde og en ro – lige fra glæden ved at se børnene synge og danse, til voksne der finder en plads i fællesskabet.

Jeg synes, at vi er på vej et godt sted hen, og ikke mindst, at der i gudstjenesterne er plads til både det traditionelle og det rytmiske. For vi mennesker er alle forskellige og har forskellige præferencer og måder at møde Guds ord på.

Jeg håber, at flere får øjnene op for, hvad Kvaglund Kirke kan, og at vi som kirke kan vokse og rumme endnu flere mennesker i forskellige generationer, unge som ældre.

Hvordan kan vi som kirke skabe fællesskab på tværs af kultur, generationer og livssituationer, så alle føler sig velkomne?

– Jeg ser det som en stor styrke, at vi har et velkomstteam, som har øje for nye i kirken. Det

var noget, jeg faktisk først opdagede, efter at jeg havde undret mig over, at den samme person, var henne og tjekke ind hos mig i løbet af det første stykke tid, jeg kom i kirken. Det virkede som det mest naturlige, og man fornemmede ikke noget pres. Det har jeg personligt være glad og tryg i. Ofte kan man komme til at stå selv med sin kaffe efter kirke, hvis man kommer et nyt sted. Men her har vi øje for hinanden, uanset om man er ny eller ej.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi er nysgerrige på hinanden. Min fornemmelse og oplevelse i Kvaglund Kirke er, at vi har øje på hinanden. Der er mange, der er gode til at se andre og lade dem føle sig inkluderet i fællesskabet – men det er også noget, som jeg tror, vi alle kan blive endnu bedre til. Derfor er det også vigtigt at huske på, at vi alle er forskellige, og for nogle er det mere naturligt end for andre.

Men jeg vil gerne udfordre dig, der læser dette, inklusiv mig selv, i at prøve at snakke med én, som du måske ikke har snakket med før, til næste gudstjeneste?

Kim Thyssen

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Du finder flere detaljer og flere aktiviteter på www.kvaglundkirke.dk. Der kan ske uforudsete ændringer. Hold derfor øje med hjemmesiden og de sociale medier

Meditative gudstjenester

4. MARTS KL. 20.00

Find ro midt i hverdagens tempo. I den meditative gudstjeneste i Kvaglund Kirke får du tid til stilhed, enkle salmer, refleksion og nærvær.

Et åndehul, hvor du kan lande, lytte og bare være.

Kom som du er – alle er velkomne.

Små sammensynger for de mindste

16. APRIL KL. 9.30-11.00

Velkommen til “Små synger sammen” i Kvaglund Kirke!

Vores organist, Yvonne, vil synge sammen med en masse dejlige børn fra områdets institutioner, dagplejer og hjemmegående. Du er også meget velkommen. Efter arrangementet vil der være en lille snack og noget at drikke til børnene.

Gospelworkshop

med Hans Christian Jochimsen

21. MARTS KL. 9.30

Skal vi synge sammen? Kvaglund Kirkes Gospelkor byder endnu engang op til en dag i gospelsangens tegn.

I spidsen for dagen, er ingen mindre end ”manden, der kickstartede gospel i Danmark”. Nemlig den utrolig dygtige, inspirerende og lune instruktør, musiker og komponist Hans Christian Jochimsen. Workshoppen er for alle – også dig der aldrig har sunget!

Sommerfællessang med seniorkoret

7. MAJ KL. 14.00-16-00

Kom og syng med på en stribe af dejlige forårs- og sommersange i selskab med kirkens seniorkor, der vil synge for på sangene. Undervejs serveres der kaffe og kage.

Arrangementet er gratis og alle er meget velkomne til at deltage. Vi ses til en hyggelig sangeftermiddag!

Forældre foredrag

Påsken i Kvaglund kirke

Den 2. april: Skærtorsdagsmåltid, TILMELDING NØDVENDIG

28. MAJ KL. 17.00

Foredrag med Dorthe Viftrup. Foredraget er for forældre, bedsteforældre, onkler, tanter og alle interesserede. BUO (Børn og Unge Oase) står for arrangementet, og har man lyst og tid, kan man komme med.

Den 3. april: Langfredagsgudstjeneste

Den 5. april: Påskegudstjeneste

Den 6. april: 2. påskedagsgudstjeneste

Følg med på hjemmesiden og vores sociale medier for tidspunkter og yderligere info.

ET PAR AFLEVEREDE NØGLER

– og en tak for et værdifuldt samarbejde

I efterhånden mange år har Chin Baptist Church

Esbjerg (CBCE) holdt gudstjeneste og andre aktiviteter for hele deres menighed her i lokalerne i Kvaglund Kirke. Det har givet et meget værdifuldt samarbejde mellem CBCE og Kvaglund Kirke, hvor vi blandt andet årligt har holdt fælles gudstjenester. Heraf har vi fået et spændende indblik i hinandens måde at afholde gudstjenester på –på tværs af kulturer, sprog og kirkeretning.

Pladsen i Kvaglund Kirke var dog ved at blive trang for Chin Baptist Church, da menigheden er vokset meget gennem årene.

De sidste par år har CBCE været ved at renovere deres egen bygning med flotte lokaler på Randersvej 36 – med plads til alle deres aktiviteter og hele menigheden.

I slutningen af november 2025 var Moses, præsten fra Chin Baptist Church Esbjerg, forbi for at aflevere nøglerne til Kvaglund Kirke. På billedet ses sognepræst Jakob Wilms Nielsen og stiftspræst Peter Sode Jensen, som tager imod nøglerne fra Moses.

Nu er Chin Baptist Church’ nye lokaler nemlig klar til, at de fast kan holde alle gudstjenester og arrangementer i egen bygning – noget som de har set frem til i mange år.

Selvom det er afslutningen på et samarbejde om fælles brug af lokaler, så er det ikke helt farvel. Vi glæder os nemlig til fortsat at samarbejde med Chin Baptist Church.

Først var alle Kvaglund Kirkes ansatte og kirkens menighedsråd inviteret til gudstjeneste i de nye lokaler d. 4. januar 2026. Her var kirkens ene præst, Jakob, inviteret til at prædike. Dermed blev det vores sidste fælles gudstjeneste, og en god mulighed for at takke hinanden for årene.

Derudover var vi fælles en del af Evangelisk Alliance bedeugen Esbjerg fra d. 11. - 18. januar 2026. Og vi vil sikkert samarbejde på forskellig anden vis i fremtiden.

Tak til CBCE – vi ønsker jer Guds velsignelse og alt godt i jeres nye flotte lokaler.

Maibritt Thyssen daglig leder i Kvaglund Kirke

GUDSTJENESTER i Kvaglund Kirke

FEBRUAR

1. februar Søndag septuagesima

8. februar Søndag seksagesima

15. februar Fastelavns søndag

22. februar 1. søndag i fasten

MARTS

1. marts 2. søndag i fasten

4. marts Hverdagsgudstjeneste

GUDSTJENESTE

Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

Jakob Wilms Nielsen

Georg Græsholt

Peter Sode Jensen

Traditionel

Fastelavnsgudstjeneste (traditionel)

Traditionel

Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

Peter Sode Jensen Meditativ gudstjeneste kl. 20.00

8. marts 3. søndag i fasten

15. marts Midfaste søndag

22. marts Mariæ bebudelsesdag

29. marts Palmesøndag

APRIL

Georg Græsholt Traditionel

Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

Georg Græsholt Traditionel

Jakob Wilms Nielsen

Familiegudstjeneste (rytmisk)

2. april Skærtorsdag - Påskemåltid Jakob Wilms Nielsen

Skærtorsdagsmåltid + i Folkehuset kl. 18.00 andagt i kirken. (Tilmelding nødvendig)

3. april Langfredag

5. april Påskedag

Peter Sode Jensen Traditionel

Georg Græsholt Traditionel m. trompetist

6. april 2. påskedag Jakob Wilms Nielsen Traditionel

12. april 1. søndag efter påske Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

19. april 2. søndag efter påske Georg Græsholt Traditionel

26. april 3. søndag efter påske Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

MAJ

2. maj Lørdag efter Store Bededag Jakob Wilms Nielsen Konfirmationsgudstj. (tidspunkt følger)

3. maj 4. søndag efter påske Peter Sode Jensen Gospelgudstjeneste

10. maj 5. søndag efter påske Jakob Wilms Nielsen Rytmisk

14. maj Kristi himmelfarts dag Georg Græsholt Traditionel

17. maj 6. søndag efter påske Jakob Wilms Nielsen Rytmisk Lejrgudstjeneste ved Terp Spejdercenter – mulighed for kørsel. Kontakt info@kvaglundkirke.

24. maj Pinsedag Georg Græsholt Traditionel

25. maj Anden pinsedag kl. 14.00 Byens Præster Fælles gudst. i Byparken

31. maj Trinitatis søndag

Jakob Wilms Nielsen Rytmisk Gæsteprædikant: Christian Callesen

I KVAGLUND KIRKE HAR VI TO GUDSTJENESTETYPER – TRADITIONELLE OG RYTMISKE GUDSTJENESTER

Derudover har vi også gudstjenester for alle aldre og lovsangsgudstjenester for unge.

Alle søndagsgudstjenester er kl. 10.30 – med mindre andet er nævnt.

Find Kvaglund Kirke og følg med i alt det spændende, der sker!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kvaglund Kirkeblad feb-maj 2026 by Tryk & Tro kirkeblade - Issuu