Cradle to Cradletekstilkanaler.

Nye arkitektoniske muligheder med Cradle to Cradle-tekstilkanaler.







![]()

Nye arkitektoniske muligheder med Cradle to Cradle-tekstilkanaler.








CradleVent®.
CradleVent® er verdens første ventilationskanal, der er godkendt som et Cradle to Cradle-certificeret produkt af den anerkendte organisation EPEA i Hamborg. Certificeringen dokumenterer produktets bæredygtighed, og at vi tager ansvar for hele dets livscyklus fra vugge til vugge, dvs. fra produktion til og med genanvendelse.
Bæredygtig ventilation.
CradleVent® er vores bud på et fremtidssikret og bæredygtigt produkt til luftfordeling i kontorlokaler, skoler, laboratorier, sportshaller, offentlige bygninger og andre komfortmiljøer. De stigende krav til bygherrer og arkitekter om bæredygtighed og ressourceeffektivitet gør det attraktivt at lade CradleVent® indgå som en veldokumenteret komponent i byggeriet.
Affald = føde.
Den voksende mangel på naturlige ressourcer som stål, kobber og olie gør det nødvendigt at genbruge fremfor at smide væk. Cradle to Cradle-konceptet, eller vugge til vugge, er udviklet af kemiker Michael Braungart og arkitekt William McDonough. I Cradle to Cradle ser man affald som føde til en ny produktion, og det skaber balance i kredsløbet.
Når produktet ikke skal bruges længere, tager vi det retur, skiller det ad, hvorefter de forskellige dele bliver genanvendt i et nyt teknisk kredsløb. På den måde går der ingenting til spilde. Det giver mere bæredygtige og fremtidssikrede produkter, der ikke volder skade på naturen.
Cradle to Cradle-certificeringen foregår på baggrund af fem kriterier, der samlet giver en karakter eller et niveau for, hvor tæt produktet er på at opfylde Cradle to Cradlevisionen. Kriterierne er materialesundhed, recirkulering, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcen og social ansvarlighed.
CradleVent® gør gavn fremfor at belaste.
At blive Cradle to Cradle-certificeret har været en tidskrævende proces, men for os var det nødvendigt, at vi tog vores del af ansvaret og begyndte at designe produkter, der gør gavn fremfor at belaste.
For at komme godt igennem processen har vi samarbejdet med Milestone Pro og møbelstofproducenten Gabriel A/S, der som den første virksomhed i Danmark fik en Cradle to Cradle-certificering i 2010. Gabriel har virket som coach og inspirator for KE Fibertec i vores arbejde med Cradle to Cradle.
Det er meget vigtigt for os, at vi kan dokumentere produkternes bæredygtighed, og netop derfor har vi valgt Cradle to Cradlekonceptet, der er kundens garanti for, at vi holder det, vi lover.
Effektiv og trækfri luftfordeling.
At vælge tekstilbaseret ventilation giver mange fordele. Tekstilkanalerne skræddersys, så de passer til rummet i både form og farve.
Dermed bliver de en integreret del af bygningen, og nye arkitektoniske muligheder opstår. Med tekstilkanaler får man en effektiv og trækfri luftfordeling og et godt indeklima, og så er de både lette at fragte og installere.
Vaskbare tekstilkanaler er energibesparende.
Tekstilkanaler kan vaskes, og herved opnår man en energibesparelse, da strømforbruget ved at producere den nødvendige luftmængde reduceres, når tekstilkanalen er ren.
Stockholmsmässan, Sverige


Fordele ved tekstilkanaler.
• Fleksible og kundetilpassede løsninger
• Effektiv luftfordeling
• Unikke materialer og farver
• Brandgodkendte materialer
• Lette at fragte og installere
• Hygiejniske og lette at vaske
• Bæredygtig ventilation
Livscyklus for CradleVent®.
Ansvarlighed og bæredygtige tanker.
Hos KE Fibertec har vi en holdning til miljø og energi. Vi ønsker at belaste miljøet så lidt som muligt i både produktionen og transporten af produkterne - og samtidig laver vi en række energibesparende tiltag i virksomheden, der skal begrænse
CO2-udslippet. Det er ansvarlighed og bæredygtige tanker, men også en god forretning at vise miljøhensyn.
KE Fibertec er certificeret efter både ISO 14001 (miljø) og DS/OHSAS 18001 (arbejdsmiljø), og vores produkter er godkendt efter Öko-Tex standard 100.
The Green House.
Cradle to Cradle-certificeret ventilationskanal monteret i restaurant. Den bæredygtige løsning giver en trækfri luftfordeling og dermed et godt indeklima for husets gæster.


KE Fibertec AS er verdens største producent af tekstilbaserede ventilationssystemer. Med vores specialdesignede tekstilkanaler skaber vi et godt indeklima i idrætshaller, kontorer, laboratorier, skoler osv.
Tekstilkanaler kan skræddersys til næsten ethvert formål. De er hygiejniske, lette at montere og vedligeholde og kan leveres i et utal af former og farver.
Læs mere på www.ke-fibertec.dk
KE Fibertec AS Industrivej Vest 21 6600 Vejen
T: 7536 4200 info@ke-fibertec.dk www.ke-fibertec.dk