Kvalitativ undersøgelse af arkitektonisk kvalitet_Rapport201125

OPLEVET ARKITEKTONISK

KVALITET I DET

PARCELHUS

OPLEVET ARKITEKTONISK KVALITET I DET

GENNEMSNITSSTORE

NYBYGGEDE PARCELHUS

©2025 Det Kongelige Akademi – Institut for Arkitektur og Teknologi

RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF

Ulrik Stylsvig Madsen, Ingeborg Christiane Hau, Henriette Ejstrup, Adam Linde Nielsen, Clara Ringgaard Poulsen og Natalie Mossin

KREDITERING

Alle fotos er taget af Adam Linde Nielsen, plantegninger er leveret af boligernes ejere.

Tak til beboere og boligejere som har åbnet deres hjem, leveret materiale og svaret på spørgsmål.

ISBN: 978-87-7830-850-4

DEN GODE BOLIG PÅ FÆRRE M2

Denne rapport udgives som en del af forsknings- og formidlingsprojektet Den gode bolig på færre kvadratmeter, som er udviklet og udført af Det Kongelige Akademi – Institut for Arkitektur og Teknologi, CONCITO og Behave Green i 2025.

Den gode bolig på færre kvadratmeter undersøger danskernes oplevede boligkvalitet gennem antropologiske og arkitektfaglige analyser koblet til et klimafagligt perspektiv. Projektet tilvejebringer tværfaglig viden om, hvorfor danskerne bor, som de gør, hvilke funktioner og arkitektoniske kvaliteter de oplever og drømmer om, samt hvilken rolle disse spiller i deres oplevelse af den gode bolig. Hensigten er at generere en dybere forståelse for det stigende forbrug af kvadratmeter i danskernes boliger med henblik på at understøtte en udvikling mod fremtidens bæredygtige boformer.

Den gode bolig på færre kvadratmeter er støttet af Realdania.

INDHOLD

INTRODUKTION

Forord 07

Hverdagens æstetik - om oplevet arkitektonisk kvalitet som metode 08

Udvælgelse af cases 10

PRÆSENTATION AF CASES

Cases 1-16 12

TEMATISK ANALYSE (UDGIVES JANUAR 2026)

Den adaptive bolig

- Behovet for rum til både hverdag og fest xx

Den vedligeholdelsesfri bolig

- Forskellen på forpligtigelse og fornøjelse

Den repræsentable bolig

- Betydningen af æstetik og komfort

Boligens nabolag

- Værdien af kontekst og relationer

PERSPEKTIVERING (UDGIVES JANUAR 2026)

Hovedpointer fra undersøgelsen

Nuancer fra eksterne forskere og fagprofessionelle

Fremadrettede potentialer ved oplevet arkitektonisk kvalitet

INTRODUKTION

I dette afsnit præsenteres baggrund og bevæggrund for undersøgelsen, metoden Oplevet arkitektonisk kvalitet samt de bagvedliggende principper for udvælgelsen af cases.

FORORD

Den foretrukne boligform i Danmark er parcelhuset. Der opføres ca. 1100 nye hvert år, samtidig med at ligeså mange nedrives. Parcelhusene vokser i gennemsnitsstørrelse år for år.

I Danmark tegner byggeriet sig generelt for ca. 30% af den samlede CO2 udledning. En vigtig strategi for at nedbringe udledningen kan være at reducere antal nybyggede boligkvadratmeter, men fordrer altså, at vi danskere ændrer vores boligpræferencer.

På Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Teknologi er vi meget optagede af arkitekturens potentiale i forhold til at understøtte en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i samfundet og her er boligarkitektur et oplagt emne at fokusere på. I sammenhængen mellem den miljømæssige og den sociale bæredygtighed er den måde vi bor på, sammen og hver for sig, helt uomgængelig.

Derfor igangsatte vi projektet ’Den gode bolig på færre kvadratmeter’ sammen med CONCITO og Behave Green med generøs støtte fra Realdania. I projektet undersøger vi den oplevede arkitektoniske kvalitet i nybyggede, gennemsnitsstore parcelhuse.

Bæredygtig boligudvikling har optaget arkitekter og arkitekturen som felt længe. Og i byggeriet ved vi efterhånden meget om, hvordan vi kunne bo mere bæredygtigt i Danmark. Vi kan eksempelvis bo tættere sammen, dele mere og vi kan tilpasse de kvadratmeter, vi allerede har bygget, så de kan rumme flere mennesker og flere funktioner på den samme plads. Når vi omdanner den eksisterende arkitektur til nye boliger, kan vi gøre det ved hjælp af lokale, biogene materialer eller ved at genbruge de materialer, som allerede er produceret.

Og så er der virkeligheden. Danskerne har et af verdens største antal kvadratmeter pr. person. Gennemsnitsstørrelsen på et nybygget parcelhus i Danmark er 213 m2 - det er dobbelt så stort som for 50 år siden. De nybyggede huse opføres ofte på bare marker i CO2-tunge materialer som beton, stål og glas. Der bor næsten 3 millioner danskere i parcelhus - altså halvdelen af vores befolkning. Og dem, der bor sådan, er rigtigt glade for det.

Der er altså en forskel mellem det, vi danskere opfatter som et godt hjem for os selv og vores familie og den bolig, som ville være i balance med vores planet, klima og fælles ressourcer.

I dette projekt arbejder vi ud fra en antagelse om, at en dybere forståelse for den oplevede arkitektoniske kvalitet i de nybyggede parcelhuse kan hjælpe de to opfattelser nærmere mod hinanden. Særligt når vi beskræftiger os med den arkitektur mange danskere drømmer om, men som er meget lidt attråværdig set fra et CO2- og ressourcebesparelsesperspektiv - og som de færreste forskere og fagfolk beskæftiger sig med fra et arkitektfagligt perspektiv. .

Undersøgelsen har kun været mulig fordi venlige, åbensindede og interesserede familier har åbnet deres hjem og privatliv for os. Det er vi dybt taknemmelige for og vi håber, projektet vil bane vejen for meget mere arkitekturforskning, som bygger bro mellem viden og virkelighed.

På redaktionens vegne

Ulrik Stylsvig Madsen og Ingeborg Christiane Hau

HVERDAGENS ÆSTETIK - OPLEVET

ARKITEKTONISK

KVALITET

SOM METODE

Hvorfor har vi valgt at studere arkitekturen i store nye parcelhuse, når vi gerne vil finde frem til attraktive løsninger på, hvordan vi kan bo på færre kvadratmeter i fremtidens byggeri? Det kan virke kontraintuitivt at studere arkitektur med et højt kvadratmeterantal per person, når vi forsøger at bidrage til udviklingen af boligarkitektur, som bygger på det modsatte.

Når vi har valgt at fokusere på de store nybyggede parcelhuse er det for at udvide vores forståelse og vidensgrundlag i udviklingen af bæredygtige boformer. Valget er truffet ud fra en antagelse om, at en dybere forståelse af hvordan arkitekturen bidrager til danskernes hverdagsliv, kan berige forskning og førende praksis med ny viden om, hvordan danskerne ønsker at bo og hvilken arkitektur, der skaber værdi i deres hjem. En sådan ny forståelse skal skabe et mere solidt grundlag for at udvikle nye attraktive bæredygtige boformer.

For at undersøge hvordan arkitekturen skaber kvalitet i folks hverdag, har vi udviklet en metode som vi kalder oplevet arkitektonisk kvalitet. Her undersøger vi, hvordan brugeren oplever og italesætter de arkitektoniske kvaliteter, som de fysiske rammer bidrager med i hverdagen. Metoden knytter sig ikke kun til studier af boliger, men kan potentielt bruges til at skabe en dybere forståelse af alt slags arkitektur. Ved at undersøge hverdagens æstetiske oplevelser skaber vi et mere nuanceret billede af arkitekturens betydning og værdi. Metoden er udviklet ud fra en oprigtig nysgerrighed overfor oplevelser af arkitekturen, som en integreret del af brugerens dagligdag.

I undersøgelsen, som vi præsenterer i denne rapport, har vi været på besøg hos 16 danske familier og spurgt ind til oplevelsen af arkitektoniske kvaliteter i deres hjem. Som forberedelse til vores besøg har vi bedt beboerne udvælge 3-5 konkrete steder i deres bolig, som de oplever bidrager med kvalitet i deres hverdag. Besøgene tager udgangspunkt i en rundgang til de udvalgte steder og en fælles kortlægning af deres særlige kvaliteter. Derudover har vi spurgt ind til, om der er steder, som har overrasket både positivt eller negativt i forhold til den daglige brug eller som bruges anderledes end forventet. Vi har også spurgt ind til steder udenfor matriklen, i lokalmiljøet, som bidrager med kvaliteter.

Mens én forsker har gennemført besøg og interviews ude hos familierne, har et andet forskerhold set nærmere på de samme boligers planer. Alle plantegninger er rentegnede, ensrettede og informationsmængden er blevet forsimplet. Der er blevet lagt vægt på vægge, åbninger i snithøjde og fast inventar, for at gøre rumligheder og størrelser sammenlignelige. Forskerne har udelukkende fokuseret på husenes arkitektoniske forhold, disponering af rum, orientering, flow og ganglinjer.

Således har vi undersøgt, hvorvidt det er de samme arkitektoniske kvaliteter, som går igen, når henholdsvis brugere og arkitektureksperter beskriver husene. Hvilke sammenfald og forskelle er der på de kvaliteter, som beskrives af henholdsvis fagfolk og familier?

Besøgene i parcelhusene er dokumenteret gennem interviews og fotoregistrering, og materialet danner en rig samling af fortællinger om hverdagens æstetik og arkitekturens værdi for vores dagligliv.

Gennem analyser af materialet har vi analyseret os frem til en række temaer, som går på tværs af de enkelte boliger. Temaerne rummer indsigter om, hvad de store boliger rummer af kvaliteter og muligheder for de familier, som er glade for at bo på den måde.

Helt centralt er det, at tematikkerne ikke er afhængig af boligernes størrelse. De kan derfor bidrage til udviklingen af en hvilken som helst bolig - også dem, der skal udvikles bæredygtigt i fx. eksisterende byggeri, på færre kvadratmeter og med en anderledes fordeling mellem fælles og privat.

Som vidensinstitution ser vi store potentialer i oplevet arkitektonisk kvalitet som metode. Metoden skaber nye møder mellem arkitekturen som æstetisk kunstart, byggeriet som en central aktør i den grønne omstilling og boligudbuddet som en uomgængelig faktor i det gode hverdagsliv. På den måde fremkaldes den kompleksitet, som altid er fagets præmis - at arkitektur er uendeligt vigtigt og værdifuldt - for det enkelte menneske og for vores fælles samfund.

Ikast-Brande

UDVÆLGELSE

AF CASES

I perioden maj til september 2025 har videnskabelig assistent, arkitekt Adam Linde Nielsen besøgt i alt 16 enfamiliehuse.

Husene er udvalgt gennem research og kontakt til typehusfirmaer, arkitektvirksomheder med speciale i enfamiliehuse og gennem analysevirksomheden Norstat Danmark.

De 16 huse og familier er anonymiserede og optræder derfor i denne rapport kun med navnet på den kommune, de er placeret i.

16 PARCELHUSE RUNDT OMKRING I DANMARK

• Husene er alle bygget i perioden 2016-2022

Husene ligger udenfor de store byer for at minimere investering som incitament for opførelse.

Husene er forsøgt spredt bredt udover landet

Husene er mellem 180 og 265 kvadratmeteri gennemsnit 210 kvadratmeter

Fire er arkitekttegnede, 12 er typehuse

Tårnby

PRÆSENTATION AF

CASES

I dette afsnit præsenteres de 16 parcelhuse, som danner grundlag for rapportens indsigter.

Hvert hus beskrives med fakta, fotos og citater fra besøget samt grundplan, som følges af en arkitektfaglig beskrivelse.

CASE 01: RINGSTED

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 233 m2

Boligareal: 185 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Husets facader åbner sig op mod syd og øst, hvor der forekommer flere vinduer og døre, som skaber forbindelse og delvist orienterer sig mod et haveanlæg.

Ankomsten er ligestillet mellem offentlig og privat via den samme entrédør med adgang gennem bryggerset. Planen er udført som et ’generationshus’, hvor børneafdelingen ligger mod øst og forælderafdelingen mod vest. Det er muligt at lukke af mod de forskellige funktioner og derved begrænse akustiske gener imellem funktionerne.

Stue og køkken-alrum er ligestillet mht. størrelser, mens alle værelser også ser ud til at have lige store arealer. Dog adskiller forældresoveværelset sig ved at have passage gennem et walk-in skab uden adgang til naturligt lys. Værelset har også eget badeværelse. Køkkenets elementer ser ud til at være opstillet med en meget stor afstand mellem hinanden.

Alrummet fungerer som ’transitrum’ for alle værelserne og der er dermed risiko for meget aktivitet. Det er formentlig her, der spises, mens stuen bruges mere til ophold og uprogrammerede begivenheder.

”Da vi kiggede på huset, inden vi købte det, tænkte vi egentlig at køkkenet havde rigeligt med skabsplads. Men efter vi flyttede herind, og eftersom vi er så mange mennesker der bor her, så er det nok gået op for os at vi mangler plads. Skufferne er proppede! Vi handler både stort ind og vi har mange ting.”

"Jeg vil især fremhæve vores store køkken-alrum. Med fem i familien – og ofte venner på besøg – er det her, vi samles og får nogle gode snakke, især omkring aftensmaden. Om morgenen er vi mere spredt og bruger rummet på forskellige måder, men om aftenen samler det hele sig omkring bordet.”

”Vi elsker vores stue, fordi den er stor og rummelig. Efter vi har spist i køkkenet, slapper vi ofte af i sofaen med en serie eller film. I hverdagen er det mest min mand og jeg, men i weekenderne bruger pigerne stuen, og så hygger vi os sammen på forskellige måder – ser film eller laver andre hyggelige ting."

”Det betyder rigtig meget, at vi ikke hele tiden skal gå og reparere ting. Det giver en ro i hverdagen, at vedligeholdelsen er så overskuelig.”

”Det har været en stor kvalitet, at vi har kunnet sætte vores eget præg på haven. Den blanke start gav os helt nye ideer, som vi nok ikke ville have fået i en gammel have.”

CASE 02: IKAST-BRANDE

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 248 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, viktualierum

Beboere: 2 voksne + børn

Husets udgange fra alrum mod øst og vest er prioriteret i forhold til facadens åbninger. Ankomsten er klassisk funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planløsningen er arrangeret som et generationshus med børneafdeling mod vest og forælderafdeling mod øst. Funktionerne er adskilt af fælles arealer.

Adgangsvejen for gæster til det ’offentlige’ område kan kun ske gennem børneafdelingen. Køkken-alrummet og stuen ligger som ét samlet, udstrakt gennemgående rum, hvor der ser ud til at være et ovenlys i midten. Lys- og lydgener kan være problematiske i dette område. Ganglinjen fra entréen til forældersektionen er lagt som en tværgående akse af fællesarealet og gør det nemt at fordele sig mellem funktionerne.

Alrummet optræder med en del uprogrammeret plads, som kan være problematisk at aktivere i indretningen.

”Entreprenørerne hjalp os med at få tegnet huset, så vi kunne få det lige, som vi gerne ville have det. Vores genbo arbejder for firmaet, og det var faktisk ham, der hjalp os i gang. Han kom med gode råd til de praktiske ting – som hvor vinduerne og vandhanerne skulle sidde – og det var virkelig rart at have en rådgiver så tæt på. Han kunne bare lige stikke hovedet ind og hjælpe, når der opstod spørgsmål.”

”Vi synes, det er en stor kvalitet, at køkken-alrummet og stuen hænger sammen som ét stort rum. Man kan stå og lave mad, mens andre sidder i sofaen, og stadig være en del af fællesskabet. Det er her, vi opholder os mest – også når jeg arbejder hjemme, og min kone sidder og ser tv ved siden af.”

”Vi bruger ofte viktualierummet, når vi laver mad, der fylder eller roder – især når vi får gæster. Lige nu sker det ikke så tit, fordi min kone er gravid, men før kom naboer og venner tit forbi. Og så er det bare mega fedt at kunne gemme alt rodet væk derude og holde køkkenet pænt og hyggeligt.”

”Garagen er faktisk noget, der virkelig giver os kvalitet i hverdagen. Vi valgte at få lavet en dobbeltgarage med ekstra længde, fordi vi droppede to skure, der ellers ville have delt rummet op. Nu har vi endelig plads – både til en stor bil og til at stille alle de ting derud, som ellers hurtigt fylder op indenfor. Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.”

CASE 03: VEJLE

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 159 m2

Boligareal: 203 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, multirum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage

Beboere: 2 voksne og 3 børn

Huset ligger ved foden af et faldende terræn. Facaderne åbner sig mod nord og vest med store, gående vinduespartier, der lukker rigelige mængder af indirekte lys ind og rammesætter udvalgte kig mod eftermiddags- og aftenlyset. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planløsningen er arrangeret som et generationshus, opdelt horisontalt med en forælderafdeling nederst og børneværelser og børnefællesareal på første sal. De fælles opholdsrum er også hierarkisk adskilt mellem voksen og mere offentlig karakter nederst og børn med mere privat karakter øverst. Der er auditiv forbindelse i alle fællesarealer.

Værelserne har små vinduer, der primært er orienteret mod syd, hvilket kan få dem til at forekomme kontrastfulde i lysindfaldet. I stueetagen findes et stort køkken-alrum, som alligevel forekommer funktionsopdelt med en adskillende murvinger og køkkenskabsareal der opdeler rummets funktion.

”Det her spot i køkkenalrummet er virkelig fantastisk. Man kan stå ved køkkenbordet eller sidde ved spisebordet og kigge ud. Udsigten forandrer sig hele tiden, og det gør oplevelsen endnu bedre.”

”Jeg er 45 år, og vi oplevede nok en 40-års krise med tre børn. Selvom vi var glade for vores gamle hus, skulle der ske noget nyt. Vi kiggede lidt rundt i Odense, men så dukkede denne mulighed op, og vi vidste med det samme, at det var det rigtige. Beliggenheden er fuldstændig unik, så der var ikke meget at overveje.”

”Nabolaget herude er et rigtigt tilflyttersted, og det kan man mærke. Stemningen er åben, og folk vil gerne lære hinanden at kende. Det har gjort det nemt at falde til og blive en del af fællesskabet. Vi har meget mere med vores naboer at gøre, end da vi boede i Odense – og vi har også mere tilfælles med dem.”

”Når vi holder familiefødselsdage, flytter vi sofaen i stuen, så vi alle kan være samlet i ét rum. På den måde behøver nogle ikke sidde i køkkenet og andre i stuen – det hele hænger sammen. Selvom stuen ikke er superstor, får vi et stort, samlet rum, når køkken og stue integreres til fest.”

”Indkørslen betyder faktisk meget for os i hverdagen. Vi elsker udtrykket – de skarpe linjer, murstenene og de lyse fuger, der næsten forsvinder. Det passer så godt sammen med cedertræslisterne omkring vinduerne. Det er en stor fornøjelse at komme hjem og køre ind ad indkørslen, især nu hvor det hele er sprunget ud.”

CASE 04: HOLBÆK

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 101 m2

Boligareal: 187 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Alrum, stue, loftstue / repos, udhus

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, carport

Beboere: 2 voksne og 1 barn

Husets facader er ikke udpræget orienteret i en bestemt retning, men adgang til udearealer er vægtet mod syd. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør og en’privat og praktisk’ bagdør hvorfra man kan komme videre ind til køkkenet.

Huset er hierarkisk opdelt horisontalt med en fælles stueetage og en privat 1. sal, hvor børneværelser, forælderværelse, bad samt et fordelingsrum med fællesareal findes. Stueetagen domineres af et køkken-alrum og stue i et rum, med store, sydvendte vinduespartier, der kan skabe problemer med overophedning.

Akustiske gener kan også være et problem i rummet, da der ikke er nogle vinkler eller flader til at bryde lyden. Alrummet fremstår med en del uprogrammeret plads, som kan være problematisk at aktivere i indretningen.

1. sal

stueplan

”Jeg har nok en skabertrang. Jeg elsker at bygge ting, have projekter og følge med i, hvordan de udvikler sig. Haven er et fantastisk projekt – jeg laver nye sektioner hvert år og kan se, hvordan det hele vokser og forandrer sig. Det tilfredsstiller virkelig den der lyst til at skabe noget. Det kunne jeg ikke have gjort på en lille parcelgrund, og faktisk måtte haven godt være lidt større – jeg er allerede ved at løbe tør for plads til mine projekter.”

”Det her sted er vores legeplads, og det giver virkelig meget kvalitet til vores liv – det føles allerede som en fantastisk investering. Når man flytter på landet, får man noget, men man giver også noget op. Jeg er vokset op i byen og var vant til, at alt lå tæt på –klatrehallen, fitnesscentret. Det var nok det sværeste ved at flytte herud, at de ting ikke længere var lige om hjørnet.”

”Vi ville gerne have et stort rum, hvor man kunne mærke åbenheden og højden til loftet. Når vi kigger ud, er der himmel hele vejen rundt, og vi føler os ikke klemt her. Vi opholder os næsten kun i dette rum – vi sover selvfølgelig ovenpå, men ellers har vi alt, hvad vi skal bruge hernede. Vi går ikke så meget op i madlavning, så køkkenet skulle være simpelt og fylde så lidt som muligt. De kunne slet ikke forstå, at vi ikke ville have en køkkenø.”

”Vi bruger faktisk meget lidt af den plads, vi har. Overetagen bruger vi kun til at sove i, og jeg havde nok ikke tænkt over, at det er en masse kvadratmeter, vi slet ikke bruger. Vi har endda ikke rigtig fået det møbleret deroppe.”

”Jeg har altid forestillet mig at bo i en murmestervilla, men jeg troede ikke, det var realistisk – det plejer jo kun at være noget, man gør, hvis man har mange penge og bor tættere på byen. Men herude var det muligt, fordi grundene er billigere. Så vi byggede vores egen murmestervilla, og nu har vi boet her i lidt over tre år.”

”Vi bygger jo helt vildt stort i Danmark – af en eller anden grund kan det ikke blive stort nok. Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan folk før i tiden kunne bo i små lejligheder, men det gjorde man jo bare. Jeg synes, det er dejligt med meget plads, men indimellem virker det lidt overflødigt.”

CASE 05: RANDERS

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 246 m2

Boligareal: 186 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, overdækket terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, depot, bryggers, walk-in garderobe, car-port, redskabsrum

Beboere: 2 voksne og 1 barn

Husets facader åbner sig med store vinduespartier mod en have. Ankomsten sker via carport og bryggers. Der er en ekstra dør ved køkkenet, men den fungerer ikke som egentlig hoveddør og indeholder ingen entréfunktioner eller opbevaring.

Der er ingen tydelig hierarkisk opdeling i planløsningen, hvor de private værelser ligger spredt blandt de fælles funktioner. Værelserne ser lige store ud arealmæssigt med undtagelse af planens nord-vestlige værelse, der har tilknyttet eget walk-in skab og toilet. Flere af de øvrige værelser har forskydninger i væggene for at skabe plads til ’indbygget’ skabe. Køkken-alrum og stue står i åben forbindelse med hinanden, hvilket kan give akustiske udfordringer. Ligeledes kan de store vinduer eventuelt give lys- og varmegener.

Ganglinjerne i rummene med de fælles funktioner ligger forskudt, hvilket skaber en del uprogrammeret arealer, som kan være svære at indrette og aktivere.

”Jeg legede lidt murer, da jeg skulle lappe vores ikke så pæne halvmur og skraldeskjulet, fordi et tegl faldt af. Det var faktisk en god læring – man lærer virkelig meget undervejs.”

”Jeg har fundet ud af, at det er virkelig godt for mig at have projekter – selvom jeg nogle gange har lidt for mange i gang. Lige nu er mit næste projekt at bygge en bænk i haven, og så har jeg også været lidt ‘plante-amok’, hvilket både er hyggeligt for os og for vores datter. Bænken bliver færdig, og næste projekt bliver et skur.”

”Da min mor blev opereret i maven, var det rigtig rart at kunne tilbyde hende dette værelse, på et tidspunkt hvor hun ikke kunne så meget. At kunne have hende boende hos os i en uge har haft stor betydning for os, og nu tænker jeg ofte tilbage på værelset af den grund.”

”Vi vidste, at mange vælger at lave et stort bryggers, men vi slog det sammen med entreen. Vi synes ikke, det gør noget med en vask, når man kommer ind. Valget handlede om at kunne bygge et ekstra værelse, som nu fungerer som fitnessrum. På sigt kan det dog laves om til et ekstra kontor eller et walk-in closet, når vores barn bliver teenager.”

CASE 06: AALBORG

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 289 m2

Boligareal: 217 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, viktualierum, bryggers, walk-in garderobe, garage, værksted

Beboere: 2 voksne

Husets facadeåbninger er orienteret mod syd, hvor store vinduespartier dominerer. Ankomsten til huset sker fra vest i forbindelse med vejen.

Entréen er ikke opdelt i offentlig og privat, men der er dog en direkte adgang fra garagen ind i entréarealet, som kan betragtes, som en bagdør og derved mere privat og funktionelt orienteret, end hoveddøren.

Huset er generationsopdelt med en børneafdeling mod vest og en voksenafdeling mod øst. De to afdelinger er adskilt af køkken-alrum og stue, som ligger i åben forbindelse med hinanden.

Der er store afstande mellem funktionsdelene og en del uprogrammeret plads mellem køkken og stue, som giver funktionerne mulighed for at udvide sig på tværs. Dog kan vinduesplaceringen være i vejen herfor. Der er risiko for overophedning, i værelserne og dertil også eventuelle lys- og lydgener i køkken-alrum og stue.

”Vi havde egentlig ikke tænkt, at vi skulle flytte i hus lige foreløbigt, men tilfældigt faldt vi over denne grund. Vi kørte forbi og tænkte, at det var et skønt område. Samtidig havde vi gået lidt med tanken om at bygge nyt, så vi kunne få huset, som vi gerne ville have det – med højt til loftet, god akustik og de rammer, der ikke fandtes andre steder.”

”Det har været et strengt krav for os at have god lydisolering i huset. Jeg har oplevet for mange gange, at opholdsrum havde dårlig akustik – og det kan jeg slet ikke holde til. Derfor har vi valgt Troldtekt herinde og dobbeltmure mellem værelserne.”

”Vi holdt en fest sidste efterår, og vejret var fantastisk, så vi åbnede helt op. Folk gik ind og ud og havde gode snakke ude på terrassen. En gæst tog et bord med ud, og så satte vi os alle sammen derude – man kan virkelig sige, at vi bare kan forlænge køkkenalrummet uden at tænke over det.”

”Vi er blevet rigtig glade for vores gang. Den er lidt bredere end normalt, og der er et stort vindue for enden. Vi ser det slet ikke som spildplads, selvom vi var i tvivl, da vi så plantegningen. Jeg går tit ned og står bare og kigger ud – der er gule mælkebøtter og heste, der løber vildt, og det er det helt rigtige tidspunkt at nyde udsigten.”

CASE 07: NØRRE AABY

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 232 m2

Boligareal: 183 m2

Antal værelser: 3 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, depot, vinrum

Beboere: 2 voksne

Husets orienterer sig mod syd og vest, hvor facaderne åbner sig med store vinduespartier. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med en ’offentlig’ hoveddør mod nord med adgang til entré og en ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset. Den offentlige vej ligger mod vest.

Planløsningen er generationsopdelt med en børneafdeling mod øst og en forælderafdeling mod syd. De private værelser er adskilt af fælles funktionerne; køkken-alrum og stue, men ligger i åben forbindelse med hinanden uden mulighed for at lukke af i mindre afsnit og bryde akustikken. I forældreværelset er der gjort plads til en delvist indbygget opbevaringsmulighed og der er her adgang til eget badeværelse.

Ganglinjerne i køkken og stuearealet ligger i en lige akse, men med store afstande, som får arealet til at fremstå med en del uprogrammet plads.

”Man køber jo bare det nyeste, man kan få, fordi man ved, det skal holde i mange år.”

”Vi har boet her siden 1995 og nærmer os pensionsalderen. Da vores børn flyttede tilbage hertil med børnebørnene, kunne vi jo ikke forestille os at flytte væk. Vi ville gerne have en tryg og sorgløs alderdom i et hus, der er i orden. Vores gamle hus var skønt – et lækkert, gammelt hus med snedkerkøkken –men vi vidste, at der gemte sig mange ting, der trængte til renovering. Og da vi begyndte at se på det, gik det op for os, hvor dyrt det egentlig ville blive.”

Jeg parkerer herinde i garagen, og så har min mand roderi ovre på hans side.

”Vi har tænkt meget over, at huset skal være nemt at blive gammel i. Vi valgte ekstra brede døre fra garagen og hele vejen gennem huset, så man kan komme rundt med rollator eller kørestol. Der er også plads til en lift i soveværelset og god plads på badeværelset, så vi kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Det er helt niveaufrit – vi kan køre direkte ind i garagen og videre ind i huset uden trin.”

CASE 08: KØGE

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 260 m2

Boligareal: 205 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, garage

Beboere: 2 voksne og 2 børn

Husets facader er ikke orienteret mod en bestemt retning. Garagen ligger mod vest, hvor vejanlægget også befinder sig, mens hovedankomsten til huset sker ned langs nordfacaden, hvor der er to ’klassisk’ funktionsopdelte indgangspartier med en privat og funktionel bagdør gennem garage og bryggers og en offentlig hoveddør mod nord med direkte adgang til entréen.

Huset er ikke klart opdelt som et generationshus med børneaddeling mod vest og forælderafdeling mod øst, da et ekstraværelse også er beliggende i forælderafdelingen. Ved gangen til børneafdelingen er der isat en dør, som kan lukkes og skærme for støjgener. Udover at forældersoveværelset har egen stor garderobe og toilet, er der ikke noget tydelig hierarki i de private værelser.

Afdelingerne er adskilt af fællesfunktionerne; gang, køkken-alrum, som også er et gennemgangsrum, og en stue, der er arrangeret i forlængelse heraf med en mindre åbning rummene imellem. Fra fællesfunktionerne formidler to større, gående vinduespartier mod syd og vest adgang til et haveanlæg.

Den åbne forbindelse mellem køkken-alrum og stue kan skabe akustiske problemer, mens de store vinduespartier mod syd kan give overophedning i spisekrogen. Stuen og alrum ser ud til at være ligeligt vægtet i forhold til størrelse.

“Vi så det som en stor mulighed at kunne bygge så stort som muligt. Måske er huset egentlig for stort til os – der er mange rum at holde. Men vi tænkte, at når vi engang sælger, får vi næppe mulighed for at bygge så stort igen med de priser, der er nu.”

”Alt vores ophold sker primært i garagen. Her har vi sofaer, fjernsyn, køleskab, legetøj og garderobe – alt samlet ét sted. Når vi har gæster med mange børn, kan vi alle være herinde.”

”Det bliver meget varmt i hovedhuset om sommeren på grund af de mange store vinduer. Selv med åbne loftsvinduer og terrassedøre hjælper det ikke, så vi opholder os ofte i garagen, hvor det er køligere.”

”Er der noget, jeg ville lave om? Ja, sikkert – man siger jo, man skal bygge hus tre gange, før det er perfekt. Men jeg vil stadig have et stort køkken, loft til kip og en stor garage.”

”Garagen kan noget helt specielt. Her behøver vi ikke rydde op eller fjerne legetøj på samme måde som i huset. Det kan stå rodet, og det gør ikke noget – det er bare en garage.”

CASE 09: NYBORG

Opførelsesår: 2016

Bygningsareal: 255 m2

Boligareal: 208 m2

Antal værelser: 3 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, depot

Beboere: 2 voksne

Huset orienterer sig mod øst med ankomst via opdelt for- og bagdør. Mod vest er der placeret store, gående glaspartier, der åbner facaderne op mod udsigt og have. Via hoveddøren er der adgang til en entré, mens bagdøren, der findes gennem garagen, giver adgang til bryggerset.

Planløsningen er udført som en generationsplan, hvor forælderafdelingen befinder sig mod nord, mens børneafdelingen befinder sig mod syd. De to afdelinger er adskilt via fællesfunktioner. I forældreafdelingen er der tilknyttet eget toilet til soveværelset, som der er adgang til gennem et ikke-naturligt belyst walk-in skab.

De forskellige funktioner er adskilt med døre, så det er muligt at begrænse akustiske gener. Dørene er placeret således at store dele af fællesfunktionerne bliver ganglinjer, hvilket kan besværliggøre indretningen af rummene. Der er åbent til kip i de fælles funktioner, hvilket kan give lydgener.

”De tidligere ejere brugte det som garage, men da vi flyttede ind, satte vi køkkenskabe, køleskabe, projekter og varmepumpe herude og isolerede rummet. Når vi har flere gæster, end køkkenet kan rumme, sidder vi her.”

”Vi holder juleaften herude, og juletræet står også her. Vi bruger garagen mere end stuen, og eftersom vi går igennem den flere gange dagligt, ser vi træet oftere. Garagen er også vores primære indgang.”

”Når vi har været flest, har vi været omkring 25 personer herinde, og de unge kan sagtens være flere. Min datter har holdt studentergilder her, efter de startede i haven. Vi holder mange fester herude og ser også håndbold på projektoren. Før i tiden ville man have lavet en kælder som gildesal – i dag får man bare bygget en garage.”

CASE 10: AABENRAA

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 226 m2

Boligareal: 184 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, depot, bryggers, carport, redskabsrum

Beboere: 2 voksne, 2 børn fast og 2 børn hver anden uge

CASE 10: HUSETS

Huset orienterer sig mod vest og syd hvor store, gående vinduespartier åbner op mod haven og udsigt. Ankomst til huset sker fra nord, hvor det offentlige vejanlæg ligger. Ankomsten er klassisk funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem carporten og ind i bryggerset.

Fællesfunktionerne; entré, køkken-alrum og stue ligger i direkte forbindelse til hinanden, hvor ganglinjen er lagt fra entréen, gennem køkkenelementerne og ind i stuearealet. De private funktioner er knyttet hertil uden tydelig hierarkisk opdeling.

Mod syd befinder der sig et soveværelse med egen udgang og nem adgang til et toilet, som er tænkt som forældersoveværelse. Værelset og toilettet er adskilt af en mindre fordelingsgang, som gør det muligt for gæster eller øvrige familiemedlemmer også at anvende toilettet.

Ganglinjerne i huset gør, at meget areal i rummene er svært at programmere og indrette. De ikke-adskilte fællesfunktioner, kan udgøre et akustisk problem, herunder loft til kip i køkken-alrum. Ligeledes kan vinduesåbningerne mod vest være problematiske for overophedning og lysgener.

”Der er egentlig ikke nok opbevaringsplads – men det er der vel aldrig. Mange af dem, der bor på vejen, har en garage, men alligevel holder bilerne udenfor, så garagerne bliver brugt som opbevarings- eller træningsrum. Det er meget typisk her – går man ned ad vejen om morgenen, kan man se folk træne i garagerne.”

”Jeg har selv lagt nogle af fliserne på terrassen og fortsætter med det. Nu hvor jeg har fundet ud af, hvordan det skal gøres, irriterer det mig lidt at lade andre gøre det – mit arbejde er mindst lige så godt som deres.”

”Jeg har store forventninger til haven, når den bliver anlagt – med hæk, terrasse og en lille frugtplantage. Vi vil lave et shelter i baghaven med bålplads omgivet af træer og buske. Grunden er enorm, så der er plads til at lege med det. Målet er en have, man kan blive væk i –men den kræver også pasning.”

”Det var virkelig sjovt at bygge nyt og selv bestemme, hvordan huset skulle se ud. Selvom det er et almindeligt standardhus uden arkitektoniske finurligheder, var det sjovt at vælge, hvordan rummene skulle indrettes og vende.”

CASE 11: MIDDELFART

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 214 m2

Boligareal: 214 m2

Antal værelser: 7 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, læsestue

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, bryggers

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Huset har store vinduespartier mod øst og vest. Mod øst er der en udsigt, der knytter sig til vejanlægget, mens der mod vest er udgang til haveanlæg. Ankomst til huset sker fra øst gennem en ikke-hierarkisk opdelt dør. Fra entréen er der adgang til et bryggers og husets fordelingsgang.

Planløsningen er tegnet som et generationshus, hvor der i den nordlige ende er fire børneværelser samt et toilet og i den sydlige ende er forælderafdeling. Funktionerne er adskilt af fællesarealerne; køkken-alrum og stue. Alle fællesarealer ligger i åben forbindelse til hinanden, hvilket kan skabe akustiske problemer, hertil kommer loft til kip i køkkenet.

De store vinduespartier i køkken-alrum og stue giver mulighed for morgen- og aftenlys, men kan også skabe visuelle gener i forbindelse med forskellene mellem kraftig belysning og skygge.

Alle gangarealer ligger centralt i huset, men ikke i en lige akse. De er udstyret med ovenlysvinduer, men ingen facadevinduer og kan derfor muligvis forekomme noget tillukket og mørke.

Alle private værelser er lige store og fremstår ikke med nogen synlig differentiering i indretning eller størrelse med undtagelse af forældersoveværelset, der også har tilknyttet et walk-in skab uden dagslys. Herfra er der også forbindelse til toilet.

”Vi ville gerne have et rum kun for os forældre. Når man har tre børn, skal man huske at holde ægteskabet og intimiteten ved lige. Vi har været gift i 11 år og har snart kobberbryllup –det er vigtigt at passe på det.”

”Nogle gange ser vi film sammen, også med vores søn med ADHD. Han sidder ofte med sin iPad i hjørnet, så han stadig er med. Vi overvejer at lave et spillerum til deres PlayStation, de fik i julegave.”

”På plantegningen hedder det ‘gang’, men vi kalder det læsestuen eller loungen. Jeg ville gerne have et rum uden fjernsyn, hvor man kan sidde med en kop te eller læse. Jeg elsker at læse her om sommeren – der kommer lys og lidt vind ind fra ovenlysvinduerne, og katten løber ikke ud.”

“Vi har prioriteret biodiversitet. Vi vil gerne have jordbær, grøntsager og blomster, som bier og sommerfugle elsker. Det må gerne være lidt vildt med vilje.”

CASE 12: BRØNDERSLEV

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 180 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, udestue

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, depot

Beboere: 2 voksne og 2 børn

CASE

Huset orienterer sig mod nord og vest, mens det offentlige vejanlæg ligger mod syd. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem carporten og ind i bryggerset.

Planen er opdelt med private funktioner beliggende mod øst og fællesfunktioner mod vest.

Planen er tegnet som et generationshus med en børneafdeling mod syd og en forælder afdeling mod nord. I forælderafdelingen er der adgang til soveværelse og toilet gennem et ikke-naturligt belyst walk-in skab.

Alle fællesfunktioner ligger i åben forbindelse med hinanden. De åbne forbindelser kan skabe akustiske problemer, mens de store vinduespartier mod vest kan give lysgener og overophedning i køkkenet om eftermiddagen.

”Vi byggede huset, fordi vi var trætte af at passe og pleje det gamle. Det var et pudset hus, så der var meget vedligehold. Vi ville gerne have noget nyt og lækkert – noget, der var nemt at have og vedligeholde, så vi kunne bruge tiden på andre ting.”

”Hvis man skal sige én ting, der overrasker, så er det, at der aldrig er noget, der er helt vedligeholdelsesfrit – heller ikke et nyt hus. Man tror, man bare kan sætte sig og hygge sig, men der er altid noget, der skal passes og plejes.”

”Vi blev lidt misundelige på naboernes udestue løsning med glas, så vi lavede det også. Nu kan vi sidde i den overdækkede terrasse næsten hele året – fra april til oktober. Det føles som et ekstra rum, hvor man stadig sidder behageligt, selv når det blæser.”

”Badeværelset er det allerhelligste rum for os. Det har en dobbelt bruser, og vi har lagt stor vægt på fald og afløb, så det fungerer optimalt – det er virkelig dejligt.”

”Vi er glade for at bo tæt på markedspladsen og have nem adgang til den. Første weekend i juni, når der er loppemarked, samles vi ofte 30 mennesker her. Hvis vi mangler stole, går vi bare rundt til naboerne og låner.”

CASE 13: NORDFYNS

Opførelsesår: 2024

Bygningsareal: 250 m2

Boligareal: 196 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasser

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, skur

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Huset er orienteret mod syd og øst med store, gående vinduespartier og lukker sig mod ankomstvejen mod nord, hvor højt placeret, smalle vinduer sikrer dagslys i rummene.

Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Vinkel-planen er funktionsopdelt med en offentlig og en privat ’længe’. Der er mulighed for at lukke til de forskellige afdelinger, og derved begrænse akustiske gener mellem funktionerne. Værelserne ser ud til at være ligeligt fordelt kvadratmetermæssigt. Fra forældernes soveværelse er der adgang til eget toilet gennem et naturligt belyst walk-in skab, som gør at dette rum arealmæssigt råder over flere kvadratmeter, end de øvrige værelser.

Værelserne og stuen har rigeligt med direkte sydlys, hvilket skaber risiko for overbelysning, selvom der er et stort tagudhæng. Ganglinjerne er placeret, så de mindst muligt vil forstyrre funktionernes indretning.

”Vi valgte den gule genbrugstegl, fordi vi var bevidste om, at vi byggede nyt, men ikke ønskede, at huset skulle se nyt ud. Det skulle ligne alt andet end et nybyggeri – man skulle kunne mærke, at der var sjæl i det. Selvfølgelig er der også et bæredygtigt element i at bruge genbrugsmaterialer, men for os handlede det mest om strukturen og varmen i overfladen. Murstenene har så meget spil og karakter, som giver huset liv.”

”Vi har også prioriteret, at der hvor der er mursten, hænger vi ikke stor kunst, fordi væggen i sig selv er et kunstværk. Det er enormt charmerende, at man på nogle af stenene kan se det trykte produktionssted – det fortæller en lille historie om materialet. Vi kan godt lide at gå og finde de sten på facaden, det gør huset mere levende og personligt.”

”Vi kan rigtig godt lide, at børnene har deres egen afdeling, hvor værelserne ligger lidt trukket tilbage fra resten af huset. Samtidig har de alle direkte adgang til haven, så de kan vælge at være sammen med os, men også trække sig tilbage, når de har brug for ro eller tid for sig selv. Det giver en god balance mellem fællesskab og privatliv.”

”Vi bruger virkelig meget tid herinde i køkken-alrummet. Når børnene kommer hjem fra skole, er de sultne, så de spiser her, og kort tid efter begynder vi at lave aftensmad. Samtidig kan man være sammen med familien, mens man forbereder maden, og børnene kan lege eller spille, så man både kan følge med og være en del af aktiviteterne i køkkenet.”

”Alle værelserne er på 11 kvadratmeter, hvilket jo egentlig ikke er særlig meget, men de føles meget større, fordi vinduerne er så store. Man får så meget lys og grønt udefra ind i rummene, at de virker mere åbne og behagelige at opholde sig i.”

CASE 14: ODENSE

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 266 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, depot, carport, skur, erhverv

Beboere: 2 voksne og 2 børn

CASE

Husets facader er orienteret mod øst og syd. Ankomsten er ligestillet gennem den samme entrédør via carporten. Fra entréen er der adgang til et bryggers.

Planen er tydelig hierarkisk opdelt med offentlige funktioner fordelt i stueetagen og private funktioner på første sal. Planens ganglinjer er placeret således, at de tager mindst muligt plads fra funktionernes indretning. Alle værelser er arealmæssigt ligestillet med undtagelse af det sydlige værelse, som er større og har egen dør ud til forhaven.

Ved overgangen mellem køkken og alrum er der et uprogrammeret areal som gør, at køkken-alrummet har mulighed for at udvide sig ind i stuen ved særlige lejligheder. Udsigten mod syd og øst er dominerende både i stuen og på første sal, hvor store vinduesåbninger er placeret. Trappeopgangen til første salen er ligeledes udstyret med et stort østvendt vindue, der orienterer sig mod en særlig udsigt. De store vinduer mod syd udgør en risiko for overophedning og lysgener.

stueplan

”Jeg tror, det blev meget vores mission at finde ud af, hvordan vi kunne gøre et nybygget hus hyggeligt og varmt – ikke sådan lidt sterilt, som man ofte forbinder nybyg med.”

”Jeg elsker, hvordan det flyder sammen mellem inde og ude. Om sommeren står dørene åbne, og haven bliver en forlængelse af huset. Når vi holder fødselsdage eller jul, fungerer det bare – folk kan bevæge sig frit mellem rummene, og alligevel hænger det hele sammen.”

”Jeg var faktisk lidt skeptisk over at flytte herud – jeg syntes, det lå for langt fra byen. Men nu elsker jeg cykelturen langs stien ind til centrum og roen herude. Børnene kan cykle frit til skole, og vi kender vores naboer – det føles som sådan en rigtig villavej fra ens egen barndom.”

”Jeg elsker, når solen bevæger sig gennem huset – hvordan skyggerne glider ned ad væggene. Nogle aftener rammer solnedgangen lige gennem vinduet i gangen, og det er så smukt, at jeg tit prøver at fange det på billeder. Det er sådan noget, der gør huset levende.”

”Noget af det, der betyder mest, er, hvordan lyset bevæger sig rundt i huset. Om morgenen står solen ind på badeværelset, og det gør bare, at man vågner på en rar måde. Om aftenen kan vi se solnedgangen fra sofaen. Det er sådan noget, man mærker hver dag, og det giver bare glæde.”

”Vi har været glade for, at vi turde vælge materialer, der kræver lidt vedligeholdelse. Mange gik efter de vedligeholdelsesfrie løsninger, men vi ville hellere have noget, der ældes med værdighed. Når vi olierer træet, står det bare flot igen – det føles rigtigt, fordi huset får mere karakter med tiden.”

CASE 15: TÅRNBY

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 220 m2

Boligareal: 220 m2

Antal værelser: 6 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, carport, depot

Beboere: 2 voksne og 4 børn

Husets facader er udført uden nogen tydelig retningsorientering med undtagelse af hoveddøren mod syd, hvor vejanlægget ligger og et gående dørparti mod nord, som fører ud til haven.

Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til køkken-alrum og en ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker ind i bryggerset hvorfra der er adgang til køkken-alrummet.

Den direkte entré ind i køkkenet fra hoveddøren kan give problemer i forhold til varmetab. Husets planløsning er generationsopdelt med en børneafdeling mod nord og en forælderafdeling mod øst i forbindelse med fællesfunktionerne.

Gang, køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, hvilket kan skabe lydgener.

Stuen har et mindre areal til fordel for kvadratmetre i køkken, entré og gang, hvor ganglinjerne fylder meget. Indretningen af stueafdelingen er ikke særlig fleksibel pga. ganglinjer, døråbning og vinduesplacering

”Vi valgte også at bygge nyt, fordi man ved, at det er vedligeholdelsesfrit de første mange år. Vi havde jo også kigget på andre, større huse, men tanken om at overtage et gammelt hus, der skulle renoveres, tiltalte os ikke.”

”Noget af det, vi fandt ud af, giver kvalitet i hverdagen ved at bygge nyt, var blandt andet den øgede lofthøjde – det giver en helt fantastisk rumfornemmelse. Vi prioriterede også godt lys, ovenlysvinduer og et generøst lysindfald. Derudover syntes vi, at en alkove kunne noget særligt – det ville være sjovt at få med. Jeg ønskede mig et indbygget vinkøleskab, og det skulle der selvfølgelig være plads til. Og så ville vi gerne have et depot, som var lidt større end gennemsnittet.”

”Vi var enige om, at stuen i det gamle hus var stor og lang, hvilket vi ikke havde behov for. I stedet ønskede vi en hyggekrog til fjernsyn og sofa med begrænset lysindfald.”

CASE 16: VARDE

Opførelsesår: 2024

Bygningsareal: 263 m2

Boligareal: 207 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, garage, bryggers, depot

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Planen orienterer sig mod vest mod have og udsigt, mens ankomsten sker fra øst, hvor vejanlægget ligger. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entre og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planen er til dels tegnet som generationshus med en forælderafdeling, som også har tilnyttet et gæsteværelse eller kontor mod nord og en børneafdeling mød syd. Afdelingerne er adskilt af fællesfunktionen køkken-alrum, hvorfra der også er adgang til stuen, der ligger mere isoleret.

Køkken-alrum, gang og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, mens der til fordelingsgangen ind til børneafdelingen er isat en dør, der kan begrænse støjgener. Dog er der risiko for akustiske problemer i de åbne fællesarealer.

Alle værelser er arealmæssigt vægtet ligeligt med undtagelse af forældersoveværelset, der har tilknyttet eget toilet og walk-in skab og egen udgang mod haven i nord.

Ganglinjerne i fællesarealerne gør, at de forstyrrer funktionernes indretningsmuligheder og efterlader planen med en del uprogrammeret gulvplads.

Bryggerset er et relativt simpelt rum, men vi bruger det rigtig meget, fordi drengene primært kommer ind her via garagen. Det er her, de kan rode med sko og overtøj, også når de har venner på besøg. Der ligger ofte sko, tasker og jakker – det eksploderer fuldstændig! Det er bare rart, at man kan lukke døren til alt rodet, og vi kan også have vores vasketøj herude.

Bryggerset bliver også brugt som et ‘kysserum’, når der er fester i garagen. I det hjørne der har der været kysset rigtig meget. Mange unge mennesker har siddet herude og kysset, og pigerne sidder altid oppe på bordet.

Der er lidt strukturelt rod, og det føles næsten pinligt at vise frem, men vi manglede dette rum i det gamle hus. Her kan vi samle alt det, der roder, og få adgang til det. Vi handler sjældent stort, mest vores to store drenge i sommerferien, men ellers bruges rummet primært til opbevaring af maskiner, som før stod bagerst i skabene.

Vores bryggers og garage hænger sammen, og det fungerer virkelig godt. Da vi flyttede hertil, besluttede vi, at vi ville have en stor lukket garage, hvilket betyder, at vi ofte kan holde fester.

Vi er sådan et hus, hvor man gerne må holde fester. Her må man altid være, og det fungerer rigtig godt, fordi der er direkte adgang til garagen. I garagen har vi sat LED-lys op, så drengene kan bruge den som festsal. Vi bakker bilerne ud, sætter Soundboksen til, og så er der bare fuld fest.