Politikens Forlag præsenterer KRIMIAVISEN

Julie Hastrup om søvnløse nætter og sin nye Rebekka Holm-krimi

side 5

Christina Lund klar til kamp for vilde kvinder i krimien

side 7

Blædel og

Katz Krefeld

tager det indre barn i hånden

side 2

KRIMIAVISEN

Pedersen, Faber – og Parkinson

Det stærke krimipar, Janni Pedersen og Kim Faber, er tilbage med ny krimi om Juncker, Styx Denne gang har det taget dem lidt længere tid end normalt at skrive bogen, for undervejs har Kim fået konstateret Parkinson.

Mød dem på side 9

Nye DNA-metoder kan opklare gamle sager

Ny lov giver nu politiet adgang til genetisk slægtsforskning, men opklaringen af gamle voldtægtssager er en kamp mod tiden.

Af Gyrith Ravn Gyrith.ravn@jppol.dk

Hver morgen, når Martin Wittrup Enggaard møder ind til sit skrivebord i Gruppen for Uopklarede Sager ved Københavns politi, mødes han af en række fotos af drabsofrene i uopklarede sager og et nedtællingsur, der fortæller, hvornår én specifik voldtægtssag bliver forældet.

”Jeg har i lang tid forsøgt at råbe op om, at voldtægtssager bliver forældede, fordi Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har været langsommelige til at anvende slægtskabssøgning og genetisk slægtsforskning i efterforskningen.”

For Martin Wittrup Enggaard er arbejdet med de uopklarede sager mere end et job: Det er en hjertesag, som for nogle år siden fik ham til at stille et borgerforslag om udvidet brug af DNA-værktøjer i politiarbejdet. Værktøjer, som allerede har været med til at opklare flere sager både herhjemme og i udlandet, herunder en mere end 30 år gammel drabssag, hvori alle andre spor

var udtømt.

Politiet har måttet vente længe på nogle af DNA-værktøjerne, har journalist Louise Dalsgaard, medforfatter på bogen Fældet af DNA, kunnet konstatere:

”Allerede i 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Justitsministeriet, men i fem år skete der ingenting. Hvorfor har Rigspolitiet ikke kunnet forklare,” siger hun.

Netop tid er som bekendt en afgørende faktor i efterforskning.

”På landsplan er et større tocifret antal voldtægtssager, som er blevet forældede på grund af langsommelighed,” vurderer Martin.

”Forestil dig, at du som voldtægtsoffer havde fået afsluttet din sag

med besked om, at man ikke kunne identificere DNA-profilen, selvom politiet kendte til et værktøj, som kunne have opklaret den.”

”Det er ikke kun hos ofrene, at de uopklarede sager fylder, også hos de pårørende bliver det ved med at være et åbent sår,” tilføjer Louise Dalsgaard.

Hver morgen, når Martin Wittrup Enggaard møder ind på sit arbejde, afgiver han to løfter.

”Det første er, at vi ikke glemmer deres sag, og det andet er, at vi vil arbejde seriøst og vedholdende på at opklare dem,” siger han.

”Da det gik op for mig, hvor stor en forskel, de slægtsbaserede værktøjer kunne gøre, besluttede jeg mig

for at kæmpe for dem. Det er jeg i dag glad for og stolt over.”

I 2024 vedtog Folketinget på baggrund af Martins borgerforslag retsplejelovens § 754 f. som giver politiet lov til at bruge genetisk slægtsforskning.

I Fældet af DNA kan du læse mere om, hvordan DNA bruges i sager.

Det er med litteratur som med fysisk træning: Den bedste motion er den, du rent faktisk får gjort. De bedste bøger er dem, du får læst.

Du kan godt gå og bilde dig selv ind, at du lige om lidt går i gang med Krig og fred, men du kan også bare kaste dig over den krimi, du i virkeligheden har lyst til at læse.

Krimier skal man nemlig ikke tage sig sammen til, dem læser vi af ren og skær lyst. Krimiens spændingsstruktur gør den let at træde ind i og svær at lægge fra sig. Vi kommer for plottet, bliver for persongalleriet og ender med at blive mentalt forlovet med vores yndlingsserier. Vi gætter med på mysterierne og ånder i takt med hovedpersonerne, som over tid nærmest bliver familie. Imellem udgivelserne savner vi dem og glæder os til at høre nyt fra deres liv. Samtidig er mange krimier et spejl på samfundsudviklingen. Om det drejer sig om bander, ulve eller trafficking serverer forfatterne deres ofte dybdegående research af betændte politiske emner med et drys af drama og gør dem til en del af handlingen. Krimiforfattere er mestre i at sy tidens strømninger sømløst ind i deres bøger.

Der er ikke noget at sige til, at krimier er danskernes foretrukne skønlitteratur. Ifølge Dansk Statistiks kulturvaneundersøgelse fra 2021, havde 51 procent af læserne inden for det seneste kvartal læst en krimi.

I en tid, hvor undervisningsinstitutioner og politikere taler om en decideret læsekrise blandt børn og unge, er krimigenren vigtigere end nogensinde som en portal til litteraturens verden og til den livgivende oplevelse af at forsvinde ind i et univers, hvor hjernen ikke udmattes af notifikationer og doomscroll. Krimien har fortjent sin plads, så lad os fejre den!

”Den var spændende og et godt mysterie”.

De berygtede er en spændende og hjertevarm serie om familie, mod og venskab skrevet til børn og deres voksne.

“Fantasien er det mest dyrebare, vi har som mennesker”

Sara Blædels skolegang var præget af ordblindhed og Michael Katz Krefeld drømte sig alle andre steder hen end klasseværelset. Begge gik tidligt ud af skolen, men i dag er de blandt Danmarks allerstørste krimiforfattere, og de er ikke i tvivl om hvorfor: De gav plads til fantasien.

De har det til fælles, at de er blandt Danmarks mest læste krimiforfattere.

Fælles for dem begge er også, at de er prisbelønnede og succesfulde siden midten af 00’erne. Nu er de begge rejst tilbage i tiden for at tage de børn, de engang var, i hånden og anerkende dem for den kreativitet, der ikke altid var værdsat. Gennem hver deres børnebogsserie inviterer de børn ind i fantasiens forunderlige verden. En verden, som de i barndommen selv søgte tilflugt i.

Det er det, vi taler om denne formiddag, hvor de har fundet tid til en fælles kop kaffe.

Da Michael Katz Krefeld var dreng, var hans kontaktbog ofte fuld af beskeder om alt det, han ikke kunne.

”Jeg var ikke opmærksom i timerne, jeg skulle høre mere efter og jeg skulle være bedre til at få lavet mine ting”, fortæller han om drengen, der hellere ville køre rundt på sin cykel og opdage nye steder i Hvidovre.

Det var ikke fordi, han ikke kunne lide at gå i skole. Hans evne til at tegne, underholde og optræde gjorde ham populær hos klassekammeraterne, men lærerne havde svært ved at se kvaliteten i de egenskaber.

”Jeg kunne jo faktisk godt lide, når lærerne fortalte os ting, ligegyldigt om det var biologi, geografi eller dansk. Men jeg holdt samtidig meget af at sidde og tegne. Sidde og nørkle med mit eget og nogle gange kigge ud a vinduet, og det fik jeg så jeg skældud for.

Hjemmefra fik han ikke megen opbakning. Udefra så alt godt ud: Familien boede i villakvarter på den gode side af motorvejen, der

var Lademanns Leksikon i bogreolen og hans stedfar var amtsrevisor, men Michael havde det svært. Hans hang til fantasi var ikke i høj kurs.

”Mine forældre havde meget svært ved det”, siger han uden at have lyst til at gå alt for dybt ind i det. ”Det var lettere for myndighederne at have spotlyset rettet mod

de mere synlige sociale problemer i boligblokkene på den anden side af vejen. Hos os blev det holdt inden for hjemmets fire vægge.” Fantasien blev en virkelighedsflugt og en overlevelsesmekanisme.

”Jeg havde brug for at kunne fjerne mig fra den måde, det var på i mit hjem. Der var ikke altid behageligt. Trangen til virkelighedsflugten har altid været der, både som et skjold for at holde verden ude, men også på en fed måde, for jeg fandt samtidig ud af, at ”der er sgu noget jeg er god til”.

Flygtede ind i fantasien Enebarnet Sara Blædel var også en drømmer med hang til at flygte fra virkeligheden. Men af helt andre grunde.

”Min mor var skuespiller, min far var journalist, og de var ekstremt udadvendte, og jeg var indadvendt og syntes, det var alt for meget. Jeg fandt et helle ved at sidde og læse på værelset og var egentlig ikke rigtig klar over, jeg var ordblind, for jeg havde jo ikke noget at sammenligne med.”

Som barn af den kreative klasse blev Sara Blædel sendt på Berna-

dotteskolen.

”Der spillede vi mest teater, sang Mariehønen Evigglad og bagte pandekager, så der gik noget tid, før nogen fandt ud, af at jeg læste langsomt og havde svært ved at knække koden. Jeg passede ikke godt ind i alt det krea, hvor vi skulle spille teater hver fredag. Jeg trivedes ikke i det”, fortæller Sara, der havde det bedst i sit eget selskab.

Trangen til virkelighedsflugten har altid været der, både som et skjold for at holde verden ude, men også på en fed måde, for jeg fandt samtidig ud af, at ”der er sgu noget jeg er god til”.

Sara Blædel

Hun skiftede skole, og her opdagede en opmærksom klasselærer hurtigt, at Sara var ordblind. Ligesom sin far. Hun mødte fuld forståelse hjemmefra, har aldrig

selv set det som den store hindring, at hun havde fået en diagnose, der endda lå i den milde ende af skalaen.

Men så flyttede familien ud på landet til Lerbjerg, og Sara begyndte på Hvalsø Skole.

”Her vidste de slet ikke, hvad ordblindhed var, og det var så ubehageligt for mig at skulle læse op, mens andre hørte på. Jeg øvede og gjorde mig umage og alligevel sad jeg med en kæmpe isknude i min mave, fordi jeg vidste, jeg ikke var god til det. Det var rædselsfuldt, kun overgået af at skulle op til tavlen og skrive foran alle. Den slags har så stor betydning for, om man nogensinde finder glæden ved det”, siger hun.

Så var det nemmere at flygte ind i fantasiens trygge rum.

”Min læseglæde blev vakt i fantasirummet. Her var jeg en af De 5 og var med i et fællesskab, og det var godt, for så slap jeg for at være med i et rigtigt fællesskab.”

Hun kunne også finde på at gemme sig i grøften og spionere på søndagsbilister, samtidig med hun digtede historier om, hvor de kom fra og hvad de skulle ind og begrave

men min dansklærer kunne ikke lide dem, fordi jeg ikke kunne finde ud af endelser eller kommaer. I min kontaktbog skrev hun engang, at jeg skulle tage mig sammen i forhold til grammatik, og så tog min far ned på skolen og sagde til hende: ”Du skal aldrig fratage min datter lysten til at fortælle historier”. Det har haft stor betydning for mig”, fortæller Sara, der stadig i dag har endelser, der sejler.

Her bryder Michael Katz Krefeld ind.

”Jeg ville gerne have haft din far”, siger han. ”Det er sjovt at høre, at du kunne have den relation til dine forældre. Hos os var det mere kæft, trit og retning, de så succesen i at være god i skolen. Tænk, hvis man kunne være gået på en kreativ skole. Jeg gik på Præstemoseskolen i Hvidovre med 800 elever, der var ingen kreativitet. Kun den jeg selv skabte”.

De to, der senere i livet skulle ende med at blive nogle af Danmarks største krimiforfattere, har også det til fælles, at de efter 9. klasse droppede ud af uddannelsessystemet. ”Mentalt tjekkede jeg ud efter 7.”, bemærker Michael Krefeld, der fik arbejde på et trykkeri. ”Det var det mest kreative, jeg kunne finde på. Jeg elsker stadig duften af tryksværte”.

Sara kom i lære som tjener som 17årig og tog på et tidspunkt også ”det meste af en grafisk uddannelse”. At tage sin ild seriøst Resten er historie. For talent – og fantasi – kan ikke holdes nede.

FORFATTERBIO

Michael Katz Krefeld (debuterede i 2007 med Før stormen og har siden udgivet 17 krimier. Som den eneste har han modtaget Krimimessens Publikumspris hele tre gange. Michael har skrevet manuskripter til flere danske tv-serier, og siden 2013 har han skrevet på bestsellerne om privatdetektiven Ravn, der er solgt til udgivelse i 20 lande.

Sara Blædel er journalist og forfatter. Hun er fem gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter, og i 2014 modtog hun De Gyldne Laurbær for Kvinden de meldte savnet

Sara Blædels bøger er solgt i mere end 5 millioner eksemplarer og er under udgivelse i 55 lande. Hun har senest udgivet Ilka –Jagten på Anita og De Berygtede – Mysteriet om den blå dame.

i skoven.

Digterglæden blev ikke altid taget godt imod i skolen. ”Jeg kunne godt lide at skrive stile,

Sara Blædel har både skrevet for ugeblade, arbejdet på tv og startede som 28-årig sit eget forlag. I 2004 sprang hun ud som krimiforfatter med sin første roman Grønt støv i serien om efterforskeren Louise Rick. Undervejs har hun også skrevet fem bøger om bedemandsdatterenen, Ilka.

”I begyndelsen var det en leg for mig selv. Det var lysten og min egen nysgerrighed, der drev det. Jeg havde været med til at lave tv-optagelser på SAS-hotellet, og jeg kunne mærke præcis hvad der skulle ske. De første fire måneder gik jeg bare og fortalte mig selv historier, lige som jeg altid havde gjort. Og så skrev jeg til Ove Dahl (tidligere drabschef) og spurgte, om jeg måtte stille nogle spørgsmål”. Michael Katz Krefeld brugte i mange år sin kreativitet i tvbranchen som instruktør og manuskriptforfatter. I 2007 debuterede han som krimiforfatter med Før Stormen, siden har han udgivet 16 bøger, og med krimiserien om den tidligere betjent Thomas Ravnsholt er Katz Krefeld blevet et household-navn.

”Det har været vigtigt at tage min egen ild seriøst. Jeg har set mange, der havde en drøm om at skrive, male, være kreative, men som blev indhentet af livet, og så opgav de det og valgte nogle sikre veje for at få en indkomst. Der har jeg været god

til at sortere tingene fra og mærke efter, hvad der var inden i mig. Der var en ild, en identitet, jeg har mærket helt fra barnsben på trods af alt muligt ydre”, siger Michael.

”Fantasien har været både et sværd og et skjold. På den ene side er det verdens bedste følelse, når man er inspireret og synes ”fuck, den er fed, den her scene”, og på den anden side har den også været et rum, jeg kunne navigere i og få lov til at være mig selv. Det kommer med en pris at trække sig fra en ydre verden, og når jeg ser mig selv i øjnene, kan jeg se, at de valg, jeg har taget, har været ekstremt selvcentrerede”.

Sara supplerer:

”At være sig selv og være centreret er ikke nødvendigvis noget dårligt. Mine forældre har altid sagt, at

hvis du virkelig gerne vil, skal det nok lykkes. Jeg har altid gjort mig umage og vidst, at hvis jeg virkelig gerne vil noget, må jeg sætte alt andet til side og så prøve at blive god til det, for ellers kan mit selvværd ikke følge med”.

Det har kostet, siger hun. For eksempel et familieliv. Hendes ægteskab gik i stykker.

”Da jeg pludselig fik meget succes i udlandet, var vi ikke dygtige nok til at kombinere, at han havde hjemmebanen med hus og børn og jeg for rundt og promoverede mig selv. Når jeg kom hjem, var jeg pissetræt og skulle så i øvrigt i gang med en ny bog”.

Nu lever hun alene. I perioder isoleret.

”De perioder værner jeg meget om, der gør jeg ikke andet. Jeg har

valgt det her liv, og jeg elsker det. Elsker at have den mulighed for at gå ind i en historie og blive der i mange måneder. Jeg holder lille Sara i hånden. Jeg er tilbage, hvor det hele startede, hvor jeg kan få lov at fortælle historier, og der er ikke nogen, der skal blande sig i, at jeg ikke kan sætte kommaer”.

Tilbage til rødderne

Og så er vi tilbage ved det indre barn, som både Blædel og Katz Krefeld bærer med sig.

For nu vil de hver især gerne give fantasien videre til nutidens børn.

Sara har allerede udgivet de to første bind i serien om De Berygtede, fire børn, der opklarer mysterier. Hun er inspireret af De 5, som gav hende selv så mange gode stunder i barndommen.

Når historien hiver mig herned, så skal jeg stole på det, holde min kæft og lytte til, hvad er det der sker hernede”

Michael Katz Krefeld

”Jeg elskede De 5, fordi der var en motor, så man blev nødt til at blive ved med at læse for at finde ud af hvad der skete”.

Michael er lige på trapperne med første bind i en ny børnebogsserie, der har udspring i Ravns hund, Møffe.

”Jeg kan mærke, at det betyder meget at komme tilbage til min egen barndom og det, der rørte sig hos mig. Det sjove var, at jeg først troede, at serien skulle henvende

sig til nogle, der var ældre, måske med lidt ironi, men da jeg gik i gang med at skrive røg jeg lige tilbage til 6 til 9 år, og det viste sig at være et helt andet univers, jeg havde brug for at være i.

Når historien hiver mig herned, så skal jeg stole på det, holde min kæft og lytte til, hvad er det der sker hernede”.

”Jeg føler et ansvar for at holde lille Michael i hånden. Jeg føler, der var en lille dreng, der virkelig kæmpede. Nogle gange, når jeg synes, noget har været hårdt, kan jeg se nogle yngre versioner af mig selv, der havde et ekstremt mod til at sige fra på sin egen måde for at beskytte den ild, der gør at jeg kan få lov til at lave det, jeg gør nu. Det startede et sted, så det er jeg meget bevidst om, den lille dreng, der er

Foto: Peter Nørby

inden i mig.”

For dem begge handler det om at give børnene lyst til at læse. Som Sara siger:

”Det er vigtigt for mig at sige, at hvis der løber en lille pige rundt, der hellere vil spille fodbold, så skal hun have lov til det. Man skal have lyst til at læse, og hvis jeg med mine bøger kunne bidrage til det, ville det være magisk”.

”At lytte til bøger er lige så godt som at læse”

Sara Blædel elsker både at læse og lytte bøger, og for hende er det at få sine bøger læst op et kært barndomsminde:

”Jeg var så heldig, at min mor var skuespiller, og hun var meget god til at læse op. Hun var min lydbog, og at sidde der i kurvestolen og få læst op var det bedste i verden. De fleste læsere siger, hvis man spørger dem (hvilket Saxo har gjort), at de foretrækker papirbogen frem for de digitale bogformater. Men i hverdagen fungerer lydbøger bedre for mange, og i dag er 60 procent af læserne bogstreamere.

”Lydbøger er meget mere inkluderende; tag for eksempel en langturschauffør, der høvler ned gennem Europa…For mig gælder det bare om at være med læserne. Lydbøger og også genialt for dem, der har svært ved at læse eller har svært ved at holde koncentrationen. Vi har jo fået mange flere med ind, som har glæde af historierne”, siger hun.

JENS HENRIK JENSEN

7. BIND I OXEN-SERIEN

Axel Mossman, konstitueret chef for PET, kalder sine trofaste støtter, agent Margrethe Franck og den tidligere jægersoldat Niels Oxen, til møde hjemme i sin kælder. Her spiller han en flere år gammel båndoptagelse, som beviser, at magtnetværket Danehof, som de sammen knækkede, alligevel ikke er helt tilintetgjort. Tiden er inde til at tage det endelige opgør med Danehof. En kædereaktion af fatale begivenheder sættes i

”Min fantasi kørte afsted med mig”

En renovering af Julie Hastrups ejendom frarøvede hende nattesøvnen, men gav hende ideen til en roman. Her fortæller hun om sin nye Rebekka Holm-krimi Monster, der handler om venskab, familiebånd, sandhed og løgn. Og lidt om stilladser.

Af Sara Sievers

sara.sievers@jppol.dk

Ihalvandet år var Julie Hastrups ejendom pakket ind i stillads og plastik, der larmede så voldsomt, når vinden tog fat, at hun ofte lå søvnløs om natten.

”Det var ind mod vores gård, og det gav sådan en skakt-agtig fornemmelse, alle lyde blev forstærket. Det var enormt creepy,” fortæller Julie Hastrup, der bor på 1. sal og følte sig som et nemt bytte.

”Når håndværkerne går hjem efter dagens arbejde, plejer de at lægge sådan nogle plader på, så det er en my mere besværligt at komme op på stilladset, men det glemte de ofte. Og der lå jeg.”

En søvnplaget krimiforfatter med en livlig fantasi.

”Når blæsten tog fat, lød det ofte som om, der var nogle derude, som om nogen gik på de der plader. I 99 procent af tilfældene var der jo ikke nogen.”

Ørepropper ville hun ikke høre tale om.

”Det vigtigste er at kunne blive alarmeret, siger krimiforfatteren

“… men jo, min fantasi kørte afsted med mig,” indrømmer hun.

Bortset fra, at en nat vågnede hun ved en lyd og så en lyskegle bevæge

Mord på tværs af grænser

Efter mere end 60 bøger kombinerer

Dennis Jürgensen stram plotstyring med større plads til improvisation i sin populære krimiserie om Teit & Lehmann.

Af Camilla Wahlgreen

Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Med et forfatterskab, der strækker sig over flere årtier er Dennis Jürgensen fortsat i bevægelse. Siden 2010 har han koncentreret sig om krimigenren, senest i serien om kriminalassistent Lykke Teit og Hauptkommissar Rudi Lehmann, et dansk-tysk makkerpar, der opklarer sager på tværs af landegrænser.

Udgangspunktet var en nysgerrighed på internationalt politisamarbejde.

”Interpol er kendt for samarbejde på mange planer, men det er sjældent, at politifolk arbejder fysisk sammen på tværs af lande. Det syntes jeg var interessant at undersøge i fiktiv form,” fortæller han.

Dennis Jürgensen har altid arbejdet metodisk. Plot, synopsis, skrivning og redigering. Men i de senere år har han justeret grebet. ”For udførlige synopser kan blive en klods om benet. Improvisationen er ofte dér, hvor det gode stof gemmer sig,” siger han.

For Dennis Jürgensen er krimien mere end en gåde. ”Den gode krimi skal underholde, men også fortælle om mennesker og om den mørke side, vi alle bærer rundt på.” Krimigenrens tiltrækning ligger ifølge Jürgensen også i dens mulighed for at udfolde menneskets mørke sider. Fascinationen af mordmysterier minder på mange måder om den, der findes i gyserog horrorhistorier. Vi tiltrækkes af det ukendte og af mennesker, der lever på kanten. I krimien kan læseren undersøge motiver som magt, jalousi, hævn og grådighed på sikker afstand - og samtidig følge opklaringen af den forbrydelse, der satte det hele i gang. Og så gælder én grundregel stadig: ”Det skal være sjovt og spændende at skrive, ellers kan man lige så godt lave noget andet.”

Foto: Les Kaner

FORFATTERBIO

Dennis Jürgensen debuterede i 1981 med ungdomsromanen Kærlighed ved første hik og har siden udgivet mere end 60 bøger, primært til børn og unge. I 2014 tog han springet til voksenforfatter med sine romaner om efterforskningsleder Roland Triel, og i 2021 udkom Mand uden ansigt, der er første bind i serien om Teit & Lehmann. Aktuel med Den dobbelte kommissær.

sig ude på stilladset. “Jeg fik et chok, min store skræk for at nogen ville stå udenfor, skete. Min krop gik straks i alarmberedskab. Jeg har altid troet, jeg ville være sådan en, der sprang op og råbte hvis jeg var i fare, men jeg stivnede fuldstændig. Heldigvis fik jeg efter måske 20 sekunder taget min telefon og lyste op med den, og så forsvandt personen. Det var simpelthen så skræmmende. ”

Men da forskrækkelsen havde lagt sig, tænkte hun: ”Jeg må kunne bruge det til noget. Jeg må skrive noget om stilladser.”

Sådan blev det. Julie Hastrup er netop udkommet med Monster ellevte bind i sin populære Rebekka Holm-serie. Forsiden er et hus pakket ind i et stillads og en del af fortællingen handler om en voldtægtsforbryder, der for 16 år siden hærgede København. Alle hans ofre bor i bygninger med stillads, og derfor døber medierne ham ’Stilladsmanden’. 16 år senere bliver Rebekka Holm rodet ind i den uopklarede sag på vej hjem fra Isle of Skye, hvor det seneste bind Fremmed foregik. Samme sommer forsvandt en kvinde, Jeanett Bartholin, som viser sig at være

Min krop gik straks i alarmberedskab. Jeg har altid troet, jeg ville være sådan en, der sprang op og råbte, men jeg stivnede fuldstændig.”

ekskæreste til Rebekkas nyfundne halvbror, Ulrik, og mor til Ulriks datter, Sara. ”Jeg har længe vidst, jeg skulle skrive den her historie, der er Ulriks historie. Rebekka har ikke så meget familie tilbage. Hun har sin mor, som bor i Ringkøbing, men ud over det er hun en introvert dame uden familie og partner, så det her nye bånd til Ulrik og Sara betyder rigtig meget for hende. Hun har

Hvad inspirerede Det første offer?

længtes efter familieforholdet – at høre til hos nogen, og nu er der så kommet den her sten på vejen.” Som drabsefterforsker kan Rebekka Holm ikke lade sagen være, men det følelsesmæssige aspekt gør det svært.

”Hun er i et kæmpe dilemma, for hvad nu hvis hun opdager noget om Ulrik, hun ikke har lyst til at opdage? Samtidig er hun en hund efter at opklare den slags sager. Hvad skete der egentlig med Jeanett? Broren var en af de sidste, der så hende og fulgte efter hende. Jo mere, Rebekka graver ned i sagen, jo flere ting afdækker hun også om sin bror.”

Julie Hastrup tror, at mange kan genkende den sårbare fornemmelse af, at ens familie skrumper. Man bliver måske skilt, bedsteforældre eller endda søskende går bort. ”Selvom min egen familiehistorie er en helt anden, så er min nære familie også meget lille, og det har jeg spekuleret meget over de seneste år,” fortæller hun.

”Det føles utrygt, så selvom vores situationer er helt forskellige, forstår jeg fuldstændig følelsen af, at det hele er lidt småt og skrøbeligt, fordi det bliver det.”

Julie Hastrup er uddannet journalist.

Dicte er tilbage – og uret tikker

I Det første offer vender Elsebeth Egholm efter ti års pause tilbage til journalist Dicte Svendsen og stiller skarpt på ansvar, journalistik og en verden, hvor sandhed og løgn flyder sammen.

Af Camilla Wahlgreen Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Hvordan føles det at skrive Dicte igen efter ti år?

Det føles godt og naturligt at skrive Dicte. Hun er jo en del af mig selv, og jeg kender hende ud og ind. Det er som at hilse på en god gammel ven. Jeg har især savnet hendes handlekraft og hendes mod til at være sig selv.

Hvordan har Dicte udviklet sig? Dicte er blevet mere moden og mere reflekterende, men måske også mere usikker: Er jeg stadig relevant? Kan jeg bidrage med noget? Hun ved, hvad hun har at miste - børn og børnebørn - men er alligevel parat til at ofre sig, fordi hun ved, at det er de unge, der er vigtige.

Her er det Israel/Palæstina-konflikten og demonstrationerne med ’From the river to the Sea’, chikane mod jøder i Danmark og de unges syn på verden. Også udviklingen af kunstig intelligens har været en inspiration. Sandheder og usandheder kan være svære størrelser i den verden, vi har nu. Hvad og hvem skal vi tro på?

Hvorfor er det vigtigt for dig, at Dicte spejler samtiden?

For mig er det vigtigt, at jeg har noget at sige med Dicte. Hun skal ikke bare opklare ligegyldige krimigåder. Jeg lader virkeligheden inspirere, og så giver jeg den et nøk op, helt overlagt, så læserne bliver puffet ud til kanten af stolen.

Hvad er Dictes afgørende prøve i bogen?

Hvis ikke hun er parat til at risikere livet for at redde en lille pige, så er det liv jo ikke meget værd. Det er der, hun skal hen. Det er den kraftanstrengelse, som holder hende relevant.

Ser du en fremtid for Dicte?

Jeg tror ikke, jeg er færdig med hende. Hvis den rigtige historie dukker op, skal hun nok komme på banen. Jeg bliver nok aldrig færdig med hende.

FORFATTERBIO

Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England. Desuden er Dicte-serien filmatiseret som tv-serie og sendt på tv2. Efter fire år på Det jyske Musikkonservatorium tog Elsebeth Egholm uddannelsen som journalist og blev herefter ansat på Berlingske. Første bind om Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001, og Det første offer er bind 10 i serien.

POLITIKENS FORLAG PRÆSENTERER

TRUE CRIME

I næsten et årti blev Gisèle Pelicot bedøvet og udsat for brutale seksuelle overgreb af fremmede mænd i sit eget hjem – alt sammen orkestreret af hendes egen mand uden at hun opdagede det.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER OM SKYLD, STRAF OG SVIGT

Få et sjældent og unikt indblik kriminelle kvinders sind. Hvem er de kvinder, der bryder loven? Hvad kendetegner dem? Er deres motiver og bevæggrunde anderledes end mændenes? Og hvordan er deres kriminelle sind skruet sammen?

FIRE ÅRTIER I DEN KRIMINELLE UNDERVERDEN

En rå og ærlig fortælling fra Aalborgs underverden. Bogen giver et unikt indblik de kriminelles magtkampe om festgaden Jomfru Ane Gade og er historien om en mand, som undervejs skaber livsvigtige venskaber og livsfarlige fjender.

PIGEN, DER OVERLEVEDE

Den 15. april 2023 forsvinder en 13-årig pige ved højlys dag. Henover en weekend kæmper hendes forældre og politiet for at finde hende i live i en desperat kamp mod tiden. En hel nation holder vejret, og pigens skæbne bliver på mange måder Danmarks fælles mareridt.

HER ER BOGEN TIL DIG, DER TROR, DU ER FOR KLOG TIL AT BLIVE SVINDLET.

Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen blev svindlet for tusinder af kroner – og skammede sig. Nu gør hun op med skyldfølelsen og giver med hjælp fra andre svindelofre, eksperter og fagfolk en række råd til, hvordan man undgår at blive snydt.

ALTINGET

”NÆRMEST SKRIGER PÅ AT BLIVE EN NETFLIX-SERIE.”

– WEEKENDAVISEN

Træd ind i en skjult verden, hvor personlige data er blevet en handelsvare i en ny, lyssky milliardindustri, og hvor grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er blevet udvasket.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER OM AT FORFØLGE ANDRE

Seks stalkere giver et sjældent indblik i, hvad der har drevet dem til at chikanere et andet menneske. De indvier os i tankerne og motiverne bag en adfærd, der har ødelagt deres eget og andres liv.

POLITICHEFENS MØDE MED FODBOLDENS KAMPPLADS

Få et unikt indblik politiets arbejde med de mest hardcore fodboldfans, når tidligere politichef Mogens Lauridsen, der har bekæmpet fodboldvold i årevis, skildrer politiets arbejde i et lukket miljø præget af stålsatte fællesskaber, indgroede ritualer og bånd til rygmærkernes underverden.

FRA LOKAL GADEBANDE TIL COMANCHES MC

Historien om brødrene Wasim, Nadim og Kaleem Khan, som styrede banden Værebros Hårde Kerne, der siden blev til den multikulturelle rockerklub Satudarah, med hård hånd og på tre årtier ændrede det danske bandelandskab for altid.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER FRA FANGER PÅ LIVSTID

Kom tæt på livstidsdømte, når de fortæller om konsekvenserne af at have slået et andet menneske ihjel? og hvordan er det at afsone en straf, der ikke har nogen slutdato? To livstidsdømte sætter ord på deres tanker om skyld og skam og muligheden for en fremtid.

FORTÆLLINGER OM MENNESKER, DER LEVER DOBBELTLIV

I 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, 3F’s formand Per Christensen, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil nu vidst, at de i knap to år havde delt den samme mand.

GENNEMBRUD I UOPKLAREDE DRABSSAGER

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og hans kollegaer opklarer de gådefulde drabssager, der er blevet ”kolde”, men stadig brænder i de efterladte. Nøglen er DNA, der kan afsløre gerningsmanden ved hjælp af fx en smule spyt, blod eller hudceller. Afgørende spor, som ofte ikke kan ses med det blotte øje.

”Må

jeg ikke i al beskedenhed foreslå en feministisk make-over af krimi-genren?”

Krimien kan gøre os klogere på menneskets natur, når ondskaben er allermest uforståelig. Men det kræver mod og fornyet nysgerrighed på diversitet for at sikre krimigenrens relevans blandt yngre læsere, mener forfatter Christina Lund.

Af Christopher Strandberg

Christopher.B.Strandberg@jppol.dk

Lisbeth Salander blæste med sin rå, kantede facon læsere i hele verden bagover, da første bind i Millenium-serien, Mænd der hader kvinder, udkom i 2004.

Som hovedkarakter var Lisbeth Salanders sin egen; Punket, autistisk, utilpasset, queer og 100 procent forud for sin tid.

Baggrunden for succestrilogien var ikke Mikael Blomkvist eller de helt enestående plots eller det sprudlende sprog. Succesen kan ene og alene tilskrives karakteren Lisbeth Salander, mener Christina Lund.

”Det er krimier, der ret unikt for sin tid leverer på diversitet, seksualitet og feminisme. Millenium-trilogien med Salander som hovedkarakter var nyskabende. Måske er det derfor, de ikke føles bedagede når man læser dem 20 år efter de blev udgivet.”

Christina Lund, journalist og forfatter til den prisvindende spændingsdebut Sort monsun fra 2023, er aktuel med andet bind Sidste paradis

Asiatisk mystik

I bøgerne om Cathrine Birklund er der ikke et makkerpar, der består af en mand og en kvinde, det er derimod to kvinder og den ene er endda fra Thailand, og hun er queer. Hovedpersonen, den ptsdramte, fordrukne journalist Cathrine Birklund, blev ved udgivelsen i 2023 af anmeldere kaldt et originalt og interessant nyt bekendtskab.

Christina Lunds forfatterskab er i krydsfeltet mellem krimi- og thrillergenren og Sort monsun er i Ber-

lingske blevet kaldt ”stærkt underholdende og begavet med masser af imponerende velresearchet pondus og en inciterende duft af asiatisk mystik.”

I Sidste paradis tvinger et dødsfald Birklund tilbage til barndommens land, som hun ellers forlod med ønske om aldrig at vende tilbage. ”Min ambition har været at eksperimentere med at skrive spændingsromaner med kvindelige karakterer, som skulle have lov at gøre nogle af de samme ting som mandlige karakterer gør med alt, hvad det kan indebære.”

Arven fra Stieg Larsson I krimi og spændingslitteratur er

det meget ofte mandlige hovedkarakterer, der fremstår som fandens karle – nedlægger tilfældige damer, drikker på værtshus, slår fra sig og opklarer det, der nu skal opklares, fortæller Christina Lund.

Det er krimier, der ret unikt for sin tid leverer på diversitet, seksualitet og feminisme.

Christina Lund

”Må jeg ikke i al beskedenhed foreslå en feministisk make-over af krimi-genren i Danmark?” spørger

Christina Lund retorisk og fortsætter:

Svenske Stieg Larsson banede vejen for det med Lisbeth Salander og Christina Lund er ikke i tvivl om, hvordan arven fra ham skal tolkes.

”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at han var glødende feminist”, fortæller Christina Lund.

Er krimien for hvid og heteronormativ?

Den maskuline deroute er ikke tabubelagt, den er endda forherliget i både kulturen og litteraturen. Kvindebilledet i litteraturen har ændret sig og ændrer sig hastigt i takt med, at der sker forskydninger i resten af samfundet, fortæller Christina

Lund og uddyber: ”Derfor bliver jeg også så enormt glad, når der indimellem er krimier, der ikke følger den skabelon.”

”Man kan mene, hvad man vil om woke-kulturen og Gen Z’erne, men den bevægelse har sat gang i diversitetsdebatten flere steder bl.a. i litteraturen. Men det er som om krimien ikke rigtig har fulgt med, mener Christina Lund. “Den hvide, midaldrende mand fylder fortsat meget i kriminallitteraturen. Men behøver de altid være (anti)heltene)? Måske er det derfor, at krimien har mistet noget af sin coolness blandt yngre læsere, som nu ligger i fantasy og romance, der i den grad leverer på diversitet.”

Der findes næppe nogen genre, der er bedre til at beskrive det samfund, vi lever i end kriminalromanen. Det kræver mod og fornyet nysgerrighed på krimigenren, at den forbliver relevant for den nye generation af læsere, siger hun.

”Kriminallitteraturen har historisk set ændret sig i brydningstider og vi lever igen i sådan en tid. Vi har, måske mere end nogensinde, brug for de gode, kloge krimier, der kan give et bud på, hvordan vi løser gåderne og gerne med en bred diversitet blandt dem der skal opklare sagerne for os.”

”Man kan mene, hvad man vil om woke-kulturen og Gen Z’erne, men den bevægelse har sat gang i diversitetsdebatten

Lund

For Christina Lund er det er vigtig at skrive bøger, der har mere på hjerte end blot en opklaring af en konkret forbrydelse. “Jeg skal se en forandring undervejs - ikke kun i plottet, men også med mine karakterer. Det er jo det al historiefortælling handler om – forandring – og en forandring hos et menneske er jo for det meste temmelig livsomvæltende og eksistentielt - medmindre vi taler om en ny bil.”

FORFATTERBIO

Christina Lund er journalist og forfatter. Hun har i en årrække boet og arbejdet som freelancekorrespondent i Sydøstasien og har desuden arbejdet som forlagsredaktør. Hun modtog Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for Sort monsun i 2024

Af Camilla Wahlgreen

Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Nordic noir handler ikke kun om forbrydelser, men om de samfund og mennesker, forbrydelserne vokser ud af. Det er et blik, den svenske krimiforfatter Pascal Engman har gjort til sit særkende. I Klanen, første bind i en ny trilogi, skildrer han et Sverige præget af bandekriminalitet, sociale skel og ulige livsvilkår. ”Jeg er ret uinteresseret i vold, mord og blod. Jeg vil læse om mennesker, deres kamp i hverdagen, hvordan de prøves af livet,” siger Engman. Den tilgang deles af flere markante skandinaviske krimiforfattere. Hos Niklas Turner Olovzon foldes mørket ud i Glashus, tredje og

afsluttende bind i Tassby-suiten, hvor isolationen i de svenske skove bliver grobund for familiehemmeligheder, svigt og gamle forbrydelser, der nægter at forblive begravet. I Høstbørn, andet selvstændige bind i Hans Rosenfeldts serie om politiefterforskeren Hannah Wester, forvandles den tilsyneladende rolige grænseby Haparanda til et uroligt knudepunkt, hvor personlige tab, internationale forbindelser og organiseret kriminalitet væves tæt sammen.

Også i Emelie Schepp Alter ego, ottende bind om anklager Jana Berzelius, skærpes fokus på loyalitet, identitet og de moralske gråzoner, der opstår, når fortiden banker påog når beskyttelse kan kræve fatale valg.

Fælles for krimierne er blikket for de mørke hemmeligheder, der gemmer sig i relationer, strukturer og

er mest vedkommende.

KRIMI AF

JULIE HASTRUP NY

Monster er 11. selvstændige bind om drabsefterforsker Rebekka Holm. En intens krimi om venskab og familiebånd, sandhed og løgn. Hvor godt kender vi egentlig de mennesker, som står os nærmest?

aekk o L m eR iDeN

Faber, Pedersen – og Parkinson

Kim Faber og Janni Pedersen er aktuelle med sjette bind i serien om Juncker, og de er allerede i gang med at planlægge den næste. Men det succesfulde forfatterpar har fået en ny følgesvend: Sygdommen Parkinson.

Af Rikke Støttrup rist@jppol.dk

Mennesker tæt på havde længe haft en fornemmelse.

Noget var anderledes. For familien blev det for alvor tydeligt, da de i 2024 var på ferie i Afrika. Kim Faber kender kontinentet godt og har ikke bare visa-stemplerne til at bevise det; igennem hans roste features i Politiken fulgte læserne i næsten halvandet årti med i hiv-smittede Esther Tibasiimas liv i Uganda.

Nu havde han og Janni Pedersen, hustru og forfatter-makker, inviteret deres voksne børn og svigerbørn med til Uganda. Men den sædvanlige rejseleder gik pludselig bagerst. Alfahannen trak sig. Det var på tide, at ungdommen tog over, lød hans halvhjertede forklaring.

”Der var det tydeligt … ikke så meget for mig selv, måske. Jo, jeg kunne godt mærke, at jeg var blevet lidt langsommere i bevægelserne, og min stemme var blevet mere hæs, og i det hele taget trak jeg mig lidt tilbage.

Janni husker tydeligt stemningen på rejsen.

”Det var en vekselvirkning mellem ”er han ved at tabe den, hvor er den store logistiske chef?” og så dig selv, der sagde ”jeg trak mig, fordi nu er det måske også ved at være tid til, at børnene tager noget ansvar”. Du havde været førerhunden, og det var du bestemt ikke mere”.

Forud var gået en periode, hvor Kims hænder var begyndt at ryste mere og mere, en tilstand han først tilskrev sine sitrende gener.

”Både min far og farfar rystede på hænderne, Jeg har rystet på hænderne det meste af mit liv, men så begyndte det at blive værre. Jeg gik til lægen og blev undersøgt - også for Parkinson, men man vurderede, at det var det, der hedder essentiel tremor eller rystesyge, hvilket er en ret almindelig og uskadelig, men også irriterende lidelse. Den er ret svær at gøre noget ved, og man behandler primært med betablokkere”, fortæller Kim, der var lettet, men stadig generet. Når han satte sig ved tastaturet for at skrive, måtte han nogle gange sidde og vente et kvarter, trække vejret dybt og få hænderne nok i ro til at kunne skrive.

Han var i gang med parrets femte bind, Løgner, i krimiserien om Juncker. Debut-romanen Vinterland udkom i 2019 og landede med et gedigent brag. Bogen vandt Det Danske Kriminalakademis Debutantpris, og serien er solgt til udgivelse i 10 lande. Kim er den primære skribent i makkerskabet, mens Janni støder til, når hun har fri fra sit job som vært og kriminalreporter på TV2.

Så i første omgang bekymrede de sig først og fremmest om at komme af med denne forsinkende gene.

”Der var en nyere behandlingsmetode, som hedder MR-guidet fokuseret ultralyd, hvor man går ind i et bestemt center i hjernen og slår nogle nervebaner ihjel ved med

ultralyd at varme dem op til over 60 grader. Det laver de på Skejby, hvor køen er lang, eller man kan selv betale for at få det lavet på et privathospital. Og det gjorde jeg så. Man kan kun få behandlet én side ad gangen, og jeg valgte venstre hjernehalvdel og dermed min højre hånd”, fortæller Kim.

Jeg ved, hvad jeg har at kæmpe imod, og jeg ved også hvad jeg skal gøre, og det er meget op til mig selv at holde mig i gang.”

Kim Faber

Operationen lykkes I sommeren 2023 lagde han sig ind i MR-scanneren og kunne med kronraget hoved og en særlig hjelm følge med i, hvordan behandlingen minut for minut begyndte at virke.

”Det var vildt at se, hvor meget det hjalp. Man ligger der i scanneren i to en halv time og skal tegne cirkler undervejs, og man kan med det blotte øje se, hvordan højre hånd bliver mere rolig”, fortæller Kim, der havde datteren Nana med som sekundant. Janni var i Aalborg, hvor hun som vært på et kriminalmagasin på TV2 skulle dække første dag i Mia Skadhauge-sagen.

”Jeg kan huske, at jeg bare sad og tænkte på, at jeg skulle ud i paus-

en og ringe til jer, og så sad I på en rasteplads og facetimede, og vi sad bare alle sammen og tudede. Det var meget kontrastfyldt at sidde i en dramatisk retssag og så have hovedet ovre hos jer”.

Men ultralyds-succesen var en stakket frist.

For efter Afrika-rejsen stod det klart, at der var noget andet galt med Kim. Han havde også tabt sig meget.

Janni:

”Vores svigerdatter er meget handlingsorienteret, og hun var sådan ”det er Parkinson, han skal til læge”. Jeg gik jo i det hver dag og havde kendt til rystelserne i lang tid, så jeg havde ikke lagt mærke til det på samme måde”.

Kim: ”Jeg havde også i forbindelse med rystesygen været ved neurologer, som havde sagt, det ikke var Parkinson”.

Janni:

Så er der en dag i sommeren 2024, hvor vi er ude og høre musik, det var på Tønder Festival, og jeg kigger op på dig og tænker ”er du ked af det? er du bange?”. Jeg trak dig til side og sagde ”hvad er der galt?”, ”ikke noget”, sagde du. Det var der, jeg første gang så det der Parkinson-mimik-ansigt, som du får i hviletilstand nu.

Diagnosen

Nu måtte den tidligere anfører for det danske volleyball-landshold indse, at der var noget galt, og det

blev bekræftet gennem en CT-skanning: Han havde fået Parkinson. En sygdom, der på medicin.dk beskrives således: En neurologisk sygdom, som er karakteriseret ved motoriske symptomer med langsomme bevægelser, muskelstivhed og hvilerysten, senere også gang- og balanceproblemer. Årsagen er tab af nerveceller, som ligger i hjernestammen og som producerer signalstoffet dopamin.

”Mine værste symptomer er rysten på venstre hånd og en stivhed i kroppen, når jeg har siddet eller ligget et stykke tid. Når jeg rejser mig, har jeg det som første gang, jeg på ungdomslandsholdet blev tævet igennem på en træningslejr. Vi kunne ikke gå forlæns ned af trappen, fordi vi var så ømme”, fortæller Kim, der denne tirsdag formiddag ellers nemt kan forveksles med en rask 70årig mand. Der går et stykke tid, inden man bemærker den karakteristiske nølen i sprog og bevægelser. Med elitesportsmandens determination har han sat sig for at tage kampen op.

”Jeg ved, hvad jeg har at kæmpe imod, og jeg ved også hvad jeg skal gøre, og det er meget op til mig selv at holde mig i gang. Jeg går på et træningshold for Parkinson-patienter, går til Parkinson-boksning, har håndvægte og laver armstrækninger derhjemme og spiller padel om fredagen med min søn. Og så bor vi jo på 4. sal og har hund, så jeg rører mig temmelig meget”, fortæller han.

den jeg er. Og ende som en zombie, der sidder ovre i krogen og ryster.”

Janni:

”Så der var enormt meget symbolik i de tre kapitler. De viste mig, at Kim stadig var sig selv”.

Sure gamle mænd

Det sjette bind i serien, Styx, landede hos boghandlerne den 19. marts. Forsinket af livet, der servede en skruebold til Kim, men helt i stil med de forrige bestsellere; en kompleks handling syet ind i vores samtid. Inden for et døgn bliver to bandemedlemmer dræbt i København, begge skudt i øjet og den første tese er, at bandekrigen er blusset op igen. Men så dræbes en tredje mand, en idealistisk sygeplejerske, på samme måde…

Kim:

”Vi har en ambition hver gang om at skrive sådan en Agatha Christie-agtig krimi med ét spor, ét plot, og så går det altid helt bananas, og nu er vi oppe på syv mord i én bog”, fortæller Kim.

Parret er allerede i gang med at se frem mod bind 7 og 8, for Parkinson-medicinen virker, og det seneste halve år har Kim kunnet arbejde, som han plejer. I de kommende bøger kommer de til at udforske fænomenet ”gamle sure mænd”.

”Nogle gange undrer jeg mig over, at jeg psykisk ikke har reageret voldsommere på det. Jeg kan selvfølgelig blive ked af det og tænke, hvor længe kan jeg blive ved med det, jeg laver, men grundlæggende har jeg en stor tro på, at jeg nok skal klare den. Jeg tror næsten, det er hårdere at være pårørende.”

Du havde skrevet to eller tre kapitler og sendte dem til mig. Da jeg havde læst dem, stortudede jeg. Fordi jeg kunne se, at du stadig kunne skrive.

Janni Pedersen

Janni:

”Da du havde fået diagnosen, blev jeg rigtigt ked af det. Men så var der den dag, hvor jeg var ude i kolonihavens. Du havde skrevet to eller tre kapitler og sendte dem til mig. Da jeg havde læst dem, stortudede jeg. Fordi jeg kunne se, at du stadig kunne skrive. Jeg havde jo nået at tænke ”hvad nu hvis du ikke kunne skrive mere?”. Jeg vil ikke skrive sammen med en anden. Så ville Juncker-serien dø, for det er dig, der er den”.

Kim:

“Det er jo også det, jeg selv er mest bange for: at forsvinde som

”Mænd er interessante som karakterer, for det er nærmest stereotypt, hvilke ting vi slås med. Det handler meget om forholdet til vores fædre, og jeg tror, at mange af os, der bliver gamle lige nu, har levet med fædre, der var pressede af udviklingen, af kvindernes frigørelse. Den har de haft svært ved at håndtere, og den vanskelighed har de i vid udstrækning givet videre til deres sønner, som så slås med efterveerne”, siger Kim. Juncker skal i de kommende bøger udvikle forholdet til sin søn og børnebørn. Ligesom i Kim og Jannis liv bliver familien stadig vigtigere. Med alderen er kommet en ny taknemlighed, fortæller Janni. Jeg er taknemlig for, at vi qua bøgerne har fået en økonomisk formåen, som gør, at vi kan hjælpe vores børn på en måde, som vi aldrig selv er blevet hjulpet. Jeg er virkelig taknemlig for, at de bøger og det at folk har gidet at læse dem har givet os nogle åndehuller, vi ikke ville have haft. Den taknemlighed kan jeg først rigtigt mærke nu.

FORFATTERBIO

Kim Faber og Janni Pedersen er aktuelle med sjette bind i serien om politikommissær Martin Juncker, Styx Parret debuterede som krimiforfattere i 2019 med udgivelsen af Vinterland og fik Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Serien er solgt til udgivelse i 10 lande Kim er tidligere journalist på Politiken. Janni Pedersen er vært på TV2.

NAVN: Martin Wittrup Enggaard og Louise Dalsgaard

NÅR VERDENS MINDSTE BEVIS KAN FÆLDE DEN STØRSTE FORBRYDER!

GERNINGSMÆNDENE TROEDE, AT DE KUNNE SKJULE SIG FOR EVIGT. DE TOG FEJL.

DATO: 09-03-2026

TITEL: FÆLDET AF DNA

Drabsefterforsker MARTIN WITTRUP ENGGAARD og hans kollegaer opklarer de gådefulde drabssager, der er blevet ”kolde”, men stadig brænder i de efterladte. Nøglen er DNA, der kan afsløre gerningsmanden ved hjælp af for eksempel en smule spyt, blod eller hudceller. Afgørende spor, som ofte ikke kan ses med det blotte øje. ”Fældet af DNA” beskriver, hvordan metoderne allerede har fældet gerningsmænd, som politiet har jagtet i årtier.

MARTIN WITTRUP ENGGAARD var initiativtager til at få indført genetisk slægtsforskning og slægtskabssøgninger i dansk politi.

Når detektiven også har

blinde vinkler

Af Camilla Wahlgreen Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Med Storm & Molin-serien bruger Anne-Sophie

Lunding-Sørensen detektivgenren til at undersøge magt, relationer og menneskelige blinde vinkler.

Detektivgenren har en lang og tydelig tradition. Hvad har været det sværeste for dig at gøre op med - og hvad har været helt afgørende at bevare?

Det er en genre, hvor man kan sætte et udsnit af verden under lup og undersøge den til bunds og nå frem til en forløsning, måske endda retfærdighed, som sjældent findes i den virkelige verden. Selve det at have et detektivpar frem for fx en politimand eller en profiler er jo lidt gammeldags, og det kan jeg godt lide.

Den klassiske konstellation med en genial detektiv og typisk hans

sidekick eller protegé har jeg rokket ved på den måde, at Vivian Storm har en række dyder, som man typisk ville kalde maskuline, hvorimod man kan sige om Bjørn Molin, at hans feminine, intuitive side er meget veludviklet. Det er vilde stereotyper, som jeg faktisk ikke selv tror på - og netop derfor har det været sjovt at vende dem på hovedet.

Hvem har i virkeligheden styr på privatlivet? Ingen tror jeg.”

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Storm & Molin er dygtige til at gennemskue andres liv, men mindre gode til deres egne?

Hvem har i virkeligheden styr på privatlivet? Ingen, tror jeg. Er det ikke et fundamentalt vilkår som menneske, at man har blinde vinkler, som man ikke selv forstår? Vivian og Bjørn er tiltrukket af

hinanden, fordi de hver især kan noget, den anden ikke kan: Vivian er handlekraftig og finder sig ikke i noget. Hun sætter sig selv først uden at tænke videre over det og har ikke dårlig samvittighed over at gøre det. Bjørn derimod er god til at fornemme andre menneskers behov og handlemåder. Han får nemt deres fortrolighed, men har tendens til at glemme sig selv.

Hvor arbejder forfatterne – og hvad skal de altid have ved hånden, når de skriver?

Gæt, hvilket billede, der hører til hvilken forfatter og træk en streg fra forfatter til skrivested og -udstyr. Løsningen findes nederst på siden.

hvad der sker, når de tætteste relationer bryder sammen?

Jeg gør nok begge dele - dvs. undersøger, hvad der sker, når strukturer eller relationer bryder sammen. Et fælles tema for alle tre bind er, at magt korrumperer. Og det bagvedliggende motiv, som går igen i hvert bind, er grådighed. Sideløbende med kriminalhistoierne, der er altid en hoved- og en bihistorie, er jo også Storm og Molins egne liv, og i dem har jeg forsøgt at spejle de samme temaer. Fx skal Bjørn i Præstens døtre hjælpe en far med at få samvær med sine børn, samtidig med at han selv er ved at miste sin datter, Gudrun.

FORFATTERBIO

På en måde kan man sige, at deres personligheder, som giver dem udfordringer i privatlivet, også er bestemmende for, hvordan de - på godt og ondt - løser deres opgaver professionelt.

Familier i opløsning fylder markant i Storm & Molin-serien. Skriver du krimi for at opklare forbrydelser - eller for at undersøge,

Jeg tror, at det gælder for både at opklare forbrydelser og for at undersøge de tætteste relationer, at motivet for mig som forfatter er at opnå en form for retfærdighed for karaktererne. At kaste lys på korruptionen og uretfærdigheden, sådan at verden er lidt bedre i balance, når man når til sidste side. Der skal være en, hvis ikke overstrømmende, så nogenlunde lykkelig slutning.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen er aktuel med Præstens døtre, tredje bind i Storm & Molin serien.

5

hurtige til Vlado

Man kan godt tale sig ud af en bøde hos hele Danmarks yndlings-betjent, Vlado Lentz, for det vigtigste er, at folk lærer noget af deres fejl.

Hvilke ord vil du beskrive dig selv med?

Det første er familiefar. Vi har fem børn, så det har fyldt en stor del af mit privatliv. Fire er flyttet hjemmefra, men vi har jo stadig en connection. Jeg kan godt lide de der samtaler i bilen, der får man mange ting at vide.

Og så er jeg ærlig. Lige meget hvad emnet er, siger jeg, hvad jeg meneruden at der ligger nogle andre tanker bag.

Svær at imponere, vil jeg også sige. Men når først jeg er blevet imponeret, så hænger jeg ved. Jeg er imponeret af mennesker, der gør en indsats over for noget, de brænder for. Folk, der er flittige og tager fat. Havde du altid drømt om at komme ind til politiet?

Jeg ville egentlig være pilot, men så kom jeg i forsvaret, hvor jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at køre bil.

Bagefter kørte jeg som bud, men så en dag mødte jeg en gammel soldaterkammerat, som var blevet betjent og han opfordrede mig til at søge ind.

Jeg troede egentlig ikke, jeg kunne blive betjent, når jeg var født i Kroatien, men jeg bankede på politigårdens luge og blev vist hen til rekrutteringsafdelingen, hvor jeg skulle tage en retskrivningsprøve, og så gik jeg videre. Det var 1. april 1985, jeg var 24 år, og jeg tror, jeg var den første ikke-etniske dansker, der blev betjent.

Hvorfor blev du færdselsbetjent?

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg godt lide at være ude på gaden og være til stede i de forskellige situationer. Jeg er ikke den mest tålmodige type. Når man skal være efterforske, gælder det om at planlægge langt og

følge mange spor. Jeg kan bedre lide at komme ud i situationen, finde en løsning, videre til næste opgave. Jeg begyndte oprindeligt at køre motorcykelpatrulje for at få noget erfaring, så jeg kunne søge om at blive hundefører. Men jeg blev hurtigt forelsket i det job og jeg synes, det er verdens bedste job.

Du er kendt for din evne til at kommunikere med alle, hvordan har du lært det?

Jeg har altid godt kunnet lide at have med mennesker at gøre, men i begyndelsen tog jeg bare rollen på mig og spillede politibetjent i stedet for at være mig selv.

Jeg har lært at kommunikere undervejs, i begyndelsen af ældre kolleger. I politiet har vi altid været gode til at snakke sammen om, hvad vi har lært, og jeg kan stadig lære noget, f.eks af den måde, mine unge kolleger taler, de er mere direkte. Jeg skal ikke agere som forælder, men være i øjenhøjde over for de mennesker, vi møder ude i trafikken.

Kan man snakke sig ud af en bøde hos dig?

Ja man kan godt tale sig ud af en

bøde. For mig er det ikke det abslolut vigtigste hver gang at give en bøde, det vigtigste er at fornemme, at den person jeg snakker med, forstår det budskab, jeg kommer med. Hvorfor det er farligt, det de laver. Men det er klart, overtrædelser af en vis karakter, kan man ikke tale sig ud af, mindre forseelser kan man godt.

JUSSI ADLER-OLSEN LINE HOLM & STINE BOLTHER

”Det ville have været så ensomt uden dig”

Sofie Lassen-Kahlke var ude efter en mentor, men endte med at få sig en veninde i Iben Albinus. De to forfattere har hinandens ryg i en konkurrencepræget branche, hvor man let kan føle sig alene, når skrivekrisen rammer.

Af Rikke Støttrup rist@jppol.dk

Ibegyndelsen var Sofie Lassen-Kahlke en fangirl gemt bag diskrete Instagram-hjerter.

Hun havde fået Iben Albinus’ første bog Damaskus i fødselsdagsgave af sin søster, og hun slugte spiondramaet i store grådige bidder. ”Jeg læste den på én dag og begyndte at google Iben og følge hende på Instagram. Jeg kunne se, at hun underviste i at skrive og tænkte, at hun ville være en drøm at få viden fra. Jeg begyndte at like hendes opslag, og jeg kan huske, at da hun likede tilbage, var jeg totalt starstruck. Jeg havde så meget lyst til at række ud efter hende”, fortæller Sofie, der i sin skuffe havde en masse begyndelser på krimier liggende. Et par år forinden havde hun taget det første skridt ind i forfatterverdenen og udgivet bogen Ramt – 39 historier om at fylde 40, men hun ville mere, uden at vide hvordan. Instinktivt så hun i Iben Albinus en mulig mentor, og en dag opstod fangirl’ens anledning til at tage kontakt.

”Iben lagde op, at hun udbød et nyt forfatterkursus ”Skriv en bestseller”, og jeg tilmeldte mig med det samme. Selv om jeg faktisk ikke kunne ret mange af datoerne, slog jeg bare til og tænkte ”det løser sig””, fortæller Sofie, der netop havde sagt ja til optagelser til et tv-program Hold masken, hvor hun skulle fremføre popsange iført elgkostume.

En ivrig elev

Måske den elg var skæbnen, for nu måtte Sofie i stedet aftale en særordning med Iben, så hun kunne få privat undervisning som erstatning for de missede kursustimer.

”Vi aftalte, at jeg kunne komme hjem til dig”, husker Iben, der også i dag har smidt skoene og sat sig til rette i køkken-alrummet i rækkehuset i Hellerup, hvor håndværkerne har huseret så længe, at Sofie ikke længere lægger mærke til dem. Indimellem kommer en af dem ned af den papdækkede trappe og passerer hilsende spisebordet. Hendes mand er her også et sted, for lidt siden kom han forbi og lavede sig en kop kaffe, inden han forsvandt igen.

Jeg var som en igle, helt forhippet på at suge viden ud af dig, og du var så klar på at give videre.”

Sofie Lassen-Kahlke

For Iben var mentor-rollen ikke ny. Hun har i mange år undervist i at skrive på Syddansk Universitet og Filmskolen, og da hun begyndte at komme hjemme hos Sofie, var opgaven den samme.

”Jeg betragter undervisning som talentudvikling. Jeg holder af at hjælpe folk derhen, hvor de er gode. Man skal finde ud af, hvad man elsker”, siger hun og minder Sofie om, at hun i begyndelsen ville noget andet end det, hun endte med.

”Du ville have, at det skulle handle om en jurist, og det skulle være

Forfatterlivet foregår lange perioder alene foran computeren, og derfor er det rart at have en livline, der ved, hvad det går ud på, mener Iben Albinus og Sofie Lassen-Kahlke. Foto: Peter Nørby

FORFATTERBIO

Iben Albinus debuterede i maj 2021 som skønlitterær forfatter med den politiske thriller Damaskus som indbragte hende Det Danske Kriminalakademis

Debutantpris og blev desuden nomineret til Blixenprisen og Læsernes Bogpris. I 2023 kom efterfølgeren Den danske agent og i september 2025 udgav Iben Albinus For rigets sikkerhed

Sofie Lassen-Kahlke debuterede i 2023 som skønlitterær forfatter med mysterieromanen Adams Arv, som blev nomineret til Årets Lydbog ved Mofibo Awards. Efterfølgeren Hermans Hævn udkom sidste sommer.

John Grisham-agtigt…”, siger Iben. Sofie supplerer:

”I starten ville jeg skrive hardcore, et hårdt og brutalt retssalsdrama, men når Iben læste det igennem, var hun sådan der ”det er ikke hardcore”…” Iben:

”Så lavede vi nogle øvelser, og alle dine ideer viste sig at handle om familier. Du fik sådan et billede af et gods, arvesager og den her dame på høje hæle i leopardpels…”

”Ja, jeg havde villet noget andet end det, der endte med at komme ud … Og på et tidspunkt sagde Iben ”men hvad er problemet ved det, for det er jo godt, det du skriver?”.

Som Iben beskriver det:

”Jeg ved, at vi er forskellige som mennesker og forskellige typer inden for kreativitet, og det er godt at have øje for, hvad der inspirerer den enkelte”.

Sofie var sådan en elev, der hele tiden havde fire spørgsmål klar til læreren.

”Hun var hele tiden foran undervisningen, så jeg kunne mærke, hvordan hun stod i boksen og ikke kunne komme afsted hurtigt nok.

Så fyldt af fortælleglæde og lærelyst”.

”Jeg var som en igle, helt forhippet på at suge viden ud af dig, og du var så klar på at give videre”, forklarer Sofie.

Vigtige venskaber

For Iben faldt det naturligt at give det videre, hun selv havde oplevet, da hun trådte ind i branchen. At det var guld værd at have en allieret.

”Det ser jo fedt ud udefra at være forfatter, men der er jo også mange ydmygelser i det; man kommer ud til en boghandler og skal signere bøger, men der er ikke nogen, der ved, hvem du er. Så er det jo dejligt at vide, at andre også oplever det.

“Man skal virkelig holde fast i sig selv og ikke læse sin glæde ved faget ud af bestsellerlisterne, for så er det aldrig nok. Man skal finde glæden i at skabe og skrive.”

Selv for den mest skrivelystne forfatterspire kan inspirationen støde på grund, og for Sofie var det livgivende at have Iben som wingwoman undervejs.

”Jeg tør slet ikke tænke på, hvor ensomt det ville have været, hvis det ikke havde været for dig. Jeg var kommet ind i en ny branche, og man skal virkelig holde fast i sig selv og ikke læse sin glæde ved faget ud af bestsellerlisterne, for så er det aldrig nok. Man skal finde glæden i at skabe og skrive”.man er jo så alene om alting og har en følelse af, at man er den første, der oplever alting. Så er det jo en kæmpegave, at der sidder en og kender hvert skrivestadies frustration”.

Resten er som bekendt historie. I december 2024 udkom Sofie med det, der endte som mysterieromanen Adams arv. Nu var Sofie en del af en klub, hvor alle samtidig er konkurrenter.

“Vi er i en branche, hvor kulturen er, at vi alle er venner, men det er jo business, og det kan man godt fare vild i . Det handler om at finde ud af, hvem har man et fortroligt rum med,” siger Iben. “Finde ud af hvem

også været høvlet igennem i filmbranchen, så jeg kommer ud som en masseret bold. Jeg bruger ikke meget tid på at sammenligne. Jeg har en tro på mig selv, jeg gør det her, fordi det er lige præcis det, jeg har lyst til.”

Hver især har de fundet deres egen plads i krimilandskabet. Sofie kredser om de hyggelige mysterier og udgav sidste sommer toeren om juristen Ursula Madsen, Hermans hævn, mens Iben Albinus i efteråret satte dagsorden med spændingsromanen For rigets sikkerhed

Iben:

”Det gælder om at finde ud af, hvad man er god til og være glad for det. Der er misundelsesfælder overalt, men jeg skriver de bøger, jeg selv synes, der mangler, og så må

Vi er i en branche, hvor kulturen er, at vi alle er venner, men det er jo business, og det kan man godt fare vild i,”

Iben Albinus

de sælge det antal, de sælger … Nu sidder jeg og lyder super-grounded, men det er også noget, jeg har skullet lære”.

De er enige om, at det ikke nytter at se hinanden som konkurrenter, når dét, de hver især har brug for, er en kollega i et forfatterliv, der godt kan føles ensomt

”Vi har et behov for at dele det her liv, for det er svært at forklare det til sine andre venner, som jo er sådan: ”Er det ikke bare fedt?”. Men sandheden er, at man selv skal stå for stabiliteten”, siger Iben.

Sofie:

”Jeg siger tit, at jeg skylder dig alt. Jeg har altid følt, du havde min ryg. Du har givet mig en kæmpe selvtillid … eller måske rettere selvværd. Som en mor kan give et barn selvværd i livet, så har du givet mig et selvværd i forfatterlivet. Og hvis man først bliver født med en masse selvværd, så kan man tåle de dårlige dage”.

der er ens mennesker, hvem man kan være grim sammen med. For vi brokker os jo også … jeg gør i hvert fald”.

Brokker Iben sig, Sofie?

Pause.

”Iben er jo et meget snakkende og kommunikerende menneske.”

De griner.

Man skal virkelig holde fast i sig selv og ikke læse sin glæde ved faget ud af bestsellerlisterne, for så er det aldrig nok.”

Iben Albinus

”Jeg kalder det vidensdeling, det er ikke sladder. Du kan ikke slå op i en manual og læse om, hvordan man begår sig som forfatter, så det er vigtigt at snakke om, hvad man oplever og hvilke erfaringer, folk gør sig”.

Den hårde konkurrence er et vilkår, og Sofie er glad for at være landet i branchen i en moden alder:

”Der bliver jo sprøjtet mange krimier ud, og mange minder om hinanden, så man kan hurtigt sammenligne sig, men jeg er meget taknemlig for at være lige der, hvor jeg er, i mit skriveliv. Men jeg har

Iben udstøder et lille ”nååårh” og minder om, at hun jo også får meget igen i deres venskab. For mens Iben har det anstrengt med promoveringen af sine bøger, beundrer hun Sofies naturlige tilgang til at være i og på medier:

”Jeg er meget optaget af soft power, og jeg synes, Sofie er eminent i den øvelse. Jeg er jo sådan en akademiker, der skrev for Information og som i mange år nægtede at bruge emojis, men for mig er det meget inspirerende, at se, hvor dan du har skabt en platform, hvor andre har lyst til at være i nærheden af dig, fordi det påvirker dem positivt. Det der med at have en god energi … det synes jeg, du har - både som menneske og på dine sociale platforme. Den gode energi er meget inspirerende, og når man er i nærheden af dig, så ranker man lige ryggen. Du er som person lidt af en enhjørning og har den der fairy dust, som gør at man får lyst til at blive et bedre menneske.”

Et mord, en skjald og en træl

Hvis du har set den den populære tvserie Vikings, forstiller du dig sikkert, at livet dengang var hårdt, kort og blodigt. Med deres fælles vikingethriller Frænde – Blodspor har krimiforfatter Jens Henrik Jensen og museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg sat sig for at give et mindre øksesvingende og mere realistisk billede af vikingetiden.

sara.sievers@jppol.dk

Det er måske ikke helt tilfældigt, at Jens Henrik Jensen og Jeanette Varberg har gjort deres hovedpersoner i vikingethrilleren Frænde – Blodspor til et lidt umage par. For selvom de to forfattere begge er bosat i Horsens-området, stod det ikke skrevet i runer, at de to succesforfattere skulle samarbejde om en romanserie.

En dag så Jens Henrik Jensen i Horsens Posten, at Jeanette Varberg boede få kilometer væk og inviterede hende på en gåtur langs Horsens Fjord med en termokande og en pakke kiks.

”Jeg tænkte, det er nu eller aldrig. I flere år har jeg gået med tanken om at skrive noget historisk – og har læst en del om vikingetiden, men det ville være umuligt, fordi jeg aldrig kunne nå at sætte mig ind i det historiske stof.”

Alt det ville Jeanette Varberg, der er arkæolog, museumsinspektør og ekspert i vikingetiden kunne hjælpe med – og heldigvis var hun med på et samarbejde.

”Jeg har i mange år været stor fan af Jens Henriks serie Oxen, så jeg blev faktisk meget stolt, da han

foreslog et samarbejde,” fortæller Jeanette Varberg.

Kampe og erobringstogter

At vikingetiden var et fascinerende og spændende udgangspunkt for en thrillerserie, var de enige om, men også, at de gerne ville give et mere realistisk indblik i vikingetiden.

”Langt væk fra de øksesvingende helte, vi kender fra serien Vikings og tættere på skæve eksistenser,” siger Jeanette Varberg.

”Vikingetiden er vel nok Danmarks mest berømmede og kendte tidsepoke, selvom den i virkeligheden må anses som ultrakort i historisk sammenhæng. Samtidig er det måske den periode, vi har flest forkerte forestillinger om,” siger Jens Henrik og fortsætter.

”Det kommer altid til at handle om kampe og erobringstogter, sådan som suppen serveres i tv-serier, men faktisk er det en tid, hvor kvinden står yderst stærkt i samfundet, og det aspekt gør det ekstra usædvanligt og interessant.”

... vi måtte have et par, der kunne give hinanden modspil. En, der kigger på vikingesamfundet med dets egne øjne og en, der er betragteren udefra,”

Jens Henrik Jensen

En fremmeds øjne I Frænde – Blodspor skal skjalden Gunhild Ildtunge og den arabiske træl Faysal sammen opklare et mord, som Gunhilds bror uretmæssigt er blevet hængt op på.

”Gunhild og Faysal opstod ud fra tanken om, at vi måtte have et par, der kunne give hinanden modspil. En, der kigger på vikingesamfundet med dets egne øjne og en, der er betragteren udefra,” siger Jens Henrik Jensen. For Jeanette var særligt det med at skabe et nuanceret kvindeportræt vigtigt.

”Jeg foreslog en skjald, fordi vi ved fra sagaerne, at der har været kvindelige skjalde i vikingetiden, og på den måde kunne vores hovedkarakter få større frihed i samfun-

det og komme tættere på magten, end kvinder normalt kunne,” siger Jeanette Varberg.

Hun beskriver Gunhild som både en skarp tunge og hjerne, der billedliggør kvindens rolle og status i vikingetidens samfundsstruktur. ”Faysal er omvendt et lærd blik på de barbariske vikinger. Han er også et nødvendigt spejl til at spejle tidens samfund, set med en fremmeds øjne og udfordre Gunhilds syn på verden,” forklarer Jens Henrik Jensen.

”En slave er den mest oplagte karakter, da vikingetiden i udpræget grad var en slavetid.”

Plads til historiefortælling Handlingen i romanen er henlagt til årene omkring 860’erne, nogle år som eftertiden ikke ved meget om.

”Det giver en litterær frihed til at fortælle uden de bånd, som ville stramme, hvis vi konstant skulle forholde os til historiske personer og begivenheder,” siger Jens Henrik Jensen.

”Ja, det er en tid, hvor vi ikke har så mange kilder, og det giver plads til at skrive vores egen historie. Det er derudover en tidsperiode, hvor kirken og paven har stor bevågenhed rettet mod Danmark. Paven skriver ovenikøbet til kong Horik

Ideologi, forræderi og mord i mellemkrigstidens København

Krimi og virkelighed smelter sammen i et glemt Danmark før besættelsen

Af Camilla Wahlgreen

Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Forfatter Benni Bødker har skrevet krimier, siden han i femte klasse udgav sin første - i fire eksemplarer. I dag står han bag en ny historisk krimitrilogi, hvor de to første bind, Komintern og Skytsånd, er udkommet. Serien udspiller sig i 1930’ernes København og er inspireret af virkelige begivenheder i årene op til Anden Verdenskrig.

Serien er først og fremmest en klassisk krimi med mord, efterforskning og en hovedperson i konstant fare, men med den historiske virkelighed som sit mørke bagtæppe.

Seriens hovedperson er privatdetektiven Johannes Borum, eller

som han selv foretrækker at kalde sig: ”juridisk konsulent”. Han vender hjem fra den spanske borgerkrig med en smadret skulder og knuste illusioner.

”Skudsåret skal nok hele, men idealismen bliver pillet af ham,” fortæller Bødker.

I Barcelonas gader oplever Borum at blive jagtet af sine egne, og hjemme i Danmark bliver sandheden mødt med tavshed og rygvendte kammerater. Han sværger aldrig igen at have noget med politik at gøre, men “han lever i en tid, hvor alle må vælge side og hvis du ikke selv gør det, så gør andre det for dig,” siger Bødker.

Tæt på true crime Researchen bag serien er omfattende.

“Krimiens centrale mord, de konspirative miljøer, adresserne og næsten alle personerne har enten eksisteret i virkeligheden eller ligger meget tæt op ad,” siger Bødker og kalder romanerne “tæt på true crime”. Han har opsøgt de køben-

detaljer, såsom tysk kirkepolitik i 800-tallet og kan nogenlunde finde frem til, hvad en hest koster i sølv og give et indblik i vikingetidsforskningen, som vi kan skrive op ad.” ”Ja, som journalist er jeg vant til at tilegne mig forskellig viden – og stille dumme spørgsmål til Jeanette, som tålmodigt svarer.” Frænde – Blodspor udkom i juni 2025, og de to skrivemakkere er allerede tilbage i Jens Henrik Jensens værksted og arbejde på fortsættelsen.

”Lige som Astrid Lindgrens Emil arbejder vi fast ude på mit værksted. Vi drikker kaffe, spiser rundstykker og diskuterer plot og disponerer historien på et stort whiteboard mellem værktøj, fiskeudstyr og alt det andet grej, man nu har på et værksted.”

FORFATTERBIO

Barnet,” forklarer Varberg.

Men alle de historiske detaljer er sådan set ligegyldige, hvis ikke fortællingen er underholdende og kan fastholde læserne.

”Først derfra kan vi tillade os at have det lille håb, at også den store historiske ramme om fortællingen vil appellere til publikum,” siger Jens Henrik Jensen. Og heldigvis viste det sig i skriveprocessen, at de ikke kun svinger, men også supplerer hinanden godt.

”Jens Henrik er god til at tænke plot og fremdrift, og så skriver han fremragende. Til gengæld er jeg nørden, der har styr på de fleste

havnske steder, hvor verdensrevolutionen blev planlagt og hvor forbrydelser blev begået i det skjulte. Perioden op til Anden Verdenskrig fascinerer ham netop fordi spændingerne hele tiden lå lige under overfladen. Som han siger,

FORFATTERBIO

Benni Bødker er forfatter og foredragsholder og har senest udgivet Komintern og Skytsånd de to første bind i en historisk krimiserie fra mellemkrigstidens København. Han arbejder desuden med film og tv og har skrevet adskillige bøger til børn og unge samt krimier både alene og sammen med Karen Vad Bruun. Hans bøger er udkommet på 12 sprog.

var tiden præget af konflikter, der truede med at bryde ud - også i Danmark, hvor voldelige gadekampe og politiske konfrontationer fandt sted. Nazistiske og kommunistiske netværk bekrigede hinanden, og i kulissen arbejdede spioner, agenter og sabotører. Derfor er årene ofte blevet kaldt “den usynlige krig”: En konflikt, der faktisk blev udkæmpet

Jens Henrik Jensen forfatter og journalist. Forfatter siden 1997. I 2012 udkom De hængte hunde, første bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen. Jens Henrik Jensen har vundet adskillige priser for sit forfatterskab og var i efteråret 2025 aktuel med OXEN Interregnum Jeanette Varberg debuterede som skønlitterær forfatter i 2022 med Enkernes land og havde forinden markeret sig som forfatter til bestselleren Viking – Ran, Ild og Sværd, som vandt Weekendavisens Litteraturpris 2020. Forfatteren er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi og står desuden bag flere markante faglitterære udgivelser. Aktuel med Frænde i 2025.

i det skjulte og uden for almindelige menneskers synsvidde.

Den røde arv Interessen for perioden ligger heller ikke Bødker fjernt. Han er opvokset i Nakskov, “den rødeste by i det rødeste amt”, som det engang hed, hvor fortællingerne om arbejderopstande og revolutionære stadig var i omløb. Historien føltes heller ikke særlig fjern i hans egen barndom: En skolekammerats farfar havde kæmpet i Den Spanske Borgerkrig, en genbo havde været med til at likvidere stikkere under besættelsen, og hans egen morfar havde været Tysklandsarbejder under krigen.

“Selvom det ikke nødvendigvis var at være på ‘den forkerte side’, så pegede det dog alligevel på det fascinerende dilemma, man hele tiden blev stillet overfor, når man kiggede tilbage: Hvad ville du have gjort. Hvilke valg ville du have truffet?”

ET LILLE SAMFUND EN STOR

STÆRK DANSK KRIMI MED INTERNATIONALT PLOT

Cathrine Birklund er sunket ned i et misbrug af både opium og alkohol i Bangkok. Med sin veninde Pims hjælp kommer hun på afvænning i et buddhistisk kloster. Her modtager hun en besked om, at hendes tvillingebror er død i en ulykke på havet hjemme i Danmark. Modvilligt må Cathrine vende hjem til sin fødeby, et lille fiskersamfund på den jyske vestkyst.

Sidste paradis er en mørk fortælling om traumer, fortielser og hemmeligheder mellem familiemedlemmer og i små samfund. Det er andet selvstændige bind i serien om journalisten

På sporet af det menneskelige sind

Forfatter og journalist Kristina

Antivakis undersøger de psykologiske mekanismer bag kriminalitet

Af Camilla Wahlgreen Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Hvad får et menneske til at bryde loven, skade andre og i sidste ende ødelægge både sit eget og andres liv? Det spørgsmål står centralt i forfatter og journalist Kristina Antivakis’ forfatterskab. I en række bøger inden for true crime-genren undersøger hun de psykologiske mekanismer, der går forud for kriminalitet, og forsøger at forstå, hvad der kan få mennesker til at krydse en grænse.

”Det menneskelige sind ser jeg som et stort puslespil, hvor brikkerne skal passe sammen. Når de så ikke er der, synes jeg, det er interessant at gå på jagt efter den brik, som ikke passer ind,” siger hun. For Antivakis handler det om at undersøge sammensætningen af mistrivsel, personlighedsforstyrrelser og livsvilkår – og hvorfor den ser forskellig ud fra menneske til menneske.

Selv om hendes bøger ofte placeres i true crime-genren, er det ikke forbrydelsen i sig selv, der er omdrejningspunktet.

Mit fokus er at forstå, hvorfor gerningen er sket, og hvad der ligger bag. Vi kommer ikke udenom at tale om den, men det er aldrig selve gerningen, der er i fokus,”

Kristina Antivakis

”Mit fokus er at forstå, hvorfor gerningen er sket, og hvad der ligger bag. Vi kommer ikke udenom at tale om den, men det er aldrig selve gerningen, der er i fokus,” forklarer hun.

Antivakis håber, at hendes arbej-

Antivakis undersøger, hvad der driver mennesker ud kriminalitet.

de kan bidrage med viden, der rækker ud over den enkelte sag.

”Jeg håber, at vi derigennem kan sætte fokus på, hvor vi som samfund kunne have sat ind noget tidligere, så andre ikke ender som uskyldige ofre.”

Af samme grund er anonymitet og hensynet til ofre og pårørende afgørende.

”Det er vigtigt for mig, at ofre og pårørende ikke føler sig krænket eller udstillet.”

Hun samarbejder ofte med psykologer og andre fagfolk, men først efter samtalerne er gennemført.

”Mine eksperter forholder sig til det, de medvirkende har fortalt mig.“

Er hun selv bange i mødet med

FORFATTERBIO

Kristina Antivakis er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Forfatter til bøgerne: Forbrydelsens sind, De siger jeg er psykopat, Fange på livstid, Løgnen – fortællinger om mennesker, der lever dobbeltliv og Kriminelle kvinder. I efteråret 2025 var hun aktuel med Jeg stalker – personlige fortællinger om at forfølge andre.

mennesker, der har begået alvorlig kriminalitet?

”Nej. Jeg møder mennesker, som har lyst til at tale med mig og fortælle deres historie.”

Hun understreger samtidig, at hendes bøger ikke er en undskyldning for kriminalitet.

”De mennesker, som bryder loven, skal straffes.”

Og hun er ikke færdig: ”Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at undersøge, hvad der driver mennesker ud i kriminalitet.”

Krimi med samtid i kroppen

Med Juventas har Tobias Bukkehave markeret begyndelsen på en ny krimiserie, der ikke blot vil opklare forbrydelser, men også insisterer på at sige noget væsentligt om den tid, vi lever i.

Af Camilla Wahlgreen Camilla.Wahlgreen@jppol.dk

Romanen åbner i et vinterkoldt København, hvor politifolkene Sara Levin og Janus West kaldes ud til et makabert fund i en transformatorstation: En ung mand er dræbt, lagt rituelt til rette med oldromerske mønter over øjnene og dækket af iskrystaller. Da endnu et lig dukker op, inddrages Saras bror, psykologen og FBI-profilereren Adam - og en sag, der trækker tråde til ensomhed, vold og forkvaklede forestillinger om køn og magt, rulles op. Plotmæssigt læner romanen sig ifølge Bukkehave op ad de seriemorderthrillere fra 1990’erne, som prægede hans egne unge år. Han nævner film som The Silence of the Lambs, Se7en, Red Dragon og The

Tobias Bukkehaves Juventas er inspireret af debatten om

Bone Collector som inspirationskilder til den mørke spændingsramme, mens romanens temaer udspringer af nutidens internetkultur, manosfære og ændrede kønsroller. ”Når man skriver en roman, så gør man det ofte på en eller anden energi,” siger Bukkehave. Med Juventas var det ”den mørke energi, der fik fortællingen i gang; tanker om ensomhed og frygten for at falde igennem som partner, far og mand. At blive vejet og fundet for let, simpelthen.” Romanen er skrevet i kølvandet på debatten om manosfæren, incel-begrebet og digitaliseringens konsekvenser.

”Internetkultur, storbykultur og det (post)moderne rum i det hele taget giver en øget mulighed for at isolere sig og skabe en boble, der forekommer tilfredsstillende, men som langsomt dræner dit liv for indhold og dybere mening. Det er en tilstand, jeg frygter.”

Samtidig afviser Bukkehave et entydigt sort syn på udviklingen.

”Generelt er jeg dog et positivt menneske, der tror enormt meget på, at livet og kulturen ændrer sig. Og at denne dynamik grundlæggende er en god ting. Jeg er sikker på, at den næste generation finder sin egen vej, og at deres kærlighedskultur bliver lige så god og frugtbar,

Kan du gætte krimiforfatteren ud fra søgehistorikken?

Krimiforfattere googler sig gennem alt fra luksusrestauranter og historiske fakta til våbentyper og morænelandskaber. Men hvad afslører søgningerne egentlig om forfatteren bag?

Vi har anonymiseret søgehistorikken fra fire danske krimiforfattere - kan du gætte, hvem der gemmer sig bag?

Mulighederne er: A: Benni Bødker

C: Degnbol & Winther og

Hvor længe kan et menneske overleve uden at spise?

Menukort fra dyre restauranter

Eksklusive designmøbler og luksustasker

Sugardating og sexarbejde

Hvad er forskellen på at

ved et uheld og at

GERNINGSPROFIL

Søgehistorikken peger på en forfatter som er optaget af at skrive spændende krimier, der tager afsæt i virkelighedens mysterier, og hvor historien måske endda kan komme med et bud på, hvad der virkelig er foregået.

HVAD GEMMER DER SIG BAG SØGNINGEN

Den grundige research fortæller kun en del af historien. Søgehistorikken afslører de historiske detaljer, men ikke nødvendigvis den mere noir og hårdkogte side af bøgerne. Forfatteren behøver ikke google, hvordan en Borsalino ser ud.

GERNINGSPROFIL

Søgehistorikken kunne få en efterforsker til at mistænke en krimiforfatter med en ret morbid interesse for vold, overlevelse og menneskets mørke sider.

HVAD GEMMER DER SIG BAG SØGNINGEN

Researchen handler om præcision: at forstå miljøer, relationer og sociale dynamikker ned i de små detaljer. Fra karakterers livsstil til de mekanismer, der ligger bag en forbrydelse.

Hvilken dato mørklægningen blev indført under besættelsen?

Hvor mange patroner der kan være magasinet på en russisk Tokarev TT33?

Hvor var GRUs dødspatruljer mest aktive?

Morænelandskabers jordkomposition

som min generations var. Men der for synes jeg alligevel, det var rele vant at skrive en bog, der handler om den marginalisering af nogle mænd, som skiftene i kulturen har affødt.”

FORFATTERBIO

Tobias Bukkehave står bag den anmelderroste spionserie om Tom Cortzen i romanerne Kongetro (2020), Arvestål (2022) og Aftenland (2023). Serien er solgt til filmatisering og udgivelse i flere lande. Juventas er Tobias Bukkehaves første krimi, der ligeledes er solgt til udgivelse i seks lande.

Komponister af tolvtonemusik

Citater fra et Broadway-teaterstykke om aids-epidemien

Hvilken farve har ænders fjerdragt før de trækker sydpå?

Retsmedicin, skudvinkler og afhøringsteknik

Højskolesange

GERNINGSPROFIL

Profilen peger på forfattere med kærlighed til et bestemt sted i Danmark og til hverdagspoesi i kriminalfortællingen - måske endda cozy crime og lokalhygge.

GERNINGSPROFIL

Søgehistorikken peger på en krimiforfatter med en udtalt sans for praktiske detaljer – en, der vil vide præcis, hvordan noget fungerer, før det havner på siden.

HVAD GEMMER DER SIG BAG

SØGNINGEN Bag den brede research gemmer sig en sprogligt nysgerrig forfatter, der går op i nuancer, variationer og at finde de helt rigtige ord - og som balancerer humor, uhygge og spænding i sit forfatterskab.

HVAD GEMMER DER SIG BAG SØGNINGEN

Detaljerne - landskaber, farver, materialer og stemninger - bruges til at trække læseren ind i en fortælling, hvor selv de mindste ting får betydning. Det kan ligne lokalhygge, men under overfladen handler historierne om det, der virkelig står på spil mellem mennesker. #4

Medicinske og kriminalpræventive begreber

Flora og fauna

Våbentyper Bilmærker

Byer, mad og traditioner Danmark og Tyskland

Kørselsafstande på tværs af landegrænser

DEN STORE KRIMIGUIDE

Har

læst KASTANJEMANDEN ?

Hvad med efterfølgeren: Tælle til en, tælle til to?

Jeg elsker krimier, hvor jeg sidder på kanten af stolen

Læs den!

Du kan nå det inden den kommer på Netflix – 7. maj

Og så må du heller ikke snyde dig selv for disse

Så masser af spænding?

Ja tak! Jo mere intenst og mørkt jo bedre

Og jeg kan godt lide når fortiden spøger i nutidens efterforskning

Ja ... men det behøver ikke være vildt drabeligt

Jeg er ret vild med at læse krimier, der trækker på virkelighedens ondskab

Så skal du dykke ned i disse

Nej, det er simpelthen for uhyggeligt - jeg vil gerne kunne sove om natten

Jeg kan bedst lide hvis de mest blodige detaljer er sprunget over

Ja med nogle likeable karakterer

Så skal du unde dig selv disse, hvor virkelighedens samfund og magtpositioner sættes under lup

Og er der et mysterium, der skal løses, er jeg helt på

“Hvis der var ulve i Dyrehaven, skulle københavnerne fandeme hurtigt komme på andre tanker”

Ulven fascinerer og skaber frygt, og debattrådene gløder på sociale medier.

Det er godt dramatisk brændstof til en krimi, mener krimiforfatter Kim Hundevadt, der i Fenris slipper ulven løs.

Af Sara Sievers sara.sievers@jppol.dk

Ulven har ikke været i Danmark siden 1813, men nu er den tilbage i det danske landskab, og det skaber splittelse. For Østdanmark er ulven symbol på en vild natur, vi drømmer om at genoprette, men i Vestdanmark frygter de ulven, der i enkelte tilfælde bevæger sig tæt på mennesker og truer husdyr.

Groft sagt: Københavnerne elsker ulve. Jyderne vil have dem skudt, siger krimiforfatter Kim Hundevadt, der er aktuel med Fenris – andet bind i samtidskrimiserien om makkerparret Moll og Mielcke, hvor han lader en ulv gå til angreb i Dyrehaven.

Hvad ville der ske, hvis der pludselig var store rovdyr i Dyrehaven? Eller hvis et barn blev angrebet, som det for nylig skete i Holland? Hvordan ville folk reagere? Og hvor meget ville politikerne være parat til at bøje loven for at komme folkestemningen i møde?

Kim Hundevadt

Netop fordi ulven splitter danskerne i for og imod, er den godt krimistof, mener han.

”Man kan sætte noget på spil. Slippe de to fronter løs mod hinanden. Undersøge begge positioner på en fordomsfri måde. Og lege med tanken: Hvad ville der ske, hvis der pludselig var store rovdyr i Dyrehaven? Eller hvis et barn blev angrebet, som det for nylig skete i Holland? Hvordan ville folk reagere? Og hvor meget ville politikerne være parat til at bøje loven for at komme folkestemningen i møde?

Jyderne siger: Hvis der var ulve i Dyrehaven, skulle københavnerne fandeme hurtigt komme på andre tanker.”

En politisk varm kartoffel For Politikerne er ulven nemlig problematisk og Kim Hundevadt er overbevist om, at de fleste gerne så den udryddet, fordi de skaber støj og problemer.

”Højrefløjen fisker stemmer ved at erklære, at en god ulv er en død ulv. Men politikerne er bundet af fredningsbestemmelser og internationale regler, så det er ikke så nemt.”

I sin research har Kim Hundevadt både talt med eksperter og kigget med i debattrådene i de facebookgrupper, hvor de indædte ulvemod-

standere færdes og deler deres synspunkter.

”Tonen er blevet helt vildt konfrontatorisk på sociale medier. Der er lukkede grupper, hvor folk hidser hinanden op: Skyd de satans bæster.

Og på den modsatte fløj: Skyd de satans ulvehadere. Det fyger med trusler fra begge sider. Og der bliver

delt de vildeste konspirationsteorier – fx om børn, der bliver nappet af ulve og forsvinder for evigt.”

Katalysator for splittelse

Men eksperterne fortæller os igen og igen, at frygten er irrationel.

”Ulve er helt nede i bunden af listen over farlige dyr. Heste er skyld i

strukturreformer lukker rådhuset, lægehuset og skolerne, og busserne kører sjældnere, så kan de senere års vækst i ulvebestanden være dråben ... Nu kommer de skide, arrogante københavnere og vil belære dig om, at ulve er en berigelse af vores natur, og de har mere ret til den, end du har.”

Nu kommer de skide, arrogante københavnere og vil belære dig om, at ulve er en berigelse af vores natur, og de har mere ret til den, end du har.”

Kim Hundevadt

Debutantpris for Porcus I Fenris bliver der dog ikke valgt side.

”En krimi skal først og fremmest være spændende, så læseren er underholdt, og siderne vender sig selv. Jeg har ikke lyst til at propagandere for et bestemt synspunkt, men læseren må gerne som en bonus få noget at tænke over. Hvis jeg har et budskab, kunne det være, at vi skal blive bedre til at tale sammen – hen over fløjene – i stedet for at hidse hinanden op,” siger Kim Hundevadt, der netop har modtaget Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Porcus – første bind i serien om Moll og Mielche.

Kim Hundevadt har i mange år arbejdet som journalist og forlagschef, men har i dag helliget sig forfattergeriningen. Han glæder sig over at modtage debutantprisen i en alder af 65 år. “I min alder er en

debutantpris det bedste, man kan få. Jeg har det virkelig sjovt med at skrive aktuelle krimier, og jeg vil bare sige, at det aldrig er for sent at kaste sig ud i noget nyt. Bare kom i gang!”

FORFATTERBIO

Kim Hundevadt er tidligere forlagschef og undersøgende journalist. Fra 2010 til 2024 stod han i spidsen for Poli tikens Forlags fagbogsreda ktion. Hundevadt har skrevet en række faglitterære bøger, blandt andet I morgen angrib er vi igen (2008) om Dan marks krig i Afghanistan. Han debuterede i 2025 som skønlitterær forfatter med krimien Porcus, der er første bind i serien om Moll & Mielcke. Serien er solgt til filmatisering og udgivelse i flere lande. Kim Hundevadt har modtaget Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Porcus.

flere dødsfald – og rådyr, når de løber ud foran biler, så folk mister herredømmet og kører galt. For slet ikke at tale om larver og myg,” siger Kim Hundevadt.

”Eksperterne har selvfølgelig ret – rent statistisk – men mange mennesker oplever, at de bliver talt ned til – især hvis de bor på landet. Ulve angriber husdyr – får og lam, men også køer og i nogle tilfælde hunde.

Det kan være en blodig omgang.

Tør du slippe din hund løs, hvis du bor i et område med mange ulve?

Tør du stille en barnevogn på terrassen eller lade dine børn lege frit? Tør du gå alene ud i skoven om natten? Det er reelle spørgsmål, og mange oplever, at de ikke bliver taget alvorligt.”

Tonen er blevet helt vildt konfrontatorisk på sociale medier. Der er lukkede grupper, hvor folk hidser hinanden op: Skyd de satans bæster. Og på den modsatte fløj: Skyd de satans ulvehadere

Kim Hundevadt

Ifølge ham bliver ulvene en katalysator for en voksende splittelse i vores samfund, og som findes i modsætningen mellem land og by. ”Hvis du bor i et område, hvor arbejdspladserne forsvinder, de store

SKAL DU MODTAGE VORES KRIMINELT GODE NYHEDSBREV?

Få de skarpeste anbefalinger, spændende forfatterinterviews og eksklusive smugkig på kommende krimier direkte i din indbakke. Perfekt til dig, der elsker spænding fra første side.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til spændende læseoplevelser, konkurrencer og eksklusivt indhold fra Politikens Forlag.

Scan QR-koden og tilmeld dig

Hvor langt er du villig til at gå, for dem du gerne vil beskytte?