Skip to main content

Togrejse til Lofoten - nordlys, fjelde og arktiske eventyr 7 dage

Page 1

PÅ SPORET MOD EUROPA

TOGREJSE TIL LOFOTEN - NORDLYS, FJELDE OG ARKTISKE EVENTYR

7 DAGE


LOFOTEN MED TOG – OPLEV ARKTISKE NATUROPLEVELSER OG NORDLYSJAGT Tag med på en magisk rejse gennem Norges vinterlandskab, hvor komfortable togrejser, klassisk sørejse med Hurtigruten og spektakulær nordlyssafari forenes. Fra Danmark går turen til Oslo, videre med nattog og Nordlandsbanen til Bodø, og derfra sejler du til Lofoten og Svolvær. Her venter autentisk kystkultur, dramatiske fjelde og unikke naturoplevelser under nordlysets dans. Rejsen afsluttes med fly hjem fra Svolvær.


Tilpas din rejse Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering. Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.


PROGRAM Dag 1-2 DANMARK – OSLO – NATTOG TIL TRONDHEIM Rejsen starter i Danmark med tog, færge eller fly til Oslo. Her har du mulighed for en kort gåtur eller middag, inden du går ombord på nattoget til Trondheim. Sov komfortabelt i privat sovekupé med morgenmad inkluderet, mens toget glider gennem det norske vinterlandskab.


PROGRAM Dag 2 TRONDHEIM – BODØ (MED NORDLANDSBANEN) Tag dagtoget mod Bodø på en af Norges mest ikoniske togruter. Undervejs krydser du polarcirklen og oplever skiftende landskaber fra skovklædte dale til åbne fjeldvidder og dramatiske kystlandskaber. Komfortable sæder og mulighed for mad ombord. Ankomst til Bodø sidst på dagen, centralt hotel med morgenmad.


PROGRAM Dag 2 TRONDHEIM – BODØ (MED NORDLANDSBANEN) Tag dagtoget mod Bodø på en af Norges mest ikoniske togruter. Undervejs krydser du polarcirklen og oplever skiftende landskaber med fjelde, dale og sneklædte vidder. Komfortable sæder og mulighed for mad ombord.


PROGRAM Dag 2-4 BODØ To nætter i Bodø, porten til det arktiske Norge. Udforsk havneområdet, besøg Norsk Luftfartsmuseum, tag på udflugt til Saltstraumen og nyd lokale specialiteter. Mulighed for ekstra dage til nordlysoplevelser.


PROGRAM Dag 4 BODØ – SVOLVÆR (MED HURTIGRUTEN) Sejl med Hurtigruten gennem øhav og fjorde til Svolvær på Lofoten. Undervejs passerer du majestætiske fjelde, smalle sunde og det karakteristiske lofotlandskab. Nyd udsigten fra dækket eller slapp af i skibets lounge og café. Ankomst til Svolvær om aftenen, centralt hotel med morgenmad.


PROGRAM Dag 4-7 SVOLVÆR PÅ LOFOTEN Tre nætter i Svolvær, hjertet af Lofoten, kendt for spektakulære fjelde, fiskerbyer og arktisk lys. Oplev hyggelige gallerier, caféer og butikker, besøg Lofoten Krigsminnemuseum eller tag på kunstvandring. Udforsk området på cykel eller vandretur, og deltag i havørnesafari eller guidede udflugter.


PROGRAM Dag 5 NORDLYS SAFARI I PANORAMABÅD Aftentur på jagt efter nordlyset i panoramabåd med store vinduer og åbent dæk for fri udsigt. Guidet tur med fortællinger om nordlyset og lokal natur. Mulighed for varme drikke og tæpper. Husk varmt tøj.


PROGRAM Dag 7 FLY HJEM FRA SVOLVÆR Afslut rejsen med fly fra Svolvær til Danmark. Nyd en morgentur i byen, køb souvenirs eller lokale specialiteter, inden du sætter kursen mod hjemlandet. Kort transport til lufthavnen og fleksibel hjemrejse.


BYERNE


Oslo Norges hovedstad ligger smukt ved Oslofjorden og forener moderne storbyliv med klassisk skandinavisk atmosfære. Her finder du ikoniske seværdigheder som Operahuset, Akershus fæstning og det nye MUNCH-museum langs havnepromenaden. Byens centrum byder på grønne parker, livlige shoppinggader og hyggelige caféer. Oslo er et naturligt udgangspunkt for at opleve både norsk kultur, historie og natur – alt sammen inden for kort afstand.


Trondheim Trondheim er en af Norges ældste og mest stemningsfulde byer, smukt placeret ved Trondheimsfjorden. Byen byder på en charmerende blanding af historie og moderne liv: Gå gennem Bakklandet med sine farverige træhuse og caféer, besøg Nidarosdomen – Norges nationale helligdom – og nyd det hyggelige havnemiljø. Trondheim har et aktivt kulturliv, gode restauranter og et afslappet tempo, der gør byen ideel til både korte ophold og fordybelse.


Bodø Bodø ligger nord for polarcirklen og er porten til det arktiske Norge. Byen er omgivet af rå kystlandskaber, åbne vidder og det brusende Norskehav. Her oplever du midnatssol om sommeren og nordlys om vinteren. Bodø har et livligt havneområde, spændende museer som Norsk Luftfartsmuseum og gode restauranter med fokus på lokale råvarer. Byen er et ideelt udgangspunkt for nordlyssafari, udflugter til Saltstraumen og arktiske naturoplevelser.


Svolvær (Lofoten) Svolvær er hjertet af Lofoten – et område kendt for sine dramatiske fjelde, små fiskerbyer og det særlige arktiske lys. Byen byder på hyggelige gader med gallerier, caféer og butikker, samt et levende havneområde, hvor fiskerbåde og Hurtigruten lægger til. Svolvær er udgangspunkt for oplevelser i Lofotens spektakulære natur: vandreture, havørnesafari, nordlyssafari og besøg i charmerende nabobyer.


OPLEVELSERNE


Vy-togene Vy er Norges nationale togselskab og driver et omfattende netværk af fjern- og regionaltog. Vy-togene forbinder byer og regioner med moderne komfort, gratis wifi og cafévogne. De tilbyder både 1. og 2. klasse med plads til afslapning og arbejde. Vy-togene er perfekte til at opleve Norges varierede landskab på en bæredygtig og behagelig måde.


Nordlandsbanen- “the arctic circle express” Nordlandsbanen er en af Norges mest ikoniske togruter, der fører dig fra Trondheim og op til Bodø – nord for polarcirklen. Togturen byder på spektakulære landskaber med frodige dale, dybe skove og åbne fjeldvidder, hvor lyset og naturen ændrer sig markant, når du krydser polarcirklen. Ombord kan du nyde komfortable sæder, store vinduer med fantastisk udsigt og mulighed for forplejning. Nordlandsbanen giver en autentisk og uforglemmelig rejseoplevelse gennem det arktiske Norge.


Nordlyssafari i Svolvær - magisk aften på fjorden Oplev Nordnorges vintermagi på en stemningsfuld nordlys safari i Svolvær, hvor du sejler ud på fjorden i jagten på det dansende nordlys. Aftenen starter ved havnen i Svolvær, hvor du går ombord på Brim Explorer – et moderne, elektrisk skib designet til at glide lydløst gennem det mørke fjordlandskab. Ombord er der varme loungeområder, store panoramavinduer og åbne dæk, så du kan nyde udsigten til både nordlys og stjernehimmel. En fagligt stærk guide fortæller om nordlysets naturfænomener, lokal kultur og arktiske historier. Med lidt held danser nordlyset over fjeldene og spejler sig i havets overflade – en oplevelse, der huskes for livet. Turen foregår i bæredygtige og rolige rammer uden støj og forurening.


Hurtigruten Hurtigruten er den klassiske kystsejlads, der tager dig med fra Svolvær til Bergen gennem Norges dramatiske fjorde og øhav. Ombord kan du nyde panoramavinduer, god mad og en afslappet atmosfære, mens du passerer små fiskerbyer, stejle fjeldsider og åbent hav. Hurtigruten giver dig mulighed for at opleve det nordnorske kystlandskab fra første parket – og med lidt held kan du også se nordlys fra dækket i vintermånederne. Besætningen deler historier om områdets natur og kultur, hvilket gør rejsen både smuk og lærerig.


FÅ DEN REJSE DU ØNSKER Skræddersy din egen rejse Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by? Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme. Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog. Muligheder for rejse: Togrejse begge veje Flyrejse begge veje Togrejse ud - fly hjem Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid? Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig. Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.


Find os på www.togrejsereuropa.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Togrejse til Lofoten - nordlys, fjelde og arktiske eventyr 7 dage by Togrejsereuropa - Issuu