Skip to main content

Tog- og fjordeventyr i Sydnorge m Preikestolen 7 dage

Page 1

PÅ SPORET MOD EUROPA

TOG- OG FJORDEVENTYR I SYDNORGE

7 DAGE


TOG- OG FJORDEVENTYR I SYDNORGE – OPLEV DET BEDSTE AF SYDNORGE MED TOG, FJORDCRUISE OG IKONISKE NATUROPLEVELSER Tag med på en eventyrlig rundrejse gennem Sydnorge, hvor du kombinerer storbyliv, naturskønne togrejser og dramatiske fjorde. Fra Oslo går turen til Stavanger og videre til Bergen – undervejs venter et uforglemmeligt fjordcruise på Lysefjorden med udsigt til Preikestolen. Rejsen kombinerer komfortable togstrækninger, hyggelige byer og storslået natur, og du vælger selv, om du vil rejse med tog, færge eller fly fra Danmark.


Tilpas din rejse Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering. Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.


PROGRAM Dag 1 DANMARK – OSLO (MED TOG, FÆRGE ELLER FLY) Rejsen starter med afgang fra Danmark til Oslo. Uanset transportform kan du glæde dig til en behagelig ankomst til Norges hovedstad, hvor moderne arkitektur møder klassisk nordisk stemning. Brug eftermiddagen eller aftenen på en gåtur langs havnepromenaden, nyd udsigten til Operahuset og Akershus fæstning, eller find en hyggelig café i centrum. Overnatning på centralt hotel med morgenmad inkluderet.


PROGRAM Dag 1-2 OSLO Du har tid til at opleve Oslo, hvor byens livlige havneområde, spændende museer og grønne parker skaber en perfekt balance mellem afslapning og nye indtryk. Besøg MUNCH-museet, gå en tur i Karl Johans gate, eller tag til Holmenkollen for en flot udsigt over byen og fjorden. Overnatning centralt med morgenmad.


PROGRAM Dag 2 OSLO – STAVANGER (DAGSTOG) Dagens togtur fører dig gennem varierede landskaber – fra skovklædte bakker og dale til dramatiske fjorde og åbne vidder. Toget er komfortabelt med mulighed for køb af mad og drikke ombord. Ankomst til Stavanger og overnatning på centralt hotel.


PROGRAM Dag 2-4 STAVANGER Stavanger er kendt for sin charmerende gamle bydel med brostensbelagte gader og hvide træhuse. Besøg Norsk Oljemuseum, nyd lokale specialiteter ved havnepromenaden og tag på udflugt til Sverd i fjell – det ikoniske monument i fjordlandskabet.


PROGRAM Dag 3 FJORDCRUISE LYSEFJORD & PREIKESTOLEN Et af rejsens højdepunkter: Fjordcruise på Lysefjorden med udsigt til Preikestolen, det berømte fjeldplateau der rejser sig 604 meter over fjorden. Nyd sejladsen gennem fjorden med stejle klipper, vandfald og mulighed for at spotte sæler og fugleliv. Turen varer ca. 3,5 timer og starter fra Strandkaien i Stavanger.


PROGRAM Dag 4 MINICRUISE STAVANGER – BERGEN (FJORDLINE) Sejl med Fjordline fra Stavanger til Bergen gennem smukke fjorde og langs kysten. Ombord kan du slappe af i loungen, spise i restauranten og nyde udsigten til små øer og kystbyer undervejs. Overfarten varer ca. 5,5 timer.


PROGRAM Dag 4-6 BERGEN Bergen byder på Bryggen, det UNESCO-beskyttede havnekvarter, Fløibanen med panoramaudsigt og det livlige fiskemarked. Udforsk byens hyggelige gader, caféer og museer. Bergen er omgivet af fjelde og fjorde, der indbyder til korte udflugter.


PROGRAM Dag 6 BERGENSBANEN BERGEN – OSLO Afslut rejsen med Bergensbanen, en af Europas mest ikoniske togruter. Toget kører over Hardangervidda med udsigt til fjelde, dale, søer og brusende elve. Undervejs passerer du Finse, Norges højest beliggende station. Ankomst til Oslo om aftenen og overnatning centralt.


PROGRAM Dag 6-7 OSLO Sidste nat i Oslo giver mulighed for yderligere sightseeing, shopping eller afslapning inden hjemrejse.


PROGRAM Dag 7 OSLO – DANMARK (MED TOG, FÆRGE ELLER FLY) Hjemrejse med valgfri transportform: tog via Göteborg og Malmø, færge med havudsigt eller fly med mange daglige afgange. Fleksibel hjemrejse med mulighed for ekstra nætter i Oslo.


BYERNE


Oslo Norges hovedstad ligger smukt ved Oslofjorden og forener moderne storbyliv med klassisk skandinavisk atmosfære. Her finder du ikoniske seværdigheder som Operahuset, Akershus fæstning og det nye MUNCH-museum langs havnepromenaden. Byens centrum byder på grønne parker, livlige shoppinggader og hyggelige caféer. Oslo er et naturligt udgangspunkt for at opleve både norsk kultur, historie og natur – alt sammen inden for kort afstand.


Stavanger Stavanger er en charmerende kystby kendt for sin velbevarede gamle bydel med brostensbelagte gader og hvide træhuse. Byen har en stærk maritim stemning med en livlig havnefront, hyggelige caféer og restauranter. Stavanger er også porten til nogle af Norges mest ikoniske naturoplevelser som Lysefjorden og Preikestolen. Byens kulturtilbud inkluderer Norsk Oljemuseum og et aktivt musik- og kunstmiljø. Stavanger kombinerer autentisk historisk charme med moderne byliv og naturskønne omgivelser.


Bergen Bergen er en smuk by på Norges vestkyst, omgivet af majestætiske fjorde og bjerge. Byen er kendt for sin charmerende atmosfære, rige kultur og spektakulære naturskønhed. Byens berømte vartegn er Bryggen, farverige træhuse langs havnefronten og UNESCO verdensarv fra middelalderen. Det er et populært sted at udforske smalle gader, købe kunsthåndværk og nyde den maritime atmosfære. Fløibanen, en kabelbane til toppen af Fløyen-bjerget, byder på fantastisk udsigt over byen, fjordene og de omkringliggende bjerge.


OPLEVELSERNE


Vy-togene Vy er Norges nationale togselskab og driver et omfattende netværk af fjern- og regionaltog. Vy-togene forbinder byer og regioner med moderne komfort, gratis wifi og cafévogne. De tilbyder både 1. og 2. klasse med plads til afslapning og arbejde. Vy-togene er perfekte til at opleve Norges varierede landskab på en bæredygtig og behagelig måde.


Fjordcruise på Lysefjorden & Preikestolen Et af rejsens absolutte højdepunkter er fjordcruiset på Lysefjorden, hvor du sejler gennem et af Norges mest dramatiske fjordlandskaber. Ombord oplever du stejle klippevægge, brusende vandfald og grønne fjeldsider, mens du glider stille gennem det dybblå vand. Turens klimaks er udsigten til Preikestolen – det ikoniske fjeldplateau, der rejser sig 604 meter lodret op over fjorden. Undervejs fortæller guiden om områdets natur og historie, og der er gode chancer for at spotte sæler og fugleliv. Fjordcruiset giver dig mulighed for at opleve Norges rå natur på nært hold – og kameraet kommer helt sikkert på arbejde!


Mini cruise fra Stavanger til Bergen Fra Stavanger går turen videre til Bergen med et stemningsfuldt minicruise ombord på Fjordline. Sejladsen tager dig gennem smukke fjorde, forbi små øer og kystbyer, mens du nyder roen og udsigten fra dækket. Ombord kan du slappe af i loungen, spise i restauranten eller shoppe i taxfree-butikken. Cruiset varer omkring 5,5 timer og giver dig mulighed for at opleve det vestnorske ø-liv og kystlandskab på en afslappet og komfortabel måde, inden du ankommer centralt i Bergen – klar til nye eventyr.


Tandhjulsbanen til Mount Pilatus Fra Alpnachstad kører verdens stejleste tandhjulsbane op til toppen af Mount Pilatus. Med en stigning på 48% snor banen sig gennem skove og over grønne enge. Turen op tager cirka 30 minutter og banen har kørt siden 1889. Du sidder i røde togvogne med store vinduer og god plads. Banen kører hver halve time mellem maj og november, første tur går kl. 8:30 og sidste tur ned er kl. 17:30 (18:30 i højsæsonen).


Bergensbanen Bergensbanen er en af verdens mest berømte jernbaner. De fleste globale togensutiaster har den på sin "bucketlist" og den har været en del af et utal af rejseprogrammer om togrejser. Det gør den dog ikke mindre spektakulær, at den er kendt vidt og bredt. Bergensbanen er åbnet i 1909 og tilbagelægger de knap 500 km mellem Oslo og Bergen på knap 7 timer. Undervejs skal I op I over 1220 meters højde, den passerer 182 tunneller og 300 broer. Man kan opleve blanke søer, klippe og fjelde.


FÅ DEN REJSE DU ØNSKER Skræddersy din egen rejse Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by? Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme. Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog. Muligheder for rejse: Togrejse begge veje Flyrejse begge veje Togrejse ud - fly hjem Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid? Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig. Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.


Find os på www.togrejsereuropa.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Tog- og fjordeventyr i Sydnorge m Preikestolen 7 dage by Togrejsereuropa - Issuu