






















































































































![]()























































































































ASSASSIN 2: CYBORG © 2025 Jan Kjær
Udgivet af Agama Publishing
1. udgave, 1. oplag • Trykt 2025 i Letland
ISBN: 978-87-94181-89-1
Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.jankjaer.dk




Soldaten, med kaldenavnet Primo, sad i skjul over for det fornemme femstjernede hotel. Facaden, der var oplyst af projektører, fik hotellet til at ligne noget fra en filmoptagelse.
Fru byrådsmedlem Vindfeldt ankom i sin karavane af limousiner. Den midterste bil stoppede foran hotellets røde løber, og en gråklædt portner trådte frem for at åbne bildøren.
Fra den anden side af gaden opfangede Primos audiosensorer lyden af hendes stemme gennem bilruden. Sensoren filtrerede støjen fra og forstærkede lyden fra stemmen. Primo sendte lydfilen direkte til sin chef, Falken, der overvågede fra et kontrolrum langt derfra.
”Falken til Primo. Identitet bekræftet,” lød chefens stemme i Primos øre. ”Det er fru Vindfeldt … iværksæt
Operation Justitia.”
Primo kunne høre hende grine inde i bilen.
”Grin du bare,” tænkte han og skruede lyddæmperen på sin Beretta APX. ”Du er død om 6 minutter.”
Det ville være så meget nemmere at sende en granat af sted og sprænge bilen i luften midt på gaden, men Falken ville have det gjort på hendes hotelværelse. Han ville vise, at ingen var i sikkerhed, at retfærdigheden kunne – og ville – ramme alle og enhver.
Den kvindelige politiker forlod bilen og gik ind i hotellets lobby. Primo noterede sig de fire livvagter, der fulgte tæt efter.
Primo tog solbriller på for at skjule sit kybernetiske
øje og trak læderhandsker på, så hans metalforstærkede fingre ikke tiltrak opmærksomhed. Han trådte frem fra sit skjul og krydsede gaden.
Fru Vindfelt sendte receptionisten et indøvet politiker-smil, da han rakte hende nøglekortet til hotelværelset.



























Kameraet i Primos øje zoomede ind på nøglekortet i Vindfeldts hånd. Værelse 701. Han lod politikeren og hendes fire livvagter forsvinde ind i elevatoren og køre op til 7. sal. Da den kom ned igen, trådte han ind.
De tykke elevatordøre slørede hans termosyn, men Primo kunne tyde silhuetten af en livvagt uden for elevatordøren på 7. sal.
Dørene gled op. Vagten greb ud efter sin pistol i skulderhylsteret.









Primo trådte lynhurtigt frem. Chippen i hans nakke aflæste vagtens bevægelser. Primo gik i kamp-mode og kom sin modstander i forkøbet. Han greb vagtens pistolarm med den ene hånd. Den anden hamrede han ind i mellemgulvet, så vagten tabte vejret (og evnen til at råbe). Slaget bøjede ham forover, så Primo med lethed kunne gribe hans hoved med begge hænder. Der lød et højt knæk, da nakkehvirvlerne flækkede, og den muskuløse vagt faldt livløs til jorden. Kampen varede 5 sekunder.