48
1
ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD Ă…rsrapport
Lyren 1 . DK-6330 Padborg Tlf. +45 7467 1233 Fax +45 7467 4317 itd@itd.dk . www.itd.dk
20 1 20- 1 12
Indholdsfortegnelse 2
3
”Der er hårdt brug for en langsigtet strategi, der har som målsætning at gøre transporterhvervet konkurrencedygtigt. Danmark bør give samme forhold til danske vognmænd, som tyske vognmænd får i Tyskland.” Medlem af Europaparlamentet Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti
Professionalisme er vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Her er ITD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Formanden siger farvel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Nøgletal fra branchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Interview med transportministeren: ”Branchen er under pres” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Styr på køre-hvile-tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Mission grøn transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Det indre marked for transport skal balancere . . . . . . . . . . 38 Holder DK Kørende: Skønhed kommer indefra . . . . . . . . . . . 42 2011 – Året der gik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Foto: Kurt Lauritsen
Udgivet af ITD – brancheorganisation for den danske vejgodstransport Ansv. redaktør: Nikolaj Stig Nielsen Journalist:
Jens J. Eriksen
Sats og layout: ITD Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Redaktionen afsluttet 18. april 2019 Citat er tilladt mod behørig kildeangivelse ©ITD 2012
Transportbranchens telepartner 4
5
Hvor får du præcis den teleløsning, der passer til din virksomhed – til den helt rigtige pris? Svaret er ITD Servicepartner®!
Annonce skaffes i højtopl.
i SL AD lefon tte oni ne f t s ele ånd t Fa l b r bi Mo t bred ninge s bil illø foni b Mo mo tele s ne i e nd R a fon l e d l U Te IP
Vi kender transportbranchens behov og har attraktive foreningsaftaler med de største og bedste teleselskaber. Det sikrer dig den helt rigtige teleaftale til den rigtige pris. Og vi slipper dig ikke, når vi har lavet din løsning; du kan altid ringe eller maile direkte til os, hvis der er problemer med fakturaen, hvis der er ændringer til et nummer, eller du har andre spørgsmål.
Servicepartner® www.itd.dk
Ring til Tele på tlf. 7467 1233, og spørg efter Anne, Rikke eller Morten
Professionalisme er vejen frem! Af Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør for ITD 6
er tilpasset virkeligheden i EU’s indre marked. For EU
ITD har foreslået den danske regering at nedsætte et
danner scenen for dagens vejtransportbranche, uanset
hurtigt-arbejdende udvalg, som skal se på, hvordan
om vi kan lide det eller ej.
regler og love kan indrettes, så de understøtter vejtransportbranchen i Danmark i stedet for at sinke og
Ca. 90 procent af alle godstransporter i Danmark fore-
hæmme den. Og der er desværre nok at tage fat på.
tages i dag af lastbiler. De brugbare alternativer er ikke
Overenskomsttvang og stive og ufleksible tolkninger af
lige ved hånden, så derfor vil der også i fremtiden køre
køre-hvile-tids-reglerne er to af de vigtigste områder at
mange lastbiler på de danske veje. Men færre og færre af
gribe fat i.
Bedre rammevilkår, professionalisme og ansvarlighed er tre faste pejlemærker i ITD’s arbejde for et stærkere vejtransporterhverv i Danmark.
pæiske marked for bl.a. momsrefusion. Intet er mere
dem bliver danske, og den udvikling vil accelerere yder-
naturligt, end at vi stiller ITD’s unikke ressourcer til rå-
ligere, hvis ikke vi straks begynder at tænke i helt nye
dighed for at styrke dansk vejtransport over en bred
baner i og omkring det danske vejtransporterhverv.
Der er bevægelse i dansk vejtransport - der er bevæ-
Dansk vejtransport i et hængedynd
kam. Store vognmænd, små vognmænd, internationale
Men det handler ikke kun om lovgivning og politik. Vejen
såvel som lokale, jyske som sjællandske – ITD er til for dem alle i dag og i fremtiden!
gelse i ITD. En nylig medlemsundersøgelse i ITD viste, at under ti procent af ITD’s medlemmer i dag er rene
Og fakta er, at der er god brug for ITD og den nytænk-
eksportvognmænd. Langt hovedparten kører både na-
ning, vi står for. Det danske erhverv hænger p.t. fast i et
tionale og internationale ture, mens 25 procent af ITD-
hængedynd af forældede danske særregler. Dagsorde-
medlemmerne udelukkende kører nationale ture i Dan-
nen styres desværre ofte af vanetænkning og af organi-
mark. ITD’s medlemmer findes over hele landet, og vi
sationer, som synes mere fokuseret på egen overlevelse
er noget så sjældent som en brancheorganisation med
end branchens. I januar offentliggjorde konsulentvirk-
medlemsfremgang – sidste år på 16 procent.
somheden Copenhagen Economics en rapport, der do-
Branchens stærkeste servicepakke
”Store vognmænd, små vognmænd, internationale såvel som lokale, jyske som sjællandske – ITD er til for dem alle i dag og i fremtiden!”
til at løfte produktiviteten og konkurrenceevnen starter hos erhvervet selv. Og et rigtigt godt sted at starte er med et medlemskab af ITD. For ITD har løsninger. Vi har services til rådighed, som gør en forskel i medlemmernes hverdag og hjælper dem helt frem i det professionelle førerfelt, når der skal konkurreres. Det kan fx være vores gratis køre-hvile-tids-service, som minimerer vognmandens bøvl og besvær med at holde styr på de kringlede regler og skaber et optimalt afsæt for egenkontrol ude i transportvirksomhederne.
Europas førende vejtransportnation
Eller det kan være gratis sikkerhedsrådgivning om transport af farligt gods. To eksempler, hvor loven stil-
kumenterede, at vejtransporterhvervets produktivitet Det betyder, at den tid, hvor ITD blot var en lokal Pad-
er faldet med ca. 30 procent over de sidste ti år. Sam-
Her går ITD forrest. Bedre rammevilkår, professiona-
ler skrappe krav til vognmanden, men hvor ITD gør det
borg-forening for eksportvognmænd, er endegyldigt
tidig er lønningerne steget med 20 procent på kun fem
lisme og ansvarlighed er tre faste pejlemærker i ITD’s
nemmere at leve op til kravene og løfte den professio-
forbi! I dag arbejder ITD for hele det danske vejtrans-
år. Det vil sige, at ydelsen fra den danske vognmand
arbejde for et stærkere og mere konkurrencedygtigt
nelle overligger.
porterhverv, og det er baggrunden for, at vi nu kon-
generelt bliver mindre effektiv, samtidig med at om-
vejtransporterhverv i Danmark.
sekvent kalder os ”ITD – brancheorganisation for den
kostningerne stiger. ITD ønsker og tror, at Danmark om ti år kan være en
kan. Det er ikke fra ITD, der lyder klynk og jammer over
Det er en udvikling, der i sig selv er uholdbar for et-
af Europas førende nationer inden for vejtransport. Det
de ulykker, ”de andre” laver. Vi fokuserer på, hvad der
hvert erhverv, men oveni det bliver lastbiltransporten
vil sikre arbejdspladser og være et aktiv for dansk er-
skal til for at bringe den danske vognmandsbranche frem
også udsat for en stigende international konkurrence.
hvervsliv og økonomi. Men en forudsætning for succes
i førerfeltet, og giver vores medlemmer de værktøjer, der
danske vejgodstransport”.
Unikke ressourcer i ITD
ITD er til for enhver vejtransportvirksomhed, der vil og
Det betyder, at erhvervet ganske enkelt er truet på sin
er, at vi gentænker erhvervets danske rammevilkår
skal til for at drive moderne og professionelle transport-
ITD har en slagkraftig organisation og en særdeles sund
eksistens i Danmark. Det skal vi gøre noget ved – og det
virksomheder. Professionalisme er vejen frem for dansk
økonomi. Den har vi opbygget via vores datterselskab
fuldstændigt.
haster! En væsentlig forklaring på den triste tilstand er,
FDE A/S, der opererer med stor succes på det euro-
at danske vognmænd sinkes af regler og love, der ikke
Fotos: ITD Foto:
vejtransport!
7
Her er ITD 8
Fakta
Adresse og CVR
• 510 medlemsvirksomheder (april 2012)
ITD . Lyren 1 . DK-6330 Padborg . Tlf. 7467 1233
• Mere end 2.500 danske vognmandsvirksomheder
Fax 7467 4317 . itd@itd.dk . www.itd.dk
som kunder hos ITD Servicepartner®
CVR 40990917
• Regional tilstedeværelse over hele landet via distriktskonsulenter • Fast repræsentation i Bruxelles • Datterselskab: FDE A/S – blandt Europas førende momsagenturer og formidler af betaling til motorveje, tunneller og færger. 16.000 erhvervskunder i 43 lande • Hovedkvarter i Padborg med mere end 150 medarbejdere.
Spørgsmål fra presse og offentlighed Foto: Kurt Lauritsen
– kontakt kommunikationschef Nikolaj Stig Nielsen, tlf. 2374 1071, nsn@itd.dk
ITD er brancheorganisation for den danske vejgodstrans-
transportmarked. Medlemmerne får også en række
port. Medlemmerne er overvejende vognmandsvirksom-
praktiske værktøjer stillet til rådighed af ITD og bliver
heder inden for alle godssegmenter. Ca. 25 procent kører
dermed hjulpet yderligere frem i førerfeltet.
kun nationalt, 10 procent kører kun internationalt, og 65
Foto: Colourbox
procent kører både nationalt og internationalt.
ITD tror på de danske vognmænd og har som målsæt-
ITD arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetin-
ning, at Danmark nu og i fremtiden skal være en føren-
gelser for medlemsvirksomhederne på et frit og åbent
de transportnation i Europa.
Foto: Kurt Lauritsen
Foto: Kurt Lauritsen
9
Organisationsstruktur – ITD koncernen 10
ITD koncernens regnskab 2011
Generalforsamling
ITD kunne på generalforsamlingen 2012 præsentere det
dels fra medlemskontingenter og dels fra renteindtæg-
bedste regnskab i foreningens 64-årige historie. Over-
ter på et lån, som FDE A/S har oprettet hos moderfor-
skuddet blev på 113,6 mio. kr., hvilket var en fremgang
eningen.
på 42,6 mio. i forhold til året før. Med en soliditetsgrad på 99,2 og en egenkapital på
Bestyrelse
Fremgangen sker primært som følge af øget omsætning
533 mio. kr. ser fremtidsudsigterne særdeles lyse ud
i FDE A/S. ITD’s primære indtægter kommer derudover
for ITD. Der budgetteres for 2012 med et overskud på omkring 90 mio. kr.
Direktion Resultatopgørelse ITD
Indtægter
FDE Holding
• Medlemsservice • Erhvervspolitik
FDE A/S
Den danske vognmandsbranche
7.337.115
6.787
-19.917.285
-17.890
Foreningsdrift før renter
-12.580.170
-11.103
14.799.969
13.811
Foreningsdrift total
2.219.799
2.708
111.345.737
68.268
113.565.536
70.976
Anlægsaktiver
421.740.443
395.923
Omsætningsaktiver
111.162.796
46.016
Foreningskapital
528.753.604
435.203
-
688
4.149.635
6.048
532.903.239
441.939
99,2%
98,5%
Resultat af dattervirksomhed og associeret virksomhed • Momsrefusion • Betalingsformidling til motorveje,
2010, tkr
Udgifter Finansielle poster
• ITD Servicepartner® Målgruppe:
2011
ITD koncernresultat
tunneller og færger
Balance
Målgruppe: Europæiske erhvervskunder
Aktiver Passiver
Hensatte forpligtelser Gæld Soliditet
ITD’s bestyrelse – efter generalforsamlingen 31. marts 2012. Fra ven-
kobsen, Jacob Chr. Nielsen (Adm. direktør). Poul Henrik
stre: Torben Rafn, Inge-Merete Koch, Gert Andersen,
Schou var ikke til stede ved fotograferingen.
Peter Provstgaard (formand), Georg Anneberg, Gert Ja-
Foto: Nils Rosenvold
Foto: Kurt Lauritsen
11
retningsmuligheder i udlandet. Og så en negativ, hvor virksomhederne udflager af ren flugt fra de danske rammevilkår.
Formanden siger farvel
Den udvikling har jeg set på med blandede følelser. Jeg ser gerne biler på danske nummerplader og med dan-
12
ske chauffører, men på grund af danske særregler er det svært. Hvad angår udflagning gør vi egentlig ikke
På ITD’s generalforsamling 31. marts 2012 gik Mogens Therkelsen af efter otte år som formand og før det seks år som menigt bestyrelsesmedlem. Her gør han status over årene med ITD samt over branchens nutid og den udfordrende fremtid. Otte år som formand for ITD er forbi. Hvilke mål og tanker havde du, da du satte dig
Synes du, du har nået dine mål?
andet end industrien, når den outsourcer. Men udviklin-
Jeg synes, målene er nået. Derfor satte jeg mig hele ti-
gen ærgrer mig som dansker.
den nye mål, og det ville jeg også have gjort, hvis jeg var fortsat som formand. Det lykkedes at nå målene takket være den professionelle ledelse og de dygtige medarbej-
Hvad er de største udfordringer
der hos ITD. Samtidig var det afgørende at have en be-
for branchen i dag?
styrelse, som var motiveret til at gøre ITD til Danmarks
Det er rammevilkårene. Som ITD har vist i en rapport,
stærkeste organisation inden for landevejs-transport
truer ”dødens gab” transportbranchen. Lønningerne sti-
både på det faglige og på det økonomiske plan.
ger, mens effektiviteten falder. Det er helt afgørende at få forbedret rammevilkårene.
”De danske faner bliver holdt højt på udviklingsområdet, hvor jeg mener, at vi ofte er et skridt foran andre lande.”
Hvordan bliver udfordringerne løst? Det er altid godt at følge med i, hvad der sker uden for Mogens Therkelsen holder den sidste af otte formandsberetninger for ITD
Danmarks grænser. Der er store forretningsmuligheder for danske vognmænd.
i formandsstolen? Jeg havde kendskab til huset i forvejen, for jeg var menigt
Som eksempel vil mange danske industrivirksomheder,
medlem af bestyrelsen i seks år, før jeg blev formand.
Hvilke politiske succeser vil du fremhæve?
Hvordan har erhvervet udviklet sig?
der flytter produktionen til udlandet, gerne have deres
Der har været rigtig mange succeser, men hvis jeg skal
Set med danske øjne ligger Danmark foran med nyud-
danske logistikpartner med. Det er en god mulighed for
Mit afgørende mål var at fortsætte organisationens seriøse
fremhæve en enkelt, så er det arbejdet med bødeka-
viklinger som eksempelvis it, ny teknologi til lastbiler og
danske vognmænd til at få gang i udlandsforretningen.
taloget fra 2005. Det skød virkelig benene væk under
modulvogntog. De danske faner bliver holdt højt på ud-
Samtidig er et mere fleksibelt lønsystem nødvendigt.
vognmandsbranchen med høje bøder og manglende
viklingsområdet, hvor jeg mener, at vi ofte er et skridt
Jeg tror, det er afgørende for transportbranchen at kun-
proportionalitet. Her er det siden lykkes at få blødt en
foran andre lande.
ne få individuelle lønvilkår, som der er i industrien. Den
linje. ITD og også FDE skulle gøres endnu mere professionelle og være til endnu større gavn for medlemmerne. Samtidig var det et afgørende mål at få bredt det politiske arbejde ud, så det dækkede flere områder. Det fremgår tydeligt af de høringssvar og den rådgivning, som ITD giver, at vi er blevet styrket i bredden på den politiske scene. Igennem årene er organisationen også blevet styrket internt på de områder, og det er jeg glad for.
del op, selvom vi stadig ikke er i mål. Men det politiske
smidighed er nødvendig.
arbejde tager ofte lang tid med mange små nøk, og vi
Desværre sker der en trist udvikling med udflagning på
er nået et godt stykke af vejen.
grund af de dårlige rammevilkår i Danmark. Jeg har al-
Endelig er det generelle arbejde med regelforenkling og
tid ment, at der er to former for udflagning: En positiv,
harmonisering af love afgørende for at sikre konkurren-
hvor danske virksomheder går målrettet efter nye for-
ceevnen.
Samtidig har vi fået modereret og ændret flere ting i en del transportforlig over tiden, som jeg er meget tilfreds med.
Fortsættes ... Fotos: Nils Rosenvold
Klapsalverne rungede i salen, da Mogens Therkelsen (siddende) gik af som formand. Til venstre for Mogens Therkelsen ses ITD’s nye formand, Peter Provstgaard.
Salen var fyldt til bristepunktet på ITD’s generalforsamling 2012 på Hotel Comwell i Kolding
13
Fortsat
Hvor ser du dansk landevejstransport om ti år? Vi har helt klart en dansk landevejstransport om ti år – det er jeg fuldstændig sikker på. Spørgsmålet er så,
14
Politisk pingpong
hvad den består af.
Kristian Pihl Lorentzen, MF og trafikpolitisk ordfører for Venstre
Det glæder mig meget, at udvikling og administration
15
foregår i Danmark og med dansk arbejdskraft. Det vil fortsætte, og her vil vi være blandt de førende i
En dansk vognmand oplever en ordrenedgang og bliver derfor enig med sine chauffører om en lønreduktion i virksomheden på 10 procent i stedet for at sælge lastbiler og fyre folk. Skal han have lov til det, og hvorfor/
Europa. Desværre må vi erkende, at med de betingelser, der er i Danmark lige nu, vil produktionsapparatet næppe være dansk-baseret i samme grad som i dag.
hvorfor ikke? ”Ja, vognmanden skal have frihed til at forhandle lokale vilkår med sine medarbejdere. Alternativet her er jo, at virksomheden skrumper, lukker eller flager ud. I det hele taget er det forkert, når lovgiverne blander sig i løn- og ansættelsesvilkår. Det er noget, der bør overlades til arbejdsmarkedets parter eller lokal forhandling.”
Hvad har været nogle af de knapt så gode oplevelser i din formandsperiode? Noget modvind kunne jeg selvfølgelig godt have været foruden, men det er i langt mindre målestok i forhold til det positive. En mindre del af pressen har efter nogle af mine udtalelser angrebet min person. Imidlertid er det værd at huske, at jeg ikke har udtalt mig for at gøre nogen ondt. Målet har altid været at hjælpe branchen. Samtidig er der nogle politiske sager, jeg godt kunne have tænkt mig at have løst anderledes. Men den politiske arena er nu engang sådan, at man vinder og taber fra tid til anden. Foto: Nils Rosenvold
ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen (th.) siger farvel og tak til Mogens Therkelsen med en gave fra ITD
Hvad har været nogle af de bedste oplevelser? Samarbejdet med ledelsen i ITD, medarbejderne og de skiftende bestyrelsesmedlemmer har været fornøjeligt
På det personlige plan er jeg rigtig glad for den udad-
Er der noget, du gerne vil sige på falderebet?
og lærerigt.
vendte rolle, jeg fik lov til at have på ITD’s vegne. Det
Mit helt store håb for fremtiden er, at branchen får fæl-
betød, at jeg mødte mange danske og internationale
les talerør. Splittelse er skidt. Både i Danmark, og især i
politikere, og det var både spændende og frugtbart.
EU, er det afgørende, at den danske vejtransportbranche taler med én stemme.
Mogens Therkelsen bistår daværende transportminister Hans Chr. Schmidt i at åbne branchens fælles imagekampagne Holder DK Kørende på Københavns Rådhusplads august 2010 Foto: ITD
Politisk pingpong
”Nej, det skal han ikke have lov
Folketingsmedlem Henning Hyllested, trafikordfører, Enhedslisten
lade sig overtale til det. Jeg ved
til, og medarbejdere skal ikke godt, at det er en meget benyttet metode i nedgangstider, men det
En dansk vognmand oplever en ordrened-
fører ingen steder hen, ligegyldigt om det er for
gang og bliver derfor enig med sine chauffø-
chauffører, slagteriarbejdere, SAS-ansatte eller
rer om en lønreduktion i virksomheden på 10
andre. Alle erfaringer viser, at det på sigt ikke red-
procent i stedet for at sælge lastbiler og fyre
der arbejdspladser”.
folk. Skal han have lov til det, og hvorfor/ hvorfor ikke?
Antal lastbiler
Nøgletal fra branchen
50000
16
I alt Lastbiler, totalvægt over 6.000 kg
40000
Dansk lastbiltransport er en afgørende brik i den dan-
tionalprodukt. Imidlertid er lastbilbranchen stadig såret
ske økonomi. Tæller man alt fra chauffører til dem, der
efter finanskrisen, og branchen lider under faldende
leverer varer og tjenester til erhvervet med, arbejder
produktivitet. Siden 2008 er 8.000 arbejdspladser for-
over 38.000 på en eller anden led med lastbiltransport
svundet i branchen.
i Danmark. Det er mere end beskæftigelsen i vindmøl-
som kan skabe bedre rammevilkår og forbedre vogn-
lebranchen. Sammen med følgeerhverv bidrager last-
mændenes konkurrenceevne.
Der er hårdt brug for reformer,
20000
10000
biltransporten med 1,3 procent til Danmarks bruttona-
Sættevognstrækkere i alt
30000
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Danmarks Statistik. ”Lastbiler” dækker over vogntog med en totalvægt på over 6.000 kg. ”Sættevognstrækkere” er lastbiler, som man kan koble en bestemt type anhænger (en sættevogn) til.
Den danske vognmandsbranches størrelse Antal beskæftigede Antal vognmænd 140000
6400
120000
6200 6000
80000
5800
60000
5600
Fragtmænd og rørtransport
40000
5400 5200
I alt transportsektor
100000
20000
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Trafikstyrelsen
Finanskrisen har fra efteråret 2008 været hård ved an-
vejgodstransport. Fra 6.256 firmaer i 2008 dykkede tal-
tallet af danske virksomheder, som beskæftiger sig med
let i 2011 til 5.591 virksomheder.
0
2006
2007
2008
2009
2010
Kilde: Danmarks Statistik
Foto: Colourbox
Antal lastbiler
Antal beskæftigede
Krisen afspejler sig i antallet af lastbiler, som de danske
Når krisen kradser, og lastbilerne på vejene bliver færre,
virksomheder kan sende ud på veje og stræder. Der er
tynder det også ud i antal ansatte i vognmandsbran-
forsvundet omkring 4.000 lastbiler og lidt under 2.500
chen. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af be-
sættevogne siden højdepunktet i 2008. Den samlede
skæftigede i vognmandsbranchen fra 36.471 i 2008 til
bestand af lastbiler var 1. januar 2011 41.371.
28.741 i 2010. Det betyder, at der i 2010 var 21 procent færre ansatte i vognmandsbranchen, og at der på to år var gået 8.000 arbejdspladser tabt.
17
Godsmængder
Antal godstilladelser 42000
National godsmængde, i 1.000 ton
41000 18
40000
200000
39000 38000
160000
37000
140000
36000
120000
35000
100000
34000
80000
33000
19
180000
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Danmarks Statistik. En vognmand skal have en godskørselstilladelse for hvert køretøj, han bruger.
Den danske vognmandsbranche er kendetegnet ved, at
der blevet en smule større. I 2002 havde en vognmand i
de fleste er små eller mellemstore transportvirksomhe-
gennemsnit 5,9 godskørselstilladelser. I alt havde 5.591
der. I gennemsnit har hver vognmand 6,7 tilladelser.
vognmænd 37.252 godskørselstilladelser i 2011.
60000 40000 20000 0
2008
2009
2010
Kilde: Danmarks Statistik.
Over de seneste ti år er de danske transportvirksomhe-
Nationalt transportarbejde, i mio. tonkm 10800 10600
Politisk pingpong
”Det er vigtigt for transporterhvervet, at rammebetingelserne
10400
Medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti
er i orden – og det er de ikke for
10200
tiden. Der er alt for meget bureaukrati, som koster tid og
Analyser viser, at produktiviteten er faldet
penge. Der er hårdt brug for en langsigtet stra-
drastisk i dansk vejtransport over de sidste
tegi, der har som målsætning at gøre transport-
ti år. Hvordan får vi løftet produktiviteten i
erhvervet konkurrencedygtigt. Danmark bør give
erhvervet?
samme forhold til danske vognmænd, som tyske vognmænd får i Tyskland”.
10000 9800 9600
2008
2009
2010
Kilde: Danmarks Statistik. Tonkilometer er den samlede godsmængdes vægt ganget med den afstand, godset er flyttet.
Finanskrisen satte også sit spor i den mængde gods,
2010 viser det svage opsving sig i tallene, men der er
som skulle ud til fabrikker, supermarkeder og havne.
stadig lang vej til situationen før krisen.
2009 viser et kraftigt dyk i transporterne. Allerede i
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Konkurrencesituationen
Fordeling bil/skib/bane, i pct. 100
Produktivitetsudvikling, indeks
90 20
Skib
80 70
Bane
60
21
120
Bil
50 40 30 20
100
10 0
2006
2007
2008
2009
Realløn for chauffører (2005=100)
2010
Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelsen over godsmængde på skib inkluderer færgefarter. Opgørelsen over godsmængde på bane omfatter transporter på offentlig og privat bane.
Godstyper, kørte km med læs i 1.000 km
80
600000
Stykgods, bearbejdede varer i øvrigt
500000
Fødevarer, drikkevarer, tobak og foderstoffer Malm, sten, grus, sand, ler, salt, cement, kalk og andre mineralske byggematerialer Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter
400000 300000 200000
Kul, koks, olie og kemiske produkter (inkl. gødning)
100000 0
2008
2009
Produktivitet, fragtvognmænd (2000=100)
2010
Kilde: Danmarks Statistik
60 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Kilde: Copenhagen Economics
”Dødens gab” truer med at sluge den danske vogn-
en væsentligt højere løn. Derfor har ITD kæmpet for
mandsbranche. Reallønnen for chauffører stiger, men
et branchepolitisk udvalgsarbejde, der skal komme med
produktiviteten falder. Det stadigt større gab mellem de
bud på, hvordan lastbiltransportens danske rammevil-
to kurver er livstruende for branchen. Produktivitets-
kår kan blive bedre, så vognmændene kan kæmpe sig
faldet betyder, at det arbejde, der i 2000 kunne klares
ud af ”dødens gab”.
af tre mand, i dag kræver fire mand – vel at mærke til
Foto: Colourbox
Fordeling bil/skib/bane
Godstyper
Meget gods kommer ind og ud af Danmark via hav-
Stykgods og bearbejdede varer er den godstype, som
nene, men når godset skal rundt i landet, er lastbiler
fylder mest i lastbilerne. Landbrugs-, skovbrugs- og fi-
uundværlige. I 2010 foregik 93,6 procent af al national
skeriprodukter tager dog stadig mere plads i lastbilerne.
godstransport på lastbiler. Det understreger behovet for investeringer i veje og udnyttelse af ny teknologi, modulvogntog og godsleveringer i ydertimerne, så infrastrukturen bliver udnyttet så effektivt som muligt.
Grænsetællinger
Særtælling – antal danskejede lastbiler på udenlandsk nummerplade
Grænsetælling – Lastbiler ind i Danmark 5000 5300
23
5100
4500
4900 4700
4.553
4500
4000
4300 4100
3500
2003 2003 2003 2004
2004 2004 2004 2005 2005 2005 2005
2006 2006 2006 2006
2007 2007 2007 2007 2008 2008
2008 2008 2009 2009 2009 2009 2010 2010 2010
2010 2011 2011 2011 2011 2012
kv kv kv kv
kv kv kv kv kv kv kv
kv kv kv kv
kv kv kv kv kv kv
kv kv kv kv kv kv kv kv kv
kv kv kv kv kv kv
2. 3. 4. 1. 2. 3. 4.
1. 2. 3. 4.
1. 2. 3. 4. 1. 2.
3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3.
4. 1. 2. 3. 4. 1.
3700
2. 3. 4. 1.
3900
2. kv 3. kv 4. 2003 kv 1. 2003 kv 2. 2003 4. kv 3. 2004 kv 1. kv 2004 kv 2. 2004 2004 kv 3. 2005 kv 4. 2005 kv 1. 2005 kv 2. 2005 kv 3. 2006 kv 4. 2006 kv 1. 2006 kv 2. 2006 kv 3. 2007 kv 4. 2007 kv 1. 2007 kv 2. 2007 kv 3. 2008 kv 4. 2008 kv 1. 2008 kv 2. 2008 kv 3. 2009 kv 4. 2009 kv 1. 2009 kv 2. 2009 kv 3. 2010 kv 4. 2010 kv 1. 2010 kv 2. 2010 kv 3. 2011 kv 4. 2011 kv 1. 2011 kv 2011 2012 Kilde: ITD
2500
2000
Grænsetælling – Nationalitetsfordeling, i pct. 50 50 45 45 40 40 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15
1500
1000
39,8% Tyskland 500 2005
24,7% Danmark 20,0% Østeuropa
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: ITD
10 10 55
7,4% Holland 5,4% Øvrige lande 2,7% Øvrige Skandinavien
de danske transportvirksomheder er blevet dygtige til at
2012. Ifølge ITD’s særtælling er der i år 3.432 dansk-
orientere sig internationalt og tage konkurrencen op på
ejede lastbiler på udenlandske nummerplader. Der er
internationale vilkår. Men tallene vidner desværre også
tale om mere end en fordobling af antallet i løbet af de
om, at de hjemlige rammevilkår for transportvirksom-
sidste seks år, og det er 134 lastbiler mere end i det hid-
heder ikke er konkurrencedygtige i forhold til landene
tidige rekordår 2008. Den positive side af historien er, at
omkring os. Der er et stærkt behov for reformer.
2003 2003 2003 2004 2004 2004 2004 2005 2005 2005 2005 2006 2006 2006 2006 2007 2007 2007 2007 2008 2008 2008 2008 2009 2009 2009 2009 2010 2010 2010 2010 2011 2011 2011 2011 2012
Antallet af udflagede danske lastbiler sætter rekord i
kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv
0
3000
2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1.
22
Kilde: ITD
Foto: Colourbox
ITD’s grænsetællinger viser, at det gennemsnitlige tal
Andre tal i grænsetællingen viser, at der ikke er tegn på,
for lastbiltrafikken ind i landet i 2011 var 4.708 lastbiler
at de danske transportvirksomheder reelt mister mar-
pr. døgn. Dermed ligger året på niveau med 2006. Re-
kedsandele på det danske marked. Af de udenlandsk
kordåret var 2007, hvor 5.008 lastbiler krydsede græn-
indregistrerede lastbiler, der kørte ind i landet i første
sen hvert døgn.
De friske tal for første kvartal 2012
kvartal 2012, var 28 procent ejet af en dansk trans-
viser, at her rullede 4.553 lastbiler over grænsen hvert
portvirksomhed. Der er tale om en markant fremgang
døgn. Tallene indikerer, at der langsomt, men sikkert,
i forhold til første kvartal i 2010, hvor kun 18 procent
er ved at komme gang i udenrigshandlen igen efter fi-
af de udenlandsk indregistrerede lastbiler på de danske
nanskrisen.
veje var danskejede.
Lastbilernes nummerplader fordeler sig fortsat stabilt. 24,7 procent af de lastbiler, der kørte ind i landet i første kvartal 2012, var dansk indregistrerede.
Cabotage + 3. lands kørsel med udenlandske lastbiler i DK, i mio. tonkm
Udvikling i international godstransport med danske biler, i mio. tonkm
6000 24
25000
5000
3000 2000
25
International vejgodstransport
Tredjelandskørsel mellem Danmark og udland
4000
National vejgodstransport
Cabotagekørsel i Danmark
20000
2010
15000
1000 0
2006
2007
2008
2009
Kilde: Danmarks Statistik
Cabotage + 3. lands kørsel med danske lastbiler, i 1.000 tonkm
10000
700000 600000
5000
500000
Tredjelandskørsel
400000
Cabotagekørsel
300000 0
200000
2006
2007
2008
2009
2010
100000 0
2008
2009
2010
Kilde: Danmarks Statistik. International godstransport er eksempelvis en tur fra Kolding til Paris.
Kilde: Danmarks Statistik
Dansk indregistrerede lastbiler er pressede i den inter-
de gods rundt i Danmark. Tallene understreger behovet for at forbedre danske vognmænds konkurrenceevne,
Cabotagekørslens andel af det samlede danske nationa-
mod tre procent i 2009. I udlandet kørte danske last-
nationale konkurrence. Danske lastbilers internationale
le transportarbejde er lille, men svagt stigende. I 2010
biler en større mængde gods på cabotageture i 2010 i
transportarbejde har taget et gevaldigt dyk siden 2006,
så danske vognmænd kan gå ud og få deres bid af det
var fire procent af transportarbejdet cabotagekørsel
forhold til 2009.
mens danske lastbiler kører nogenlunde samme mæng-
europæiske marked.
Foto: Colourbox
Politisk pingpong
”Vi kan fx fremme udbygningen
Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen, næstformand for Transportudvalget, Venstre
der ikke spildes så megen tid på
Analyser viser, at produktiviteten er faldet drastisk i dansk vejtransport over de sidste ti år. Hvordan får vi løftet produktiviteten i erhvervet?
af den danske infrastruktur, så trængsel og kødannelse på landevejene. Hertil kommer bedre rastepladsforhold m.v. Vi skal også reducere omkostningsniveauet for danske vognmænd ved at minimere de administrative byrder, så danske vognmænd og chauffører kan fokusere på at skabe værdi på landevejen”.
Brug tiden på at flytte godset 26
27
g Rin 33 2 71 6 tid 4 7 get e m ice vor erv s h , gs ør g h gførin r dig –o o bo re f es vor an spa k
Bruger du også fordelene i ITDs aftale med Tryg?
Lad ITD Servicepartner® klare besværet med bogføring og lønkørsel
Træt af voksende bilagsbunker og tidsrøvende lønadministration? Hos ITD Servicepartner® kan du få en total løsning, som er skræddersyet til dine behov. Vi kender vognmandsbranchen og giver dig lige præcis den service, du har brug for.
Hos ITD kan du sikre dig og din familie med pension og sundhedsforsikring. Tjek de gode medlemstilbud på www.itd.dk
Servicepartner Servicepartner®® www.itd.dk www.itd.dk
Med ITD Servicepartner® i ryggen kan du bruge tiden på at flytte gods – vi sørger for, at dine regnskaber og lønkørsler også foregår til tiden.
Transportministeren: Branchen er under pres 28
Hvad skal vognmanden konkret gøre?
Jeg vil gerne understrege, at det ikke i særlig grad er min
Først og fremmest er det op til den enkelte vognmand at
fortjeneste. Forklaringen er, at vi har investeret i nogle
effektivisere, blive bedre og optimere sin virksomhed.
meget kompetente embedsmænd både i Bruxelles og herhjemme. Vi har taget EU-formandskabet alvorligt.
Branchen bliver mere og mere konkurrenceudsat, men
Det betyder, at TEN-T nu er på plads (et transeuropæisk
der er nogle regler, som er vigtige at overholde som fx
transportnetværk, der skal binde den europæiske infra-
cabotagekørsel.
struktur sammen via en række ”hovedpulsårer”, red.). Vi kan simpelthen ikke komme længere på det område.
Vi fangede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til en snak om transportbranchens udfordringer i forbindelse med ITD’s generalforsamling, der fandt sted i slutningen af marts 2012.
Analyser viser, at produktiviteten er faldet dras-
Cabotagekørsel er der fordele ved. Kører en vognmand
tisk i dansk vejtransport over de seneste ti år.
varer til Danmark, skal han ikke køre tom tilbage. Det er
Også på de andre dagsordener er det gået godt. Det
Hvad er vejen til at løfte produktiviteten i erhver-
fornuftigt, og derfor er de nuværende regler om cabo-
eneste, der er gået lidt kludder i lige her og nu, er mo-
vet?
tage med til at sikre forbedringer af effektiviteten. Men
dulvogntog. Jeg har været meget optaget af, at mo-
Noget af det – måske oven i købet det meste af det -
det er klart, at hvis reglerne bliver misbrugt, som der
dulvogntog kan køre over grænserne, og det har EU’s
skal den enkelte vognmand selv finde ud af. Jeg skal
har været antydninger af i medierne, så skal vi som po-
transportkommissær Siim Kallas udtalt sin principielle
ikke gøre mig klog på, hvor løsningen ligger. Men selv-
litikere sige, at der er nogle regler, som er til for at blive
støtte til. Så skete der en misforståelse i diskussionen
følgelig har jeg som minister det politiske ansvar for
holdt. Det må ikke blive alles kamp mod alle i Europa,
ovre i Europa-Parlamentet, og vi har stadig ikke klarhed
nogle forhold. Det gælder eksempelvis ved at se på,
så det bliver laveste fællesnævner. Det kan vi ikke være
på området. Jeg har stadig modulvogntog på dagsorde-
hvordan forskellige transportmåder kan spille bedre
interesserede i.
nen og håber at kunne levere en fornuftig løsning. Den skal være, at man selvfølgelig kan køre over grænserne
sammen. Hvad er dit indtryk af den danske vejtransportbranche efter et halvt år som ansvarlig minister for området? Vejtransportbranchen er meget velorganiseret med troværdige organisationer, som har en dagsorden. Det er altid godt. På den anden side er det helt tydeligt, at vi er i en eller anden form for brydningstid, hvor branchen er under pres. Der er ingen tvivl om, at den krise, vi har haft, først er slået igennem på hele transportområdet. Til gengæld kan man også håbe, at transportbranchen er et af de steder, hjulene først kommer i gang igen, når det vender.
med modulvogntog. Jeg synes, der er mange store udfordringer i, hvordan vi som forbrugere kan få varer så billigt og så effektivt frem som muligt. Det er vigtigt for virksomheder at få råvarer ind på fabrikkerne og komme af med deres færdige produkter på den nemmeste måde. Vi skal finde ud af, hvordan vi udnytter skibe, jernbanen og vognmanden det sidste stykke ud til forbrugeren så effektivt
”Det må ikke blive alles kamp mod alle i Europa, så det bliver laveste fællesnævner. Det kan vi ikke være interesserede i.”
Godstransporten på jernbane halter bagud i forhold til vejtransporten i Danmark og resten af Europa. Kan jernbanetransporten lære noget af vejtransporten? Der er ingen tvivl om, at jernbanen kan lære noget om konkurrence og noget om effektivitet fra vognmænd.
som muligt.
Det er dog vigtigt at huske, at der både i Danmark og i Her skal vi som politikere være med til at lave nogle løs-
Hvad ønsker du dig af konkrete resultater
mange andre lande er mange års forsømmelser på ba-
ninger, eksempelvis ved at få mere af godset over på
ud af EU-formandskabet på transportområdet?
neområdet. Kigger man på de moderne lastbiler, hvor
jernbaner og skibe – vel at mærke på markedsvilkår. Et
Lad mig sige det på den måde, at hvis du og jeg havde
al mulig ny teknologi er blevet taget i brug, og sam-
eksempel kan være kombineringen af lastbiltransport og
siddet og talt sammen i december måned og kigget på
menligner det med vedligeholdelsen af jernbanespor, så
jernbaner via transportterminaler, eksempelvis i Padborg.
dagsordenen, så havde jeg ikke turdet tro på, at vi ved
er der store mangler ved banen. Vi har stadig steder i
udgangen af marts stort set har flueben ved alle punk-
Danmark, hvor du skal ud og skifte spor med håndkraft.
terne.
Investeringerne har manglet.
Løsningen på produktivitetsudfordringen er således gensidig. Fra politisk hold skylder vi noget, men den enkelte vognmand skal også optimere.
Fortsættes ... Foto: Colourbox
”Der er en skærpet konkurrencesituation i Europa og derfor også i Danmark. Det er der ingen tvivl om”
Foto: POLFOTO
29
Fortsat
30
Det er vi nu ved at ændre, og her spiller TEN-T og nye
Hvilken rolle ser du for lastbiltransport
En dansk vognmand oplever en ordrenedgang og
signalsystemer i Europa en stor rolle. Bare i Danmark
i fremtidens grønne økonomi?
bliver derfor enig med sine chauffører om en løn-
investerer vi nu 18 milliarder kroner i nye signaler på
Ligegyldig hvor du kommer hen, er der brug for lastbiler
reduktion i virksomheden på 10 procent i stedet
jernbanestrækningerne. Vi er på vej ind på rette spor,
til begyndelsen og slutningen på ture med gods. Jernba-
for at sælge lastbiler og fyre folk. Skal han have
men når du tænker over, hvor lille Danmark er i forhold
ner kan ikke klare det hele vejen.
lov til det, og hvorfor/hvorfor ikke?
til Tyskland, er det klart, at det kræver enorme investe-
Jeg bor i Grindsted, og her kan et tog ikke komme med
Det skal jeg som politiker heldigvis ikke blande mig i.
ringer at få jernbanerne op i standard i Europa.
varer direkte til SuperBrugsen inde i byen. Samfundet
Den danske model betyder, at det bliver aftalt mellem
kan ikke fungere uden lastbiltransport. Det er en del af
en arbejdsgiverforening og en fagforening. Den tradi-
effektiv transport.
tion skal vi være glade for.
Politisk pingpong Folketingsmedlem Leif Mikkelsen, trafikordfører, Liberal Alliance
31
En dansk vognmand oplever en ordrenedgang og bliver derfor enig med sine chauffø-
”Ligegyldig hvor du kommer hen, er der brug for lastbiler til begyndelsen og slutningen på ture med gods. Jernbaner kan ikke klare det hele vejen.”
Men i dette tilfælde er kravet om overenskomst skrevet ind i godskørselslovens §6 stykke 4, og dermed er spørgsmålet blevet politisk behandlet. Giver det dig en holdning? Det er rigtigt, at det står i loven, men det er afgørende at huske, at kravet er i lovgivningen, fordi det er aftalt i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter. Jeg skal ikke forhindre, hvad parterne aftaler. Den nuværende model gør det danske samfund stabilt.
rer om en lønreduktion i virksomheden på 10 procent i stedet for at sælge lastbiler og fyre folk. Skal han have lov til det, og hvorfor/ hvorfor ikke? ”Hvis en dansk vognmand kan blive enig med sine chauffører om en lønreduktion på ca. 10 % i stedet for at sælge lastbiler og fyre folk, mener vi i Liberal Alliance selvfølgelig, at de skal have lov til at indgå
Foto: POLFOTO
For at sikre den grønne fremtid er fokus på motorernes
Har du andet på hjerte,
ydeevne vigtigt. El er også en mulighed, men kun lokalt.
ud over det vi har talt om?
Elmotorer duer ikke til lange ture. Biogas kan byde på
Politikere synes godt om troværdige organisationer. Jeg
store muligheder for vejtransporten i fremtiden.
mener, ITD holder en ordentlig og sober tone. Det er jeg
Generelt er det mit indtryk, at transportbranchens or-
glad for, og det vil jeg gerne rose.
denne aftale. Det er ikke et forhold, som skal styres herinde fra Christiansborg, men et forhold som er op til den enkelte vognmand og chaufførerne”.
ganisationer gør meget for at fremme køreteknik, der sparer brændstof. Det og andre gode miljøtiltag fylder meget hos ITD, og det er jeg glad for.
Samtidig er mange jernbaneselskaber statsejede, og det gør det svært at sammenligne jernbanetransport med vejtransport, fordi der ikke er konkurrence på samme måde som mellem private vognmænd. En sådan konkurrence vil skabe mere effektivitet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Han anslår, at en vognmand med eksempelvis 25 biler kan spare over 35.000 kroner årligt ved at bruge ITD’s køre-hvile-tids-service.
Styr på køre-hvile-tiden
Mennesket tilbage i centrum for køre-hvile-tiden Det langsigtede mål med ITD’s køre-hvile-tids-ser-
32
Vilje hos vognmænd
vice er at skabe mulighed for en mere smidig håndhævelse af køre-hvile-tiden hos de mange virksom-
ITD har investeret et millionbeløb i at hjælpe medlemsvirksomhederne med at holde styr på køre-hvile-tiden. Og det virker!
Hertil kommer sparede bøder for både chauffører og
Uden løftede pegefingre
heder, der gør en indsats for at overholde reglerne.
vognmænd, den dag Rigspolitiet banker på døren og laver en virksomhedskontrol af køre-hvile-tids-data. Virk-
– Der er alt for meget bureaukrati og mistænkeliggø-
Han understreger, at ITD ikke kommer med løftede pege-
somhedskontrollen foregår ved, at politiet udbeder sig
relse af vognmændene på køre-hvile-tids-området.
fingre. Hvis en vognmandsvirksomhed bliver ved med at
alle køre-hvile-tids-data for en vilkårlig måned. Og selv
Vi vil have mennesket tilbage i centrum. Men hvis
have mange fejl og overtrædelser, er der et stående til-
den mindste uregelmæssighed eller fejl her resulterer i
det skal ske, må vi selv gå forrest i branchen, så lov-
bud om rådgivning fra ITD, der stiller en fast kontaktper-
kontante bøder.
giverne kan få øje på branchens vilje til at holde styr
son til rådighed for alle virksomhederne på ordningen.
på reglerne. Det er filosofien bag vores køre-hvile– De bødegivende overtrædelser kan være banale fejl
tids-service, forklarer ITD’s adm. direktør Jacob Chr.
– Gensidig tillid mellem ITD og vognmanden er helt es-
eller forglemmelser, som fx at chaufføren glemmer at
Nielsen.
Gratis download og opbevaring af alle digitale køre-hvi-
sentiel, for at konceptet virker. Men vi har eksperter
trykke på en knap på kontrolapparatet før eller efter
le-tids-data har været ITD’s tilbud til brancheorganisa-
med mange års erfaring, som forstår vognmændenes
kørsel. Men som systemet er i dag, langer de danske
tionens medlemmer siden efteråret 2011. Og ikke nok
dagligdag, og derfor oplever vi en god og konstruktiv
myndigheder bøder ud for enhver svipser, siger Kim Høi,
med det – på grundlag af de downloadede data laver
dialog med de medlemsvirksomheder, der bruger ord-
der kender eksempler på virksomheder, der var overbe-
ITD hver måned en oversigt over alle fejl og overtrædel-
ningen, siger Kim Høi.
viste om, at de havde styr på køre-hvile-tiden, men er
ser på køre-hvile-tids-området til hver virksomhed, så
blevet præsenteret for bøder i hundredetusinde-kroners
ledelsen og chaufførerne sammen kan arbejde målrettet
klassen efter en virksomhedskontrol.
på at forebygge overtrædelser.
Meget alvorlige overtrædelser
35.000 kr. sparet årligt
13,53%
Generelt mener han dog, at de danske vognmænd er For overtrædelserne skal væk – det er den klare mel-
Foreløbigt har godt halvdelen af ITD’s medlemmer til-
langt bedre end deres rygte omkring køre-hvile-tid, om-
ding fra underdirektør Kim Høi, der er ITD’s daglige
sluttet sig, og Kim Høi forventer, at tallet kan komme
end evnen ikke altid står mål med den udbredte vilje til
ansvarlige for den nye køre-hvile-tids-service. Erfarin-
endnu højere op. Det bygger han ikke mindst på, at
at holde styr på de mange kringlede regler.
gen er, at langt de fleste overtrædelser skyldes fejl og
der er penge at spare for ITD-medlemmerne i at bruge
manglende fokus i dagligdagen. Derfor er egenkontrol i
brancheorganisationens køre-hvile-tids-service.
16,34%
70,14%
Mindre overtrædelser
– Vi oplever en enormt positiv vilje hos medlemmerne til at holde fejlene og overtrædelserne nede. Og de fore-
virksomhederne vejen frem, og ITD’s service er netop – Det er lovpligtigt at have sine køre-hvile-tids-data for-
løbige erfaringer med vores service er, at fejlene re-
svarligt opbevaret. Så alternativet til vores service er
duceres kraftigt, så snart vognmændene har de rigtige
– Ansvaret er vognmandens og chaufførernes eget, men
at købe den ude i byen eller bøvle med det selv, og det
værktøjer til at styre køre-hvile-tiden, siger Kim Høi.
vi stiller et værktøj til rådighed, som gør det nemt og
løber nemt op, hvis man også vil have rapporter og råd-
overskueligt for virksomhederne, siger Kim Høi.
givning oveni, siger Kim Høi.
et værktøj dertil.
Alvorlige overtrædelser
Et samlet overblik over ITD-virksomhedernes overtrædelser af køre-hvile-tid i dec. 2011. Fejl og mindre svipsere dominerer billedet. Kategorierne er defineret af EU.
Foto: Colourbox
Politisk pingpong
”Først og fremmest skal vogn-
Folketingsmedlem Kim Christiansen, trafikordfører, Dansk Folkeparti
blive mere effektive og eksem-
mænd og speditører sammen pelvis undgå at køre med halvtomme lastbiler. Samtidig mener
Analyser viser, at produktiviteten er faldet
jeg, at bedre og flere kontroller af ulovlig cabo-
drastisk i dansk vejtransport over de sidste
tagekørsel vil kunne hjælpe erhvervet. En fair og
ti år. Hvordan får vi løftet produktiviteten i
lige konkurrence vil gøre branchen mere effektiv.
erhvervet?
Jeg vil gerne understrege, at jeg her mener, at det er den ulovlige cabotagekørsel, der skal slås ned på. Det er vigtigt at huske, at op til tre cabotageture pr. uge i dag er lovligt”.
33
Mission grøn transport 34
35
Klima og miljø er ikke uforenlige med lastbiltransport. Her gør vi status over branchens bestræbelser på at tilpasse sig fremtidens grønne økonomi.
Siden starten af 1990’erne har der i Europa været krav om, at nye lastbiler over en vis totalvægt ved første registrering skulle overholde grænseværdier for udslip af forurenende og sundhedsskadelige stoffer – de såkaldte Euro-normer. Således er der med Euro-normerne fastlagt grænseværdier for udslip af partikler, kvælstofilte (NOX), kulbrinte (HC) og kulilte (HC) i forhold til det arbejde, som motoren udfører i en given periode.
Transport fylder meget i klima- og miljødebatten – og
Siden Euro 0-normen fra før 1990 er Euro-normerne lø-
ikke uden grund.
bende blevet skærpet, og i 2014 træder Euro 6-normen endegyldigt i kraft. Udslippet af partikler og NOx bliver
Løbende teknologisk udvikling samt optimeringer og ef-
reduceret med henholdsvis 66% og 80% i forhold til
fektiviseringer af logistikken har ført til markante frem-
forgængeren Euro 5. Og med Euro 6 vil udslippet af
skridt. Men med et stigende transportbehov, øget fokus
partikler ikke alene blive reguleret i forhold til vægt som
på transportens påvirkninger af klima, miljø og sundhed
hidtil, men også i forhold til antallet, dvs. at udslippet
samt et dansk politisk mål om at dække hele energifor-
af de meget omtalte og skadelige ultrafine partikler vil
syningen til transport med vedvarende energi i 2050,
reduceres kraftigt.
venter der fortsat branchen store udfordringer. I foråret 2012 er de første Euro 6 lastbiler begyndt at rulle ud på gaden – et år før normen træder i kraft.
Færre ultrafine partikler med Euro 6 Euro-normen er inden for de senere år kommet til at Udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra
spille en central rolle i forbindelse med indførelsen af
lastbiltransporten er her faldet betragteligt de sidste 20-
miljøzoner i flere af de større europæiske byer, herun-
25 år trods stadigt stigende trafik, omend udslippet af
der også i Danmark. I disse zoner, hvor målet er at ned-
NOx og partikler stadig udgør et sundhedsmæssigt pro-
bringe udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer
blem i byerne. Den positive udvikling kan overvejende
til under EU’s grænseværdier, må typisk kun køre biler,
tilskrives indførelsen af Euro-normen.
der lever op til de nyeste Euro-normer eller biler ud-
Foto: ITD
Modulvogntog bidrager til mere grøn transport ved at transportere mere gods med samme mængde brændstof
styret med partikelfilter. Det må dog desværre tilføjes, at der i dag gælder forskellige miljøzoneregler og krav fra land til land, som for den enkelte transportør bety-
Effektiviseringer og bedre udnyttelse af infrastrukturen
der øget administration og øgede udgifter. En gensidig
I bestræbelserne på at reducere transportbranchens kli-
anerkendelse af miljømærker og partikelfiltre på tværs
ma- og miljøpåvirkninger er effektiviseringer og bedre
af landegrænserne står derfor højt på branchens øn-
udnyttelse af den eksisterende infrastruktur fortsat vig-
skeliste.
tige brikker.
Vender vi blikket mod vores nabolande, ser vi, at fx
Modulvogntog og højere vægte
Tyskland fremmer investeringer i miljøvenlige lastbiler,
På effektiviserings-fronten har vi senest set danske til-
herunder lastbiler med de nyeste Euro-normer, med
pasninger af vægt- og dimensionsreglerne, hvor total-
miljøtilskud. I Danmark ydes der ikke tilsvarende til-
vægtene på en række køretøjer er blevet hævet. Herved
skud, og det er naturligvis med til at skade de danske
bliver det nu i højere grad muligt at udnytte lastbilernes
vognmænds konkurrenceevne i forhold til udlandet.
egentlige kapacitet og transportere mere gods med det samme brændstof.
Fortsættes ... Foto: Colourbox
Skærpelse af Euro-normen har medført markante reduktioner i lastbilernes udledninger af CO, HC, NOX og partikler 100 80 60
-88%
-95%
CO
HC
-97%
-97%
40 20 0
Kilde: ITD
NOX
Partikler
1990 - EURO 0
2001 - EURO 3
2009 - EURO 5
1993 - EURO 1
2006 - EURO 4
2013 - EURO 6
1996 - EURO 2
Fortsat
En lignende gevinst ligger der i udnyttelsen af modul-
Alternative brændstoffer og motorteknologier et must!
på det danske marked. Den diesel, der sælges fra de
fektiviteten i logistikken og sparer diesel og CO2-udled-
Alternative brændstoffer og motorteknologier kommer
redygtigheden ved anvendelse af biobrændstoffer.
ninger, uden at det går ud over trafiksikkerheden.
også til at spille en afgørende rolle, når fremtidens CO2-
Politisk pingpong
udslip skal reduceres, og når vi taler om en fremtidig
Med den danske regerings seneste energiaftale for
Nu forestår der at få de gode danske erfaringer med
fossilfri transportbranche. En forbedring af eksisterende
2012-2020 lægges der op til at fremme energieffektive
Mike Legarth, skatte- og finanspolitisk ordfører, Det Konservative Folkeparti
modulvogntogene udbredt til resten af Europa. Hidtil
teknologier og effektiviseringer af logistikken alene kan
køretøjer som hybrid plug-in, el-køretøjer og gasdrevne
har EU-regler blokeret for grænseoverskridende kørsler
ikke gøre det.
køretøjer gennem blandt andet investeringer i udrulning
vogntog. En midtvejsevaluering af det danske forsøg med modulvogntog viser, at modulvogntogene øger ef-
36
med modulvogntog, men der ser nu ud til at ske en op-
danske tankstationer, indeholder i dag en 7% biodiesel iblanding. Der er dog rejst alvorlige spørgsmål om bæ-
af ladestandere, infrastruktur til brint og infrastruktur til
blødning af denne forhindring. Tyskland, som er et af de
Der forskes derfor intensivt i flere typer alternative
gas. Hermed anes en opblødning af den tidligere politi-
mest interessante lande for de danske modulvogntog,
brændstoffer og motorteknologier til lastbiltranspor-
ske favorisering af el-køretøjer. El-drift er relevant, men
er så småt begyndt at åbne op for et forsøg. Dog lægger
ten såvel i Danmark som internationalt. Det er lige fra
kun for transport med begrænset aktionsradius. For
de tyske myndigheder foreløbigt op til meget skrappe
biobrændstoffer baseret på vegetabilske olier, animalsk
den tunge godstransport over længere afstande er det
tekniske krav og restriktioner for modulvogntogene.
fedt, syntetiske olier og gas til udviklingen af hybrid-
imidlertid nødvendigt at orientere sig mod andre alter-
og el-lastbiler samt brint og brændselsceller. Fordele og
nativer. Et reelt alternativ i øjeblikket er gas, herunder
Distribution i ydertimerne
ulemper ved de alternative brændstoffer og motortek-
naturgas og på sigt biogas og andre VE-gasser. Allerede
Den stigende trængsel på de danske og europæiske veje
nologier diskuteres ihærdigt blandt transportfolk, for-
i dag er der lande, som satser på gasdrevne køretøjer,
koster i CO2-regnskabet. CO2-mæssigt ligger der et væ-
skere og politikere. Ikke desto mindre er det vigtigt, at
herunder vore nabolande Tyskland og Sverige.
sentligt besparelsespotentiale i at undgå kø-dannelser,
vi allerede nu kommer i gang og får banet vejen for et
tomgang og omvejskørsel. For at sikre en mere jævn
marked for mere bæredygtige alternativer i forhold til
I de videre bestræbelser på at opnå et fossilfrit sam-
afvikling af trafikken er det derfor vigtigt, at vores infra-
dagens dieselteknologi.
fund finder ITD det vigtigt, at politikerne ikke på for-
struktur udbygges, vedligeholdes og udnyttes bedre. En
hånd udelukker den ene teknologi frem for den anden,
mulighed er at sprede varetransporterne ud på alle døg-
I EU har man en målsætning om at fremme anvendel-
men at der arbejdes på at sikre neutrale rammevilkår/
nets 24 timer. Det mindsker kø-kørsel i myldretiderne
sen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direkti-
metodefrihed, som kan være med til at stimulere en
og får varerne langt mere effektivt frem til hylderne.
vet). Det foreløbige mål for transportsektoren er, at ti
fortsat udvikling og innovation af effektive og holdbare
Internationale erfaringer peger på, at der potentielt er
procent af energibehovet skal dækkes af vedvarende
alternativer.
betydelige gevinster ved at øge andelen af varedistribu-
energi i 2020.
tion uden for myldretiderne. I Danmark har et projekt i
37
En dansk vognmand oplever en ordrenedgang og bliver derfor enig med sine chauffører om en lønreduktion i virksomheden på 10 procent i stedet for at sælge lastbiler og fyre folk. Skal han have lov til det, og hvorfor/ hvorfor ikke? ”Der er behov for at fastholde folk på det danske arbejdsmarked – ikke fyre dem! Selvom det aldrig er morsomt at gå ned i løn, så er det trods alt bedre end at miste sit job. Derfor synes jeg også helt generelt, at det er en fordel, hvis arbejdsgivere kan indgå en fornuftig aftale med de ansatte i krisetider. Alternativet er meget værre, og det er jo i sidste ende op til de ansatte, om de vil blive på de nye lønvilkår eller forsøge at finde et andet job. Der kan naturligvis være situationer, hvor lønnedgang ikke længere er rimeligt, og hvor man burde overveje nogle andre omkostningsreduktioner, men for
region Syddanmark, hvor ITD er tæt involveret, i 2012
EU’s VE-direktiv er i Danmark gennemført ved lov om
fået en ekstrabevilling fra Trafikstyrelsen til at fortsætte
at vende tilbage til spørgsmålet: Selvfølgelig skal
bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om
et forsøg med at sprede varedistributionen over hele
en vognmand have lov til at tilbyde sine chauffører
biobrændstoffers bæredygtighed mv. Det betyder, at
døgnet. Også et par andre projekter med samme sigte
noget andet og bedre end en fyreseddel.”
olieselskaberne fra 2010 har været forpligtiget til at
har fået bevillinger.
iblande biobrændstof i de brændstoffer, der afsættes
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Det indre marked for transport skal balancere
”Konsekvensen af fremskyndede liberaliseringer vil være, at danske vognmænd bliver blæst omkuld af udenlandske konkurrenter, der ikke er bundet af samme omkostninger og særregler som de danske.”
38
Finanskrisen og gældskrisen viser, at et effektivt indre marked er afgørende for den europæiske økonomis fremtid. Men der er stadig et stykke vej til et balanceret og velfungerende transportmarked på tværs af Europa.
bøde for en chaufførs overtrædelse på grund af det objektive ansvar. Imens kan en britisk vognmand muligvis slippe uden at skulle have et eneste pund op af lommen. Både chauffører og virksomheder lever en usikker tilværelse under danske vilkår, og det er uacceptabelt. ITD og flere andre brancheorganisationer arbejdede i 2011 for at få has på de problemer, EU’s indførelse af den digitale tachograf gav. I begyndelsen var den digitale tachograf en tidsrøver og kostede branchen mange milliarder kroner, men EU erkendte problemerne, og fra oktober 2011 var børnesygdommene udryddet.
Foto: Colourbox
Afgørende dom Indimellem kan det kræve domstolenes mellemkomst
EU’s transporthvidbog lægger op til et helt frit vejtransportmarked i EU – eller fri cabotagekørsel – fra 2014. Imidlertid er det klart, at overgangsordninger er nødvendige. Store forskelle i løn- og ansættelsesforhold
Finanskrisen ramte fra 2008 de europæiske økonomier
på tværs af EU betyder, at de nuværende cabotage-
hårdt. Kort efter begyndte gældskrisen, hvor sydeuro-
begrænsinger på maksimalt tre indenrigsture for uden-
pæiske lande vaklede under underskuddet.
landske lastbiler i et fremmed EU-land er fornuftige.
I dag er den europæiske økonomi igen ved at vise
Konsekvensen
væksttegn, men slagene har været hårde. I februar
være, at danske vognmænd bliver blæst omkuld af
2012 nåede den gennemsnitlige arbejdsløshed i Europa
udenlandske konkurrenter, der ikke er bundet af samme
10,8 procent. Det er det højeste niveau siden indførelse
omkostninger og særregler som de danske. Der stilles
af euroen i 1999.
da også fra flere sider spørgsmålstegn ved, om den frie
af
fremskyndede
liberaliseringer
at få reglerne afklaret og nationale særregler jævnet ud. I februar 2012 afsagde EU-domstolen dom i den såkaldte Urban-sag om en ungarsk chauffør, som mente, at han fik en uretfærdig bøde for en simpel forglemmelse i sine papirer til myndighederne. I dommen erklærer EU-domstolen, at det er i orden at give sanktioner for mindre overtrædelser. Men det er ikke i orden at give en stor bøde uden at tage hensyn til eventuelle formilden-
vil
konkurrence kan realiseres allerede i 2014. ITD arbejder i mellemtiden målrettet på at få afskaffet danske
Vækst og beskæftigelse
Det betyder, at virksomheder i Danmark kan få en stor
særregler, så de danske vognmænd er klar til at tage den frie konkurrence op, så snart den kommer. For en
En af nøglerne til at hindre fremtidige kriser og komme
realistisk vurdering er, at fri cabotagekørsel kommer til
ud af den nuværende er et velfungerende indre marked.
os en gang i fremtiden, uanset hvad ITD og andre na-
Fungerer det indre marked, vil det bidrage til at sikre
tionale vognmandsorganisationer mener, og uanset om
væksten og beskæftigelsen i alle EU’s 27 medlemslande.
det bliver i 2014 eller et eller flere år derefter.
de omstændigheder. Chaufføren vandt dermed sagen, mens myndighedernes stramme fortolkning tabte. I dag kan EU-landenes forskellige fortolkninger af en vognmands objektive ansvar koste dyrt, fordi virksomhederne ikke bliver behandlet ens i EU. Derfor kan Urban-dommen vise sig meget afgørende på sigt ved at skabe et mere ensartet syn på overtrædelser og sanktioner i Europa. Danmark og Tjekkiet kører eksempelvis en langt mere restriktiv linje end eksempelvis England og Bulgarien.
Effektiviseringer af logistikken Den eksisterende infrastruktur skal udnyttes bedre. Modulvogntog er en mulighed, som ikke mindst det danske EU-formandskab har slået et fint slag for i foråret 2012. Og det ser nu ud til, at der langt om længe åbnes op for grænseoverskridende kørsler med modulvogntog i EU. Et endnu større potentiale ligger der i at hæve vægtgrænserne, så det bliver muligt at udnytte køretøjernes egentlige lasteevne. Det sparer brændstof og er med til at reducere køerne på vejene. Her er Danmark gået forrest ved i 2010-11 at hæve vægtgrænserne for en række køretøjer. Det giver et øget vejslid, men de danske beregninger og erfaringer viser, at det opvejes af de positive gevinster for miljø og effektivitet. Et endnu større potentiale ligger i at hæve vægtgrænserne, så det bliver muligt at udnytte køretøjernes egentlige lasteevne. Det sparer brændstof og er med til at reducere køerne på vejene. Her har Danmark taget et vigtigt skridt ved i 2010-11 at hæve vægtgrænserne for
Fortsættes ... Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
39
Fortsat
en række køretøjer. Og selvom Danmark i første omgang
fungerende godstransport, men samtidig skal jernba-
alene valgte at hæve vogntogsvægten for de 7-akslede,
nen udbygges til at kunne tage mere gods. Ellers vil
og ikke de 5 og 6-akslede vogntog, viser de danske
vejene sande til i de kommende år.
En slagkraftig fremtid En organisation som ITD hverken kan eller skal stå
Politisk pingpong
beregninger og erfaringer, at de positive gevinster for
Anne E. Jensen, medlem af EuropaParlamentet, Venstre
i et europæisk perspektiv vil øgede vogntogsvægte på
EU har sparket gang i en såkaldt ”high-level gruppe.”
dyretransporter flugter med IRUs, og derfor er sam-
Hvilken rolle spiller lastbiltransport i fremti-
En tredje mulighed er at få fjernet nogle af de stopklod-
Det er en samling af eksperter, som i 2013 skal aflevere
arbejdet mellem de to organisationer stærkt. Hvad
dens grønne økonomi?
ser i Europa, der spænder ben for effektiv transport på
en rapport om sundhedstilstanden for konkurrencen i
angår fødevaretransporter arbejder ITD tæt sam-
de allerede bestående veje.
den europæiske vejgodstransport. Gruppen skal blandt
men med Transfrigoroute International.
40
alene i EU. Derfor har ITD mere end én indgang
miljø og effektivitet langt opvejer det øgede vejslid. Set
til arbejdet på europæisk plan. Den internationale
Eftersyn af konkurrencen
eksempelvis sættevognstog virkelig rykke.
transportorganisation IRU er en vigtig adgang til indflydelse. ITD’s holdninger om digitale tachografer og
andet vurdere, om cabotagereglerne kan liberaliseres
”Lastbiltransporten er og vil
yderligere i EU.
fortsætte med at være helt central
Højt på ønskelisten hos de europæiske brancheorgani-
for godstransporten i EU. Derfor
sationer står et opgør med kørselsforbuddene rundt om
skal fokus være på at sikre miljø-
i Europa. Særligt weekendforbuddet mod lastbilkørsel i
Gruppen har flere fokusområder ud over cabotage. Også
rigtige lastbiler. Den miljøgevinst,
Tyskland er et gevaldigt benspænd for effektiv europæ-
håndhævelser af regler og love, effektivitet, klimavenlig-
isk godstransport.
hed og især den stigende chaufførmangel er i søgelyset.
Forsøg med levering af gods i ydertimerne i Danmark
Det kan være svært at tiltrække nye chauffører til bran-
sen. Den internationale transportorganisation IRU
Vi kan ikke erstatte lastbiler med tog. Det er
giver forhåbentligt erfaringer, som kan bruges på euro-
chen. Chauffører risikerer med de nuværende regler
varetager 27 landes interesser, og på nogle områder
forskellige transportformer med forskellige styrker.
pæisk plan. Forbud mod kørsel i nattetimerne kan næp-
store bøder og at miste kørekortet for menneskelige fejl
ønsker ITD en skarpere kant og en mere selvstændig
Kun ved at satse på miljørigtige løsninger for last-
pe afvikles helt, men forbuddene skal udfordres dér,
og små forglemmelser. Det skal EU også være med til
profil. Den selvstændige repræsentation betyder, at
biler - herunder modulvogntog - kan vi opnå reelle
hvor det er muligt, som det p.t. sker i Danmark via en
at ændre på.
ITD kan få indflydelse i Bruxelles alene eller sammen
miljøgevinster i transportsektoren.”
række spændende forsøgsordninger.
der ligger i at anvende modulvogntog, er helt oplagt.
ITD har kontor i Bruxelles ITD har i løbet af det forgangne år etableret egen repræsentation i Bruxelles for at optimere indflydel-
med andre organisationer afhængig af, hvad der er bedst i den enkelte situation.
Endelig fik det danske EU-formandskab i foråret 2012
Fælles regler for dyretransporter
landet en aftale om medfinansiering af det transeuropæiske transportnetværk, TEN-T. Med TEN-T vil EU fo-
EU er i fuld gang med at skabe fælles regler for dyre-
kusere på et såkaldt ”core network” – et hovednet, som
transporterne. I dag er reglerne meget forskellige i de
skal have betydning for hele Europa. Frem mod 2030
27 medlemslande. Målet er at få afviklet danske sær-
skal EU og medlemslandene binde infrastrukturen sam-
regler og få alle lande til at leve op til de fælles europæi-
men via en række ”hovedpulsårer.”
ske regler, inden man i Bruxelles tænker på at indføre skrappere regler. Det vil sikre, at danske virksomheder
Her er det afgørende, at vejinfrastruktur bliver tilgode-
kan konkurrere på området på lige fod med tyske, por-
set i samme grad som jernbanetransport og vandveje.
tugisiske eller tjekkiske vognmænd.
Foto: Colourbox
Effektiv lastbiltransport er en forudsætning for en vel-
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
41
Skønhed kommer indefra
Kritikken gik ifølge kommunikationschefen mest på de
ken, ikke bare over for lastbilchauffører, men også over
upopulære lastbiloverhalinger på motorvejene. Kam-
for lastbilernes medtrafikanter. Ideen er, at dialog ska-
pagnegruppen besluttede derfor at gribe fat i den pro-
ber fokus og dermed bedre adfærd på vejene.
blemstilling. – Sang, rap og dans kan bruges til at få befolkningen i tale. Men det, der skaber de varige forbedringer af vo-
42
Tolerance Tour
res omdømme, er dialog og ansvarlig adfærd fra branchens egen side. Skønhed kommer jo indefra, konklu-
Filosofien bag branchens fælles imagekampagne ”Holder DK Kørende” er, at målrettede adfærdsforbedringer er det, der skaber et varigt løft af branchens omdømme. Vognmandserhvervet er et af de mest gennemregulerede erhverv i dagens Danmark. At branchens generelt lave anseelse i befolkning er direkte medvirkende til den løbende strøm af bøvlede regler og paragraffer, er en er-
kendelse, der i 2008 førte til, at ITD’s generalforsamling
I foråret 2011 arrangerede Holder DK Kørende således
bevilligede 20 mio. kr. til en kampagne, der skulle løfte
en ”Tolerance Tour”, hvor kampagnemedarbejdere op-
branchens image.
søgte danske og udenlandske lastbilchauffører på veje
derer Nikolaj Stig Nielsen.
og rastepladser over hele landet. Formålet var at disFørste step var en utraditionel reklamespot, hvor last-
kutere principperne for smidige lastbiloverhalinger med
bilchauffører og andet godtfolk fra transportbranchen
chaufførerne.
rappede og sang sig igennem befolkningens løftede parader og skabte smil og sympati. Men det var kun
– Vi havde i samarbejde med myndigheder og medtra-
begyndelsen.
fikanter defineret seks gode råd om, hvordan lastbiler kan undgå at genere medtrafikanterne, når de overha-
– Ideen med vores reklamefilm var at skabe hul igen-
ler. Og dem tog chaufførerne godt imod, fortæller Niko-
nem til en mere konstruktiv dialog med danskerne om
laj Stig Nielsen.
Folketingsmedlem Andreas Steenberg, trafikordfører, Det Radikale Venstre
Hvilken rolle spiller lastbiltransport i fremti-
lastbiler og lastbiltransport. Og det lykkedes rigtigt fint, siger ITD’s kommunikationschef Nikolaj Stig Nielsen.
Politisk pingpong
Undervejs interviewede Holder DK Kørende over 1.100
dens grønne økonomi?
chauffører om de seks bud for smidige overhalinger. Ini-
Kør dog ordentligt! • Fælles kampagneinitiativ for lastbiltransporten, iværksat af ITD og FDE i 2009 • Følgegruppe bestående af organisationerne ITD, DI Transport, ATL, DTL og Danske Speditører • Officiel opbakning fra Transportministeriet og 3F • Kampagnen fortsætter indtil videre til udgangen af 2013 • Webside: www.lastbiltransport.dk.
Efter at reklamefilmene løb henover tv-skærmene i efteråret 2010, fik Holder DK Kørende hundredevis af
tiativet blev flittigt omtalt i pressen. Og at branchens
”Lastbiltransport vil der altid
målrettede arbejde med trafikadfærd også skabte sym-
være. Fra radikal side ser vi
pati i befolkningen, kunne i de følgende måneder af-
gerne, at mere gods kommer på
læses direkte på det imagebarometer, som Holder DK
skinner og skibe, men der vil
Kørende laver hver måned i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter.
stadig være meget lastbiltransport. Vi har derfor støttet modulvogntog, og vi ser gerne, at Danmark ligesom fx Tyskland begynder
henvendelser fra danskere, der havde en mening om
at have biler, der kører på gas frem for diesel”.
lastbiler.
Mere dialog – Langt de fleste var positive og glade kommentarer om vores lastbil-rap. Men der var også rigtigt mange, der
Derfor er kampagnens videre aktiviteter også i endnu
kommenterede, at hvis vi ønsker, at folk skal kunne lide
højere grad fokuseret på ansvarlighed, adfærd og tra-
lastbiler, så skal vi bare køre ordentligt ude på vejene,
fiksikkerhed. På tegnebrættet er endnu en dialogkam-
beretter Nikolaj Stig Nielsen.
pagne, som skal promovere gensidigt hensyn i trafik-
En spørgeundersøgelse på iPads indgik som en central del af Tolerance Tour 2011
Foto: ITD
Foto: ITD
43
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Transport 2011
2011 – Året der gik
I starten af april fandt Transport 2011 sted i Messecenter Herning. Ca. 17.500 personer besøgte messen, der
44
45
havde 260 udstillere – heriblandt ITD og FDE, der bl.a. stillede skarpt på services inden for køre-hvile-tid.
Højdepunkter fra ITD’s og transportbranchens verden i 2011. Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December Foto: ITD
Køre-hvile-tids-debat Starten af 2011 var præget af et intens mediefokus på mistanker om køre-hvile-tids-svindel i transportbranchen. DR førte an med udsendelserne ”Bag Facaden”,
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Tolerance Tour
der uden at bygge på særligt veldokumenterede fakta
Foto: Colourbox
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
fik skabt stor debat i og omkring branchens håndte-
Fra april til juni 2011 afviklede Holder DK Kørende-
ring af køre-hvile-tid. ITD-målinger viste, at branchens
kampagnen et landsdækkende dialog-initiativ omkring
omdømme tog skade af den negative omtale, og bran-
smidige lastbiloverhalinger. Under mottoet ”vi skal jo
cheorganisationen svarede senere på året igen ved at
samme vej” var kampagnen til stede på veje og raste-
lancere gratis køre-hvile-tids-service for alle ITD-med-
pladser for at komme i dialog med danske og udenland-
lemmer.
ske lastbilchauffører om gensidigt hensyn på vejene.
Juli
August
September
Oktober
November
December
EU Hvidbog EU udsendte i slutningen af marts 2011 sin hvidbog ”En køreplan for et fælles europæisk transportområde –
Foto: ITD
mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem”. Hvidbogen beskrev EU-Kommissionens visioner på transportområdet helt frem til 2050. Liberaliseringer og samtænkning af transportformerne indgik Foto: Colourbox
Januar
Februar
som hovedingredienserne i hvidbogen.
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Ny hjemmeside ITD lancerede en ny hjemmeside i marts 2011. Ambitionen er at drive transportbranchens førende vidensportal med informationer og værktøjer til ITD’s medlemmer og klar og tilgængelig information om branchen til resten af offentligheden.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Overhalingsforbud Kort før efterårets folketingsvalg præsenterede transportminister Hans Chr. Schmidt et forslag om at indføre totalt overhalingsforbud for lastbiler på de danske motorveje. Via konstruktiv dialog med bl.a. ITD blev der dog besluttet et kompromis om at indføre forbud på udvalgte strækninger i myldretiderne om morgenen og om eftermiddagen. Denne løsning blev implementeret af den nye transportminister Henrik Dam Kristensen i december.
Foto: ITD
Fortsættes ...
Fortsat Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Højere totalvægte Som led i Finansloven 2010 besluttede en bred kreds af partier at forhøje de tilladte vægtgrænser for en række
46
køretøjer. I løbet af 2011 kom flere køretøjstyper med, så de danske lastbiler nu har videre rammer for at udnytte deres egentlige lastekapacitet. Det betyder mere gods fragtet med det samme brændstof, og det kommer Foto: Colourbox
Januar
Februar
April
Maj
Juni
Juli
August
September
for alle danske vognmænd
47
(På nær amatøren!)
miljøet og økonomien til gode.
Marts
Organisationen
Oktober
November
December
Medlemsmøder ITD’s medlemsmøder fandt som sædvanligt sted i starten af oktober over hele landet. På møderne præsenterede ITD’s adm. direktør, Jacob Chr. Nielsen, bl.a. sin vision for fremtidens danske transportbranche og lagde op til debat om branchens rammevilkår og omdømme – samt samspillet imellem de to ting.
Foto: ITD
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Temaavisen Gods på Vej I december udgav ITD temaavisen Gods på Vej, der blev distribueret bredt ud til såvel branchen, politikere som den brede befolkning. Avisen fortalte om de udfordringer, branchen står overfor og om den betydning, som moderne og effektiv logistik har for samfundsøkonomien.
Politisk pingpong
”Den tid, der spildes i trafikken,
Folketingsmedlem Anne Baastrup, trafikordfører, Socialistisk Folkeparti
generelle trængselsproblemer i sig
skal mindskes, og her er de selv med til at påvirke den danske vejtransport på en uhensigts-
Analyser viser, at produktiviteten er faldet
mæssig måde. Regeringen har, som de fleste nok
drastisk i dansk vejtransport over de sidste
har bemærket, valgt at nedsætte en kommission
ti år. Hvordan får vi løftet produktiviteten i
til at fremlægge løsninger på trængselsproble-
erhvervet?
merne. Her vil kikkerten også være rettet mod
ITD har medlemmer fra hele den danske vognmandsbranche. Store og små, nationale og internationale vognmænd. Vi arbejder for et enkelt mål: At det skal kunne betale sig at drive vognmandsforretning i Danmark – også i fremtiden! Vi tror på, at professionalisme er vejen frem. Vores omfattende medlemspakke indeholder gratis køre-hvile-tids-service, som hjælper dig med at minimere de ærgerlige og dyre fejl. Du får også kompetent rådgivning, når du ønsker det, samt adgang til en masse nyttige værktøjer, der er med til at løfte din forretning.
Rin
g 7 12 33 – og h ør, hvor hurt dit k igt onti n gen er tj t ent ind! 746
transporterhvervet, fordi vi allerede ved, at potentialet for produktivitetsstigninger alt andet lige vil være større, hvis varetransporter og lignende kan komme hurtigere frem”.
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport www.itd.dk