Barnabas' generelle brev KAPITEL 1 1 Al lykke være med jer, mine sønner og døtre, i vor Herre Jesu Kristi navn, som elskede os, i fred. 2 Efter at have erkendt, at der er overflod af kundskab om Guds store og fremragende love i jer, glæder jeg mig overordentlig over jeres velsignede og beundringsværdige sjæle, fordi I så værdigt har modtaget den nåde, som blev indpodet i jer. 3 Derfor er jeg fuld af glæde og håber snarere at blive frelst, efterdi jeg i sandhed ser en Ånd, der er indgydt i jer fra Guds rene kilde. 4 Jeg er overbevist om dette, og jeg er fuldt ud overbevist om det, fordi jeg, siden jeg begyndte at tale til jer, har haft en overordentlig god fremgang på Herrens lovs vej i Kristus. 5 Derfor, brødre, tror jeg også sandelig, at jeg elsker jer mere end min egen sjæl, fordi i dem bor troens og kærlighedens storhed, ligesom også håbet for det kommende liv. 6. Da jeg derfor betænker, at hvis jeg omhyggeligt med at meddele jer en del af det, jeg har modtaget, vil det blive mig til belønning for at have tjent sådanne gode sjæle, har jeg gjort mig flid med at skrive til jer med få ord, for at jeres tro også må fuldende sin kundskab. 7 Der er derfor tre ting, som Herren har forordnet: livets håb, dets begyndelse og fuldendelse. 8 For Herren har både forkyndt for os ved profeterne de forgangne ting og åbenbaret for os begyndelsen på de kommende. 9 Derfor vil det være passende for os, som han har talt, at komme mere helligt og nærmere hans alter. 10 Derfor vil jeg, ikke som en lærer, men som en af jer, bestræbe mig på at fremlægge nogle få ting for jer, hvorved I på mange måder kan blive desto mere glade. KAPITEL 2 1 Da dagene er såre onde, og Djævelen har magten over denne verden, bør vi des mere flid bruge tid på at undersøge Herrens retfærdige domme. 2 Troens hjælpere er frygt og tålmodighed; vore medkæmpere er langmodighed og afholdenhed. 3 Medens disse forbliver rene i det, der vedrører Herren, skal visdom og forståelse og videnskab og kundskab glæde sig sammen med dem. 4 Thi Gud har åbenbaret for os ved alle profeterne, at han ikke har nogen grund til vore slagtofre eller brændofre eller afgrødeoffer, idet han siger således: Hvad skal jeg bruge jeres mange slagtofre til? siger Herren. 5 Jeg er mæt af væddernes brændofre og fede dyrs fedt, og jeg har ikke lyst til blod af okser eller bukke 6 Når I kommer for at træde frem for mig, hvem har så krævet dette af jer? I må ikke mere træde mine forgårde. 7 Bring ikke flere forfængelige ofre, røgelse er mig en vederstyggelighed; jeres nymåner og sabbatter, indkaldelse
til forsamlinger kan jeg ikke afskaffe, det er uretfærdighed, selv højtidelig forsamling; jeres nymåner og fester hader min sjæl. 8 Alt dette har Gud afskaffet, for at vor Herre Jesu Kristi nye lov, som er uden nogen sådan nødvendighed, kan have menneskenes egne åndelige ofre. 9 For således siger Herren igen til dem, der levede før: Befalede jeg jeres fædre at bringe brændofre, da de drog ud af Egypten? 10 Men dette pålagde jeg dem: Ingen af jer må udtænke ondt i jeres hjerter mod sin næste, og I må ikke elske falsk ed. 11 Da vi da ikke er uden forstand, bør vi forstå vor barmhjertige Faders hensigt. For han taler til os, idet han ønsker, at vi, som har faret vild i den samme situation med hensyn til ofringerne, skal søge og finde en måde at komme til ham på. 12 Og derfor siger han således til os: Guds offer (er en sønderbrudt ånd), et sønderbrudt og angerfuldt hjerte foragter Gud ikke. 13 Derfor, brødre, bør vi des mere omhyggeligt undersøge disse ting, som hører til vores frelse, for at djævelen ikke skal få adgang til os og berøve os vores åndelige liv. 14 Derfor taler han atter til dem om disse ting: I skal ikke faste, som I gør i dag, for at lade jeres stemme blive hørt i det høje. 15 Er det sådan en faste, jeg har valgt, en dag, hvor et menneske plager sin sjæl, at bøje sit hoved som et siv og brede sæk og aske under sig? Kalder du dette en faste og en dag, Herren har til behag? 16 Men til os siger han således: Er det ikke den faste, jeg har valgt: at løse ondskabens bånd, at bryde de tunge byrder og at give de undertrykte frie og at bryde hvert åg? 17 Er det ikke at dele dit brød til den sultne og bringe de fattige, der er fordrevet, hjem? Når du ser den nøgne, skal du klæde ham og ikke skjule dig for dit eget kød. 18 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og din lægedom skal hastigt spire frem; og din retfærdighed skal gå foran dig, Herrens herlighed skal være din belønning. 19 Da skal du kalde, og Herren skal svare; du skal råbe, og han skal sige: "Her er jeg!" Hvis du fjerner åget fra din midte, fingerspidsen og forfængelighedssproget, og hvis du giver din sjæl hjælp til den sultne og mætter den nødlidende. 20 I dette har Gud altså, brødre, åbenbaret sin forudviden og kærlighed til os, fordi det folk, som han har købt til sin elskede Søn, skulle tro i oprigtighed; og derfor har han åbenbaret dette for os alle, for at vi ikke skal løbe hen og tilfalde den jødiske lov. KAPITEL 3 1 Derfor er det nødvendigt, at vi gransker de ting, som snart skal ske, og skriver til jer om noget, der kan tjene til jeres helbredelse. 2 Lad os derfor fly fra al ond gerning og hade den nuværende tids vildfarelser, for at vi kan være lykkelige i den kommende, 3 Lad os ikke give os selv friheden til at diskutere med de ugudelige og syndere, for at vi ikke med tiden skal blive ligesom dem. 4 For syndens fuldbyrdelse er kommet, som der står skrevet, som profeten Daniel siger: Og derfor har Herren