Efeserne KAPITEL 1 1 Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje, til de hellige, som er i Efesos, og til de troende i Kristus Jesus: 2 Nåde være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og fra Herren Jesus Kristus. 3 Lovet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, som har velsignet os med alle åndelige velsignelser i det himmelske i Kristus. 4 som han har udvalgt os i ham før verdens grundlæggelse, for at vi skulle være hellige og uden skyld for ham i kærlighed. 5 Efter at have forudbestemt os til at adoptere børn ved Jesus Kristus til sig selv, efter hans viljes velbehag, 6 Til pris for hans nådes herlighed, hvori han har gjort os velbehagelige i den elskede. 7 i hvem vi have Forløsning ved hans Blod, Syndernes Forladelse efter hans Naades Rigdom; 8 hvori han har været overflod over for os i al Visdom og Klogskab; 9 Efter at have kundgjort os hemmeligheden om sin vilje, efter hans velbehag, som han har tænkt sig i sig selv: 10 for at han i Tidernes Fyldes Uddeling kunde samle alle Ting i Kristus, baade i Himmelen, som paa Jorden; selv i ham: 11 i hvem vi ogsaa have faaet Arv, idet vi ere forudbestemt efter hans Formaal, som virker alt efter sin egen Viljes Raad. 12 for at vi skulle være til pris for hans herlighed, som først stolede på Kristus. 13 På hvem I også stolede på, efter at I hørte sandhedens ord, eders frelses evangelium; på hvem også efter at I troede, blev I beseglet med løftets hellige ånd, 14 Hvilket er vor Arvs Ære indtil Indløsningen af den købte Ejendom, til Lov om hans Herlighed. 15 Derfor, efter at jeg havde hørt om eders tro på den Herre Jesus og kærlighed til alle de hellige, 16 Hold op med at takke for dig, idet du nævner dig i mine Bønner; 17 For at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdommens og åbenbaringens ånd i kundskab om ham: 18 Din Forstands Øjne ere oplyste; for at I må vide, hvad håbet er i hans kald, og hvilken rigdom af herligheden af hans arv i de hellige, 19 Og hvad er hans magts overmåde storhed for os, som tror, efter hans mægtiges kraft, 20 som han gjorde i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin egen højre hånd i de himmelske, 21 Langt over alt Fyrstendømme og Magt og Magt og Herredømme og hvert Navn, som nævnes, ikke blot i denne Verden, men ogsaa i den kommende. 22 og har lagt alt under hans fødder og givet ham til menighedens hoved over alle ting, 23 som er hans Legeme, Fylden af ham, som fylder alt i alle.
KAPITEL 2 1 Og I har gjort ham levende, som var døde i Overtrædelser og Synder; 2 Hvori I i tidligere tider vandrede i overensstemmelse med denne verdens gang, i overensstemmelse med luftens magts fyrste, den ånd, som nu virker i ulydighedens børn: 3 Blandt hvem vi også alle førhen havde vor samtale i vort køds lyster, idet vi opfyldte kødets og sindets ønsker; og var af natur vredens børn, ligesom andre. 4 Men Gud, som er rig på barmhjertighed, for sin store kærlighed, hvormed han elskede os, 5 Selv da vi var døde i synd, har han gjort os levende sammen med Kristus (af nåde ere I frelst;) 6 Og har oprejst os sammen og ladet os sidde sammen i de himmelske Steder i Kristus Jesus. 7 for at han i de kommende Tider skulde forkynde sin nådes overmåde Rigdom i sin Miskundhed mod os ved Kristus Jesus. 8 Thi af Naade ere I frelste ved Tro; og det ikke af jer selv: det er Guds gave. 9 Ikke af Gerninger, for at ingen skal rose sig. 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud har ordineret, at vi skulle vandre i dem. 11 Kom derfor i hu, at I i tiden er forbi hedninge i kødet, som kaldes Uomskæring af det, som kaldes Omskæring i kødet, som er gjort med hænder; 12 At I på den tid var uden Kristus, fremmede fra Israels rigsfællesskab og fremmede fra løftets pagter, uden håb og uden Gud i verden. 13 Men nu i Kristus Jesus er I, som nogle gange vare langt borte, nær ved Kristi Blod. 14 Thi han er vor Fred, som har gjort begge til en og nedbrudt Mellemvæggen mellem os; 15 idet han i hans Kød har ophævet Fjendskabet, endog Budernes Lov, som er indeholdt i Anordninger; for at skabe et nyt menneske i sig selv af to, således at skabe fred; 16 Og for at han kunde forlige dem begge med Gud i ét Legeme ved Korset, efter at have dræbt Fjendskabet derved. 17 Og kom og prædikede Fred for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. 18 Thi ved ham have vi begge Adgang til Faderen ved een Aand. 19 Derfor er I ikke længere fremmede og fremmede, men medborgere med de hellige og af Guds husstand; 20 og er bygget på apostlenes og profeternes grundvold, idet Jesus Kristus selv er hovedhjørnestenen; 21 I hvem hele den bygning, der er passende sammenbygget, vokser til et helligt tempel i Herren: 22 I hvem også I ere sammenbyggede til Guds bolig ved Ånden. KAPITEL 3 1 Derfor er jeg, Paulus, Jesu Kristi fange for jer hedninger, 2 Hvis I har hørt om uddelingen af Guds nåde, som er givet mig til jer: 3 Hvorledes han ved åbenbaring kundgjorde mig hemmeligheden; (som jeg skrev før med få ord, 4 hvorved I, når I læser, kan forstå min viden i Kristi mysterium)