Joshua KAPITEL 1 1 Efter Moses, HERRENs Tjeners Død, skete det, at HERREN talte til Josua, Nuns Søn, Moses' Tjener, og sagde: 2 Min Tjener Moses er død; stå derfor nu op, drag over denne Jordan, du og hele dette Folk, til det Land, som jeg vil give dem, til Israels Børn. 3 Hvert Sted, som din Fodsål skal træde paa, det har jeg givet dig, som jeg sagde til Moses. 4 Fra Ørkenen og dette Libanon til den store Flod, Floden Eufrat, hele Hetitternes Land, og til det store Hav, mod Solens Undergang, skal være eders Kyst. 5 Ingen skal kunne bestå for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Moses, saaledes vil jeg være med dig; jeg vil ikke svigte dig og ikke forlade dig. 6 Vær stærk og frimodig; thi til dette Folk skal du dele Landet til Arv, som jeg svor deres Fædre at give dem. 7 Vær kun stærk og meget frimodig, at du holder dig til at gøre efter al den Lov, som Moses, min Tjener, har befalet dig: vend dig ikke fra den til højre eller til venstre, for at du skal have fremgang, hvor end du går. 8 Denne Lovbog skal ikke vige af din Mund; men du skal grunde over det dag og nat, for at du skal sørge for at gøre alt, hvad der står skrevet deri; 9 Har jeg ikke befalet dig? Vær stærk og ved godt mod; frygt ikke og vær ikke forfærdet, thi HERREN din Gud er med dig, hvor end du går. 10Da bød Josua Folkets Tilsynsmænd og sagde: 11 Gå gennem Hæren, og befal Folket og sig: Gør mad til dig; thi inden for tre Dage skal I drage over denne Jordan for at komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud giver eder til at eje det. 12 Og til Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme sagde Josua: 13 Kom det Ord i Hu, som Moses, HERRENs Tjener, befalede dig, idet han sagde: HERREN din Gud har givet dig Hvile og givet dig dette Land. 14 Dine Hustruer, dine smaa Børn og dit Kvæg skal blive i Landet, som Moses gav dig paa denne Side Jordan; men I skal gå væbnet foran eders Brødre, alle de tapre Mænd, og hjælpe dem; 15 Indtil HERREN har givet eders Brødre Hvile, som han har givet eder, og de ogsaa har taget det Land i Eje, som HERREN eders Gud giver dem; da skal I vende tilbage til eders Ejendoms Land og nyde det, som Moses, HERRENs Tjener, gav eder paa denne Side Jordan mod Solopgangen. 16 Og de svarede Josva og sagde: Alt, hvad du befaler os, vil vi gøre, og hvor du end sender os, vil vi gaa hen. 17 Ligesom vi hørte Moses i alle Ting, saaledes vil vi lytte til dig: kun HERREN din Gud være med dig, ligesom han var med Moses. 18 Enhver, som gør oprør mod din Befaling og ikke vil høre dine Ord i alt, hvad du befaler ham, han skal lide Døden; vær kun stærk og ved godt Mod.
KAPITEL 2 1 Og Josua, Nuns Søn, sendte to Mænd ud fra Sittim for at spionere i Hemmelighed og sagde: Gå og se på Landet, Jeriko! Og de gik hen og kom ind i en skøges hus, som hed Rahab, og overnattede der. 2 Og det blev meddelt Kongen af Jeriko og sagde: Se, der kom Mænd herind i Nat af Israels Børn for at opsøge Landet. 3 Og Kongen af Jeriko sendte bud til Rahab og sagde: Bring de Mænd frem, som ere komne til dig, og som ere komne ind i dit Hus; thi de ere kommen for at opsøge hele Landet. 4 Og Kvinden tog de to Mænd og skjulte dem og sagde saaledes: Der kom Mænd til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de var. 5 Og det skete ved den Tid, da Porten blev lukket, da det blev mørkt, at Mændene gik ud; hvorhen Mændene gik, vidste jeg ikke; thi I skal indhente dem. 6 Men hun havde ført dem op på husets tag og skjult dem med hørstænglerne, som hun havde lagt på taget. 7 Og Mændene forfulgte dem Vejen til Jordan til Vadestederne, og saa snart de, som forfulgte dem, vare gaaede ud, lukkede de Porten. 8 Og før de blev lagt ned, kom hun op til dem på taget; 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, og at eders Rædsel er faldet over os, og at alle Landets Indbyggere besvime for eder. 10 Thi vi have hørt, hvorledes HERREN udtørrede det Røde Havs Vand for eder, da I droge ud af Ægypten; og hvad I gjorde mod de to amoritiske konger, som var på den anden side af Jordan, Sihon og Og, som I sloge ihjel. 11 Og der vi havde hørt dette, smeltede vore Hjerter, og der var ikke mere Mod hos nogen for din Skyld; thi HERREN din Gud er Gud i Himmelen oppe og nede paa Jorden. 12 Derfor, sværger jeg nu mig ved HERREN, siden jeg har vist eder Miskundhed, at I ogsaa vil vise Miskundhed mod min Faders Hus og give mig et sandt Tegn. 13 Og at I vil redde min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre og alt, hvad de har, i Live, og frelse vort Liv fra Døden. 14 Og Mændene svarede hende: "Vores Liv for dit eget, dersom I ikke udtaler dette vor Sag." Og det skal ske, når HERREN har givet os Landet, da vil vi handle venligt og sandt mod dig. 15 Og hun lod dem falde ned gennem Vinduet med en Snor; thi hendes Hus var paa Bymuren, og hun boede paa Muren. 16 Og hun sagde til dem: Går op på Bjerget, at Forfølgerne ikke skal møde eder; og skjul eder der i tre Dage, indtil Forfølgerne vender tilbage; og derefter kan I gaa hen. 17 Og Mændene sagde til hende: Vi vil være ulastelige for denne din Ed, som du har ladet os sværge. 18 Se, når vi kommer ind i landet, skal du binde denne skarlagenrøde tråd i vinduet, som du lod os falde ned ved, og du skal føre din far og din mor og dine brødre og hele din fars husstand hjem til dig. 19 Og det skal ske, at enhver, som går ud af dit Huss Døre på Gaden, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi vil være uskyldige; og enhver, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, om nogen Haand er paa ham.