1 Kongebog KAPITEL 1 1 Kong David var gammel og høj i årene, og de dækkede ham med klæder, men han fik ikke varme. 2 Derfor sagde hans tjenere til ham: "Lad der søges efter en ung jomfru til min herre kongen, som kan stå for kongens ansigt og pleje ham og ligge i din favn, så min herre kongen kan blive varm." 3 Så ledte de efter en smuk pige i hele Israels kyst og fandt Abishag fra Shunam og bragte hende til kongen. 4 Og Pigen var meget smuk og holdt af Kongen og tjente ham; men Kongen kendte hende ikke. 5 Adonija, Haggits søn, ophøjede sig og sagde: "Jeg vil være konge!" Og han skaffede sig vogne og ryttere og halvtreds mand til at løbe foran ham. 6 Hans far havde aldrig gjort ham vred ved at sige: "Hvorfor har du gjort sådan?" Han var også en meget smuk mand, og hans mor fødte ham efter Absalom. 7 Og han rådførte sig med Joab, Zerujas søn, og med præsten Ebjatar, og de fulgte Adonija og hjalp ham. 8 Men præsten Zadok, Benaja, Jojadas søn, profeten Natan, Shimi, Rei og Davids vældige mænd var ikke med Adonija. 9 Adonija slagtede får, okser og fedekvæg ved Zoheletstenen, som ligger ved En-Rogel, og indbød alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas mænd, kongens tjenere. 10 Men profeten Natan, Benaja, de vældige mænd og sin bror Salomon indbød han ikke. 11 Natan sagde derfor til Batseba, Salomons mor: "Har du ikke hørt, at Adonija, Haggits søn, er blevet konge, uden at vor herre David ved det?" 12 Kom derfor nu, lad mig give dig et råd, så du kan redde dit eget liv og din søn Salomons liv. 13 Gå ind til kong David og sig til ham: Har du ikke, min herre konge, svoret over for din tjenerinde: Din søn Salomon skal være konge efter mig, og han skal sidde på min trone? Hvorfor skal Adonija da være konge? 14 Se, mens du endnu taler der med kongen, vil også jeg komme efter dig og stadfæste dine ord. 15 Batseba gik ind til kongen i kammeret, og kongen var meget gammel, og Abishag fra Sunem tjente kongen. 16 Batseba bøjede sig og kastede sig ned for kongen. Kongen sagde: "Hvad vil du?" 17 Og hun sagde til ham: "Min herre, du har svoret ved Herren din Gud over for din tjenestepige: Sandelig, din søn Salomon skal være konge efter mig, og han skal sidde på min trone." 18 Og se, nu er Adonija blevet konge, og nu, herre konge, ved du det ikke. 19 Han har slagtet okser, fedekvæg og får i overflod og indbudt alle kongens sønner, præsten Ebjatar og hærføreren Joab; men din tjener Salomon har han ikke indbudt. 20 Og du, min herre, o konge, hele Israels øjne er rettet mod dig, for at du skal fortælle dem, hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham. 21 Ellers skal det ske, når min herre kongen går i seng med sine fædre, at jeg og min søn Salomon skal regnes for syndere.
22 Og se, mens hun endnu talte med kongen, kom profeten Natan også ind. 23 Og de fortalte kongen: "Se, profeten Natan!" Og da han kom ind for kongen, bøjede han sig for kongen med ansigtet mod jorden. 24 Natan sagde: "Herre konge, har du sagt, at Adonija skal være konge efter mig, og at han skal sidde på min trone?" 25 Thi han er i dag taget ned og har slagtet okser, fedekvæg og får i overflod og har indbudt alle kongens sønner, hærførerne og præsten Ebjatar, og se, de spiser og drikker for hans ansigt og siger: "Gud leve kong Adonija!" 26 Men mig, din tjener, og præsten Zadok, og Benaja, Jojadas søn, og din tjener Salomon har han ikke indbudt. 27 Er dette sket af min herre kongen, uden at du har fortalt din tjener det, hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham? 28 Da svarede kong David og sagde: "Kald Batseba til mig!" Og hun trådte frem for kongens ansigt og trådte frem for ham. 29 Og kongen svor og sagde: Så sandt Herren lever, som har forløst min sjæl fra al nød, 30 Som jeg svor dig ved Herren, Israels Gud, og sagde: Sandelig, din søn Salomon skal være konge efter mig, og han skal sidde på min trone i mit sted, således vil jeg visselig gøre i dag. 31 Da bøjede Batseba sig med ansigtet mod jorden og kastede sig ned for kongen og sagde: "Min herre, kong David, leve evigt!" 32 Kong David sagde: "Kald præsten Zadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, til mig!" Og de trådte frem for kongen. 33 Kongen sagde også til dem: "Tag jeres herres tjenere med jer, lad min søn Salomon ride på mit eget muldyr og bring ham ned til Gihon." 34 Og præsten Zadok og profeten Natan skal salve ham dér til konge over Israel, og I skal blæse i hornet og råbe: "Gud leve kong Salomon!" 35 Så skal I følge ham op, så han kan komme og sætte sig på min trone; for han skal være konge i mit sted, og jeg har udpeget ham til at være hersker over Israel og Juda. 36 Benaja, Jojadas søn, svarede kongen: "Amen! Måtte Herren, min herre kongens Gud, sige det samme!" 37 Som Herren har været med min herre kongen, således være han med Salomon, og han må gøre hans trone større end min herre kong Davids trone. 38 Så drog præsten Zadok, profeten Natan, Benaja, Jojadas søn, og keretitterne og peletitterne ned og lod Salomon ride på kong Davids muldyr og bragte ham til Gihon. 39 Præsten Zadok tog et oliehorn ud af tabernaklet og salvede Salomon. De blæste i hornet, og hele folket råbte: "Gud leve kong Salomon!" 40 Og hele folket fulgte efter ham, og folket spillede på fløjter og jublede med stor glæde, så jorden revnede af lyden af dem. 41 Adonija og alle de gæster, som var hos ham, hørte det, da de var færdige med at spise. Da Joab hørte hornet lyde, sagde han: "Hvorfor er der så meget larm fra byen?" 42 Mens han endnu talte, se, da kom Jonatan, præsten Ebjatars søn, og Adonija sagde til ham: "Kom ind, for du er en tapper mand og bringer godt budskab." 43 Jonatan svarede Adonija: "Sandelig har vor herre, kong David, gjort Salomon til konge."