Lignelsen om sædemanden Matthæus 13:1-23 1 Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. 2 Og store folkemængder samledes om ham, så at han gik om bord i en båd og satte sig; og hele folkemængden stod på stranden. 3 Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: Se, en sædemand gik ud for at så; 4 Og da han såede, faldt noget af kornet ved vejen, og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på stenede grunde, hvor der ikke var megen jord; og det voksede straks op, fordi der ikke var dyb jord. 6 Og da solen stod op, blev de svedne, og fordi de ikke havde rod, visnede de. 7 Og noget faldt blandt torne, og tornene skød op og kvalte det. 8 Men noget faldt i god jord og bar frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredivefold. 9 Den, der har ører at høre med, skal høre. 10 Og disciplene kom hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i lignelser?" 11 Han svarede og sagde til dem: " Fordi det er givet jer at kende Himmerigets hemmeligheder, men dem er det ikke givet." 12 For den, som har, ham skal der gives, og han skal have mere i overflod; men den, som ikke har, fra ham skal selv det, han har, tages. 13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser, men ikke ser, og hører, men ikke hører, og de forstår heller ikke. 14 Og i dem opfyldes Esajas' profeti, som siger: "I skal høre og høre, men ikke forstå, og seende skal I se, men ikke opfatte." 15 For dette folks hjerte er blevet hårdt, og deres ører er sløve til at høre, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med deres øjne og høre med deres ører og forstå med deres hjerte og omvende sig, og jeg skal helbrede dem. 16 Men salige er jeres øjne, for de ser, og jeres ører, for de hører. 17 For sandelig siger jeg jer, at mange profeter og retfærdige mænd har ønsket at se det, som I ser, og har ikke set det, og at høre det, som I hører, og har ikke hørt det. 18 Hør derfor lignelsen om sædemanden. 19 Når nogen hører Rigets ord og ikke forstår det, da kommer den onde og river det bort, som blev sået i hans hjerte. Det er ham, som blev sået ved vejen.
1
20 Men den, som blev sået på stengrund, er den, som hører ordet og tager imod det straks med glæde; 21 Dog har han ikke rod i sig selv, men holder ud til en tid; for når der opstår trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, forarges han straks. 22 Den, som blev sået blandt torne, er den, som hører ordet; men denne verdens bekymring og rigdommens bedrag kvæler ordet, og det bliver ufrugtbart. 23 Men den, som blev sået i den gode jord, er den, som hører ordet og forstår det, og som bærer frugt og giver, nogle hundrede, nogle tresindstyve, nogle tredivefold.
Markus 4:1-20 1 Og han begyndte atter at lære ved søen, og en stor folkemængde samlede sig om ham, så at han gik om bord i et skib og satte sig på søen, og hele folkemængden var ved søen på land. 2 Og han lærte dem meget ved lignelser og sagde til dem i sin lære: 3 Hør! Se, en sædemand gik ud for at så. 4 Og det skete, da han såede, faldt noget ved vejen, og himmelens fugle kom og åd det op. 5 Og noget faldt på stenet grund, hvor det ikke havde megen jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb jord. 6 Men da solen stod op, blev det svedt, og fordi det ikke havde rod, visnede det. 7 Og noget faldt blandt torne, og tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke frugt. 8 Og noget faldt i god jord og bar frugt, som voksede op og voksede; og det bar frem, noget tredive, noget tresindstyve, noget hundrede. 9 Og han sagde til dem: " Den, som har ører at høre med, han høre!" 10 Og da han var blevet alene, spurgte de, som var omkring ham sammen med de tolv, ham om lignelsen. 11 Og han sagde til dem: " Eder er det givet at kende Guds riges hemmelighed; men dem, som er udenfor, sker alt dette i lignelser: 12 for at de skal se, men ikke opfatte, og høre, men ikke forstå, for at de ikke på noget tidspunkt skal omvende sig, og deres synder skal blive dem tilgivet. 13 Og han sagde til dem: " Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan kan I da forstå alle lignelserne?" 14 Sædemanden sår ordet. 15 Og det er dem, der står ved vejen, hvor ordet bliver sået; men når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, som blev sået i deres hjerter. 16 Og det er ligeledes dem, som bliver sået på stenet jord; de tager straks imod ordet med glæde, når de har hørt det; 17 og har ikke rod i sig selv, men holder kun ud til en tid. Når der derefter opstår trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, forarges de straks. 18 Og det er dem, som er sået blandt torne, dem, som hører ordet, 19 Og denne verdens bekymringer og rigdommens bedrag og andre tings lyster kommer ind og kvæler ordet, og det bliver ufrugtbart. 20 Og det er dem, som er sået i god jord: dem, som hører ordet og tager imod det og bærer frugt, nogle tredivefold, nogle tresindstyvefold og nogle hundredefold.
Lukas 8:4-15 4 Og da en stor folkeskare var samlet, og de kom til ham fra hver by, talte han i en lignelse: 5 En sædemand gik ud for at så sin sæd; og da han såede, faldt noget ved vejen, og det blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op. 6 Og noget faldt på en klippe; og så snart det var sprunget op, visnede det, fordi det manglede fugt. 7 Og noget faldt blandt torne, og tornene voksede op med det og kvalte det. 8 Og noget faldt i god jord og voksede op og bar hundredefold frugt. Og da han havde sagt dette, råbte han: " Den, som har ører at høre med, han høre!" 9 Og hans disciple spurgte ham og sagde: Hvad mon denne lignelse betyde?
2
10 Og han sagde: " Eder er det givet at kende Guds riges hemmeligheder; men de andre får det i lignelser, for at de, selvom de ser, ikke skal se, og selvom de hører, ikke skal forstå." 11 Lignelsen lyder således: Sæden er Guds ord. 12 Dem ved vejen er dem, som hører det; så kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerter, for at de ikke skal tro og blive frelst. 13 De på klippen er dem, som, når de hører det, tager imod ordet med glæde; og disse har ingen rod, de tror kun til en tid, og i fristelsens stund falder de fra. 14 Og det, som faldt blandt torne, er de, som, når de har hørt, går ud og kvæles af bekymringer og rigdom og livets nydelser og bærer ikke fuldkommen frugt. 15 Men det, der ligger i den gode jord, er dem, som, efter at have hørt ordet, bevarer det i et ærligt og godt hjerte og bærer frugt i tålmodighed.
3