KAPITEL 1 1 Og Josias holdt påskefesten i Jerusalem for sin Herre og ofrede påske den fjortende dag i den første måned; 2 Efter at have sat Præsterne efter deres daglige Gange, klædt i lange Klæder, i Herrens Tempel. 3 Og han sagde til Leviterne, Israels hellige Tjenere, at de skulde hellige sig HERREN for at sætte Herrens hellige Ark i det Hus, som Kong Salomo, Davids Søn, havde bygget. 4 og sagde: I skulle ikke mere bære Arken på eders Skuldre; tjen nu HERREN eders Gud og tjen hans Folk Israel og bered eder efter eders Slægter og Slægter, 5 Som David, Israels Konge, foreskrev, og efter hans Søns Salomos Herlighed, og staaende i Templet efter eders Leviternes Slægters enestående Værdighed, som tjene i dine Brødres Øjne, Israels Børn, , 6 Tilbring påske i orden, og gør ofre til eders brødre, og hold påske efter Herrens befaling, som blev givet til Moses. 7 Og til Folket, som fandtes der, gav Josias tredive Tusinde Lam og Kidder og tre Tusinde Kalve; disse Ting blev givet af Kongens Dagpenge, som han havde lovet, til Folket, til Præsterne og Leviterne. 8 Og Helkias, Zacharias og Syelus, Templets Statholdere, gav Præsterne til Påske to Tusinde og seks Hundrede Faar og tre Hundrede Kalve. 9 Og Jekonias og Samaja og hans Broder Nathanael og Assabias og Ochiel og Joram, Øverste over Tusinder, gav Leviterne til Påske fem Tusinde Faar og syv Hundrede Kalve. 10 Og da dette var sket, stod Præsterne og Leviterne med de usyrede Brød i en meget smuk Orden efter Slægterne, 11 Og efter Fædrenes mange Værdigheder for Folket at ofre til HERREN, som der er skrevet i Mose Bog, og saaledes gjorde de om Morgenen. 12 Og de stegte Påskelammet med Ild, hvad der tilhørte; hvad Ofrene angaar, strøede de dem i Kobbergryder og Pander med en god Duft, 13 Og satte dem frem for alt Folket, og derefter gjorde de rede for sig selv og for Præsterne deres Brødre, Arons Sønner. 14 Thi Præsterne ofrede Fedtet indtil Natten, og Leviterne beredte sig selv, og Præsterne deres Brødre, Arons Sønner. 15 Ogsaa de hellige Sangere, Asafs Sønner, vare i deres Orden efter Davids Bestemmelse, nemlig Asaf, Zakarias og Jedutun, som var af Kongens Følge. 16 Og portvogterne var ved hver port; det var ikke tilladt for nogen at gå fra hans almindelige Tjeneste; thi deres Brødre, Leviterne, gjorde rede for dem. 17 Således blev de ting, der hørte til Herrens ofre, udført på den dag, for at de kunne holde påske, 18 Og ofre på Herrens Alter efter kong Josias' befaling. 19 Saa holdt Israels Børn, som vare tilstede, Paaske paa den Tid og Højtiden med søde Brød i syv Dage. 20 Og en sådan påske blev ikke holdt i Israel siden profeten Samuels tid. 21 Ja, alle Israels konger holdt ikke sådan en påske, som Josias og præsterne og levitterne og jøderne holdt sammen med hele Israel, som blev fundet i Jerusalem. 22 I det attende år af Josias' regering blev denne påske holdt. 23 Og Gerningerne eller Josias var oprigtige for hans Herre med et Hjerte fuldt af Gudsfrygt. 24 Hvad angår de ting, der skete på hans tid, de blev skrevet i tidligere tider om dem, der syndede og gjorde ugudeligt mod Herren frem for alle folk og riger, og hvorledes de gjorde ham meget bedrøvet, så at ordene fra Herren rejste sig mod Israel. 25 Men efter alle disse Josias' Gerninger skete det, at Farao, Kongen af Ægypten, kom for at rejse Krig ved Karchamis ved Eufrat, og Josias drog ud imod ham.
26 Men Kongen af Ægypten sendte bud til ham og sagde: Hvad har jeg med dig at gøre, Konge af Judæa? 27 Jeg er ikke udsendt fra Herren Gud imod dig; thi min Krig er mod Eufrat, og nu er Herren med mig, ja, HERREN er med mig og skynder mig frem; vig bort fra mig og vær ikke imod Herren. 28 Dog vendte Josias ikke sin Vogn tilbage fra ham, men forpligtede sig til at kæmpe med ham, uden at tage hensyn til Profeten Jeremys Ord, som var talt ved Herrens Mund: 29 Men de sluttede sig til Kampen med ham paa Magiddos Slette, og Fyrsterne kom imod Kong Josias. 30 Da sagde Kongen til sine Tjenere: Før mig ud af Kampen; thi jeg er meget svag. Og straks førte hans tjenere ham ud af slaget. 31 Da steg han op på sin anden vogn; og da han blev ført tilbage til Jerusalem, døde han og blev begravet i sin Faders Grav. 32 Og i hele Jødedommen sørgede de over Josias, ja, Profeten Jeremy jamrede over Josias, og de øverste Mænd med Kvinderne klagede over ham indtil denne Dag; og dette blev givet til en Ordning, der bestandig skulle udføres i hele Folket. af Israel. 33 Disse Ting er skrevet i Bogen om Judas Kongers Beretninger og hver af de Gerninger, Josias gjorde, og hans Herlighed og hans Forstand paa HERRENS Lov og de Ting, som han havde gjort før, og de ting, der nu fremsiges, er omtalt i Israels og Judæas kongers bog. 34 Og Folket tog Joakaz, Josias' Søn, og gjorde ham til Konge i hans Fader Josias' Sted, da han var treogtyve Aar gammel. 35 Og han regerede i Judæa og i Jerusalem i tre Maaneder, og Kongen af Ægypten afsatte ham fra at være Konge i Jerusalem. 36 Og han satte en skat på landet på hundrede talenter sølv og en talent guld. 37 Kongen af Ægypten gjorde også kong Joakim, hans bror, til konge af Judæa og Jerusalem. 38 Og han bandt Joacim og de fornemme; men hans Broder Zaraces greb han og førte ham ud af Ægypten. 39 Fem og tyve Aar gammel var Joakim, da han blev gjort til Konge i Judæas og Jerusalems Land; og han gjorde ondt for Herren. 40 Derfor drog Nabukodonosor, Kongen af Babylon, op imod ham og bandt ham med en Kobberkæde og førte ham til Babel. 41 Nabukodonosor tog også af Herrens hellige kar og bar dem bort og stillede dem i sit eget tempel i Babylon. 42 Men det, som er optegnet om ham og om hans Urenhed og Ugudelighed, er skrevet i Kongernes Krønike. 43 Og hans Søn Joakim blev Konge i hans Sted; han blev konge, som atten Aar gammel; 44 Og han regerede kun tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem; og gjorde ondt for Herren. 45 Så efter et år sendte Nabukodonosor og lod ham føre til Babylon med Herrens hellige kar; 46 Og han gjorde Zedekias til Konge over Judæa og Jerusalem, da han var et og tyve Aar gammel; og han regerede elleve år: 47 Og han gjorde også, hvad der var ondt i Herrens øjne og brød sig ikke om de ord, som blev talt til ham af profeten Jeremy fra Herrens mund. 48 Og efter at Kong Nabukodonosor havde fået ham til at sværge ved Herrens Navn, svor han sig selv og gjorde oprør; og forhærdede sin Nakke, sit Hjerte og overtrådte Herrens, Israels Guds Love. 49 Ogsaa Folkets og Præsternes Statholdere gjorde mange Ting imod Lovene og vedtog al Besmittelse af alle Folk og besmittede Herrens Tempel, som var helliget i Jerusalem.
50 Men deres Fædres Gud sendte ved sit Sendebud for at kalde dem tilbage, fordi han ogsaa sparede dem og hans Tabernakel. 51 Men de hånede hans Sendebud; og se, da Herren talte til dem, gjorde de hans profeter til skuespil. 52 Saa langt frem, at han, som var vred paa sit Folk for deres store Ugudelighed, befalede Kaldæernes Konger at drage op imod dem; 53 som dræbte deres unge mænd med sværdet, ja, endog inden for deres hellige tempels rækkevidde og skånede hverken ung mand eller tjenestepige, gammel mand eller barn iblandt dem; thi han gav alt i deres Hænder. 54 Og de tog alle Herrens hellige Kar, både store og små, med Guds Arks Kar og Kongens Skatte og førte dem bort til Babel. 55 Hvad angår Herrens hus, de brændte det og nedbrøde Jerusalems mure og satte ild på dets tårne. 56 Og hvad hendes herlige Ting angaar, de holdt aldrig op, førend de havde fortæret og gjort dem alle tilintet; og Folket, som ikke blev dræbt med Sværdet, førte han til Babylon. 57 som blev hans og hans børns tjenere, indtil perserne herskede, for at opfylde Herrens ord, talt ved Jeremys mund: 58 Indtil Landet havde nydt sine Sabbater, skal det hvile hele sin Ødelæggelsestid indtil halvfjerdsindstyve Aars Tid. KAPITEL 2 1 I Persernes Konge Kyros' første Aar, for at Herrens Ord skulde blive fuldbyrdet, som han havde lovet ved Jeremys Mund; 2 Herren oprejste Kyros, persernes konges ånd, og han forkyndte gennem hele sit rige og også ved at skrive: 3 og sagde: Saa siger Kyros, Persernes Konge; Israels Herre, den Højeste Herre, har gjort mig til konge over hele verden, 4 Og befalede mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Jødedommen. 5 Dersom der derfor er nogen af eder, som ere af hans Folk, da skal Herren, hans Herre, være med ham, og lad ham drage op til Jerusalem, som er i Judæa, og bygge Israels Herres Hus; er Herren, som bor i Jerusalem. 6 Enhver, som da bor paa Stederne omkring, skal hjælpe ham, dem, siger jeg, som ere hans Naboer, med Guld og med Sølv, 7 Med Gaver, med Heste og med Kvæg og andet, som er fremlagt ved Løfte, til Herrens Tempel i Jerusalem. 8 Da stod Øversten for Judæas Slægter og af Benjamins Stamme op; også præsterne og levitterne og alle dem, hvis sind Herren havde tænkt sig at drage op og bygge et hus for Herren i Jerusalem, 9 Og de, som boede rundt omkring dem, og hjalp dem i alle Ting med Sølv og Guld, med Heste og Kvæg og med meget mange gratis Gaver af et stort Antal, hvis Sind var ophidset dertil. 10 Kong Kyros førte også de hellige kar frem, som Nabukodonosor havde ført bort fra Jerusalem og havde sat op i sit afgudstempel. 11 Men da Persernes Konge Kyros havde ført dem frem, overgav han dem til Mithridates, hans skatmester. 12 Og ved ham blev de overgivet til Sanabassar, Judæas Statholder. 13 Og dette var tallet på dem; Tusinde Guldbægre og tusind Sølv, Niogtyve Røgelsekar af Sølv, Tredive Skåle af Guld og to Tusinde fire Hundrede og ti Sølv og tusinde andre Kar. 14 Saa var alle Kar af Guld og Sølv, som bleve bortførte, fem Tusinde og fire Hundrede ni og tresindstyve. 15 Disse blev ført tilbage af Sanabassar sammen med dem fra fangenskabet fra Babylon til Jerusalem.
16 Men på Artexerxes' tid, skrev perserkongen Belemus og Mithridates og Tabellius og Rathumus og Beeltethmus og Semellius sekretæren til ham sammen med andre, som var i tjeneste med dem, som boede i Samaria og andre steder. dem, der boede i Judæa og Jerusalem, følgende breve; 17 Til Kong Artexerxes, vor Herre, dine Tjenere, Sageskriveren Rathumus og Skriveren Semellius og resten af deres Raad og Dommerne i Celosyrien og Fønikien. 18 Vær det nu kendt for den Herre Konge, at Jøderne, som ere op fra dig til os, komme til Jerusalem, den oprørske og ugudelige Stad, bygge markedspladserne og reparere dens mure og lægge grunden til tempel. 19 Men hvis denne by og dens mure bliver bygget op igen, vil de ikke blot nægte at give skat, men også gøre oprør mod konger. 20 Og eftersom de ting, der vedrører templet, nu er i hånden, synes vi, det er passende ikke at forsømme en sådan sag, 21 Men for at tale til vor Herre Kongen, for at, om det er din Behag, det kan søges i dine Fædres Bøger: 22 Og du skal finde i Krønikerne, hvad der er skrevet om disse Ting, og du skal forstå, at den By var oprørsk og foruroligede baade Konger og Byer. 23 Og at Jøderne var genstridige og rejste altid Krig deri; hvorfor selv denne by blev lagt øde. 24 Derfor erklærer vi nu for dig, o Herre kongen, at hvis denne by bliver bygget igen, og dens mure genopføres, vil du fra nu af ikke have nogen passage til Celosyrien og Fønikien. 25 Da skrev Kongen atter tilbage til Sagaskriveren Rathumus, til Beeltetmus, til Semellius, skriveren, og til de øvrige, der var i Tjeneste, og indbyggerne i Samaria og Syrien og Fønikien, på denne måde; 26 Jeg har læst det brev, som I har sendt til mig; derfor befalede jeg at søge flittigt, og det er blevet fundet, at denne by fra begyndelsen øvede sig mod konger; 27 Og Mændene deri blev givet til Oprør og Krig, og der var mægtige og grusomme Konger i Jerusalem, som regerede og krævede Skat i Celosyrien og Fønikien. 28 Derfor har jeg nu befalet at hindre disse mænd i at bygge byen, og vogte, at der ikke skal ske mere i den; 29 Og at disse ugudelige Arbejdere ikke gaar videre til Kongernes Forargelse, 30 Da kong Artexerxes hans Breve blev læst, begyndte Rathumus og Semellius, skriveren og de øvrige, som var i Tjeneste med dem, i hast til Jerusalem med en Flok Ryttere og en Mængde Folk i Kamp, at hindre Bygmestrene. ; og tempelbygningen i Jerusalem ophørte indtil det andet regeringsår af persernes konge Darius. KAPITEL 3 1 Men da Darius regerede, gjorde han en stor fest for alle sine undersåtter og for hele hans husstand og for alle fyrsterne af Media og Persien, 2 Og til alle Guvernørerne og Høvedsmændene og Løjtnanter, som vare under ham, fra Indien til Ætiopien, i hundrede og syv og tyve Provinser. 3 Og da de havde spist og drukket og vare mætte og gik hjem, gik Kong Dareios ind i sit Sengekammer og sov og vågnede kort efter. 4 Da talte tre unge Mænd, som vare af Vagten, som holdt Kongens Lig, til hinanden; 5 Lad enhver af os tale en sætning: den, der sejrer, og hvis dom skal synes klogere end de andre, ham skal kong Darius give store gaver og store ting til tegn på sejr.
6 Ligesom at være klædt i Purpur, at drikke Guld og sove paa Guld og en Vogn med Guldtøj og et Hoveddæksel af fint Linned og en Kæde om hans Hals: 7 Og han skal sidde ved Siden af Dareios for sin Visdoms Skyld og kaldes sin Fætter Darius. 8 Og da skrev hver sin Dom, forseglede den og lagde den under sin Hovedpude Kong Darius; 9 og sagde, at naar Kongen er opstanden, vil nogle give ham Skrifterne; og af hvis side kongen og de tre persiske fyrster skal dømme, at hans dom er den klogeste, ham skal sejren gives, som det var bestemt. 10 Den første skrev: Vin er den stærkeste. 11 Den anden skrev: Kongen er stærkest. 12 Den tredje skrev: Kvinder er stærkest, men frem for alt borttager Sandheden Sejren. 13 Men da Kongen stod op, tog de deres Skrifter og overgav dem til ham, og saa læste han dem: 14 Og han sendte ud til at kalde alle Fyrsterne af Persien og Media og Statholderne og Høvedsmændene og Løjtnanterne og de Øverste; 15 Og han satte ham i det kongelige Domstolssæde; og skrifterne blev læst foran dem. 16 Og han sagde: Kald de unge Mænd, og de skulle kundgøre deres egne Dom. Så blev de kaldt og kom ind. 17 Og han sagde til dem: Fortæl os eders Sinde med Skrifterne. Da begyndte den første, som havde talt om vinens styrke; 18 Og han sagde saaledes: O I Mænd, hvor meget stærk er Vin! det får alle mennesker til at tage fejl, som drikker det: 19 Det bringer Kongens og det faderløse Barns Sind til at være ét; af trællen og den frie, af den fattige mand og af de rige: 20 Den forvandler og enhver Tanke til Glæde og Glæde, saa at et Menneske hverken husker Sorg eller Skyld. 21 Og det gør ethvert Hjerte rigt, saa at en Mand hverken husker Konge eller Statholder; og den får til at tale alt med talenter: 22 Og når de er i deres bægre, glemmer de deres kærlighed både til venner og brødre, og lidt efter trækker de sværd ud. 23 Men naar de ere af Vinen, kommer de ikke i Hu, hvad de have gjort. 24 O I Mænd, er Vin ikke den stærkeste, som tvinger til at gøre saaledes? Og da han havde sagt det, tav han. KAPITEL 4 1 Så begyndte den anden, som havde talt om kongens styrke, at sige: 2 O I mænd, udmærker mennesker sig ikke i styrke, som hersker over hav og land og alt i dem? 3 Men dog er Kongen mægtigere, thi han er Herre over alt dette og hersker over dem; og hvad han befaler dem, gøre de. 4 Dersom han byder dem at føre Krig den ene mod den anden, da gøre de det; sender han dem ud mod Fjenderne, da gaar de hen og nedbryder Bjergenes Mure og Taarne. 5 De dræbe og dræbes, og de overtræde ikke Kongens Bud; dersom de vinde Sejren, bringe de alt til Kongen og Byttet som alt andet. 6 Ligeledes for dem, der ikke er soldater, og som ikke har med krige at gøre, men bruger husbund, når de atter har høstet det, som de havde sået, bringer de det til kongen og tvinger hinanden til at betale skat til kongen. 7 Og dog er han kun én Mand; dersom han befaler at dræbe, dræber de; hvis han befaler at spare, sparer de; 8 Dersom han befaler at slaae, slaa de; hvis han befaler at gøre øde, så gør de øde; hvis han befaler at bygge, bygger de;
9 Dersom han befaler at hugge ned, hugge de ned; hvis han befaler at plante, planter de. 10 Saa adlød alt hans Folk og hans Hære ham; desuden lægger han sig ned, æder og drikker og hviler sig. 11 Og disse vaage omkring ham, og ingen maa gaae bort og gjøre sine egne Forretninger, og de må ikke være ham ulydige i noget. 12 O I mænd, hvordan skulle kongen ikke være den mægtigste, når han adlydes på den måde? Og han holdt tungen. 13 Da begyndte den tredje, som havde talt om Kvinder og om Sandhed, (dette var Zorobabel) at tale. 14 O I Mænd, det er ikke den store Konge eller Mængden af Mennesker, ej heller Vinen, der udmærker sig; hvem er det da, der hersker over dem, eller har Herredømmet over dem? er de ikke kvinder? 15 Kvinder har båret kongen og hele det folk, som hersker til søs og til lands. 16 Endog af dem kom de, og de nærede dem, som plantede Vingaardene, hvorfra Vinen kommer. 17 Disse fremstille ogsaa Klæder til Mænd; disse bringer ære til mennesker; og uden kvinder kan mænd ikke være. 18 Ja, og hvis mænd har samlet guld og sølv eller noget andet godt, elsker de så ikke en kvinde, som er skøn i gunst og skønhed? 19 Og lader de alle disse Ting gå, gabende ikke, og selv med åben Mund lægge deres Øjne fast på hende; og har ikke alle mænd mere lyst til hende end til sølv eller guld eller noget godt? 20 En Mand forlader sin Fader, som har opfostret ham, og sit Fædreland og holder sig til sin Hustru. 21 Han holder sig for ikke at tilbringe sit Liv med sin Hustru. og husker hverken Fader eller Moder eller Land. 22 Ogsaa derpaa maa I vide, at Kvinder herske over eder: Arbejder I ikke og slider og giver og bringer alt til Kvinden? 23 Ja, en mand tager sit sværd og går sin vej for at røve og stjæle, for at sejle på havet og på floder; 24 Og han så på en Løve og gik i Mørket; og når han har stjålet, plyndret og røvet, bringer han det til sin kærlighed. 25 Derfor elsker en Mand sin Hustru bedre end Fader eller Moder. 26 Ja, der er mange, som er løbet tør for vidende til kvinder og er blevet tjenere for deres skyld. 27 Mange ere ogsaa omkommet, have fejlet og syndet for Kvinders Skyld. 28 Og nu tror I mig ikke? er kongen ikke stor i sin magt? frygter ikke alle regioner at røre ved ham? 29 Men jeg så ham og Apame, kongens medhustru, datter af den beundringsværdige Bartacus, sidde ved kongens højre hånd, 30 Og hun tog Kronen af Kongens Hoved og satte den paa sit Hoved; hun slog også kongen med venstre hånd. 31 Og dog gabede Kongen og saae paa hende med aaben Mund; dersom hun lo ad ham, lo han ogsaa; men dersom hun var misfornøjet med ham, ville Kongen lide at smigre, for at hun kunde forlige sig med ham en gang til. 32 O I mænd, hvorledes kan det være, at kvinderne er stærke, når de gør således? 33 Da så Kongen og Fyrsterne hinanden, og han begyndte at tale om Sandhed. 34 O I Mænd, er Kvinder ikke stærke? stor er jorden, høj er himlen, hurtig er solen i sin bane, for han går rundt om himlen og tager sin bane igen til sit eget sted på én dag. 35 Er han ikke stor, som gør disse Ting? derfor er sandheden stor og stærkere end alle ting.
36 Al Jorden råber over Sandheden, og Himlen velsigner den; alle Gerninger ryster og skælver over den, og der er ingen Uretfærdighed med den. 37 Vin er ugudelig, kongen er ugudelig, kvinder er ugudelige, alle menneskenes børn er ugudelige, og sådan er alle deres ugudelige gerninger; og der er ingen sandhed i dem; og i deres Uretfærdighed skulle de omkomme. 38 Hvad Sandheden angår, den består og er altid stærk; den lever og sejrer for evigt. 39 Hos hende er der ingen accept af personer eller belønninger; men hun gør det, der er retfærdigt, og afholder sig fra alt uretfærdigt og ondt; og alle mænd kan godt lide hendes værker. 40 Heller ikke i hendes Dom er der nogen Uretfærdighed; og hun er styrken, riget, magten og majestæten i alle aldre. Velsignet være sandhedens Gud. 41 Og dermed tav han. Og alt Folket raabte da og sagde: Stor er Sandheden og mægtig over alle Ting. 42 Da sagde Kongen til ham: Spørg, hvad du vil mere, end der er fastsat i Skriften, og vi vil give dig det, thi du er fundet klogest; og du skal sidde ved siden af mig, og du skal kaldes min fætter. 43 Da sagde han til Kongen: Kom dit Løfte i Hu, som du har lovet at bygge Jerusalem, den Dag, da du kom til dit Rige! 44 Og at sende bort alle de Kar, som vare bortførte fra Jerusalem, som Kyros udskilte, da han lovede at ødelægge Babel og sende dem tilbage dertil. 45 Du har også lovet at bygge det tempel, som edomitterne brændte, da Judæa blev lagt øde af kaldæerne. 46 Og nu, herre kongen, dette er det, som jeg kræver, og som jeg ønsker af dig, og dette er den fyrstelige gavmildhed, der udgår fra dig selv: Jeg ønsker derfor, at du holder løftet, dets opfyldelse med din egen mund du har lovet himlens konge. 47 Da rejste Kongen Darius sig og kyssede ham og skrev Breve til ham til alle Skatmestre og Løjtnanter og Kaptajner og Statholdere, for at de skulde drage sikkert paa Vejen baade ham og alle dem, som droge op med ham for at bygge Jerusalem. . 48 Han skrev også Breve til Løjtnanterne i Celosyrien og Fønikien og til dem i Libanus, at de skulde bringe Cedertræ fra Libanus til Jerusalem, og at de skulde bygge Byen med ham. 49 Desuden skrev han til alle de Jøder, som drog ud af hans Rige op til Jødedommen, om deres Frihed, at ingen Embedsmand, ingen Hersker, ingen Løjtnant eller Skatmester skulle trænge ind i deres Døre; 50 Og at hele det land, som de besidder, skulle være frit uden skat; og at edomitterne skulle overgive jødernes landsbyer, som de da holdt til. 51 Ja, at der årligt skulle gives tyve talenter til bygningen af templet, indtil det tidspunkt, hvor det blev bygget; 52Og andre ti talenter årligt til at holde brændofrene på alteret hver dag, som de havde befalet at ofre sytten: 53 Og at alle de, der drog fra Babylon for at bygge byen, skulle have fri frihed, såvel de som deres efterkommere, og alle de præster, der drog bort. 54 Han skrev også om. pligterne og præsternes klæder, hvori de tjener; 55 Og ligeså for Leviternes Beføjelser at blive givet dem indtil den Dag, da Huset blev færdigt, og Jerusalem byggede op. 56 Og han befalede at give alle, som holdt Byen, Pensioner og Lønninger. 57 Og han sendte alle de Kar bort fra Babel, som Kyros havde udskilt; og alt, hvad Kyros havde givet påbud, befalede han også, at han skulle ske og sende til Jerusalem.
58 Men da denne unge Mand gik ud, løftede han sit Ansigt til Himmelen mod Jerusalem og priste Himlens Konge, 59 og sagde: Fra dig kommer Sejren, fra dig kommer Visdommen, og din er Æren, og jeg er din Tjener. 60 Velsignet er du, som har givet mig Visdom; thi dig takker jeg, vore Fædres Herre. 61 Så tog han Brevene og gik ud og kom til Babel og fortalte det til alle sine Brødre. 62 Og de priste deres Fædres Gud, fordi han havde givet dem Frihed og Frihed 63 at drage op og bygge Jerusalem og Templet, som er kaldt efter hans Navn, og de holdt Fest med Musikinstrumenter og Glæde i syv Dage. KAPITEL 5 1 Derefter blev hovedmændene i slægterne udvalgt efter deres stammer til at drage op med deres hustruer og sønner og døtre, deres trælle og tjenestepiger og deres kvæg. 2 Og Dareios sendte tusinde Ryttere med dem, indtil de havde ført dem tilbage til Jerusalem sikkert, og med Musikinstrumenter Tabletter og Fløjter. 3 Og alle deres Brødre spillede, og han lod dem drage op sammen med dem. 4 Og disse ere Navnene paa de Mænd, som droge op, efter deres Slægter blandt deres Stammer, efter deres mange Hoveder. 5 Præsterne, sønner af Pinees, Arons søn: Jesus, søn af Josedek, søn af Sarajas, og Joacim, søn af Zorobabel, søn af Salathiel, af Davids hus, af Phares slægt, af Judas stamme; 6 Han talte vise Ord for Darius, Kongen af Persien, i sit andet Regeringsår, i Nisan Maaned, som er den første Maaned. 7 Og disse ere de af Jøderne, som kom op fra Fangenskabet, hvor de boede som fremmede, hvilke Nabukodonosor, Kongen af Babel, havde ført bort til Babylon. 8 Og de vendte tilbage til Jerusalem og til de andre Egne af Jøderne, hver til sin egen By, som kom med Zorobabel, med Jesus, Nehemias og Zacharias og Reesaias, Enenius, Mardokeus. Beelsarus, Aspharasus, Reelius, Roimus og Baana, deres guider. 9 Tallet på dem af nationen og deres landshøvdinge, Phoros sønner, to tusinde et hundrede og to og halvfjerds; Safats sønner, fire hundrede tooghalvfjerds; 10 Ares' sønner, syv hundrede og seksoghalvtredsindstyve: 11 Faath Moabs Sønner, to tusinde otte hundrede og tolv; 12 Elams Sønner, tusind to hundrede og fire og halvtreds, Zathuls Sønner, ni hundrede og femogfyrre: Corbes Sønner, syv Hundrede og fem: Banis Sønner, seks hundrede og otte og fyrre; 13 Bebais sønner seks hundrede treogtyve: Sadas sønner tre tusinde to hundrede toogtyve; 14 Adonikams Sønner, seks hundrede og syv og tres: Bagois Sønner, to Tusinde og seksogtres: Adins Sønner, fire hundrede og fire og halvtreds; 15 Aterezias' Sønner, tooghalvfems, Ceilans og Azetas' Sønner syv og halvtredsindstyve: Azurans Sønner, fire hundrede og toogtredive; 16 Ananias' Sønner, hundrede og en: Aroms Sønner, to og tredive; og Bassas Sønner, tre Hundrede og treogtyve: Azephurits Sønner, hundrede og to; 17 Meterus' Sønner, tre tusinde og fem: Betlomons Sønner, hundrede tre og tyve; 18 De fra Netofa, femoghalvtredsindstyve, de fra Anatot, hundrede og otte og halvtreds, de fra Betsamos, toogfyrre; 19 De af Kiriathiarius, femogtyve, de af Caphira og Beroth, syv hundrede og treogfyrre, de af Pira, syv hundrede;
20 De af Chadias og Ammidoi, fire hundrede toogtyve, de af Cirama og Gabdes, seks hundrede enogtyve; 21 De af Macalon, hundrede og toogtyve, de af Betolius, tooghalvtredsindstyve: Nephis' Sønner, hundrede og seksoghalvtreds; 22 Kalamolalus' og Onus' Sønner, syv hundrede femogtyve: Jerechus' Sønner, to hundrede femogfyrre; 23 Annas' Sønner, tre tusinde tre hundrede og tredive; 24 Præsterne: sønnerne af Jeddu, Jesu søn, blandt Sanasibs sønner, ni hundrede tooghalvfjerds: Meruths sønner, tusind tooghalvtreds; 25 Phasarons Børn, tusinde og sytten og fyrre, Karmes Sønner, tusind og sytten. 26 Leviterne: Jessues Sønner og Kadmiel og Banuas og Sudias, fireoghalvfjerdsindstyve. 27 De hellige sangere: Asafs sønner, hundrede og otte og tyve. 28 Portørerne: Salums sønner, Jatals sønner, Talmons sønner, Dacobis sønner, Tetas sønner, Samis sønner, i alt et hundrede og niogtredive. 29 Templets tjenere: Esaus Sønner, Asifas Sønner, Tabaoths Sønner, Ceras Sønner, Suds Sønner, Phaleas Sønner, Labanas Sønner, Grabas Sønner, 30 Acuas Sønner, Utas Sønner, Cetabs Sønner, Agabas Sønner, Subai Sønner, Anans Sønner, Cathuas Sønner, Geddurs Sønner, 31Airus sønner, Daisans sønner, Noebas sønner, Chasebas sønner, Gazeras sønner, Azias sønner, Pinees sønner, Azares sønner, Bastais sønner, Asanas sønner , Meanis sønner, Naphisis sønner, Acubs sønner, Aciphas sønner, Assurs sønner, Pharacims sønner, Basaloths sønner, 32 Meedas Sønner, Couthas Sønner, Chareas Sønner, Charcus Sønner, Aserers Sønner, Thomois Sønner, Nasits Sønner, Atifas Sønner. 33Sønnerne af Salomons Tjenere: Azafions Sønner, Fariras Sønner, Jeelis Sønner, Lozons Sønner, Israels Sønner, Safets Sønner, 34 Hagias sønner, sønner af Pharacareth, sønner af Sabi, sønner af Sarothie, sønner af Masias, sønner af Gar, sønner af Addus, sønner af Suba, sønner af Apherra, sønner af Barodis. , sønner af Sabat, sønner af Allom. 35 Alle Templets Tjenere og Salomons Tjeneres Sønner vare tre Hundrede og tooghalvfjerds. 36 Disse kom op fra Thermeleth og Thelersas, Charaathalar førende dem og Aalar; 37 Og de kunde ikke fortælle deres Slægter eller deres Slægt, hvorledes de var af Israel: Ladans Sønner, Bans Søn, Nekodans Sønner, seks Hundrede og tooghalvtredsindstyve. 38 Og af de præster, som tilranede sig præsteembedet og ikke blev fundet: Obdias sønner, sønnerne af Accoz, sønnerne af Addus, som giftede sig med Augia, en af Barzelus' døtre, og blev opkaldt efter hans navn. 39 Og da beskrivelsen af disse mænds slægt blev søgt i registret og ikke blev fundet, blev de fjernet fra at udføre præstedømmet: 40 Thi til dem sagde Nehemias og Atarias, at de ikke skulle have del i de hellige ting, førend en ypperstepræst rejste sig klædt i lære og sandhed. 41 Saa af Israel, fra dem af tolv Aar gamle og derover, var de alle i Tal fyrretyve Tusinde, foruden Trælle og Trælkvinder to Tusinde tre Hundrede og tresindstyve. 42 Deres Trælle og Tjenestepiger vare syv Tusinde tre hundrede og syv og fyrre: Sangmændene og sangkvinderne to hundrede og fem og fyrre; 43 Fire hundrede fem og tredive Kameler, syv tusind seks og tredive Heste, to hundrede og fem og fyrre Muldyr, fem tusinde fem hundrede og fem og tyve Kvæg, der plejede åget.
44 Og nogle af deres Slægters Øverster, da de kom til Guds Tempel, som er i Jerusalem, lovede at genopføre Huset paa sit Sted efter deres Evne. 45 Og for at give i den hellige Skatkammer for Værkerne tusinde Pund Guld, fem Tusinde Sølv og hundrede Præsteklæder. 46 Og saaledes boede Præsterne og Leviterne og Folket i Jerusalem og paa Landet, og Sangerne og Portørerne; og hele Israel i deres landsbyer. 47 Men da den syvende Maaned nærmede sig, og da Israels Børn vare hver paa sit Sted, kom de alle med enighed ind i det aabne Sted for den første Port, som er mod Øst. 48 Da rejste Jesus, Josedeks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zorobabel, Salathiels Søn, og hans Brødre, og gjorde Israels Guds Alter i Stand. 49 at ofre Brændofre derpå, som det udtrykkeligt er befalet i Guds Mands Mose Bog. 50 Og der blev samlet til dem fra de andre nationer i landet, og de rejste alteret på hans eget sted, fordi alle landets nationer var i fjendskab med dem og undertrykte dem; og de ofrede ofre efter tiden og brændofre til Herren både morgen og aften. 51 Og de holdt Løvhyttefesten, som det er befalet i Loven, og de ofrede dagligt, alt efter hvad der var passende. 52 Og derefter de stadige Ofringer og Sabbaternes og Nymånernes Offer og alle hellige Fester. 53 Og alle de, som havde aflagt et løfte til Gud, begyndte at ofre til Gud fra den første dag i den syvende måned, skønt Herrens tempel endnu ikke var bygget. 54 Og de gav murerne og tømrerne penge, kød og drikke med glæde. 55 Også dem fra Zidon og Tyrus gav de karre, for at de skulle bringe cedertræer fra Libanus, som skulle føres med flåd til Joppe Havn, efter som det var befalet dem af Persernes Konge Kyros. 56 Og i det andet år og anden måned efter at han var kommet til Guds tempel i Jerusalem begyndte Zorobabel, Salathiels søn, og Jesus, Josedeks søn, og deres brødre og præsterne og levitterne og alle de, som vare kom til Jerusalem ud af fangenskabet: 57 Og de lagde Grundvolden til Guds Hus paa den første Dag i den anden Maaned, i det andet Aar efter at de vare kommen til Jøderne og Jerusalem. 58 Og de satte Leviterne, fra de var tyve Aar gamle, over HERRENS Gerninger. Da rejste sig Jesus og hans sønner og brødre og hans bror Kadmiel og Madiabuns sønner med sønnerne af Joda, Eliaduns søn, med deres sønner og brødre, alle levitter, som i enighed gik i gang med arbejdet, arbejder på at fremme gerningerne i Guds hus. Så arbejderne byggede Herrens tempel. 59 Og præsterne stod klædt i deres klæder med musikinstrumenter og trompeter; og levitterne, Asafs sønner, havde cimbaler, 60 Synger Taksigelsessange og lover HERREN, som David, Israels Konge, havde bestemt. 61 Og de sang med høje Røster Sange til Herrens Lov, thi hans Miskundhed og Ære er evindelig i hele Israel. 62 Og alt folket blæste i trompeter og råbte med høj røst og sang takkesange til Herren for opførelsen af Herrens hus. 63 Og af Præsterne og Leviterne og af deres Slægters Øverster kom de Ældste, som havde set det tidligere Hus, til at bygge dette med grædende og stor Skrig. 64Men mange med basuner og glæde råbte med høj røst, 65 For at Trompeterne ikke skulde høres af Folkets Græde; dog lød Mængden forunderligt, saa det blev hørt langt borte.
66 Derfor, da fjenderne af Judas og Benjamins stamme hørte det, fik de at vide, hvad den lyd fra trompeter skulle betyde. 67 Og de forstod, at de, der var af fangenskab, byggede templet for Herren, Israels Gud. 68 Så gik de til Zorobabel og Jesus og til de øverste for Slægterne og sagde til dem: Vi vil bygge sammen med eder. 69 Thi ligeså adlyder vi, ligesom I, eders Herre og ofrer til ham fra Asbazareths Konge af Assyrers Dage, som førte os hertil. 70 Da sagde Zorobabel og Jesus og den øverste af Israels Slægter til dem: Det tilkommer ikke os og eder sammen at bygge et Hus for Herren vor Gud. 71 Vi alene vil bygge til Israels Herre, som Kyros, Persernes Konge, har befalet os. 72 Men hedningerne i landet, der lå tungt over Judæas indbyggere og holdt dem snævre, hindrede deres bygning; 73 Og ved deres hemmelige Planer og folkelige Overtalelser og Opstande hindrede de Byggeriets Fuldførelse, al den Tid Kong Kyros levede; saa blev de hindret i at bygge i to Aar indtil Dareios Regering. KAPITEL 6 1 Men i det andet regeringsår af Darius Aggeus og Zacharias, Addos søn, profeterede profeterne for jøderne i jøder og Jerusalem i Herrens, Israels Guds navn, som var over dem. 2 Da stod Zorobabel, Salatiels Søn, og Jesus, Josedeks Søn, op og begyndte at bygge Herrens Hus i Jerusalem, idet Herrens Profeter var med dem og hjalp dem. 3 På samme tid kom Sisinnes, landshøvdingen over Syrien og Fønikien, med Sathrabuzanes og hans ledsagere til dem og sagde til dem: 4 Efter hvis Bestemmelse bygge I dette Hus og dette Tag og udføre alt det andet? og hvem er de arbejdere, som udfører disse ting? 5 Ikke desto mindre fik Jødernes Ældste Naade, fordi Herren havde besøgt Fangenskabet; 6 Og de blev ikke forhindret i at bygge, førend Darius blev givet en betydning om dem, og et svar blev modtaget. 7 Afskrift af de Breve, som Sisinnes, Landshøvdingen over Syrien og Føniken, og Sathrabuzanes, med deres Ledsager, Herskere i Syrien og Fønikien, skrev og sendte til Darius; Til kong Darius, hilsen: 8 Lad alt være kendt for vor Herre Kongen, som er kommet til Judæas land og kom ind i Jerusalems by, og vi fandt i byen Jerusalem de ældste af de jøder, som var i fangenskab. 9 Byg et hus for Herren, stort og nyt, af udhuggede og kostbare sten, og tømmeret allerede lagt på væggene. 10 Og disse Gerninger udføres med stor Hastighed, og Arbejdet skrider frem i deres Hænder, og med al Herlighed og Flid er det udført. 11 Da spurgte vi disse Ældste og sagde: Efter hvis Bud bygger I dette Hus og lægger Grundvolden til disse Gerninger? 12 Derfor forlangte vi, at vi kunne give dig kundskab ved at skrive, af dem, som var de vigtigste gørre, og vi krævede af dem navnene på deres hovedmænd. 13 Og de svarede os: Vi ere Herrens Tjenere, som har skabt Himmelen og Jorden. 14 Og hvad dette Hus angaar, det blev bygget for mange Aar siden af en Konge af Israel, stor og stærk, og det blev færdigt. 15. Men da vore Fædre vakte Gud til Vrede og syndede mod Israels Herre, som er i Himmelen, overgav han dem til Nabukodonosors Magt af Babel, Kongen af Kaldæerne; 16 som rev Huset ned og brændte det og førte Folket bort til Babel.
17 Men i det første år, hvor kong Kyros regerede over Babylons land, skrev kongen, at han skulle bygge dette hus op. 18Og de hellige Kar af Guld og Sølv, som Nabukodonosor havde ført ud af Huset i Jerusalem og havde stillet dem i sit eget Tempel, som Kong Kyros førte ud af Templet i Babel, og de blev overgivet til Zorobabel og til herskeren Sanabassarus, 19 Med Befaling, at han skulde føre de samme Kar bort og stille dem i Templet i Jerusalem; og at Herrens tempel skulle bygges i hans sted. 20 Da den samme Sanabassarus kom hertil, lagde han Grundvolden til Herrens Hus i Jerusalem; og fra den tid til dette stadig er en bygning, er den endnu ikke helt afsluttet. 21 Hvis det nu synes godt for kongen, lad da søge i kong Kyros' optegnelser: 22 Og hvis det bliver konstateret, at bygningen af Herrens hus i Jerusalem er sket med kong Kyros' samtykke, og hvis vor herre kongen er indstillet på det, så lad ham tilkendegive os det. 23 Da bød Kong Darius at søge blandt Optegnelserne i Babylon; og saaledes fandtes i Slottet Ecbatane, som ligger i Mediernes Land, en Rolle, hvori disse Ting var optegnede. 24 I det første regeringsår af Kyros befalede kong Kyros, at Herrens hus i Jerusalem skulle bygges igen, hvor de ofre med bestandig ild: 25 hvis Højde skal være tresindstyve Alen og Bredden tresindstyve Alen, med tre Rækker udhuggede Sten og en Række nyt Træ af det Land; og de udgifter dertil skal gives af kong Kyros' hus: 26 Og at de hellige Kar i Herrens Hus, baade af Guld og Sølv, som Nabukodonosor tog ud af Huset i Jerusalem og førte til Babel, skulde vende tilbage til Huset i Jerusalem og stilles paa det Sted, hvor de var før. 27 Og han befalede også, at Sisinnes, landshøvdingen over Syrien og Fønikien, og Sathrabuzanes og deres ledsagere og de, som var udnævnt til herskere i Syrien og Fønikien, skulle passe på ikke at blande sig i stedet, men lade Zorobabel, tjeneren for Herre og landshøvding i Judæa og jødernes ældste for at bygge Herrens hus på det sted. 28 Og jeg har befalet, at det skal bygges op igen; og at de ser flittigt efter at hjælpe dem, der er af jødernes fangenskab, indtil Herrens hus er færdigt. 29 Og af Celosyriens og Fønikiens skat skal der gives en del omhyggeligt til disse mænd til Herrens ofre, det vil sige til landshøvdingen Zorobabel, for stude og væddere og lam; 30 Og også Korn, Salt, Vin og Olie, og det til stadighed hvert Aar uden yderligere Spørgsmål, som Præsterne, som ere i Jerusalem, vil sige, at de skal bruges dagligt. 31 For at ofre til den Højeste Gud for Kongen og for hans Børn, og at de kan bede for deres Liv. 32 Og han befalede, at enhver, der skulde overtræde, ja, eller gøre noget, der var talt eller skrevet, ringe, ud af sit eget hus, skulle tages et træ, og han skulle hænges derpå, og alt hans ejendele beslaglægges for kongen. 33 Derfor, Herren, hvis navn påkaldes dér, tilintetgør al konge og nation, som rækker sin hånd ud for at hindre eller bringe Herrens hus i Jerusalem i fare. 34 Kongen Dareios har bestemt, at efter disse ting skal det gøres med flid. KAPITEL 7 1Da Sisinnes, Guvernøren over Celosyrien og Fønikien og Sathrabuzanes, og deres Ledsager fulgte Kong Darius' Befalinger, 2 Overvågede meget omhyggeligt de hellige gerninger og hjalp jødernes ældste og templets guvernører.
3 Og således gik de hellige gerninger frem, da profeterne Aggeus og Zacharias profeterede. 4 Og de fuldendte disse ting på befaling fra Herren, Israels Gud, og med samtykke fra Kyros, Darius og Artexerxes, konger af Persien. 5 Og således blev det hellige hus færdigt på den tre og tyvende dag i måneden Adar, i persernes konge Darius' sjette år. 6 Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og andre, som vare af Fangenskab, som bleve tilføjede til dem, gjorde efter det, der var skrevet i Mose Bog. 7 Og til indvielsen af Herrens tempel ofrede de hundrede okse, to hundrede væddere, fire hundrede lam; 8 Og tolv Bukke for al Israels Synd efter Tallet af de Øverste af Israels Stammer. 9 Og Præsterne og Leviterne stode klædte i deres Klæder efter deres Slægter i HERREN, Israels Guds Tjeneste, efter Mose Bog, og Dørvogterne ved hver Port. 10 Og Israels Børn, som vare af Fangenskabet, holdt Påske den fjortende Dag i den første Måned, efter at Præsterne og Leviterne bleve helliget. 11 De, som vare af Fangenskab, bleve ikke alle helliget tilsammen; men Leviterne bleve alle helliget tilsammen. 12 Og saa ofrede de Paaske for alle de Fange, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv. 13 Og Israels Børn, som kom ud af Fangenskabet, spiste, alle de, som havde adskilt sig fra Landets Folks Vederstyggeligheder, og de søgte HERREN. 14 Og de holdt de usyrede Brøds Fest i syv Dage og glædede sig for Herrens Ansigt, 15 For at han havde vendt Kongen af Assyriens Raad imod dem for at styrke deres Hænder i HERREN, Israels Guds Gerninger. KAPITEL 8 1 Og efter disse Ting, da Artexerxes, Persernes Konge, regerede, kom Esdras, Søn af Saraias, Søn af Ezerias, Søn af Helchias, Søn af Salum, 2 Søn af Sadduc, søn af Achitob, søn af Amarias, søn af Ezias, søn af Meremoth, søn af Zaraias, søn af Savias, søn af Boccas, søn af Abisum, søn af Pinees , søn af Eleazar, søn af ypperstepræsten Arons. 3 Denne Esdras drog op fra Babylon som en skriftlærd, idet han var meget rede i Moseloven, som var givet af Israels Gud. 4 Og Kongen ærede ham, thi han fandt Naade for hans Øjne i alle hans Begæringer. 5 Og nogle af Israels Børn drog op med ham, af Leviternes Præst, af de hellige Sangere, Portiere og Templets Tjenere til Jerusalem, 6 I Artexerxes' syvende regeringsår, i den femte måned, var dette kongens syvende regeringsår; thi de drog fra Babylon på den første Dag i den første Måned og kom til Jerusalem efter den fremgangsrige Rejse, som Herren gav dem. 7 Thi Esdras havde meget stor dygtighed, så han udelod intet af Herrens lov og befalinger, men lærte hele Israel loven og dommene. 8 Men den afskrift af bestillingen, som er skrevet fra kongen Artexerxes, og som kom til præsten Esdras og læser af Herrens lov, er denne, som følger; 9 Kong Artexerxes hilser præsten Esdras og læser af Herrens lov: 10 Efter at have besluttet at handle nådigt, har jeg givet Befaling, at sådanne af Jødernes Nation og af Præsterne og Leviterne, som ere i vort Rige, som ere villige og begærlige, skulle gå med dig til Jerusalem.
11 Derfor, saa mange, som har Forstand paa det, lad dem gaa bort med dig, som det har syntes godt baade mig og mine syv Venner, Raadgiverne; 12 For at de kan se på Judæas og Jerusalems anliggender i overensstemmelse med det, der er i Herrens lov; 13 Og bring Gaverne til Israels Herre til Jerusalem, som jeg og mine Venner har lovet, og alt det Guld og Sølv, som findes i Babylons Land, til HERREN i Jerusalem, 14 Ogsaa med det, som er givet af Folket til HERREN deres Guds Tempel i Jerusalem, og at Sølv og Guld kan samles til Tyre, Vædre og Lam og det, der hører til; 15 For at de skulle ofre til Herren på Herren deres Guds Alter, som er i Jerusalem. 16 Og hvad som helst du og dine Brødre vil gøre med Sølv og Guld, skal I gøre efter din Guds Vilje. 17 Og Herrens hellige kar, som er givet dig til brug for din Guds tempel, som er i Jerusalem, skal du stille for din Guds ansigt i Jerusalem. 18 Og hvad du ellers kommer i hu til din Guds tempel, det skal du give af kongens skatkammer. 19 Og jeg, Kong Artexerxes, har også befalet Skattevogterne i Syrien og Fønikien, at hvad som helst Præsten Esdras og Læseren af den Højeste Guds Lov sender efter, det skal de give ham hurtigst muligt, 20 Til Summen af hundrede Talenter Sølv, ligesaa ogsaa Hvede indtil hundrede Kor, og hundrede Stykker Vin og andre Ting i Overflod. 21 Lad alt ske efter Guds Lov flittigt for den Højeste Gud, at Vrede ikke kommer over Kongens og hans Sønners Rige. 22 Jeg befaler eder ogsaa, at I ikke skal kræve skat eller nogen anden pålæggelse af nogen af præsterne eller levitterne eller de hellige sangere eller portører eller templets tjenere eller af nogen, der gør sig i dette tempel, og at ingen har magt til at påtvinge dem noget. 23 Og du, Esdras, efter Guds visdom indsætter dommere og retfærdige, at de kan dømme i hele Syrien og Fønikien alle dem, som kender din Guds lov; og dem, som ikke ved det, skal du undervise. 24 Og enhver, som overtræder din Guds og kongens lov, skal straffes flittigt, enten det er med døden eller anden straf, med pengestraffe eller med fængsel. 25 Da sagde Skriveren Esdras: Lovet være den eneste Herre, mine Fædres Gud, som har lagt disse Ting i Kongens Hjerte for at prise hans Hus, som er i Jerusalem! 26 Og han har æret mig for Kongens og hans Raadgiveres og alle hans Venner og Adelsmænds Øjne. 27 Derfor blev jeg opmuntret ved Herren min Guds Hjælp og samlede Israels Mænd til at drage op med mig. 28Og disse ere de Øverste efter deres Slægter og adskillige Herligheder, som drog op med mig fra Babylon under Kong Artexerxes' Regering: 29 Af Pinees' Sønner Gerson; af Ithamars Sønner Gamael; af Davids Sønner Lettus, Sekenias Søn; 30 Af Perez' Sønner: Zakarias; og med ham blev der talt hundrede og halvtredsindstyve Mand. 31 Af Pahat-Moabs Sønner Eliaonias, Zarajas Søn, og med ham to hundrede Mænd: 32 Af Zathoes Sønner Sekenias, Jeselus' Søn, og med ham tre Hundrede Mænd; af Adins Sønner Obeth, Jonathans Søn, og med ham to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd; 33 Af Elams Sønner Josias, Gotholias Søn, og med ham halvfjerdsindstyve Mænd: 34 Af Saphatias' Sønner: Zarajas, Mikaels Søn, og med ham ti og halvtreds Mænd: 35 af Joabs Sønner: Abadias, Jeselus' Søn, og med ham to hundrede og tolv Mænd:
36 Af Banids Sønner Assalimot, Josafias Søn, og med ham hundrede og halvtreds Mand; 37 Af Babis Sønner Zakarias, Bebais Søn, og med ham otteogtyve Mænd: 38 Af Astaths Sønner Johannes, Acatans Søn, og med ham hundrede og ti Mænd: 39 Af Adonikams Sønner den sidste, og disse er deres Navne: Eliphalet, Jewel og Samaias, og med dem halvfjerdsindstyve Mænd: 40 Af Bagos Sønner: Uthi, Istalcurus' Søn, og med ham halvfjerdsindstyve Mænd. 41 Og disse samlede jeg til den Flod, som kaldes Theras, hvor vi slog vore Telte op i tre Dage, og så undersøgte jeg dem. 42 Men da jeg der havde fundet ingen af Præsterne og Leviterne, 43 Så sendte jeg til Eleazar og Iduel og Masman, 44 Og Alnathan og Mamaias og Joribas og Nathan, Eunatan, Zacharias og Mosollamon, de vigtigste og lærde mænd. 45 Og jeg bød dem, at de skulde gå til Saddeus, Kaptajnen, som var i Skatkammerets Sted. 46 Og befalede dem, at de skulle tale til Daddeus og til hans brødre og til skattemestrene på det sted, for at sende os sådanne mænd, som kunne udføre præsteembedet i Herrens hus. 47 Og ved vor Herres vældige Haand bragte de til os dygtige Mænd af Sønner af Moli, Levis Søn, Israels Søn, Asebebia og hans Sønner og hans Brødre, som var atten. 48 Og Asebia og Annus og Osaias, hans Broder, af Channuneus' Sønner og deres Sønner var tyve Mænd. 49 Og af Templets Tjenere, som David havde indsat, og de vigtigste Mænd til Tjeneste for Leviterne, nemlig Templets Tjenere to Hundrede og tyve, hvis Navne var opført. 50 Og dér lovede jeg en faste til de unge mænd foran vor Herre, for at ønske ham en fremgangsrig rejse både for os og dem, som var med os, for vore børn og for kvæget. 51 Thi jeg skammede mig ved at bede Kongens Fodmænd og Ryttere og opføre mig til Beskyttelse mod vore Fjender. 52 For vi havde sagt til kongen, at Herren vor Guds magt skulle være hos dem, som søger ham, til at støtte dem på alle måder. 53 Og atter bad vi vor Herre om disse ting, og fandt ham gunstig for os. 54 Så skilte jeg tolv af præsternes øverste, Esebrias og Assanias, og ti mænd af deres brødre med dem. 55 Og jeg vejede dem Guldet og Sølvet og de hellige Kar af vor Herres Hus, som Kongen og hans Raad og Fyrsterne og hele Israel havde givet. 56 Og da jeg havde vejet det, gav jeg dem seks hundrede og halvtreds talenter sølv og sølvkar på hundrede talenter og hundrede talenter guld, 57 og tyve Guldkar og tolv Kar af Kobber, af fint Kobber, glitrende som Guld. 58 Og jeg sagde til dem: Både I er hellige for Herren, og karene er hellige, og guldet og sølvet er et løfte til Herren, vore fædres Herre. 59 Vaer og bevar dem, indtil I overgiver dem til Præsternes og Leviternes Øverster og til de øverste Mænd af Israels Slægter i Jerusalem, i Vor Guds Hus's Kamre. 60 Da bragte Præsterne og Leviterne, som havde modtaget Sølvet og Guldet og Karene, dem til Jerusalem i Herrens Tempel. 61 Og fra Theras-floden drog vi op den tolvte dag i den første måned og kom til Jerusalem ved vor Herres mægtige hånd, som var med os; og fra begyndelsen af vor rejse frelste Herren os fra enhver fjende, og så vi kom til Jerusalem.
62 Og da vi havde været der i tre dage, blev guldet og sølvet, som blev vejet, givet i vor Herres hus på den fjerde dag til præsten Marmot, Iris søn. 63 Og med ham var Eleazar, Pinees' Søn, og med dem Josabad, Jesu Søn, og Moët, Sabbans Søn, Leviter; alle blev reddet dem efter Antal og Vægt. 64 Og al vægten af dem blev opskrevet i samme time. 65 Og de, som vare udgået af Fangenskabet, ofrede til Herren, Israels Gud, tolv Tyre til hele Israel, seks og firsindstyve Vædre, 66 Tolv og tresindstyve Lam, Geder til Takoffer, tolv; alle sammen et offer til Herren. 67 Og de overgav kongens befalinger til kongens forvaltere og til guvernørerne i Celosyrien og Fønikien; og de ærede folket og Guds tempel. 68 Men da disse ting var sket, kom høvdingerne til mig og sagde: 69 Israels folk, fyrsterne, præsterne og levitterne, har ikke fjernet landets fremmede folk og ikke hedningernes forurening, nemlig kana'anæerne, hetitterne, feresitterne, jebusitterne og moabitterne, egyptere og edomitter. 70 Thi baade de og deres Sønner har giftet sig med deres Døtre, og den hellige Sæd er blandet med Landets fremmede Folk; og fra begyndelsen af denne sag har herskerne og de store mænd været delagtige i denne uretfærdighed. 71 Og så snart jeg havde hørt dette, sønderrev jeg mine Klæder og den hellige Klædning og trak Haaret af mit Hoved og Skæg og satte mig trist og meget tung. 72 Saa forsamlede sig alle de, som dengang var oprørte ved Herrens, Israels Guds Ord, til mig, medens jeg sørgede over Misgerningen; 73Da rejste jeg mig op fra fasten med mine klæder og den hellige klædning, og jeg bøjer mine knæ og rækker mine hænder ud til Herren, 74 Jeg sagde: O Herre, jeg er beskæmmet og skamfuld for dit Ansigt; 75 For vore synder er mange over vore hoveder, og vor uvidenhed er nået op til himlen. 76 Thi lige fra vore Fædres Tid har vi været og ere i stor Synd, indtil denne Dag. 77 Og for vore Synders og vore Fædres Skyld blev vi med vore Brødre og vore Konger og vore Præster overgivet til Jordens Konger, til Sværdet og Fangenskabet og til Bytte med Skam indtil denne Dag. 78 Og nu er der til en vis grad blevet vist os barmhjertighed fra dig, o Herre, at der skulle efterlades os en rod og et navn i din helligdoms sted; 79 Og for at opdage et lys for os i Herren vor Guds hus og give os mad i vores trældoms tid. 80 Ja, da vi var i trældom, var vi ikke forladt af vor Herre; men han gjorde os nådige over for Persiens konger, så de gav os mad; 81 Ja, og ærede vor Herres tempel og oprejste det øde Sion, at de har givet os et sikkert ophold i jødedommen og Jerusalem. 82 Og nu, o Herre, hvad skal vi sige, når vi har disse ting? thi vi har overtrådt dine Bud, som du gav ved dine Tjeneres Profeters Hånd, idet de sagde: 83 At Landet, som I gaa ind i for at besidde som Arv, er et Land, der er besmittet med Besmittelsen af de fremmede i Landet, og de har fyldt det med deres Urenhed. 84 Derfor skal I nu ikke slutte jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage deres døtre til jeres sønner. 85 Desuden skal I aldrig søge at have fred med dem, så I kan blive stærke og spise landets gode ting, og at I kan overlade landets arv til jeres børn for evigt.
86 Og alt, hvad der er sket, er gjort mod os for vores onde gerninger og store synder; thi du, Herre, gjorde vore synder lette, 87 Og han gav os en sådan Rod, men vi er vendt tilbage for at overtræde din Lov og blande os med Urenheden af Landets Folk. 88 Kunne du ikke være vred på os for at udrydde os, indtil du ikke havde efterladt os hverken rod, sæd eller navn? 89 Israels Herre, du er sanddru, thi vi er i Dag efterladt en Rod. 90 Se, nu er vi foran dig i vore uretfærdigheder, for vi kan ikke længere stå foran dig på grund af disse ting. 91 Og da Esdras i sin Bøn aflagde sin Bekendelse, grædende og liggende flad på Jorden foran Templet, samledes en meget stor Mængde af Mænd og Kvinder og Børn til ham fra Jerusalem; thi der var stor Græde iblandt Mængden. 92 Da råbte Jekonias, Jeelus' søn, en af Israels sønner, og sagde: O Esdras, vi har syndet mod Herren Gud, vi har giftet fremmede kvinder af landets nationer, og nu er hele Israel oppe . 93 Lad os aflægge ed til Herren, at vi vil skille os fra alle vore hustruer, som vi har taget af hedningerne, med deres børn, 94 Ligesom du har bestemt, og så mange, som adlyder Herrens lov. 95 Rejs dig og henrettelse; thi dette tilkommer dig, og vi vil være med dig; gør tappert! 96 Da rejste Esdras sig og aflagde en Ed af Præsterne og Leviternes Overhoved for hele Israel at gøre efter disse Ting; og så svor de. KAPITEL 9 1 Da rejste Esdras sig op fra templets forgård, og gik til Joanan, Eliasibs søns, kammer, 2 Og blev der og spiste ikke Kød eller drak Vand og sørgede over Folkets store Misgerninger. 3 Og der blev udråbt i hele Jødedommen og Jerusalem til alle dem, som vare i Fangenskab, at de skulde samles i Jerusalem: 4 Og at enhver, som ikke mødtes der inden for to eller tre Dage, efter som de Ældste, der havde Herredømmet, havde fastsat, deres Kvæg skulle gribes til Templets Brug og selv uddrives fra dem, som vare af Fangenskab. 5 Og på tre dage samledes alle af Judas og Benjamins stamme i Jerusalem den tyvende dag i den niende måned. 6 Og hele Mængden sad skælvende i Templets brede Forgård på grund af det nuværende dårlige vejr. 7 Da stod Esdras op og sagde til dem: I have overtrådt Loven ved at gifte jer fremmede Hustruer for derved at forøge Israels Synder. 8Og nu ved at bekende, giv Herren, vore fædres Gud, ære, 9 Og gør hans Villie, og adskil eder fra Landets Hedninger og fra de fremmede Kvinder. 10 Da raabte hele Mængden og sagde med høj Røst: Som du har talt, saaledes vil vi gøre. 11 Men da folket er mange, og det er dårligt vejr, så at vi ikke kan stå udenfor, og dette er ikke et værk på en dag eller to, da vores synd i disse ting er spredt vidt: 12 Lad derfor Folkets Fyrster blive, og alle vore Bolig, som have fremmede Hustruer, komme til den fastsatte Tid, 13 Og med dem alle Steders Fyrster og Dommere, indtil vi afvender Herrens Vrede fra os for denne Sag. 14 Saa tog Jonathan, Azaels Søn, og Ezekias, Theocanus' Søn, denne Sag paa dem, og Mosollam og Levis og Sabbatheus hjalp dem. 15 Og de, som vare af Fangenskabet, gjorde efter alle disse Ting.
16 Og Præsten Esdras udvalgte sig de vigtigste Mænd af deres Slægter, alle ved Navn; og paa den første Dag i den tiende Maaned sad de sammen for at undersøge Sagen. 17 Så deres sag, som holdt fremmede hustruer, blev bragt til ophør på den første dag i den første måned. 18 Og af Præsterne, som vare forsamlede og havde fremmede Hustruer, fandtes: 19 af Jesu, Josedeks Søns Sønner, og hans Brødre; Matthelas og Eleazar og Joribus og Joadanus. 20 Og de gav deres Hænder for at skille sig af med deres Hustruer og for at ofre Vædre for at gøre Forligelse for deres Vildfarelser. 21 og af Emmers Sønner; Ananias og Zabdeus og Eanes og Sameius og Hiereel og Azarias. 22 Og af Phaisurs Sønner; Elionas, Massias Israel og Nathanael og Ocidelus og Talsas. 23 og af Leviterne; Jozabad og Semis og Colius, som blev kaldt Calitas, og Patheus og Judas og Jonas. 24 af de hellige sangere; Eleazurus, Bacchurus. 25 af portørerne; Sallumus og Tolbanes. 26 Af dem af Israel, af Phoros' Børn; Hiermas og Eddias og Melchias og Maelus og Eleazar og Asibias og Baanias. 27 af Elas Sønner; Matthanias, Zacharias og Hierielus og Hieremoth og Aedias. 28 Og af Zamoths Sønner; Eliadas, Elisimus, Othonias, Jarimoth og Sabatus og Sardeus. 29 af Babais Sønner; Johannes og Ananias og Josabad og Amatheis. 30 af Manis sønner; Olamus, Mamuchus, Jedeus, Jasubus, Jasael og Hieremoth. 31 Og af Addis Sønner; Naathus og Moosias, Lacunus og Naidus og Mathanias og Sesthel, Balnuus og Manasseas. 32 Og af Annas' Sønner; Elionas og Aseas og Melchias og Sabbeus og Simon Chosameus. 33 Og af Asoms Sønner; Altaneus og Matthias og Baanaja, Eliphalet og Manasse og Semei. 34 Og af Maanis Sønner; Jeremias, Momdis, Omaerus, Juel, Mabdai og Pelias og Anos, Carabasion og Enasibus og Mamnitanaimus, Eliasis, Bannus, Eliali, Samis, Selemias, Nathanias, og af Ozoras sønner; Sesis, Esril, Azaelus, Samatus, Zambis, Josephus. 35 og af Ethmas sønner; Mazitias, Zabadaias, Edes, Juel, Banaias. 36 Alle disse havde taget sig fremmede Hustruer og forlod dem med deres Børn. 37 Og Præsterne og Leviterne og de, som vare af Israel, boede i Jerusalem og paa Landet paa den første Dag i den syvende Maaned; saaledes boede Israels Børn i deres Bolig. 38Og hele Mængden kom enslydende ind i den hellige Forhals Brede mod Øst. 39 Og de sagde til Præsten Esdras og Læseren, at han ville bringe Mose Lov, som var givet af Herren, Israels Gud. 40 Da bragte Ypperstepræsten Esdras Loven til hele Mængden fra Mand til Kvinde og til alle Præsterne for at høre Lov paa den første Dag i den syvende Maaned. 41 Og han læste i den brede Forgård foran den hellige Forhal fra Morgen til Middag, for baade Mænd og Kvinder; og skaren gav agt på loven. 42 Og præsten Esdras og lovens læser rejste sig på en prædikestol af træ, som var lavet til det formål. 43Og Mattathias, Sammus, Ananias, Azarias, Urias, Ezecias, Balasamus stod op ved siden af ham ved højre hånd. 44 Og på hans venstre hånd stod Phaldaius, Misael, Melchias, Lothasubus og Nabarias. 45 Da tog Esdras Lovbogen frem for Folket; thi han sad først og fremmest hæderlig for dem alle.
46 Og da han åbnede loven, stod de alle lige op. Så Esdras velsignede Herren Gud den Højeste, Hærskarers Gud, den Almægtige. 47 Og alt Folket svarede: Amen! og de løftede deres Hænder, faldt til Jorden og tilbad Herren. 48Også Jesus, Anus, Sarabias, Adinus, Jacubus, Sabateas, Auteas, Maianeas og Calitas, Asrias og Joazabdus og Ananias, Biatas, Leviterne, underviste i Herrens Lov og gjorde dem med til at forstå den. 49 Da talte Attharates til Ypperstepræsten Esdras. og læser og til levitterne, som underviste skaren, ja til alle, idet de sagde: 50 Denne dag er hellig for Herren; (for de græd alle, da de hørte loven:) 51 Gå da hen og spis det fede og drik det søde, og send en del til dem, som intet have; 52 Thi denne Dag er hellig for Herren; og vær ikke bedrøvede; thi Herren vil bringe dig til ære. 53 Da forkyndte Leviterne alt for Folket og sagde: Denne Dag er hellig for HERREN; vær ikke bedrøvet. 54 Da gik de deres Vej, hver for at æde og drikke og glæde sig og give Del til dem, som intet havde, og for at glædes; 55 Fordi de forstod de ord, hvori de var blevet belært, og for hvilke de var blevet samlet.