Renholdelse af fortove
Fortovsordningen
Københavns Kommune har åbnet op for dispensation I foråret åbnede Københavns Kommune op for, at grundejere kan søge dispensation om at træde ud af fortovsordningen. Men hvad går ordningen ud på, hvad skal der til for at få dispensation, og hvilket ansvar påtager grundejerne sig, hvis de træder ud? Tekst: Stine Rud Skov. Foto: Sara Galbiati.
H
uset har været forbi Københavns Kommune og talt med Thinne Rasmussen, projektleder for fortovsordningen i Teknik- og Miljøforvaltningen, og Bianka Saarnak, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Indre By.
Hvorfor fortovsordning? Fortovsordningen tog sin begyndelse tilbage i starten af 90’erne, hvor det blev politisk besluttet, at Københavns Kommune skulle tilbagekalde grundejernes pligt til at renholde fortovene ved deres matrikler. Ordningen omfattede til at begynde med Strøget i Indre By og har siden langsomt udvidet sig til blandt andet også at omfatte de store gader i brokvartererne, et stykke af Frederikssundsvej og Christianshavn. ”I takt med at byen har udviklet sig via område- og byfornyelser, så er affaldsmængderne også vokset. På Vesterbro og indre Nørrebro er der et helt andet byliv, som ikke var i 90’erne. Samtidig flytter flere og flere borgere til København. Derfor har der været behov for at udvide ordningen”, siger Thinne Rasmussen. Fortovsordningen dækker over to områder, nemlig facademeterordningen og rengøring af fortove opdelt i A- og B-gader. Facademeterordningen dækker udvalgte strøggader i Indre By, Strøget og Strædet. Renholdelsen er inddelt i løbende meter. Det vil sige, at både fortovene og facaderne renholdes af kommunen. Facademeterordningen er inklusive vinterrenholdelse. A- og B-gader henviser til en opdeling af renholdelsesbelastningen. I disse gader er vinterrenholdelse og renholdelse af facader ikke inkluderet. A-gaderne er de mest ressourcekrævende (eksempelvis strøggader og gader med mange butikker), og de har derfor en højere kvadratmeterpris end B-gader, hvor der er mindre affald. Afgiften for 2017 per kvadratmeter fortov er 165,45 kroner eksklusive moms for A-gader og 124,81 kroner eksklusive moms for B-gader.
20
Huset september 2017
Thinne Rasmussen, projektleder for fortovsordningen i Teknik- og Miljøforvaltningen (tv.), og Bianka Saarnak, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen, indre by, ses her med to af Københavns Kommunes medarbejdere, der er i gang med at rengøre byens fortove.
”Når en grundejer er omfattet af vores fortovsordning, bliver fortovet rengjort hver dag syv dage om ugen. Tidsrummet for renholdelsen kan variere. Som regel foregår det morgen og formiddag. Særligt i Indre By er nogle fortove så smalle, at vi ikke kan komme til med fejemaskiner. Hvis det er tilfældet, tager vi affaldet manuelt. Enten med en ”snapper” eller en løvpuster, som kan blæse affaldet ud på kørebanen, hvor fejemaskinen kan komme til. Vi renholder ud fra princippet væg til væg. Det vil sige, at hele gaden inklusive cykelsti og kørebane renholdes samtidig”, forklarer Bianka Saarnak.
Fjerner ikke større affald og ukrudt Ejendomsforeningen Danmark har fået en del tilbagemeldinger fra sine medlemmer om, at fortovsordningen ikke fungerer tilfredsstillende, fordi nogle fortove ikke renholdes tilstrækkeligt. Ifølge Bianka Saarnak og Thinne Rasmussen har fortovsordningen sine begrænsninger. Efterladte cykler, byggematerialer og husholdningsaffald større end pizzabakker fjerner kommunen ikke. Også parkerede cykler kan give
Renholdelse af fortove
Vurdering af ansøgninger om dispensation Når forvaltningen vurderer ansøgningen om dispensation, vil der blandt andet blive lagt vægt på følgende forhold: • Grundejer skal have udarbejdet en renholdelsesplan for grundejers strækning/areal, der sandsynliggør, at grundejer kan leve op til og sikre kommunens fastsatte renholdelsesstandard på stedet. I planen skal indgå oplysninger om frekvenser og de renholdelsesmetoder, som tænkes anvendt, herunder om de pågældende metoder stemmer overens med kommunens (miljø) krav til egen renholdelse • Der er tale om hele karréer med fortovsordning på alle sider, så renholdelsesniveauet og standarden generelt i området ikke risikerer at blive uensartet, på et lavt niveau og i uoverensstemmelse med kommunens målsætning • Der indgår ikke på stedet arealer, som kommunen har pligt til at renholde (for eksempel rabatter mellem fortov og cykelsti/ vognbane) Find ansøgningen til at søge om dispensation på www.kk.dk/ dispensation-fortovsordning. udfordringer og medføre, at der ligger affald tilbage på bestemte strækninger. ”Hvis der står mange cykler ved facader og lygtepæle, kan det være svært for os at komme ordentligt til. Vi må ikke røre privat ejendom, og derfor må vi ikke flytte på cyklerne. Vi har prøvet at finde en løsning, men det er ikke så ligetil”, siger Bianka Saarnak. Også større ukrudtsmængder kan give udfordringer. ”Ukrudtet kan i nogle tilfælde være så stort, at det samler affald, som kan være svært at få fjernet. Vi fjerner ikke ukrudt, da det ikke er en del af ordningen”, siger Thinne Rasmussen. Som grundejer skal man også være opmærksom på, at selvom man er en del af fortovsordningen, skal man selv sørge for at holde trapper, kælderhalse, lyskasser og nedløbsbrønde rene. Det er nemlig privat matrikel, og der kommer kommunen ikke. ”Endelig kan det jo også godt være, at vores medarbejdere en sjælden gang ikke lige har været forbi, og så skal vi selvfølgelig gøre noget ved det”, siger Bianka Saarnak.
Grundejere, der har spørgsmål til ordningen eller vil klage over kvaliteten, kan skrive til fortove@tmf.kk.dk. ”E-mailen lander hos mig og min kollega, Tina Nielsen, som sidder med administrationen. Det er den direkte vej at gå, hvis det handler om fortovsordningen”, oplyser Thinne Rasmussen. Endelig kan man benytte sig af kommunens app ”Giv et praj”. ”Kommer man forbi en fyldt skraldespand, et beskidt fortov eller hærværk som eksempelvis graffiti, så kan man via appen give direkte besked til de ansvarlige for området. Man får ikke et personligt svar retur, men man kan følge med på appen, hvornår ens praj bliver håndteret”, siger Bianka Saarnak.
Grundejere kan søge dispensation I april måned 2017 modtog grundejere omfattet af fortovsordningen et brev fra Københavns Kommune, der fremlægger muligheden for at
21 Huset september 2017
Renholdelse af fortove
søge dispensation fra den kommunale renholdelsesordning. Op mod 1. juni 2017 har grundejere kunnet søge om dispensation, og kommunen vil herefter en gang årligt åbne op for muligheden for at udtræde af ordningen. ”Vi kan ikke tilbyde grundejerne at søge dispensation løbende, for det bliver for omstændeligt at skulle håndtere i vores system. I år lander ansøgningsfristen lidt skævt, fordi vi lige har åbnet op for denne mulighed. Fremadrettet vil vi bestræbe os på, at ansøgningsfristen bliver den 1. januar, så datoen følger vores budgetår”, siger Thinne Rasmussen. Hvornår næste runde vil finde sted, er endnu ikke afgjort. Kun hele boligkarreer kan dispenseres. Ved mere end én grundejer af karreen er det alene muligt at udstede en dispensation til en sammenslutning af grundejere, for eksempel en grundejerforening, hvis der er etableret et fuldmagtsforhold efter forvaltningslovens § 8. Ved en eventuel udtræden er det et krav, at grundejerne er i stand til at opfylde renholdelsen på samme niveau som kommunen. Kommunen går ind og foretager en vurdering af hver enkelt ansøger. Se, hvad de blandt andet lægger vægt på, i faktaboksen på side 21. Dispensationen gælder for et år ad gangen, og kommunen kan vælge at trække dispensationen tilbage, hvis grundejerne ikke overholder eller lever op til kommunens standard. Herefter vil grundejeren tidligst kunne ansøge om ny udtræden af ordningen efter et år. ”Det, der måske kan komme bag på grundejerne, er, at træder man ud af ordningen, skal man også være parat til at stå for renholdelse
lørdag og søndag. Det er formodentlig de færreste viceværter, der er ansat til at renholde ejendommen i weekenderne. Lørdag og søndag trækker som regel mere affald end hverdagene”, siger Bianka Saarnak.
Kommunen ønsker dialog Til efteråret planlægger Københavns Kommune at afholde en række dialogmøder med interesseorganisationer som blandt andet BL (Danmarks Almene Boliger) og Ejendomsforeningen Danmark for at få deres tilbagemeldinger og syn på fortovsordningen. ”Ordningen kan være svær at gennemskue og bliver ofte omtalt som værende en skjult skat, men det er den ikke. Vi har en opgave i at gøre motiverne for ordningen mere forståelige. Vi vil derfor gerne i dialog med grundejerne og have deres syn på tingene. Til efteråret starter vi derfor et dialogforum op, hvor vi inviterer foreninger og større erhverv ind til en snak om fortovsordningen, og hvor det bliver muligt at komme med input og forslag samt stille spørgsmål”, siger Thinne Rasmussen. Drøftelserne fra dialogmødet vil blive vurderet på Byens Drifts interne fortovsseminar til foråret. Det er hensigten, at der hvert år skal afholdes dialogmøder og fortovsseminarer. sts@ejendomsforeningen.dk
Har du ansvaret for lejernes forbrugsopgørelser? Få hjælp fra dit Techem Team Spar tid...
Udnyt mulighederne indenfor papirløs administration •
Lad dine beboere og lejere få adgang til Techem Beboer Portal og Techem Beboer App
•
Professionel håndtering fra dit Techem Team
Meget mere end fordelingsregnskaber
Acontobeløb Målere Graddage Fællesarealer Tilbagebetaling Opgørelser-til-tiden
Lovgivning Indsigelser
Focus på ressourcer
www.techem.dk
Vi er kendt for vores gode service og hjælpsomme medarbejdere www.techem.dk 22
Huset september 2017
Renholdelse af fortove
Per W. Hallgren:
”En service, der både er unødvendig og har en utilfredsstillende kvalitet” Per W. Hallgren, adm. direktør hos Jeudan, mener fortovsordningen i København er en ekstra skat. Han tog derfor med glæde imod muligheden for at søge dispensation, men har konstateret, at kommunen har etableret et værn, så den kan beholde opgaven. Tekst: Stine Rud Skov. Foto: Steen Wrem.
”
Grundlæggende betragter vi fortovsordningen som en ekstraskat fra Københavns Kommune til grundejerne. Vi pålægges at betale for en service, der både er unødvendig og har en utilfredsstillende kvalitet. Der er trods løfter fra kommunen hverken en økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst i det for Jeudan. I forvejen betaler vi et betydeligt tocifret millionbeløb i dækningsafgift”, siger han. Ifølge Per W. Hallgren hjælper fortovsordningen ikke det store, når Københavns Kommunes fejemaskine skal køre uden om cyklerne, der står og spærrer for renholdelsen, og når kommunen i øvrigt ikke fjerner større husholdningsaffald. ”På trods af fortovsordningen skal vi stadig selv sørge for renholdelsen af vores udearealer, hvis den skal leve op til vores standard og vores kunders forventninger. Selv i en situation, hvor kommunens folk faktisk leverer en tilfredsstillende renholdelse ud mod gaden, har vi stadig gårdarealer med videre, som også skal holdes rene, og som gør, at vi fortsat skal være til stede i samme omfang som før ordningen”, siger Per W. Hallgren.
Ikke muligt at søge dispensation Da Københavns Kommune tidligere på året meldte ud, at det ville blive muligt at søge dispensation, så Jeudan det som et godt tiltag fra kommunens side. Også selvom Per W. Hallgren finder det lidt komisk at søge dispensation for at renholde virksomhedens egne ejendomme.
Ifølge Per W. Hallgren, administrerende direktør hos ejendomsvirksomheden Jeudan, er det hverken en økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst for Jeudan at betale for Københavns Kommunes fortovsordning.
”Efter at have haft lejlighed til at gennemgå vilkårene for dispensation må vi dog desværre konstatere, at kommunen ved fastsættelse af vilkårene etablerer et værn for at fastholde opgaven i kommunens eget regi. Vilkårene synes at være tilrettelagt med henblik på kommunens egne fordele frem for hensyntagen til virksomhederne”, siger han. Vilkårene er indrettet, så det ikke giver mening for Jeudan at ansøge om dispensation. Det er særligt kommunens krav om, at der skal være tale om sammenhængende matrikler, som spænder ben for ejendomsselskabet. ”Renhold af udearealer for private grundejere bør ikke være en kommunal kerneopgave. Og slet ikke når opgaven ikke er udbudt. Vi får en regning fra kommunen uden at have sikkerhed for, at vi får den bedste kvalitet til prisen. Hvis kommunen koncentrerer sig om sine kerneopgaver, så skal vi nok sørge for, at
der er pænt og rent ved vores ejendomme”, siger Per W. Hallgren. I forvejen har virksomheden stået for renholdelsen foran deres ejendomme på Bredgade det sidste halvandet år, uden at kommunen har lagt vejen forbi med deres renholdelsesarbejdere. ”I mere end halvandet år har kommunen ikke kørt med deres fejemaskiner i Bredgade, selvom vi har betalt afgift for fortovsordningen, fordi der foregår fjernvarmearbejder. Vejarbejderne har gjort, at der ikke har været plads til en fejemaskine, så renholdelsesarbej derne har valgt at blive væk. Vi har udført kommunens arbejde i perioden og endda hjulpet dem med at tage cykelstien foran vores ejendomme, men vi har dog ikke sendt nogen regning retur til dem”, siger Per W. Hallgren. sts@ejendomsforeningen.dk
23 Huset september 2017
Hold dig opdateret Gratis nyhedsmail Huset Net er Ejendomsforeningen Danmarks nyhedsbrev. Det udkommer hver 14. dag og indeholder seneste nyt fra ejendomsbranchen.
Tilmeld dig Huset Net
Følg Ejendomsforeningen Danmark Følg os på LinkedIn, hvor vi udgiver artikler, deler gode tips og netværker med andre aktører i ejendomsbranchen. Følg os på Twitter, hvor vi arbejder for at skabe større fokus på ejendomsbranchen hos både politikere og journalister.
Få det hele med