Skip to main content

"Nye livsstilsboliger skal forebygge ensomhed". Fra Huset oktober 2018

Page 1

Ny i branchen

Ny i branchen:

Nye livsstilsboliger skal forebygge ensomhed I Køge er en helt ny bydel ved at skyde op under byudviklingsprojektet Køge Kyst. PensionDanmark har investeret i området Søndre Havn, hvor de opfører boligbyggeriet Skibet og Broen i samarbejde med Realdania. For første gang har pensionsselskabet blandt andet valgt at satse på 50+-segmentet med en række livsstilsboliger, som tilsammen skal udgøre et bofællesskab. Tekst: Stine Rud Skov. Foto og ill.: Ursula Bach, PensionDanmark og Vandkunsten.

D

e næste 10-15 år vil der blive skabt boliger til 4.000 indbyggere samt en tilsvarende mængde arbejdspladser i Køge. PensionDanmark er en af de ejendomsinvestorer, der har valgt at investere i området. ”Køge er blevet meget attraktiv. Byen ligger i god pendlerafstand til København og er i øvrigt i god udvikling”, siger Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør hos PensionDanmark.

22

Huset oktober 2018

Stor efterspørgsel på bofællesskaber PensionDanmarks boligbyggeri spreder sig over et areal på 6.750 kvadratmeter, og det er tegnestuen Vandkunsten, der står bag udformningen. Byggeriet er døbt Skibet og kommer til at rumme 80 boliger. En tredjedel af boligerne vil blive et boligfællesskab for 50+-segmentet, der går under navnet Broen. De øvrige boliger indrettes til familieboliger. ”Vi har set på, hvilke typer boliger der er i forvejen, og hvad der er planlagt. Vores mål har været at opføre en ejendom, som kan supplere området og er attraktiv. Bofællesskaber for seniorer er meget efterspurgte i

øjeblikket, og markedet har ikke rigtig kunnet følge med den efterspørgsel”, siger Mia Manghezi og fortsætter: ”Det er vores første projekt, hvor nogle af boligerne henvender sig til en lidt anden målgruppe, end vi er vant til at arbejde med. Livsstilsboligerne 50+ er tænkt som boliger for beboere fra 50 år og opefter, der ønsker en større grad af fællesskab, end den traditionelle bolig lægger op til”.

Arealer, der summer af liv Målet for Broen er at skabe nogle aktiviteter, der kan forebygge ensomhed. Derfor er der gjort meget ud af fællesarealerne i bebyg-

© Ejendomsforeningen Danmarks magasin Huset, oktober 2018


Ny i branchen

Ny i branchen Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør hos PensionDanmark, håber, at bofællesskabet vil blomstre blandt 50+-segmentet i pensionsselskabets nybyggeri.

gelsen. Her vil blandt andet være et køkkenalrum, der lægger op til fællesspisning, men der vil også være værksted, orangeri, vaskeri og bibliotek. For hele bebyggelsen etableres to gæsteværelser, som kan lejes til familiebesøg. ”Udfordringen for os har været, hvordan vi kunne bygge nogle gode, men samtidig kompakte boliger, hvor en vis andel skal kunne betales af par og enlige på pension. Fællesarealerne skal gerne gøre, at beboerne føler, at de får mange ekstra kvadratmeter for pengene og samtidig får mulighed for at blive en del af et hverdagsfællesskab. Beboerne skal føle sig hjemme, når de tager i det første dørhåndtag til ejendommen, og ikke først når de går ind ad deres egen dør”, siger Mia Manghezi. Fællesarealerne vil være det første, beboerne ser, når de kommer hjem. Der vil blandt andet være kig til køkken-alrummet, som Mia Manghezi håber på vil summe af liv. ”Der vil også være et værksted, som kan integreres med køkken-alrummet, hvis beboerne for eksempel skal have en stor fællesspisning eller fest. Værkstedet kan lukkes af, så man kan istandsætte sin kajak, eller man kan køre en storskærm op og se fodboldkamp. På tredje sal etablerer vi et orangeri og vaskeri med udgang til tagterrassen, hvor der vil være adgang til drivhus. Her kan de grønne fingre holde til”, siger Mia Manghezi. For at bofællesskabet har gode muligheder for at blomstre, vil PensionDanmark gøre ekstra meget ud af at sikre den rette beboer­ sammensætning og følge beboerne lidt

længere tid end normalt. Fællesskabet skal ifølge PensionDanmark baseres på en fælles interesse for friluftsliv og hav (hav, sejlads, fiskeri) og/eller madlavning (tilberede, fællesspisning, sylte, råvarer etc.). ”Vi kommer til at bruge lidt flere kræfter på at etablere en bestyrelse eller beboerforening, der kan få kickstartet fællesaktiviteterne og udarbejdet nogle vedtægter. Vi ønsker at holde fast i beboerne lidt længere end normalt for at få projektet skudt godt i gang”, siger Mia Manghezi.

Skibsvrag i kælderen PensionDanmark forventer, at boligerne står klar til indflytning i marts 2020, og de er i fuld gang med at støbe fundamentet. I juni måned stødte pensionsselskabet dog på en ikke helt uventet, men alligevel stor overraskelse. Udgravningen til byggeriet åbenbarede et sjæl-

I løbet af 2018 fortæller Huset om nogle af ejendomsbranchens nye ansigter eller nye projekter og ejendomme.

dent velbevaret skibsvrag af et handelsskib fra middelalderen, der oprindeligt har været 16 meter langt og syv meter bredt. ”Vi vidste, at der var en vis sandsynlighed for at finde et skibsvrag under udgravningen, da det er et gammelt havneområde, vi befinder os i. Derfor havde vi i forvejen kaldt byggeriet Skibet og Broen. Alligevel kom fundet og kvaliteten af det som en stor overraskelse. Når man bygger noget nyt, håber man altid på, at byggeriet og området får noget identitet og liv, og så er det her jo en gave”, siger Mia Manghezi. Skibsvraget lå i det område, der skal blive byggeriets p-kælder under boligkarrén Skibet, og PensionDanmark overvejer nu, hvordan de kan bruge historien aktivt. Muligvis i en form for udsmykning af p-kælderen. sts@ejendomsforeningen.dk

Besøgende kunne i en kort periode komme helt tæt på skibsvraget, som blev fundet i forbindelse med udgravningen til byggeriet i Køge.

© Ejendomsforeningen Danmarks magasin Huset, oktober 2018

23 Huset oktober 2018


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
"Nye livsstilsboliger skal forebygge ensomhed". Fra Huset oktober 2018 by EjendomDanmark - Issuu