Skip to main content

Louisehøj profilfolder

Page 1

UN IKK E R A MM E R FOR DE N G O DE SMAG


Sanatoriet Koldingfjord stod færdigt i 1911 som Danmarks første julemærkesanatorium, men allerede i 1909 stod overlægeboligen Louisehøj færdig. Gennem sin 100-årige historie har det fine hus ført en omtumlet tilværelse, men i 2009 gennemgik Louisehøj en nænsom restaurering og fremstår i dag som en unik villa med mulighed for eksklusive arrangementer. Indretningen af den gamle overlægebolig er både i pagt med husets 100-årige historie og samtidig udtryk for kvalitet, som det bliver svært at finde magen til andre steder i Danmark.

Herskabelig overlægebolig Uforstyrret og personligt Kun et arrangement af gangen Klassisk dansk møbeldesign Egne tjenere og kokke tilknyttet

fra o v er l æ ge b o l ig t i l unik p er l e


Med Louisehøj kan Hotel Koldingfjord tilbyde eksklusive arrangementer og møder, hvor man kan være fuldstændig uforstyrret i private rammer. Her kan man være helt sig selv, også hvis fortrolighed og diskretion er vigtige parametre. Der er investeret i det bedste, både når det gælder mødefaciliteter samt husets indretning og møblering. Her er naturligvis et topmoderne køkken, så gæsterne på Louisehøj kan nyde høj gastronomi hele dagen igennem. Når man gæster Louisehøj, får man tilknyttet sin egen tjener og kok. I underetagen findes vinkælder og to mødelokaler, hvoraf det ene er et topmoderne, kreativt rum, som kan indrettes helt efter egne ønsker og behov. I stueetagen disponerer gæsterne over et herreværelse samt en smuk vinterstue og to stuer en suite med udsigt over Kolding Fjord.

FINN JUHL-MØBLERNES FARVER

FINN JUHL-MØBLERNE ET KAPITEL FOR SIG Møblerne på Louisehøj er tegnet af den berømte danske møbelarkitekt Finn Juhl i 1940’erne og 1950’erne. Sofaerne og stolene i spisestuerne blev først sat i produktion efter at Hotel Koldingfjord, i samarbejde med Møbelproducenten One Collection, fandt de originale Finn Juhl-tegninger frem på Kunstindustrimuseet. Disse enestående stole findes i dag kun på Louisehøj. Dog har Kunstmuseet Trapholt i Kolding fået et enkelt eksemplar til sin stolesamling.

lys grønt stof

mørk grønt stof

læder


På Louisehøj serveres kun det bedste af det bedste. Under møderne vil der bl.a. være velværevand fra Læsø og frisklavet stempelkaffe ad libitum. Lokalerne vil være prydet med friske blomster efter årstiden. Kokken, som tilbereder maden i Louisehøjs eget køkken, lader gerne døren stå på klem. Menuen er gennemtænkt ned til mindste detalje med råvarer af høj kvalitet.

Udviklingsmøder Brain storming Bestyrelsesmøder Forkælelsesmøder Fusionsmøder

To stuer en suite med udsigt over Kolding Fjord danner den perfekte ramme om uforstyrrede møder. Begge stuer er indrettet med ovale borde og stuerne er forbundet med franske døre. Det betyder for Dem som gæst, at De kan afholde møder i private omgivelser med moderne AV-udstyr i den ene stue, og nyde den eksklusive forplejning i den anden. I løbet af dagen serveres naturligvis forfriskninger i mødelokalet, men prøv også en pause i den smukke vinterstue med panoramaudsigt over Kolding Fjord.

møder i p ri v a t e omgi v e l ser


Tænketavlerne er et spændende redskab, der kan anvendes ved alle mødetyper og vil være med til at skabe overblik og forståelse, når et møde og dets deltagere kører fast i argumentationer. Tavlerne fungerer som et spændende samarbejdsredskab og ideen, som ligger bag er, at få mødedeltagerne til at se alle sider af en aktuel sag. På denne måde kan man opnå værdien af at kunne mødes og skabe fælles resultater og mål. Man skaber selv møderammerne, uanset om det drejer sig om at brainstorme, at komme videre i en proces eller, hvis man simpelthen trænger til et break i løbet af en hektisk mødedag med masser af arbejde.

det kreative møderum I underetagen er det ene lokale indrettet som et traditionelt mødelokale med topmoderne mødefaciliteter, IT og AVudstyr. Det andet møderum er et ”kreativt rum”, hvor mødedeltagerne selv kan udfolde deres egen kreativitet og indrette sig fuldstændig efter behov med mobile borde, stole og sofaer. Her er skabt det ultimative møderum.

Væggene i det kreative mødelokale er forsynet med tænketavler i seks farver fra NSF Nordisk Skoletavle Fabrik. De seks tavler er inspireret af det kreative værktøj ”6 thinking hats”, som blev opfundet af fysikeren og forfatteren Edward de Bono. Han anses af mange for at være verdens førende autoritet, når det gælder kreativ tænkning og undervisning i tænkning som en færdighed.

Hvid tavle for objektive fakta Rød tavle for følelser Sort tavle for den negative bedømmelse i form af logiske barrierer Gul tavle for den positive bedømmelse i form af logiske fordele Grøn tavle for kreative alternativer

Blå tavle for proceskontrol


NÅR ANLEDNINGEN ER NOGET SÆRLIGT …


SELSKABELIGHEDER: Bryllup Konfirmation og barnedåb Fødselsdag Reception Kunde-/VIP-arrangement

… KAN LOUISEHØJ DANNE RAMME OM NETOP DERES NÆSTE BEGIVENHED Louisehøj er mere end blot lokaler – her får De en totaloplevelse i uforstyrrede og eksklusive omgivelser. De får hele huset til Deres arrangement med egne kokke og tjenere, som kun betjener Deres selskab. Der dækkes op med smukke duge og servietter designet af Arne Jacobsen og fremstillet hos Georg Jensen Damask i Kolding. På den måde har De masser af muligheder for nærvær og forkælelse af Deres gæster. I stueetagen findes to stuer en suite, herreværelse og vinterstue med udgang til egen have og panoramaudsigten over Kolding Fjord. Forkæl Deres gæster i husets velforsynede vinkælder, hvor der naturligvis er mulighed for velkomstdrink eller vinsmagning.


Fjordvej 154 · 6000 Kolding · Tel. +45 7551 0000 · Fax +45 7551 0051 · hotel@koldingfjord.dk · www.koldingfjord.dk · www.louisehøj.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Louisehøj profilfolder by Hotel Koldingfjord - Issuu