Garsjø - Forebyggende og helsefremmende arbeid

olav garsjø

forebyggende og helsefremmende arbeid fra individ- til systemorientert tenkning og praksis

© Gyldendal Norsk Forlag AS 2018 1. utgave, 1. opplag 2018 ISBN 978-82-05-51246-7 Omslagsillustrasjon: Munch design Omslagsdesign: Gyldendal Akademisk Layout: Laboremus Oslo AS Sats: have a book Brødtekst: Minion 10,5/15 pkt Papir: 90 g Amber Graphic Trykk: Opolgraf, Polen 2018 Alle henvendelser om boken kan rettes til Gyldendal Akademisk Postboks 6730 St. Olavs plass 0130 Oslo www.gyldendal.no/akademisk akademisk@gyldendal.no Forfatteren har mottatt støtte fra Det faglitterære fond.

Det må ikke kopieres fra denne boken i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med KOPINOR, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Kopiering i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og inndragning, og kan straffes med bøter eller fengsel. Alle Gyldendals bøker er produsert i miljøsertifiserte trykkerier. Se www.gyldendal.no/miljo

Forord

Forebyggende- og helsefremmende arbeid er blitt et stadig viktigere fellesfaglig tema på tvers av profesjoner, faggrenser og etater og utgjør et stadig større felleseie i ulike utdanninger og yrkesgrupper. Min hensikt med denne boka er å vise grunnleggende perspektiver og problemstillinger knyttet til forebyggende arbeid, helsefremmende arbeid og folkehelsearbeid. Boka går til kjernen i dette arbeidet som handler om at de mest effektive folkehelsetiltak er på overindividuelt nivå. Dette utløser kontroversielle spørsmål og utfordringer for velferdsprofesjonenes rolle og ansvar. Takk til alle som har bidratt til å gjøre denne boka mulig. Jeg vil rette en særlig takk til mine kollegaer Kari Batt-Rawden og Torbjørn Herlof Andersen ved NTNU og Anders Bjørnsen ved OsloMet for nyttige kommentarer og innspill. En takk også til Marte Finess Tretvoll for godt forlagsarbeid. Yddin, juli 2018 Olav Garsjø

Innhold

innledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  15

Mål med boka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  17 Hvem kan ha nytte av boka? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  20 Bokas oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  21

del 1  forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . .  23 kapittel 1  hva mener vi med forebyggende og helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  24 Hva mener vi med forebyggende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  25 Å redusere risikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  26 Hva skal forebygges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  26 Hva mener vi med helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  27 Salutogen tenkning og resiliens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  28 Verdien av å se på suksessfaktorer, ressurser, muligheter og beskyttelsesfaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  28 Hva skal fremmes? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  29 Det utvidede helsebegrepet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  35 Hva mener vi med folkehelse og folkehelsearbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  36 Hva er felles, og hva er forskjellen på forebyggende og helsefremmende arbeid?  38 Samfunnsfaglige perspektiver på forebyggende og helsefremmende arbeid . . . .  39 Å løfte blikket, ha et helhetssyn og se de strukturelle rammebetingelsene . .  39 Hvordan overordnede nivåer legger føringer for livet vårt . . . . . . . . . . . . . . . .  40 Forebyggende og helsefremmende arbeid er politikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  41 Utfordringen ved å avgrense . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  42 Er forebyggende og helsefremmende arbeid fruktbare begreper? . . . . . . . . . . . . .  43

8 innhold

kapittel 2  hvorfor bør vi satse på forebyggende og helsefremmende arbeid – og hvorfor ikke? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  46 Argumentasjon på individuelt og kollektivt nivå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  46 Ideologisk argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  47 Etisk argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  47 Økonomisk argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  48 Faglig argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  48 Krisereduserende argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  48 Preventiv argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  49 Hva taler mot å prioritere forebyggende og helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . .  49 Matteus-prinsippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  49 Den hippokratiske ed som etisk rettesnor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  50 Retorikk og symbolpolitikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  51 Forebyggende og helsefremmende arbeid som tidens mantra . . . . . . . . . . . . .  52 Diskrepans mellom ord og handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  53 Symbolpolitikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  53

kapittel 3  hvem eier ansvaret for forebyggende og helsefremmende arbeid? et politisk, profesjonelt og privat anliggende . . . . . . . . . . . . . . . .

56

Et politisk og offentlig ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  56 Forhold utenfor helse- og sosialsektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  58 Et profesjonelt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  59 Arbeids- og næringslivets rolle og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  60 Sivilsamfunnets ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  61 Individets ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  62 Hvem skal «eie» problemet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  62 Uklare ansvarsforhold, ansvarspulverisering og ansvarsfraskrivelse . . . . . . . .  63 Kontroversielt om aktør og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  63 Et politisk, profesjonsmessig, privat og personlig anliggende . . . . . . . . . . . . . .  64

del 2  utfordringer og dilemmaer i forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  67 kapittel 4  menneske- og samfunnssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  69 Om menneskesyn og sosial atferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  70 Mennesket som subjekt og objekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  71 Har mennesket fri vilje? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  71 Mennesket er et samfunnsprodukt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  73 Kritikk av sosialdeterministiske perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  75 Samfunnet som et menneskeprodukt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  76 Samfunnet – en objektiv realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  76 Dialektiske perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  77 Menneskesynets konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  80

innhold 9 Individets frihet eller samfunnets ansvar? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  80 Retten til å gjøre dumme valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  85 Å falle for fristelsen «styringsiveren» for den gode sak . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  87 Hva er livskvalitet, objektiv eller subjektiv helse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  87 Eksempler på debatter om individets frihet og samfunnets ansvar . . . . . . . . . . . . .  88

kapittel 5  tilnærminger og metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  91 Hva er bestemmende for valg av tilnærmingsmåte? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  92 Synsvinkel, teori, modell, detaljnivå og paradigme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  93 Hvorfor blir det konflikt mellom ulike tilnærmingsmåter? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  95 Konkurrerende virkelighetsoppfatninger og problemforståelser . . . . . . . . . . .  96 Kamp om definisjonsmakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  97 Hvordan avlese virkeligheten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  98 Problemforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  99 Egenskapsforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  100 Relasjonelle forklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  101 Systemforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  101 Strukturmodell og handlingsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  102 Legitimitets- og effektivitetsutfordringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  106 Legitime tiltak som ikke er effektive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  107 Effektive tiltak som ikke er legitime . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  107

kapittel 6  avveininger og prioriteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  109 Å prioritere mellom det dramatiske og det predramatiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  110 Synlighet, status og prestisjehierarki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  112 Synlige problemer tar oppmerksomhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  112 Prestisjehierarki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  112 Å prioritere mellom kriseløsende og forebyggende og helsefremmende arbeid  116 Kurativ og profylaktisk (forebyggende) helsetjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  117 Om å redde abstrakte og statistiske liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  117 Det dramatiske og visuelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  118 Den kortsiktige tenkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  118 Tålmodighet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  120

kapittel 7  årsaksforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  122 Hvorfor gikk det galt – eller godt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  122 Ulike årsaksforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  123 Hvilket nivå og hvilken arena skal fenomenet eller problemet analyseres, forstås, forebygges og løses på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  124 Individets skyld eller samfunnets skyld? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  125 Ansvarsfraskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  129 Forholdet mellom årsaksforklaring og strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  129 Eksempel på ulike årsaksforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  131 Atferdsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  131

10 innhold Trafikkulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  132 Rusens doble karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  133 Terrorisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  133

kapittel 8  makt, interessekonflikter og strukturelle hindringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  135 Maktaspektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  135 Interessekonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  137 Manglende pressgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  138 Sterke krefter i profesjoner og fagforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  139 Eksempler på interessekonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  140 Konflikt med økonomiske og kommersielle interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  140 Interessekonflikter mellom voksne, barn og næringsinteresser . . . . . . . . . . .  146 Trafikk og interessekonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  146 Fysisk aktivitet og strukturelle betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  147 Klimapolitikk og næringslivspolitikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  147

kapittel 9  målutfordringer og utilsiktede konsekvenser

.  150

Uklare mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  150 Hva er realistiske mål og ambisjoner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  152 Nulltoleranse – en naiv illusjon? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  153 Hvor langt skal vi gå i vår iver etter å forebygge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  154 Å være realistisk optimist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  155 Likegyldighetsutfordringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  156 Målkonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  156 Prediksjonsproblemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  157 Barnevernssaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  158 Overgrepssaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  158 Utilsiktede konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  159 Eksempler på tiltak og strategier som kan virke mot sin hensikt . . . . . . . . . .  160

kapittel 10  paradokser og utfordringer i forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  163 Velferdspolitikkens paradoks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  164 Helseparadokset og det medisinske paradokset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  164 Paradoks mellom opplevd og reell frykt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  166 Staten som rus- og pengespillpusher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  166 Narkomisbruk i fengsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  167 Paradokser knyttet til målgruppene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  167 Den menneskelige faktoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  168 Vanens, viljens og tradisjonens makt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  170 Ressursutfordringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  172 Tid og arbeidspress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  173 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  173 Teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  174

innhold 11

del 3  hvordan kan vi lykkes bedre i forebyggende og helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . . . . .  177 kapittel 11  profesjonalisering av forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  179 Hva mener vi med profesjon og profesjonalisering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  180 Kritikk av profesjonaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  181 Profesjonaliseringens latente funksjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  181 Profesjonaliseringens og spesialiseringens doble karakter . . . . . . . . . . . . . . . .  182 Profesjonaliseringens avpolitiserende funksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  182 Velferdsprofesjonene bidrar til individualisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  184 Konflikt som eiendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  185 Profesjonalisering og fremmedgjøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  186 Profesjonaliseringens klientskapende funksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  187

kapittel 12  politikk og fag på samme lag om politisering og systemorientert forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

190

Hva mener vi med systemorientering av forebyggende og helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  190 Systemorienterte og politiserende tilnærminger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  191 De overordnede strukturelle grepene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  191 Hva mener vi med politisering av forebyggende og helsefremmende arbeid? . .  193 Profesjonene og forholdet mellom fag og politikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  194 Bør velferdsprofesjonene bidra med systemrettet og politiserende helsefremmende praksis? . . . . . . . . . . . . . .  195 Forebyggende og helsefremmende arbeid er politikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  197 Hva gjør politisering vanskelig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  200 Gråsone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  200 Selvjustis og fravær av tradisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  200 Manglende kompetanse i både forebyggende og helsefremmende tenkning og politikk . . . . . . . . . . . . . . .  201 Den uklare og vanskelige grenseoppgangen mellom fag og politikk . . . . . . .  202 Hvem skal definere grensen mellom fag og politikk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  202 Fagpolitikk og ikke partipolitikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  202 Private politiske preferanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  202 Faren for misbruk av posisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  203 Politisering kan true velferdsprofesjonens samfunnsmessige legitimitet . . .  203 Profesjonskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  203 Parallelle debatter om politisering. Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  204 Forskere og utdanningsinstitusjoner som politiske aktører . . . . . . . . . . . . . . .  204 Embets- og tjenestemenns deltakelse i den politiske debatten . . . . . . . . . . .  205 Kirken og politisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  205

12 innhold

kapittel 13  velferdsprofesjonene og de store effektive grepene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  208 Velferdsprofesjonenes handlingsrom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  209 Å forstå sin rolle, makt og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  209 Hva mener vi med de store grepene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  210 Å skape engasjement for forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . .  211 Å synliggjøre forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . .  211 Å synliggjøre og tydeliggjøre verdiforankringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  211 Å styrke status og prestisje for forebyggende og helsefremmende arbeid .  211 Å styrke kompetansen i utdanningene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  212 Behovet for å utfordre den individorienterte tenkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  214 Større tradisjon for å jobbe med fattige enn mot fattigdommen . . . . . . . . . .  214 Hvorfor dominerer en individorientert praksis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  216 Utdanningenes rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  216 Når de store linjene forsvinner – medienes dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . .  218 Å styrke helsetenkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  218 Velferdsprofesjonene som premissleverandør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  219 Argumentasjonens kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  221 Å få medienes og politikerens oppmerksomhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  222 Å ha en oversetterfunksjon mellom politikk og fag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  223 Forholdet mellom fagkunnskap og politikerens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  223 Synliggjøre årsakssammenhenger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  223 Velferdsprofesjonene som vaktbikkje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  224 Forpliktelser og konkretisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  224 Utfordre partiene til politisk selvangivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  225 Skape debatt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  226 Å synliggjøre behovet for arbeidsplasser hvor forebyggende og helsefremmende arbeid står i sentrum . . . . . . . . . . . . . .  227 Hvorfor er det få arbeidsplasser i forebyggende og helsefremmende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  228 Ansvarliggjøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  228 Tverrfaglig og tverretatlig samarbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  229

kapittel 14  generelle forebyggende og helsefremmende virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  232 Hvilke strategier og virkemidler kan vi benytte? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  232 Det doble perspektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  233 Ulike virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  234 Juridiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  234 Økonomiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  241 Fysisk-materielle og tekniske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  242 Kulturelle og aktivitetsfremmende virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  243 Pedagogiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  244 Individrettede eller miljørettede tiltak? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  244

innhold 13 Å gjøre sunne valg lette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  244 Positive incentiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  245 Evaluering som forebyggende og helsefremmende strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . .  246 Evaluering som kriteriet for suksess . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  247 Forsknings- og kunnskapsbasert arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  253 Folk vil heller tro enn vite . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  253 Kunnskap og sannhet som ferskvare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  253 Vi trenger mer kunnskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  254 Å skape kunnskap og tillit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  255

kapittel 15  den gylne middelvei og balansekunsten i forebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  257 Helse som tidens religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  257 Når oppmerksomheten rundt sunnhet blir usunn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  258 Normativt press . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  259 Utilsiktede virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  260 Kropp og trening som identitetsmarkør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  260 Spiseforstyrrelser og overvekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  261 Utilstrekkelighetens logikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  261 Medienes og folkehelseekspertenes ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  261 Fryktkultur, risikosamfunn og polstret barndom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  262 Fryktkultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  262 Fremveksten av en bekymringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  262 Fryktregime . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  263 Fra svømmebelte til redningsvest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  263 Risikovurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  264 Proporsjoner og sammenhenger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  265 Opplevd frykt og reell frykt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  265 Polstret barndom og curlinggenerasjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  265 Organisert vanvidd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  267 Helsefanatikere og den skadelige entusiasmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  268 Helsefanatikerne har mange navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  269 Hvor finner vi helsefanatikerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  269 Målet helliger middelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  269 Helsefanatismen og helsefanatikere skader sin egen sak . . . . . . . . . . . . . . . . .  270 Å påføre skyld og skam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  271 Når budbæreren blir helserisikofaktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  272 Hva er så poenget med alt dette? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  273 Den vanskelige balansegangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  273 Akkurat passe oppmerksomhet og alt med måte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  274 Det optimale ambisjonsnivået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  274 Den optimale balansen mellom for mye og for lite helseinformasjon . . . . .  275 Den optimale balansen mellom forebygging og behandling og mellom sykdomsforebyggende og helsefremmende arbeid . . . . . . . . .  276 Den optimale balansen mellom fag og politikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  276

14 innhold Den gylne middelvei mellom individets frihet og fellesskapets interesser . .  276 Fysisk aktivitet, kost, ernæring og den gylne middelvei . . . . . . . . . . . . . . . . . .  277 Den optimale balansen mellom å beskytte og overbeskytte . . . . . . . . . . . . . .  277 Den optimale balansen mellom ulike kunnskapsformer og tenkemåter . . .  278

etterord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  279 referanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  281 register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  291