På en konference i Warszawa bliver Ingmar Odland kontaktet af en amerikaner, der kender både hans barndomsby og hans venner. Lige efter får han et opkald fra en af dem. Det skyder ham tilbage til dengang han, i Stavanger i 1990'erne, sammen med vennerne Jonathan, Peter og Ebba fandt huset ved siden af den nedlagte Kubikelreaktor og den brostensformede artefakt, som angiveligt kunne give oplevelsen af at opleve et helt liv på under syv minutter.
Med tidsmæssige og geografiske afstikkere, til 1960'erne, til Sovjetunionen, Berlin, Akureyri, Shanghai og ikke mindst til øen Tristan da Cunha er dette fortællingen om at vokse op uden for altings centrum, om atomets kraft, om at angre og ønske sig en ny chance, om al den forbandede venten, på at livet skal begynde, på at ting skal gå over, vente på den rette, vente på døden og vente forgæves.
