Niårige Matilde Clausen forsvinder sporløst fra en legeplads midt i København, og en febrilsk eftersøgning sættes i gang.
Da der tegner sig en mulig forbindelse til en uopklaret sag om en anden forsvundet pige, tiårige Lea Høgh, genoplever kriminalkommissær Henrik Jungersen et mareridt, der i sin tid nær havde kostet ham jobbet.
Desperat efter at bøde for fortidens fejl må Henrik mod sin vilje række ud efter hjælp fra Jensen, som er journalist på Dagbladet – og hans tidligere kæreste.
Jensen kaster sig hovedkulds ud i efterforskningen, der er en kærkommen anledning til at fortrænge den store forandring, som er på vej i hendes liv.
'Ud af mørket' er fjerde bog i Heidi Amsincks krimiserie om reporteren Jensen.