SPEJLMANDEN
SPEJLMANDEN.indd 1
1/13/26 11:06 AM
Bøger i serien om Joona Linna: Hypnotisøren (bind 1) Paganinikontrakten (bind 2) Ildvidnet (bind 3) Sandmanden (bind 4) Stalker (bind 5) Kaninjægeren (bind 6) Lazarus (bind 7) Spejlmanden (bind 8) Netspinderen (bind 9) Søvngængeren (bind 10) Andre bøger af samme forfatter: Playground
SPEJLMANDEN.indd 2
1/13/26 11:06 AM
LARS KEPLER SPEJLMANDEN KRIMI
På dansk ved Kamilla Jørgensen
GUTKIND
SPEJLMANDEN.indd 3
1/13/26 11:06 AM
Spejlmanden er oversat af Kamilla Jørgensen fra svensk efter Spegelmannen © Lars Kepler 2020 Published by agreement with Salomonsson Agency Denne udgave: © Lars Kepler og Gutkind Forlag A/S, København 2026 Spejlmanden er oprindeligt udkommet på dansk på Gyldendal, 2020. 1. udgave, 1. oplag, 2026 Omslag: © Simon Lilholt / Imperiet Sat med Adobe Garamond og Lucida Sans Typewriter hos Geethik og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-1334-9 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag ∙ Læderstræde 9, 1. ∙ DK-1201 København K gutkind.dk ∙ f gutkindforlag ∙ gutkind_forlag
SPEJLMANDEN.indd 4
1/13/26 11:06 AM
1
GENNEM KLASSEVÆRELSETS SNAVSEDE vinduer ser Eleonor, hvordan
den hårde vind fører støv med sig ned ad vejen og tvinger træer og buske til at bøje sig. Det ligner en flod, der strømmer afsted uden for skolen. Grumset og lydløs. Klokken ringer, og eleverne samler deres bøger og notater sammen. Eleonor rejser sig og følger med de andre ud i garderoben. Hun betragter sin klassekammerat Jenny Lind, der står foran sit skab og knapper jakken. Ansigtet og det lyse hår spejler sig i den bulede dør af metal. Jenny er smuk og anderledes. Hun har intense øjne, der gør Eleonor nervøs og varm om kinderne. Jenny er kunstnerisk, fotograferer og er den eneste i de store klasser, der læser bøger. Hun fyldte seksten år forrige uge, og Eleonor ønskede hende tillykke. Eleonor er der ingen, der lægger mærke til, hun er ikke pæn nok, det ved hun godt, selvom Jenny engang sagde, at hun gerne ville lave en serie portrætfotografier af hende. Det var efter idræt, da de stod under bruseren. Eleonor tager sine ting og følger efter Jenny hen til udgangen. Vinden fejer sand og visne blade langs den lyse facade og hen over skolegården. Linen pisker hårdt mod flagstangen. Jenny når hen til cykelstativerne, standser og råber noget, gestikulerer irriteret og begynder så at gå uden sin cykel. Eleonor har 5
SPEJLMANDEN.indd 5
1/13/26 11:06 AM
punkteret dækkene på den, havde tænkt, at hun ville kunne hjælpe Jenny med tasken og cyklen hele vejen hjem til hende. Så kunne de igen tale om portrætterne, om at sort-hvide fotografier er som skulpturer af lys. Hun stopper fantasien, inden den når til det første kys. Eleonor følger efter Jenny forbi Backavallens idrætsanlæg. Restaurantens udendørsservering er tom, de hvide parasoller skælver i vinden. Hun tænker, at hun skal skynde sig at indhente Jenny, men tør ikke. Eleonor holder sig måske to hundrede meter bag hende på den gangsti, der løber parallelt med Eriksbergsvägen. Skyerne jager frem over grantoppene. Jennys lyse hår hvirvler op i blæsten og flyver ned over hendes ansigt i trækvinden fra en grøn bus. Jorden skælver, da den kører forbi. De lader den sidste bebyggelse bag sig og passerer spejdernes klubhus. Jenny skrår over vejen og fortsætter på den anden side. Solen bryder igennem, og skyernes skygger jager frem over en indhegnet mark. Jenny bor i en smuk villa i Forssjö lige ned til vandet. Engang stod Eleonor foran hendes hus i mere end en time. Hun havde fundet Jennys forsvundne bog, som hun selv havde gemt, men turde ikke ringe på døren og lagde den til sidst i postkassen. Jenny standser op under de hængende højspændingsledninger og tænder en cigaret, før hun går videre. Lyset glimter i de blanke knapper nederst på ærmet. Eleonor hører drønet fra et tungt køretøj bag sig. Jorden ryster, da en lastbil med polsk nummerplade passerer hende i høj fart. I næste øjeblik hviner bremserne, og anhængeren krænger til siden. Lastbilen svinger ind mod vejkanten, kører hen over græsstriben og 6
SPEJLMANDEN.indd 6
1/13/26 11:06 AM
ud på gangstien lige bag Jenny, før chaufføren får stoppet det tunge køretøj. – Hvad fanden, råber Jenny gennem larmen. Vandet løber fra taget ned ad anhængerens blå presenning og trækker et blankt spor gennem snavset. Døren åbnes, og chaufføren klatrer ned fra førerhuset. En sort læderfrakke med en underlig grå plet strammer over hans brede ryg. Det småkrøllede hår når næsten ned til skuldrene. Han går med lange skridt mod Jenny. Motoren er stadig i gang, og røgen fra de forkromede udstødningsrør trækkes ud til tynde streger. Eleonor standser op og ser chaufføren slå Jenny i ansigtet. Nogle stropper har løsnet sig fra deres kroge, og en sektion af presenningen flagrer i vinden, så Eleonor ikke længere kan se Jenny. – Hallo? råber Eleonor og fortsætter frem. – Hvad har du gang i? Da det grove stof synker ned igen, ser hun, at Jenny er faldet om på gangstien få meter fra lastbilen. Jenny ligger på ryggen, løfter hovedet og smiler forvirret med blod mellem tænderne. Den løse del af presenningen begynder at slå i vinden. Benene ryster under Eleonor, da hun træder ud i den våde grøft. Hun tænker, at hun skal ringe til politiet og finder sin telefon frem, men hendes hænder ryster så meget, at hun taber den. Den falder gennem ukrudtet og lander på jorden. Eleonor bøjer sig ned, finder telefonen, hæver blikket og ser under lastbilen, hvordan Jennys fødder sparker, da chaufføren løfter hende op. En bil dytter, da Eleonor kommer op på vejen og begynder at løbe mod lastbilen. Chaufførens solbriller glimter i sollyset, da han tørrer sine blodige hænder af i cowboybukserne og klatrer op i førerhuset, smækker døren, sætter i gear og begynder at køre, stadig med det ene forhjul 7
SPEJLMANDEN.indd 7
1/13/26 11:06 AM
på gangstien. Det ryger fra den tørre stribe græs, da lastbilen buldrer ud på vejen igen og sætter farten op. Eleonor standser gispende. Jenny Lind er væk. En fladmast cigaret og tasken med skolebøger ligger tilbage på jorden. Støv flyver hen over den øde vej. Støvskyer jager hen over marker og indhegninger. I al evighed vil vinden bevæge sig over jorden.
SPEJLMANDEN.indd 8
1/13/26 11:06 AM
2
JENNY LIND LIGGER I en lille tjæret træbåd ude på en mørk sø. Dørken
under hende knager i takt med de vuggende bølger. Hun vågner af drømmen, ved at hun skal kaste op. Gulvet gynger. Skuldrene gør ondt, håndleddene brænder. Det går op for hende, at hun befinder sig inde i lastbilen. Hun er bundet på en eller anden måde, og har tape for munden. Hun ligger på siden på gulvet med hænderne låst over hovedet. Hun har svært ved at se – som om øjnene stadig sover. Striber af sollys står ind gennem presenningen. Hun blinker, og synsfeltet flyder sammen. Hun har frygtelig kvalme og en dunkende hovedpine. De enorme dæk drøner mod asfalten under hende. Hendes hænder er bundet med strips til metalskelettet, der holder presenningen oppe. Jenny forsøger at forstå, hvad der skete. Hun blev slået i jorden og fik en kold klud over munden og næsen. En bølge af angst slår ind over hende. Hun kigger ned og ser, at kjolen er gledet op til taljen, men hun har stadig strømpebukserne på. Lastbilen kører hurtigt på en lige vej, motoren holder et konstant omdrejningstal. Jenny søger desperat efter en rimelig forklaring, en grund til en misforståelse, men forstår egentlig allerede, hvad det er, der sker. Det eneste svar er, at hun netop nu befinder sig i den situation, som alle 9
SPEJLMANDEN.indd 9
1/13/26 11:06 AM
mennesker frygter mest, som man har set i gyserfilm, men som ikke må ske i virkeligheden. Hun lod cyklen stå ved skolen og begyndte at gå, lod som om hun ikke bemærkede, at Eleonor fulgte efter, da den store lastbil drejede ind bag hende, hen over gangstien. Slaget i ansigtet kom så pludseligt, at hun ikke nåede at reagere, og før det lykkedes hende at rejse sig fra jorden, fik hun en våd klud over ansigtet. Hun har ingen anelse om, hvor længe hun har været bevidstløs. Hænderne er kolde af blodmangel. Hovedet snurrer, og synet forsvinder et øjeblik, før det vender tilbage. Hun hviler kinden mod gulvet. Hun forsøger at trække vejret roligt, må ikke kaste op, så længe hun har tape for munden. Et tørret fiskehoved har kilet sig fast i en sprække ved siden af bagklappen. Luften inde i anhængeren er mættet af en sød stank. Jenny løfter hovedet igen, blinker og ser et metalskab med hænge lås og to store plastictrug forrest i anhængeren. Karrene er fastspændte med grove remme, og gulvet er vådt omkring dem. Hun forsøger at komme i tanke om, hvad kvinder, der har overlevet seriemordere, har sagt om at kæmpe imod eller skabe bånd ved at tale om orkidéer. Det er meningsløst at forsøge at skrige gennem tapen, ingen ville høre hende, muligvis chaufføren. Hun er tværtimod nødt til at være stille, det er bedre, hvis han ikke ved, at hun er vågen. Hun skubber sig opad, spænder kroppen og løfter hovedet mod hænderne. Anhængeren krænger, og det vender sig i hendes mave. Munden fyldes af opkast. Musklerne dirrer. Stripsene skærer ind i huden. 10
SPEJLMANDEN.indd 10
1/13/26 11:06 AM
Med livløse fingre får hun fat i kanten af tapen og trækker den af. Hun spytter, synker ned på siden og forsøger at hoste stille. Synet er påvirket af væsken på kluden. Da hun ser på metalskelettet, der bærer presenningen, er det, som om hun ser gennem sækkelærred. Alle stolperne løber vertikalt op til taget, bøjer brat i en halvfems graders vinkel, fortsætter under taget og drejer så ned på den anden side af anhængeren. En slags tagstole bundet sammen af horisontale ribber langs siderne. Hun blinker, forsøger at fokusere og ser, at ribberne mangler på den anden side – der er selve presenningen afstivet med fem rækker indsyede brædder. Jenny forstår, at det er fordi, man skal kunne rulle presenningen op, når man laster anhængeren. Hvis hun med sine bundne hænder kan følge metalbuen ind under taget og ned på den anden side, kan hun måske åbne presenningen og råbe på hjælp eller fange en bilists opmærksomhed. Hun forsøger at trække stripsene op langs stolpen, men sidder straks fast. Den skarpe plastic brænder i huden. Lastbilen skifter bane, og Jenny svajer til siden og slår tindingen mod stolpen. Hun sætter sig ned igen, synker flere gange og tænker på morgenen og morgenbordet med ristet brød og marmelade. Hendes mor havde fortalt, at mosteren havde fået sat fire rør ind i hjertets kranspulsåre dagen før. Jennys telefon lå på bordet ved siden af hendes tekop. Den var på lydløs, men blikket var alligevel blevet tiltrukket af beskederne på displayet. Hendes far var blevet vred, fordi han opfattede det som provokerende, at hun sad og kiggede på sin telefon, og hun var blevet hidsig over uretfærdigheden. 11
SPEJLMANDEN.indd 11
1/13/26 11:06 AM
– Hvorfor er du hele tiden efter mig? Hvad har jeg gjort? Du er bare træt af dit eget liv, skreg hun og forlod køkkenet. Gulvet hælder, og lastbilen sætter farten ned og skifter gear op ad en bakke. Sollys når pletvis ind gennem presenningen og får det snavsede gulv til at skinne. En fortand ligger blandt klumper af tør jord og sorte blade. Jennys årer fyldes med adrenalin. Blikket farer rundt. Kun to meter fra hende ser hun to brækkede negle med rød lak. Der er løbet blod langs med en stolpe, afrevet hår sidder fast omkring en bolt i bagklappen. – Gode gud, gode gud, gode gud, mumler Jenny og kommer op på knæ. Hun sidder stille, aflaster stripsene om hænderne og mærker blodet strømme tilbage med tusindvis af små stik i fingrene. Hun ryster over hele kroppen, forsøger at trække sig opad igen, men plasticbåndet har sat sig fast. – Jeg skal nok klare det her, hvisker hun. Hun må holde sammen på tankerne, ikke blive ramt af panik. Hun vipper lidt med hænderne, trækker dem til siden og indser, at det er muligt at flytte sig fremad langs den underste ribbe. Hun trækker vejret alt for hurtigt, mens hun lirker sig forbi ujævnheder og når frem til den forreste del af anhængeren, griber fat i ribben med begge hænder og trækker, men den er svejset fast i den sidste stolpe og fuldstændig umulig at rykke. Hun ser på metalskabet – hængelåsen er åben og gynger i sin bøjle. Kvalmen bobler op igen, men hun har ikke tid til at vente, rejsen kan være forbi når som helst. Hun læner sig til siden, så langt hun kan, strækker armene, spænder maksimalt i dem og får fat i hængelåsen med munden. Forsigtigt løfter hun den af, holder den, synker ned på knæ og lader den falde 12
SPEJLMANDEN.indd 12
1/13/26 11:06 AM
ned mod lårene, skiller forsigtigt benene og lader den lydløst glide ned på gulvet. Den tunge lastbil drejer, og døren går op. Metalskabet er fuldt af pensler, dåser, tænger, nedstrygere, knive, sakse, rengøringsmidler og klude. Pulsen stiger, drøner inde i hovedet. Motoren begynder at lyde anderledes, og lastbilen kører langsommere. Jenny rejser sig igen, strækker sig til siden, holder skabsdøren tilbage med hovedet og ser en kniv med snavset plastichåndtag på en hylde mellem to malerdåser. – Kære gud, red mig, kære gud, hvisker hun. Lastbilen drejer brat, og metaldøren smækker så hårdt mod hendes hoved, at hun mister bevidstheden et øjeblik og falder på knæ. Hun brækker sig og kommer på benene igen, ser at blodet drypper fra hendes håndled ned på det snavsede gulv. Hun læner sig frem, når knivens skaft med munden og bider sammen om det, netop som køretøjet bremser hvæsende op. Der lyder en skraben, da hun trækker kniven ud fra hylden. Forsigtigt styrer hun den rustne klinge med munden ned mellem hænderne, lægger så meget tryk hun kan mod det grove plasticbånd og begynder at save.
SPEJLMANDEN.indd 13
1/13/26 11:06 AM