På den traditionelle pigeskole Marcia Blaine i Edinburgh er miss Jean Brodie en skolelærerinde af en helt særlig slags. Hun er stolt, kultiveret og romantisk, men hendes indstilling til uddannelse er også radikal og til tider foruroligende.
Da hun udvælger sig en gruppe piger for at forvandle dem til 'crème de la crème', bliver de hurtigt kendt som Brodie-slænget. Pigernes privilegerede status er åbenlys, men prisen for at blive lukket ind i den dannede verden af voksne relationer og intriger er høj.