MADS OG GODNAT
Mads og Godnat.indd 1
23/09/25 10:35 AM
Mads og Godnat.indd 2
23/09/25 10:35 AM
Mads Steffensen
MADS OG GODNAT Godnathistorier for voksne
Gutkind
Mads og Godnat.indd 3
23/09/25 10:35 AM
Mads og Godnat Copyright © Mads Steffensen og Gutkind Forlag A/S, København 2025 Bogen er sat med Garamond hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook AB Omslag: Kenneth Schultz Foto: Oliver Høeg-Jensen & Mette Hau Larsen 1. udgave, 2. oplag info@gutkind.dk ISBN 978-87-4341-243-4 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag ∙ Læderstræde 9,1. ∙ 1201 København K gutkind.dk ∙ f gutkindforlag ∙ gutkind_forlag
Mads og Godnat.indd 4
23/09/25 10:35 AM
INDHOLD
Hans Henrik blev altid bare kaldt Hans Henrik
9
Anne-Mette arbejder hjemme om tirsdagen
19
Jakob og Louise voksede vist bare fra hinanden
30
You can call me Issa
41
En outstanding togtur til Ikast
50
Ingen skal skrue ned for Camilla
63
Historien om Funky Unstoppable Cool Kids
74
Stor kærlighed på Guldregn
88
Hans Henrik har fået dame på
101
Tarteletter i Torino
115
Henriette skal til jobsamtale
129
Du må aldrig tage for let på en bordplan, Dennis 142 Playliste til påskeparty hos Nicole og Dommy, Valmuevej 17
155
5
Mads og Godnat.indd 5
23/09/25 10:35 AM
Mads og Godnat.indd 6
23/09/25 10:35 AM
Før du læser
Min kone optog mig en nat på telefon, fordi jeg havde holdt hende vågen med snorken. Jeg har ellers altid hårdnakket påstået, at jeg ikke er den type. Jeg er ikke en snorker. Men her var det så dokumenteret med lyd på, så den var svær – nærmest umulig – at løbe fra. Det gode i den historie var, at jeg endelig var faldet i søvn. Det har jeg ellers kæmpet med i årevis. Det er derfor, jeg har skrevet denne bog. Når jeg lægger hovedet på puden for at falde til ro for natten, er det, som om min hjerne slet ikke er træt alligevel. Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der bøvler med søvnen. Bogen her er til dig, der har prøvet alt. Uden held. Så det laver vi om på nu. Jeg har fundet ud af, at det, der virker for mig, er, at hvis jeg læser en historie, der ikke rigtig kommer nogen vegne, men alligevel er spændende nok til, at jeg bliver hængende i fortællingen, så ender jeg med at falde i søvn. Jeg har derfor skrevet godnathistorier for voksne med beskrivelser af livets små og store øjeblikke. Historierne er fyldt med detaljer, gentagelser og små listige referencer, som du kan bruge kræfter på at forbinde. Alt det, du bliver søvnig af. Godnathistorierne handler om personer, du 7
Mads og Godnat.indd 7
23/09/25 10:35 AM
måske kender fra dit eget liv. Jeg har selv mødt mange af dem på min vej. Hvis I er flere, så læs historierne højt for hinanden. Hvis du er alene, så gør du det bare i hovedet. Sørg for, at læsetempoet er langsomt, ingen skal nå noget alligevel. Godnathistorierne kan læses igen og igen, lidt ligesom en popsang, du altid vender tilbage til. Jeg foreslår, at bogen får fast plads på dit natbord eller under hovedpuden. Så er den lige ved hånden og kan trækkes frem hver aften som et fast soveritual. God læsning. Nu kan du godt begynde at slippe taget på i dag. Mads København, juli 2025
Mads og Godnat.indd 8
23/09/25 10:35 AM
Hans Henrik blev altid bare kaldt Hans Henrik
Der var kun to i Hans Henriks folkeskoleklasse, der hed Hans Henrik. Som sådan et godt snit. Ud af 15 drenge i en klasse på 28 elever kan man vel nærmest sige, at navnet Hans Henrik lå lunt i svinget. Ikke i top, men heller ikke i bund. Sådan en flot og sikker midterplacering rent navnemæssigt. I klassen var der tre Bo’er, tre Claus’er og hele fire Morten’er – Morten K, Morten L, Lille Morten og Molle. Så var der en enkelt Per-Emil, en Villy med enkelt-V, der var de to Hans Henrik’er og endelig én Columbus. Columbus var noget særligt. Ikke bare var han den eneste i klassen med det navn. Han var den eneste på hele skolen og faktisk i hele byen. Det var noget, folk talte om. Ingen lod til helt at forstå, hvorfor forældrene Claus og Gitte havde truffet den drastiske beslutning at kalde deres førstefødte og – skulle det vise sig – eneste barn for Columbus. Snakken i byen delte sig i to lejre. Der var dem, der mente, at det var en såkaldt frisk beslutning og udtryk for humor hos det ellers noget anonyme par i det gule etplans 9
Mads og Godnat.indd 9
23/09/25 10:35 AM
murstenshus på Valmuevej 13, men størstedelen af byens borgere anså navnet for storhedsvanvid kombineret med et strejf af arrogance. Hvorfor ville Gitte og Claus have et barn, der hed Columbus? Men det ville de altså. Når de selv blev spurgt, svarede Gitte, at hun syntes, det var et smukt navn, mens Claus plejede at sige, at det var Gittes idé, og at han personligt havde foreslået Tommy, men tabte diskussionen til sin hustru. Men Hans Henrik’er var der altså to af. Den ene Hans Henrik blev konsekvent kaldt HH, mens Hans Henrik bare blev kaldt, hvad han hed, Hans Henrik. Det var han egentlig ganske godt tilfreds med. Hans Henrik fik aldrig et kælenavn eller et forkortet navn. Gennem hele folkeskolen og senere på gymnasiet blev han kaldt sit fulde navn, og selv da han kom ind på humaniora på Roskilde Universitet, var han fortsat bare Hans Henrik. Først da han efterfølgende fik job i Power som salgsassistent i telefon- og laptopafdelingen, forsøgte den nyudnævnte floormanager Kian at booste øgenavnet Hans Hængepik til ham, men det fik heldigvis aldrig luft under vingerne, og så blev han igen bare kaldt Hans Henrik. På rolige formiddage i Power tænkte Hans Henrik tit på, hvad der egentlig blev af Columbus fra folkeskolen. De få Columbus’er, han kunne finde på sociale medier, var ikke hans Columbus, og der var ikke nogen grund til at søge efter ham i Powers interne system, for som Hans 10
Mads og Godnat.indd 10
23/09/25 10:35 AM
Henrik blev enig med sig selv om, arbejdede en fyr med navnet Columbus næppe i en telefon- og laptopafdeling eller i hårde hvidevarer, tv-afdelingen eller nogen anden afdeling i en dansk Power. Columbus måtte lave noget internationalt. Noget ude i verden, noget med klimaet, noget med at skabe relationer mellem mennesker, noget med iværksætteri. Noget med noget langt væk. Han var i hvert fald sikker på, at Columbus’ forældre, Gitte og Claus, var stolte af deres dreng. Villy med enkelt-V var blevet revisor i Glostrup, og en af Morten’erne – Morten L, L for Larsen – havde engang været til casting på Den store bagedyst, men var ikke gået videre. Hans Henrik hørte det fra sin mor. Morten L faldt på, at en upside-down kage var skvattet sammen på et strategisk dårligt tidspunkt, hvilket desværre kostede ham en plads blandt de udvalgte amatørbagere. En anden af Morten’erne – ham, der blev kaldt Lille Morten – var blevet højt placeret i et stort forsikringsselskab med adresse tæt ved Rådhuspladsen. Det vidste Hans Henrik, fordi Lille Morten dagligt postede et billede på Facebook af sig selv midt på den store plads. Altid i et lidt for stort jakkesæt, med skjorte og slips og en lædertaske i hånden og en lille tekst, hvor der stod: Ja, så blev det mandag, så kører bussen. Og så stod der ikke mere end det. Dagen efter, når det var blevet tirsdag, skrev Lille Morten et nyt opslag – ja, så blev det tirsdag, så kører bussen – og tilføjede et friskt billede af sig selv i et lidt for stort 11
Mads og Godnat.indd 11
23/09/25 10:35 AM
jakkesæt, måske en anden skjorte, i hvert fald altid nyt slips, men med samme lædertaske i hånden. Dette gjorde han troligt hver eneste dag. Hans Henrik undrede sig over, hvem der mon gik op i sådan et opslag, hvorfor Lille Morten havde behov for at dele det med alle, hvad han mon mente med dét med bussen, og egentlig også hvor den bus kørte hen. Han kunne heller ikke lade være med at spekulere på, hvordan hele scenariet mon udspillede sig der på Rådhuspladsen hver eneste morgen. Var det sådan, at Lille Morten spurgte tilfældigt forbipasserende, om de ville tage et billede af ham, mens han stod i sit lidt for store jakkesæt og forsøgte at ligne en, der skulle i gang med arbejdsdagen? Han kunne jo bare have taget en selfie og klaret det selv, men motivet med ham midt på Rådhuspladsen var tilsyneladende vigtigt for Lille Morten. Hvad mon der lå i det? Hans Henrik tænkte tit på det. Måske ville Lille Morten signalere, at han spillede en lille rolle i en stor verden. Eller en stor rolle i en lille verden. Hans Henrik anede det ikke, men han vidste, at uanset hvilken ugedag der var tale om, så kørte bussen, og det var der mellem to og fem af Lille Mortens venner, der likede. Hver dag. Det var altså ikke, fordi Lille Morten ligefrem lagde nettet ned, men han fik da i hvert fald vist sig selv frem, og det var sikkert vigtigt for ham. Hans Henrik lagde aldrig selv noget op på Facebook, men fulgte bare med på afstand. Han havde en regel om 12
Mads og Godnat.indd 12
23/09/25 10:35 AM
aldrig at tage billeder af sig selv eller fylde for meget, for man vidste jo ikke, om det senere kunne blive misbrugt i en falsk bitcoin-reklame, noget pyramidespil eller andet i den stil. Så var det altså bedre helt at lade være med at gøre opmærksom på sig selv. Hans Henrik kørte på den anden side heller ikke i bus hver eneste dag, ligesom Lille Morten gjorde, hvis man altså skulle tage ham på ordet. Hans Henrik kørte kun i bus et bestemt antal gange om ugen plus det løse. Han havde lavet klare regler for den slags. Tre gange om ugen tog han bussen til arbejde. Linje 6F holdt bare 275 meter fra Power. Eller som han havde udmålt det: et sted mellem 1423 og 1543 skridt fra indgangen. To gange om ugen tog han cyklen, men her fulgte et sirligt regelsæt med, som ofte betød, at han ikke cyklede alligevel. Hvis det for eksempel regnede, lod han cyklen blive hjemme og tog bussen i stedet, fordi han ikke ville møde op på job og være gennemblødt. Han cyklede heller ikke, hvis solen skinnede for meget, for han ville ikke møde op på arbejde og være drivvåd af sved. I forvejen blev hans arbejdsskjorte vasket en gang om ugen, og Hans Henrik mente ikke, der var nogen grund til at udsætte den for unødvendigt svederi. Omkring jul og påske og tidligere på Store Bededag, da den var noget særligt, tog han også konsekvent bussen, fordi han havde en regel om, at på højtider og ved særlige begivenheder skulle man ikke ase rundt på en cykel. På 13
Mads og Godnat.indd 13
23/09/25 10:35 AM
den måde tog Hans Henrik sine højtider alvorligt, og i hans verden anerkendte man en højtid ved at lade cyklen stå og tage bussen i stedet. Han huskede ikke længere helt, hvorfor han havde lavet den regel for sig selv, men den virkede rigtig for ham. Han lod også cyklen blive hjemme i ulige uger, hvilket var en nyere regel. Han ville gerne respektere sin ven Morten, som faktisk ikke var en af de fire Morten’er, han havde gået i klasse med, men en femte Morten. Morten Ammitzbøll – eller Morten A, som han blev kaldt. Morten A var lige blevet skilt og havde kun sine børn i ulige uger. ”Det er, som om jeg lever to liv, Hans Henrik,” fortalte han en dag. ”Den ene uge, de lige uger, er jeg den lidt vilde Morten, som går rundt derhjemme i underdrenge og bestiller mad fra Wolt og ser Venner og går sent i seng. I de andre uger, de ulige, er jeg fornuftige Morten, som laver pasta-kødsovs til børnene uden salt, for det kan de ikke lide, og vi går på legepladsen og ser tegnefilm, som jeg ikke kan huske titlerne på, og som er larmende og irriterende, men ungerne elsker dem, og så går jeg i seng tidligt. Jeg lever to liv, Hans Henrik.” Hans Henrik svarede, at han bedst kunne lide fornuftige Morten, ham fra de ulige uger, så for at anerkende, respektere og være i øjenhøjde med sin ven, besluttede Hans Henrik sig for også at lave en ændring i sit eget liv. Det var her, han lavede reglen om aldrig at cykle på arbejde i ulige uger, men altid tage bussen. 14
Mads og Godnat.indd 14
23/09/25 10:35 AM
Så med alle reglerne om for meget regn, for meget sol, alle højtiderne og de ulige uger blev det alligevel til en del busture for Hans Henrik. Men heldigvis stoppede Linje 6F jo så også et sted mellem 1423 og 1543 skridt fra indgangen til Power. En onsdag havde Hans Henrik taget cyklen. Det var i en af de lige uger, og da det var februar og lige efter vinterferien, som i hans univers også blev regnet for en højtid, og vejret var sådan en mellem’er uden sol, men heller ikke med antydningen af regn, ja, så cyklede han. Hans Henrik cyklede aldrig hurtigt. Tempoet var det, man vist ville kalde adstadigt, og også her havde han et system. Han skulle træde i pedalerne fem gange og herefter finde fem vinduer i huse, han passerede. Først når han havde set fem vinduer, ikke bestemte vinduer, bare fem tilfældige, måtte han igen træde pedalerne fem gange rundt. Derpå skulle han finde fem nye vinduer. Hans Henrik måtte godt tælle bilruder med, og derfor løb han næsten aldrig tør for ruder og kunne altid holde cyklen i gang. Der var dog enkelte steder på ruten uden huse, men her hjalp bilerne som regel. Kun enkelte gange havde han oplevet, at cyklen rullede langsomt og næsten gik i stå, fordi der ikke var nogen biler. I de tilfælde måtte han til sidst stå af og vente, indtil der endelig kom en bil, så han igen kunne sætte sig op på cyklen og træde fem gange i pedalerne efter at have talt både forrude, sideruder og bagrude. 15
Mads og Godnat.indd 15
23/09/25 10:35 AM
I virkeligheden var det lidt en tosset og ganske unødvendig cykelregel, hvilket han var helt klar over. Men Hans Henrik var en mand, der nød at lave små benspænd for sig selv, og han så derfor ingen grund til at ændre på noget. Da Hans Henrik den onsdag endelig rullede ind foran Power og låste cyklen fast i cykelstativet med de to låse – først den faste på cyklen og bagefter en lang kædelås, der fastgjorde cyklen til stativet – følte han en glæde, som om han havde gennemført en hård etape i et fransk cykelløb. Han var hverken træt eller svedig, og kunne også i dag se på turen som en oplevelse og en mission, der var fuldført til perfektion. ”Godt gået, Hans Henrik,” sagde han til sig selv. Så gik han ind ad medarbejderindgangen, satte sit id-kort mod en scanner og hørte et lille klik, som betød, at hans arbejdstid startede. Indtil videre havde Hans Henrik aldrig glemt at scanne sig selv ud igen ved arbejdsdagens slutning, ligesom nogle af kollegerne oplevede det en gang imellem. Sådan en fodfejl lå bare ikke til Hans Henrik. I kantinen skænkede han en kop kaffe med lidt mælk fra automaten og tog den med ud til sin skranke i telefonog laptopafdelingen. Havde det været fredag, ville han have haft en croissant med, som han havde gemt under bordet. Kunderne skulle ikke se halvspist bagværk på hans arbejdsstation, det ville han selv opfatte som uprofessionelt. Når han skulle have en bid, tabte han derfor sin 16
Mads og Godnat.indd 16
23/09/25 10:35 AM
kuglepen med vilje, og når han så alligevel var dernede for at samle den op, tog han lige en bid af croissanten. Men det gjorde han altså kun på fredage. De øvrige af ugens dage havde han kun kaffe med, og den måtte godt stå på skranken, havde han aftalt med sig selv. Kunderne kunne sagtens acceptere, at også salgsassistenter i telefon- og laptopafdelingen kunne trænge til en kop kaffe. I dag var det så onsdag, og der var ingen croissant, men kun kaffe, da Hans Henrik gik i gang med arbejdsdagen. Han var netop i færd med at printe prisskilte til nogle nye laptops, da han blev afbrudt af en stemme. ”Hej Hans Henrik.” ”Hvor ved du fra, at jeg hedder Hans Henrik,” sagde Hans Henrik og vendte sig om mod kunden. ”Ja altså, der står Hans Henrik på dit navneskilt, men jeg kender dig også, fordi vi engang gik i klasse sammen.” Hans Henrik kiggede grundigt på kunden. Noget var ved at gå op for ham. ”Hedder dine forældre Claus og Gitte?” ”Ja,” sagde manden. ”Bor de stadig i det gule etplansmurstenshus på Valmuevej 13?” ”Ja.” ”Gik du også i klasse med tre Bo’er, tre Clauser, fire Morten’er – Morten K, Morten L, Lille Morten og Molle – Per-Emil, Villy med enkelt-V, en Hans Henrik, der konsekvent blev kaldt HH, og så mig?” ”Ja, det gjorde jeg,” sagde kunden. 17
Mads og Godnat.indd 17
23/09/25 10:35 AM
”Hej Columbus.” ”Hej Hans Henrik.” ”Det er godt nok længe siden, jeg har set dig, Columbus. Jeg har tænkt meget på dig.”
Mads og Godnat.indd 18
23/09/25 10:35 AM