Issuu

Kvinden i muren

KVINDEN I MUREN.indd 1

2025-12-12 08:05

Af samme forfatter på dansk: Mit navn er Jensen Pigen på billedet Fundet i havnen Ud af mørket

KVINDEN I MUREN.indd 2

2025-12-12 08:05

H EI DI A MSINCK

Kvinden i muren På dansk ved Anne Matthiesen

G U TKIND

KVINDEN I MUREN.indd 3

2025-12-12 08:05

Maj

KVINDEN I MUREN.indd 7

2025-12-12 08:05

KVINDEN I MUREN.indd 8

2025-12-12 08:05

Dag 1

KVINDEN I MUREN.indd 9

2025-12-12 08:05

KVINDEN I MUREN.indd 10

2025-12-12 08:05

Oversvømmelsen havde af brudt al trafik i Bredgade mellem de elegante kunstgallerier, specialbutikkerne og rokokoejendommene. Kriminalkommissær Henrik Jungersen måtte dytte flere gange for at få skub i de evakuerede kontorfolk, der var strømmet ud på vejen som forvirrede får. ”Fandens til tumper,” mumlede han, da han langt om længe kunne parkere bag patruljevognene og brandbilen. Til trods for sit mukkeri følte han sig spændt, som hver gang han skulle i gang med en ny drabssag. Han elskede sit job, det var den eneste del af hans liv, som han følte, han havde nogenlunde styr på. Inde i opgangen blev han mødt af en fugtig lugt, som blev kraftigere, jo højere op han kom. ”Så er det din tur,” sagde indsatslederen fra brandvæsenet på vej ned. Henrik svarede med en tommel op. Vandet plaskede om hans fødder, da han trådte ind i lejligheden på fjerde sal – en imposant sag med høje lofter, stukkatur og skakternede f liser i entreen. Indretningen var diskret og elegant, med indslag af ironisk moderne kunst, et hjem af den slags, hvor der aldrig kom børn eller kæledyr.

KVINDEN I MUREN.indd 11

2025-12-12 08:05

Uden for vinduet lå Marmorkirkens gigantiske kuppel i irgrønt og guld og skinnede majestætisk i sollyset, næsten skræmmende tæt på. Det er sådan, de rige bor, tænkte han. Indre København var blevet uopnåeligt for de betjente, der passede på byen. Han og hans kone var så heldige at have købt huset på det grønne Frederiksberg for mange år siden. Alligevel havde de været nødt til at låne af Louises far, hvilket den nærige gamle støder benyttede enhver lejlighed til at minde ham om. Ude i køkkenet stod kriminalbetjent Mark Søndergreen i en lille sø og sludrede med et par uniformerede betjente. ”Hvad er der sket?” spurgte Henrik. ”Et sprængt vandrør,” sagde Mark. ”Gennemtæret af rust. Åbenbart ikke ualmindeligt i gamle bygninger. Vandet har hobet sig op inde i murene gennem f lere uger.” Vand. Det fandt altid en vej ud. Ligesom de hemmeligheder, folk forsøgte at skjule. ”Hvor?” sagde han. Mark pegede ind i et spisekammer, hvis indhold var blevet f lyttet ud på køkkenbordene. Bagvæggen derinde var delvist brudt ned, så puds og murbrokker var væltet ud som tarme fra en sprækket mave. ”Mændene måtte bryde det ned, for at loftet i advokatfirmaet nedenunder ikke skulle brase sammen under vægten af vandet. Og så var det, de fandt det,” sagde Mark. Henrik tog sig tid til at tage handsker og mundbind på. Det kolde vand trængte ind gennem hans jeans, da han satte sig på knæ. Han lyste med lommelygten ind i det f lossede hul, hvor han allerede kunne se en menneskefod stikke ud. Den brune hud sad spændt ud over knoglerne. En hæslig stank af fugt og forrådnelse trængte ind i hans næsebor, da han bøjede sig længere ned for at lyse opad i hulrummet.

KVINDEN I MUREN.indd 12

2025-12-12 08:05

Han måtte opbyde al sin viljestyrke for ikke at skynde sig ud igen, idet lyset ramte ben og bækken af et delvist mumificeret lig. Han børstede støv af tøjet og forsøgte at skjule sin væmmelse. Han kom til at tænke på Tutankhamons grav, som han havde læst om i sin barndom. Ifølge myten var mange af de folk, der havde været med til at udforske faraoens gravplads, døde før tid. Ville fundet af liget i muren udløse en tilsvarende forbandelse? Ville de alle sammen komme til at fortryde det her? Han skubbede tanken fra sig og vendte sig mod betjentene. ”Gå ned og få gang i trafikken igen. Der er det rene kaos.” Da betjentene var gået med deres knitrende radioer, gik han hen til det åbne vindue og lod, som om han beundrede udsigten, mens han tog et par dybe indåndinger. Det var smukt vejr. Om et par uger ville sommeren komme, ukrudtet ville bryde op gennem asfalten, og kriminaliteten ville stige. Men lige nu var København på sit smukkeste, og folk vidste instinktivt, at de skulle nyde det i fulde drag. Ligesom med en helt ny sag var foråret en chance for at begynde på en frisk. I betragtning af de fadæser, han havde begået i tidens løb, var den chance begyndt at føles ufortjent. ”Hvem bor her?” spurgte han Mark. ”En fyr ved navn Andreas Lund.” ”Er han blevet kontaktet?” ”Har lagt en besked på hans mobil,” sagde Mark. ”Ingen har set ham de sidste par dage. Det var nogle folk nede fra advokatkontoret, der ringede til alarmcentralen.” ”Ved vi, hvor længe han har boet her?” ”I årevis, siger de.” Mark så ned på det gennemblødte tæppe under hans fødder. Som alt andet i køkkenet så det dyrt ud. ”Vi må håbe, han er forsikret,” sagde han. Det er da hans mindste problem, tænkte Henrik.

KVINDEN I MUREN.indd 13

2025-12-12 08:05

Han så hen på hullet i væggen, og hjernen begyndte at arbejde på højtryk. Var offeret blevet muret inde efter sin død? Alternativet virkede uhyre middelalderligt, men hvorfor overhovedet mure liget inde? I gamle københavnske ejendomme som den her var der bagtrappe ned til gården. Det ville have været forholdsvis nemt at bære liget ned i en bil. Om aftenen, når kontorerne var tomme, ville der ikke have været nogen vidner. ”Jungersen,” sagde en velkendt stemme bag ham. Retsmediciner David Goldschmidt var kommet, fulgt af ledende kriminaltekniker Pia Øster og hendes kolleger i fuldt beskyttelsesudstyr. ”Godt at se dig,” sagde Goldschmidt, hans håndtryk var fast og varmt. ”I lige måde,” sagde Henrik. Han mente det. Der var mange ansatte på Retsmedicinsk Institut, men den høje Goldschmidt med overskægget var hans favorit. ”Det der har vi ikke set før,” fortsatte han og pegede på væggen. ”Jeg ved faktisk ikke, om det er en læge eller en arkæolog, der er brug for.” Goldschmidt satte sig resolut ned på knæ og stak hovedet ind i hulrummet. ”Besynderligt,” sagde han med formummet stemme. ”Hvad er det, tror du?” ”Ikke det. Hun.” ”En pige?” ”En kvinde.” ”Hvor længe har hun været derinde?” ”Svært at sige. Ydermuren er tyk, og der er blevet sørget for at lukke grundigt af, så liget til en vis grad er mumificeret. Men nu vil det hurtigt blive nedbrudt på grund af vandskaden og temperaturændringen.” Goldschmidt trak hovedet ud og børstede vådt murstøv af sin hvide dragt.

KVINDEN I MUREN.indd 14

2025-12-12 08:05

Henrik misundte ham hans evne til at kigge på lig uden at få kvalme. ”Over hundrede år?” sagde han og forsøgte at lade være med at ånde gennem næsen. ”Det vil jeg ikke tro.” ”Men du kan køre nogle undersøgelser for at finde ud af det, ikke? Kulstof 14 og sådan noget?” ”Ikke uden en betydelig fejlmargin.” Henrik sukkede. De ville ikke komme nogen vegne, hvis de ikke kunne afgøre, hvem kvinden var. Hvis de var heldige, kunne de måske finde et match i databasen over forsvundne personer, men opgaven ville blive lettere med en eller anden tidsramme. ”Jeg skal bruge hendes højde, hårfarve, omtrentlige alder, særlige kendetegn. Hvor hurtigt kan du lave obduktionen?” Goldschmidt så forvirret ud. ”Haster det?” ”Ikke som sådan,” sagde Henrik, ”men du ved, hvordan pressen er. Hvis vi ikke giver dem et eller andet at tygge på, begynder de selv at digte.” Jensen digtede aldrig. Hun var den bedste kriminalreporter, han kendte, men hun havde lige født, så hun ville ikke komme til at dække historien for Dagbladet. Desværre. Han ville nødig indrømme det, men hun havde været en stor hjælp på hans seneste sager. Pisseirriterende, men nyttig, når det kom til stykket. Han havde aldrig troet, at hun ville gennemføre graviditeten – et uplanlagt resultat af hendes kuldsejlede forhold til en sindssyg morder (han havde advaret hende) – men Jensen gjorde aldrig, som man forventede. De havde ikke talt sammen i f lere uger, mest fordi han ikke havde kunnet finde på en god undskyldning for at kontakte hende. Han havde tre børn og en smuk, intelligent kone og

KVINDEN I MUREN.indd 15

2025-12-12 08:05

havde svoret ikke at svigte dem igen. Ufatteligt nok så det ud til, at Louise ville give deres ægteskab en chance mere. Han sukkede og vendte tankerne tilbage mod nuet. Folk ville begynde at snakke, så snart liget blev ført ned på en båre. De var altså nødt til at skynde sig at få udsendt en presse meddelelse, men den ville udløse en lavine af henvendelser fra medierne. Jo før de kunne besvare de mest grundlæggende spørgsmål, desto bedre. Og måske ville presseomtalen få nogen til at henvende sig med oplysninger, de kunne bruge. ”Kan du gøre det i eftermiddag?” sagde han til Goldschmidt. Retsmedicineren kiggede i sin kalender. ”Jeg tror godt, jeg kan presse dig ind. Kom klokken tre?” Han så på Pia Øster. ”Vi skal være ekstremt forsigtige, når vi f lytter liget.” ”Vi river mere af væggen ned først,” sagde Pia, en kompetent og energisk kvinde med små, vakse øjne bag de guldindfattede briller. ”Men I skal undersøge så meget som muligt på stedet.” Henrik vidste, at opgaven var i de bedste hænder, og lod dem arbejde. Imens så han og Mark sig omkring i lejligheden. Et soveværelse med walk-in-closet. Et gæsteværelse med sovesofa, en træningsmaskine og tre kettlebells i primærfarver. Et arbejdsværelse med ryddeligt skrivebord og en omfattende bogsamling. Én tandbørste i badeværelset, ét sæt toiletsager, hovedpinepiller og en lille f laske statiner udskrevet til Andreas Lund. Alt var pænt, nydeligt og smagfuldt, grænsende til det kedelige. Havde Lund boet her i alle de år uden at ane uråd om det makabre mysterium bag væggen i hans spisekammer, få centimeter fra hans dåser med kikærter og kartoner med mysli? Henrik havde aldrig oplevet noget så bizart. ”Bliv her, så tager jeg tilbage og briefer teamet,” sagde han til Mark, da han havde set nok.

KVINDEN I MUREN.indd 16

2025-12-12 08:05

Mark svarede med et ærgerligt nik. Han havde altid været loyal og ivrig (Henrik, som var glad for hunde, tænkte ofte på ham som en labrador), men han var begyndt at beklage sig over altid at få de små, ligegyldige opgaver. ”Det er, fordi du er så god til dem,” havde Henrik påpeget. Han syntes, det var godt klaret af Mark at nå så langt, men hans manglende initiativ og fantasi gjorde det usandsynligt, at han ville avancere yderligere. I den sidste tid havde Mark haft travlt med at oplære Maja Olsen, teamets nyeste medarbejder, men nu, hvor hans føl var på ferie, var han rastløs og mellemfornøjet igen. Henrik var stadig i gang med at prøve at finde en løsning på det. Ude på gaden havde betjentene fået styr på tingene og trafikken i gang igen. Kontorfolkene fik besked på at gå ind og hente bærbare computere og personlige ejendele, inden de blev sendt hjem. Ingen ville komme tilbage lige foreløbig. En gruppe turister defilerede forbi, intetanende om det drama, der havde udfoldet sig inde i bygningen. De fulgte en guide, som holdt en sammenfoldet rød paraply op i luften og talte engelsk i et headset med mikrofon. Henrik formodede, at det var nogle passagerer fra et af de krydstogtskibe, der tit lagde til ved Langelinie. Wonderful Copenhagen. Denne del af byen, et stenkast fra Amalienborg, Kong Frederik X og Dronning Marys officielle bolig, var fornem på en måde, der mindede ham om Paris. Han og Louise havde været på bryllupsrejse i Lysets by, primært i en knirkende hotelseng oppe under tagskægget med udsigt til Eiffeltårnet, som havde virket langt tættere på i rejsebureauets folder. De var unge og troede, at de havde fundet den ægte kærlighed. Med tiden opbyggede de noget, der lignede: et hjem, en familie, en fælles historie.

KVINDEN I MUREN.indd 17

2025-12-12 08:05

Med Jensen havde det været ægte fra begyndelsen, et lynnedslag som dem, man læser om i kærlighedsromanerne. Skulle han have ladet sig skille fra Louise, da de mødte hinanden i London for seksten år siden? Måske, men Louise havde trodset sine forældre for at være sammen med ham, den rå fyr fra Brøndby, som var blevet ansat ved politiet, men lige så godt kunne være endt på den forkerte side af loven. At forlade hende for en anden kvinde ville have været en hån mod hendes loyalitet. Og værst af alt ville hans børn, som han elskede højere end livet selv, aldrig være blevet født. At blive i ægteskabet havde været den rigtige beslutning. Den anden del – at holde op med at være forelsket i Jensen – arbejdede han stadig på. Han tog solbriller på, satte sig ind i sin bil og gjorde sit bedste for at slå hende ud af hovedet.

KVINDEN I MUREN.indd 18

2025-12-12 08:05

Vinder af Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for MIT NAVN ER JENSEN

„Husk navnet Jensen. Hende vil vi gerne se mere til, når hun afslører den mørke side af København.“ LONE THEILS, DANMARK

„Mørke gerninger og dybe hemmeligheder florerer i Heidi Amsincks København. En nervepirrende tur ind i helvede.“ IAN RANKIN, STORBRITANNIEN

Resterne af et lig dukker op bag en væg i en lejlighed midt i København. Alt tyder på drab, og kriminalkommissær Henrik Jungersen indleder jagten på morderen. Jensen, der er på barsel fra sit job på Dagbladet, får sin egen udfordring at slås med: Hun bliver opsøgt af den berømte forfatter Valde Brix, som påstår, at han er hendes far. At Brix melder sig netop nu, sker ikke uden bagtanke: Han vil have Jensens hjælp til at finde den stalker, der truer med at ødelægge hans liv. Da en kvinde med relation til Brix bliver fundet brutalt myrdet, hvirvles Jensen og praktikanten Gustav ind i Henriks efterforskning. Det går op for dem, at stalkeren ikke stopper, før Brix er tilintetgjort – og at de mennesker, som Jensen elsker mest, er i livsfare.

YRSA SIGURÐARDÓTTIR, ISLAND

„Spændende og hypnotisk.“ ANDREW TAYLOR, STORBRITANNIEN

„Fængslende, stemningsfuld og smukt skrevet.“

„Nordic noir, når det er bedst … en overlegen krimi.“ THE TIMES, OM DET FORRIGE BIND I JENSEN-SERIEN, UD AF MØRKET

KVINDEN I MUREN

„En strålende debut fra en forfatter, som mestrer krimihåndværket. Heidi Amsinck er forhåbentlig kommet for at blive.“

En sandhed så grum, at den trækker tæppet væk under alt, hvad hun har troet på …

HEIDI AMSINCK

HVAD FORFATTERKOLLEGAERNE SIGER OM SERIEN:

EN JENSEN-KRIMI

HEIDI AMSINCK (f. 1967, København) er tidligere korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten i London, hvor hun har boet og arbejdet siden 1992. I 2023 modtog Amsinck Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for Mit navn er Jensen, bind 1 i hendes Jensen-serien, der indtil videre er solgt i over 95.000 eksemplarer alene i Danmark.

ANNE MATTHIESEN arbejder som freelanceredaktør og oversætter fra engelsk, norsk og svensk. Hun har oversat forfattere som Margaret Atwood, Herbjørg Wassmo og Trude Teige.

LOUISE WELSH, STORBRITANNIEN

AMSINCK_Kvinden i muren_151x225_OMSLAG.indd 1

16/12/2025 15.07