Gutkinds 'Syslepauser' er en ny serie af små bøger, der giver dig opskriften på kreative pauser i hverdagen. Bøgerne er til dig, der har brug for at koble af med et overskueligt og let projekt, der nemt kan laves i weekenden eller på et par i timer om aftenen.
Med Gutkinds 'Syslepauser' kan du give dig i kast med kreative projekter, du aldrig har prøvet før. Serien har fokus på at skabe de bedste rammer, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med, hvad det hele i virkeligheden handler om: At bruge dine hænder, mens tankerne holder pause.
I 'Kreahygge med børn' guider Lise Vandborg hele familien kærligt og sikkert igennem kreative projekter. Med materialer du med garanti har derhjemme, kan du sammen med de små skabe alt fra armbånd af ispinde, et dukkehus af en skotøjsæske til en ildspyende drage lavet af en toiletrulle.
Nemme og hyggelige kreaprojekter, der vækker fantasien og får alle i byggehumør.