KORT OM PERSONERNE
Arendt, Hannah. Født 1906 i Linden ved Hannover; død 1975 i New York. Tysk filosof af jødisk afstamning. Kendt for sin kritik af totalitære samfund og den såkaldte ondskabens banalitet. Og kendt for sin korte kærlighedsaffære og siden sit livslange venskab med filosoffen Martin Heidegger, der ellers var var medlem af nazipartiet i 1930’erne. Vigtige værker: Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem, Totalitarismen 1-3. Beauvoir, Simone de. Født 1908 i Paris; død 1986 sammesteds. Fransk forfatter og filosof. Kendt for sin eksistentialistisk funderede feminisme og for sit livslange samliv med Jean-Paul Sartre, der ikke forhindrede hende at have kærlighedsforhold til andre. Vigtige værker: Det andet køn, En velopdragen ung piges erindringer, De uadskillelige. Beckmann, Max. Født 1884 i Leipzig; død 1950 i New York. Tysk maler, grafiker og billedhugger. Kendt for sine monumentale ekspressionistiske malerier af kraftigt optegnede figurer, der snart kan være mennesker fra hans samtid, snart mytologiske skikkelser. Vigtige værker: Selvportræt med glaskugle, Selvportræt i smoking, Natten, Rejse på fisk, Fuglenes helvede.
415
5k_bb1337_kærlighed_i_hadets_tid_151x225mm.indd 415
03-01-2023 10:44:07