Sofia deltager i et afbrændingsritual med sin kusine og hendes smarte vennegruppe fra København. Da kusinen, som hele sommeren har virket fjern, brænder deres gamle Vi unge-blade på bålet, bliver Sofia mere og mere desperat efter at genvinde kusinens opmærksomhed. Alt imens synes vennegruppens handlinger at stemme mindre og mindre overens med deres postulerede værdier, og skoven begynder at opføre sig underligt.
Første gang jeg brænder mennesker op skildrer en gruppe unge mennesker i deres søgen efter identitet og tilhørsforhold. Den handler om privilegieblindhed, æstetisering af det prollede og fællesskaber, der viser sig ikke at være det.
Bogen er en del af Tidens stemmer – en serie skrevet af nye markante forfattere om en første gang, som ændrer alt for altid.