En knugende fortælling om stor armod, stor natur og stor kærlighed. Norrland i slutningen af det 19. århundrede: Unni, Armod og den lille Roar flygter fra Norge for at finde et nyt hjem. I Hälsingland slår de sig ned på et øde sted i skoven.
I deres nye hjem, ved de blå bjerge og mørke skove, bøjer den lille familie sig under naturens og skovbondens brutale luner. Mere end 70 år senere planlægger Kåra begravelsen af sin svigerfar, Roar. Hvad skete der egentlig, da Roars forældre kom til huset? Nu vil hun bryde tavsheden og lægge hemmelighederne på bordet.
Lina Nordquist er svensk politiker og tidligere diabetesforsker. 'Hvor du går, følger jeg' er hendes debut.