Der er et hul i jorden, og er der noget, Frede hader, så er det huller i jorden. Især når de er sorte og dybe.
Frede er sikker på, at der bor et underjordisk græsmonster med enormt spidse monstertænder i det hul, så han må se at komme væk. På vejen skal han desværre først lige forbi et vildt farligt zombietræ, et vasketøjsspøgelse og ikke mindst en møguhyggelig nullermand.
Frede ser uhyrer overalt. Zombietræet. Vasketøjsspøgelset. Den store nullermand. Men måske er uhyrer slet ikke så farlige? Måske er de endda selv bange?
'Drengen der var bange for det meste' er en fantasifuld historie om uhyrer og frygt – og om at man ikke altid skal tro på alt, hvad man tænker. Men pas på! Bogen lyser i mørke ...